Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Dissociation

Her finder du spændende bøger om Dissociation. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Om tilknytning, traumer og dissociation
    af Tor Wennerberg
    284,99 - 330,95 kr.

    Menneskelivet begynder med tilknytningen, det livslange bånd af kærlighed eller svigtet kærlighed, som et barn knytter til den eller de personer, som findes i dets nærhed. Tilknytningen følger os derefter gennem hele livet i alle vores nære følelsesmæssige relationer "fra vuggen til graven". Vores tidlige relationelle erfaringer former i vidt omfang, hvordan vi forholder os til os selv og andre, om vi bliver trygge og selvstændige og tør komme andre mennesker nær, eller om vi tværtimod oplever en fundamental utryghed i tilværelsen. Vores relationer former på den måde vores dybeste oplevelser af os selv, om vi oplever os selv som værd at elske og som mennesker, der evner at gengælde andres kærlighed. I den forstand er vi vores relationer, som bogens titel angiver. Vi er vores relationer giver en grundig og lettilgængelig beskrivelse af, hvordan tilknytning - det vil sige de tidlige og stærke følelsesmæssige bånd, som børn knytter til nærtstående voksne - påvirker personlighedens udvikling, og hvordan tidlige traumatiserende erfaringer i nære relationer kan sætte sig spor i den menneskelige psyke. Bogen præsenterer vigtige hovedtræk i dagens tilknytningsforskning, med særlig vægt på den desorganiserede tilknytning. Forfatteren kobler teori om desorganiseret tilknytning med psykoanalytisk og kognitive perspektiver og præsenterer aktuel forskning om effekterne af traumatiske oplevelser.

  • - Dissociation hos mennesker med tidlige traumer
    af Karin Dyhr
    287,95 - 290,95 kr.

    Ude af mig selv handler om dissociation, som er et omstridt og underbelyst emne inden for psykiatrien. Dissociation forekommer ofte ved traumer efter voldsomme oplevelser som vold, seksuelle krænkelser, nærtståendes dødsfald el. lign. Når virkeligheden er så grum, at vi ikke kan bære at være i den, kan vi være nødt til at 'dele os op' for at holde det ud. Psykiatrien overser i vid udstrækning dissociation. Det betyder, at mennesker ikke får behandling, eller at problemerne behandles som psykose. Mennesker, der dissocierer, bliver ofte bange, fordi de ikke ved, hvad der sker. Det samme gælder familie og venner. Ude af mig selv henvender sig til både patienter og fagfolk. Udover at bygge på forfatterens egne erfaringer giver den stemme til en lang række mennesker, der dissocierer. Det åbner mulighed for at forstå en sygdom, der hidtil været svær at sætte sig ind i. Bogen gennemgår tillige de forskellige dissociative lidelser og henviser i vid udstrækning til foreliggende psykiatrisk faglitteratur. Karin Dyhr er uddannet musikterapeut og er en særdeles aktiv foredragsholder. Hun har opnået en helt særlig status gennem sit forfatterskab, hvor hun beskriver sin egen psykiske sygdom og ikke mindst helbredelse gennem mere end ti års terapi og 70 indlæggelser. Tidligere udgivelser er Glaspigen og Bag om borderline.

  • af Shirley Jackson
    221,95 kr.

    Elizabeth Richmond er stille og ordentlig. Hun nærer ingen stærke følelser, hverken for sit kedelige job eller den aparte tante Morgen, hun bor hos. Men pludselig begynder hendes ensformige liv at brydes af sære optrin, anonyme trusselsbreve og spildte timer, hun ikke kan gøre rede for. Ved psykiateren doktor Wrights tvivlsomme mellemkomst begynder det langsomt at stå klart, at der er mere end én personlighed på spil i Elizabeths krop, og snart bliver både tante og doktor vidne til den bizarre magtkamp, der udspiller sig mellem den unge kvindes stridende personaer. Fuglereden giver et indfølende og humoristisk portræt af en spaltet personlighed og kaster lys over den galskab, som sitrer lige under overfladen hos os alle.Shirley Jackson (1916-1965) var med sin sorte humor, sine sære karakterer og sin foruroligende indsigt i menneskesindets skyggesider en af det tyvende århundredes mest banebrydende forfatterstemmer.

  • af Pia Serup
    127,95 - 367,95 kr.

    En ærlig og følelsesladet selvbiografi for dig, som holder af en kærlighedshistorie, hvor hovedpersonen møder meget modgang, men også gennemgår en rivende personlig udvikling.Pia er en kvinde i starten af 30érne som brændende ønsker sig en kæreste. Hendes erfaringer med mænd er imidlertid præget af hurtig sex og svigt. Hun vil bryde det mønster og bliver derfor coachet af psykologen, Erik. "Mit altoverskyggende problem er, at jeg er bange for, at der ikke er nogen, der rigtig kan lide mig. Hvis de virkelig ser, hvem jeg er, så kan de se, at jeg ikke er værd at elske, og så forlader de mig."Med Eriks støtte lærer hun at genkende mænd der vil hende det godt, og får samtidigt forbedret sit skrantende selvværd.Da hun senere bliver gravid og hendes kæreste frier til hende, kommer tvivlen alligevel op i hende. "Er han den rette mand for mig? Vil han også forlade mig?" Det får hun svar på, da hun flere gange må se døden og sin egen sårbarhed i øjnene."Der er kommet en alvor i mit liv. Nu ved jeg, at jeg ikke er udødelig, og at hver dag er skrøbelig.""Vi havde det rigtig hyggeligt, men angsten og alvoren lå som en tung dyne over stuen. Virkeligheden var, at de andre kvinder havde mistet et barn sent i graviditeten."Hendes mand og nærmeste familie har svært ved at give hende den støtte som hun havde brug for."Der er nogen, der simpelthen ikke ved, hvordan de skal reagere i nærheden af syge mennesker. De bliver usikre over din angst eller bliver bange for at du begynder at græde. De kan også være bange for at blive konfronteret med, at de kan blive syge eller dø, for kan du blive dødssyg, så kan de også."Selvom Pia kæmper en hård kamp for kunne være der for sin familie og være på arbejdsmarkedet, så har hendes traumer en stor indvirkning på hendes helbred og hendes liv."Jeg føler mig ensom selvom der er folk omkring mig.""Flere gange måtte jeg holde pause, fordi min hjerne gik blank, og jeg glemte hvad jeg talte om. Jeg støttede mig til mine noter og fortalte videre. Det var svært for mig at forme ordene, fordi jeg ikke havde spyt i munden, og derfor havde svært ved at synke. Jeg tog fat i min blok, men min hånd rystede så kuglepennen på blokken faldt på gulvet. De tårer der før havde forskanset sig i mine øjenkroge, løb over sine bredder, mens jeg famlede efter kuglepennen på gulvet."

  • - Et ærligt indblik i psykisk sygdom, indlæggelse, PTSD, depression og dissociation
    af Sini Raita
    247,95 kr.

    Bagsidetekst:Når jeg dissocierer, kommer Jini frem. Når traumebiblioteket åbnes, skader hun mig. Når alkoholen flyder, og promillen stiger, tager hun over. Husk nu på, at det er for at hjælpe mig, at jeg skal dø. Jeg håber, at du vil lære mig selv og Jini bedre at kende i denne fortælling om en 6 måneders indlæggelse på psykiatrisk hospital, hvor du får indblik i en verden, hvor overlevelse kan være svær på grund af traumer fra overgreb og indre dæmoner. Jeg var en 28-årig kvinde med livet foran mig, men det føltes som om, det hele var forbi, når jeg lå på badeværelsesgulvet med et håndklæde viklet stramt omkring halsen. Er det en måde at leve på? Dyk ned i det sammen med mig og oplev en verden, hvor sindet åbner nye døre, når virkeligheden bliver for svær at begå sig i, og hvor håbet har en vigtig rolle.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.