Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Domestic-Noir

Her finder du spændende bøger om Domestic-Noir. Nedenfor er et flot udvalg af over 26 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Clare Mackintosh
    127,95 kr.

    Clare Mackintosh har solgt 1 million bøger. SUNDAY TIMES BESTSELLERNEW YORK TIMES BESTSELLER Vinder af årets bedsts krimi 2015/ EnglandVinder af året bedste internationale roman 2016 / Frankrig Udkommet i 30 lande Nu solgt 600.000 eksemplarer alene i England Thriller/Domestic Noir ♥♥♥♥♥ Dagbladet ♥♥♥♥♥ VG ♥♥♥♥♥ Ekstra Bladet ♥♥♥♥♥ Bogliv ♥♥♥♥♥ Plusbog Pressen skriver: ‘En sensationel debut […] en utrolig intensitet, som fanger dig og aldrig – nogensinde – slipper dig igen’ – Daily Mail ‘En fantastisk, medrivende læseoplevelse med et utroligt twist som slog mig helt ud. Jeg elskede den og ville ikke have, at den skulle slutte’ – Peter James 'Køligt, fængslende og medfølende. Jeg lader dig gå, er en fint udformet roman med et killer twist' - Paula Hawkins 'Hold da op en historie! Her kan man tale om pageturner, twists. Jeg var helt opslugt. Og rimelig rystet' - Sara Blædel 'Hvis du er til thrillere er denne bog et absolut must. Det er noget af det bedste jeg har læst længe. Clare Mackintosh har fuldstændig slået benene væk under mig med denne bog' - Læser Saxo.com En tragisk ulykke. Det hele skete så hurtigt. Hun kunne ikke have forhindret det. Kunne hun? På et sekund er Jenna Grays verden blevet til et mareridt. Hendes eneste håb for at komme videre er at efterlade alt hun kender, og starte på en frisk. Desperat efter at flygte flytter Jenna til en isoleret hytte på den walisiske kyst, men hun hjemsøges af frygt, sorg og minder om en forfærdelig aften i november, som ændrede hendes liv for evigt. Langsomt begynder Jenna at skimte muligheden for lykke i fremtiden. Men hendes fortid er ved at indhente hende, og konsekvenserne vil være ødelæggende…

  • af Clare Mackintosh
    127,95 kr.

    Clare Mackintosh er virkelig god til at udarbejde solide plots, og i denne nye bog tog hun mig igen ved næsen. - Bogblogger ★★★★★ Enormt spændende thriller om forældreskab, kærlighed og relationer. Man skal læse den, fordi man simpelthen bare ikke må gå glip af den! - Boghunden ★★★★★ Underholdende og hænger flot sammen. - Bech's Books ★★★★★ Clare Mackintosh er eminent til at skrive Domestic noir, efter min mening er hun én af de allerbedste indenfor denne genre. - Krimihjerte #1 Sunday Times Bestseller Fuld af plots, intens og medrivende. Lad mig dø vil få dig til at gætte til allersidste linje. INGEN skriver twists som Clare Mackintosh.- PAULA HAWKINS Politiet sagde det var selvmord.Anna siger det var mord.De tager begge fejl.For et år siden valgte Caroline Johnson brutalt at tage sit eget liv: et chokerende selvmord der var planlagt til at matche hendes mands blot få måneder tidligere. Deres datter Anna har kæmpet med at acceptere deres død lige siden. Nu hvor hun har fået en baby, savner Anna sin mor endnu mere og begynder at sætte spørgsmålstegn ved hendes forældres død. Men ved at rode i fortiden, sætter hun sig selv i fare. Nogle gange er det mere sikkert at lade de døde være. #1 bestellerforfatteren Clare Mackintosh har med LAD MIG DØ igen skrevet en uforlignelig psykologisk thriller. Hun er også forfatter til de internationale bestsellere JEG LADER DIG GÅ og JEG SER DIG.

  • af Freida McFadden
    397,95 kr.

    Hun bor i huset ved siden af. Hun kender dine hemmeligheder … ”I må være vores nye naboer!” udbryder mrs. Lowell og vinker fra den anden side af rækværket. Jeg holder et fast greb om min datters hånd og smiler tilbage. Men i det sekund mrs. Lowell ser min mand, får hun et mærkeligt udtryk i ansigtet. I det øjeblik lover jeg mig selv noget. Vi har endelig et hjem. Min fortid er langt, langt bag os. Og jeg vil gøre alt for at sørge for, at det forbliver sådan … Jeg plejede at rengøre andre menneskers hjem – nu kan jeg slet ikke fatte, at dette hjem rent faktisk er mit. Det charmerende køkken, den rolige, utrafikerede vej, den store have, hvor mine børn kan lege. Min mand og jeg sparede op i flere år for at give vores børn det liv, de fortjener.Selvom jeg er på vagt over for vores nye nabo, mrs. Lowell, da hun inviterer os på aftensmad, er det vores chance for at få nogle venner. Hendes hushjælp åbner døren iført et hvidt forklæde, hendes hår i en stram knold. Jeg ved præcis, hvordan det er at være i hendes sko. Men hendes iskolde blik giver mig gåsehud …Lowell-familiens hushjælp er ikke det eneste, der er mærkeligt på vores gade. Jeg er sikker på, at jeg kan se en mørk skikkelse, der iagttager os. Min mand forlader huset sent om aftenen. Og da jeg møder en kvinde, som bor i nærheden, får hendes ord mit blod til at fryse til is: Hold øjnene åbne, når det kommer til jeres naboer.Har jeg begået en frygtelig fejl ved at flytte min familie hertil?Jeg troede, jeg havde lagt mine mørkeste hemmeligheder bag mig. Men kan denne rolige forstadsgade ende med at være det farligste sted af alle?

  • af Clare Mackintosh
    122,95 - 157,95 kr.

    NY THRILLER fra den internationale bestsellerforfatter.Pressen skriver: ”Utrolig god. Burde blive en kæmpesucces, måske endda en klassiker”. - Lee Child ”En vildt spændende thriller med en mavepuster af en slutning – en fantastisk læseoplevelse!”- Shari LaPena ”Det er som at se en blockbuster. Man sidder med hjertet i halsen og bider negle. Fart over feltet, fængende, spændende og mesterligt skruet sammen”. - Lisa Jewell ”Når Clare Mackintosh går efter spænding, gør hun det med manér … En vanvittig medrivende thriller, som vil få filmproducenter til at slås om filmrettighederne”.- Linwood Barclay ”Man kan ikke lægge bogen fra sig – Gidsel får hele tiden læseren til at spørge sig selv: ”Hvad ville jeg gøre i den situation?” - Karin Slaughter Du kan redde 100 menneskeliv eller den person, du elsker mest!Rygtet lyder, at der er en masse kendte personer ombord på flyet, og at journalisterne står klar, så snart flyet landet.Mina er stewardesse og udvalgt til denne flyvning. Hun prøver at fokusere på det hun nu skal udføre og ikke på sin 5-årige datter, som hendes mand passer derhjemme.Men flyet har kun været i luften i kort tid, da en passager giver Mina en frygtelig besked. Nogen har bestemt for sig, at flyet aldrig skal nå sin destination. Og de ved præcis, hvordan de skal gøre Mina medskyldig.Andre spændingsromaner af Clare Mackintosh: Jeg lader dig gå, Jeg ser dig og Lad mig dø og romanen Når det er slut.

  • af Karen Strandbygaard
    132,95 - 247,95 kr.

    Anna er bange for alt, og det er kun blevet værre, efter hun fik børn. Derfor har hun og Marco besluttet at tage deres femårige tvillinger med til Thailand. Her skal de bare nyde at være sammen og få lidt ro på deres liv. Alligevel er de knap nået frem til ferieparadiset, før Anna er overbevist om, at et ældre tysk ægtepar er ude efter datteren Maria. For hvorfor bliver de ellers ved med at dukke op, hvor Anna og familien er? Og hvorfor stirrer de altid på Maria og giver hende gaver?Marco slår det hen – det er som sædvanlig noget, hun bilder sig ind. Men Anna ved, der er noget galt, og hvad det betyder: Hun må ikke slippe børnene af syne. Ikke så meget som et øjeblik. For i det øjeblik kan det værste ske.

  • af Jane Harper
    112,95 - 117,95 kr.

    Fem kvinder, der er kolleger, pakker rygsækken og tager på teambuilding i Giralang Nationalpark i det sydøstlige Australien. Kun fire af dem vender tilbage. Kvinderne har hver deres version af, hvad der skete inde i skoven. Men to ting er de enige om: Ingen af dem så Alice Russell forsvinde, og hun kunne være modbydelig, når det stak hende. Hvor godt kender du de mennesker, du omgås? spørger politibetjenten Aaron Falk sig selv om, da han bliver involveret i sagen om Alice. Han har i forvejen et udestående med hende. Hun var nemlig før sin forsvinden whistleblower i en sag mod det revisionsfirma, hvor hun og hendes kolleger er ansat, og havde lovet ham adgang til afgørende papirer, der muligvis kan fælde det noble, traditionsrige firma for hvidvask af beskidte penge. Efterforskningen fører ikke alene Falk ind i skoven, men også tilbage til sin egen barndom, hvor en seriemorder var løs i nationalparken og en ung kvinde forsvandt for aldrig at blive fundet igen. Dybt inde imellem klipper, træer og flodløb kommer Falk sporet af de fem kvinders indbyrdes forhold, deres venskab, men også et finvævet spind af løgne, misundelse og gamle historier, der førte til mord. ★★★★ Jyllands-Posten ♥︎♥︎♥︎♥︎ Politiken ★★★★★ Bech's Books ♥︎♥︎♥︎♥ Krimifan

  • af Jane Harper
    143,94 - 247,95 kr.

    Under den årlige mad- og vinfestival i Marralee i det sydlige Australien forsvinder Kim Gillespie sporløst en forårsaften. Hendes etårige datter bliver fundet i en barnevogn for foden af pariserhjulet. Et år efter Kim Gillespies forsvinden er hendes venner og familie samlet for at fejre barnedåb. Med som gæst er Aaron Falk fra politiet i Melbourne, som også var på besøg, da Kim forsvandt. Og Kims ældste datter, der ikke har opgivet håbet om at finde sin mor, fordi sagen aldrig er blevet opklaret. Gensynet med Marralee, hvor det på ny er blevet festivaltid, bringer minder frem hos Aaron, og han begynder at grave i det lokale politis efterforskning af sagen. Selv befinder han sig ved en skillevej i livet. Også på den front udvikler ferien i de idylliske omgivelser sig helt anderledes end forventet.Mange sandheder om Kims forsvinden og hendes liv, efter at hun flyttede fra Marralee, er aldrig kommet frem i lyset. Hendes skilsmisse, depression og selvvalgte eksil i Adelaide med en ny mand. Hvad får en mor til at forlade sit barn? Og hvad skete der i virkeligheden med Kim Gillespie?EKSIL er tredje og sidste bind med politimanden Aaron Falk, som læserne lærte at kende i Jane Harpers internationale bestseller- og gennembrudsroman Tørke og efterfølgeren Skoven. Bøgerne kan læses selvstændigt.

  • af Shirley Jackson
    177,95 kr.

    Hun drejede bilen ind på det sidste stykke af indkørslen og befandt sig pludselig ansigt til ansigt med Hill House, og uden at tænke trampede hun bremsen i bund og stirrede måbende frem for sig.Huset var afskyeligt. Hun skælvede, og i hendes sind opstod uden videre tanken: Hill House er afskyeligt, det er sygt; skynd dig væk herfra med det samme. Fire søgende sjæle flytter ind i det forladte Hill House, der står stolt og uligevægtigt mellem sine bakker. Dag for dag strammer huset sit greb om dem. Det smækker med dørene, hvisker i natten og rækker ud ef­ter dem med sit mørke. Måske bør de alle bryde op, før det er for sent. Men Hill House er ved at samle sine kræfter, og det har ikke i sinde at slippe gæsterne så let. Shirley Jacksons Mørket i Hill House (engelsk: The Hauting of Hill House) er skrevet i 1959 og anses for en af det tyvende århundredes bedste gyserromaner. Den er forlæg for to film og en populær tv-serie på Netflix. Dette er første gang, romanen udkommer på dansk.

  • - Du tror, du kender din nabo
    af Marianne Jørgensen
    257,95 kr.

    Håbets Allé 28 er en psykologisk thriller, der udfordrer læseren med sit formidable plot og får os til at skæve bekymret til naboen. I den smukke, gamle etageejendom på Håbets Allé 28 ånder alt fred,men kradser man lidt i overfladen… Bea på første sal har en hemmelighed. Hun er dybt forelsket i sin svoger, John, og da han pludselig forsvinder sporløst, får hun en frygtelig mistanke. Men det fortæller hun ikke sin søster, der bor nedenunder, for Ann må ikke finde ud af, at Bea som en besat har holdt øje med John. Bea er ikke den eneste med hemmeligheder. I en af de rummelige lejligheder gemmer Alaura sig. Hun er sikker på, at nogen vil hende ondt. En mand med smag for skrøbelige kvinder har valgt hende som det næste offer. De andre beboere i huset skjuler også ting – og alle holder øje. På Håbets Allé 28 er en morder løs.

  • af Alice Feeney
    157,95 - 257,95 kr.

    Anna Andrews har endelig, hvad hun vil have. Næsten. Hun har arbejdet hårdt for at blive den vigtigste tv-vært for BBC’s frokostnyheder, hvor hun har sat arbejde før familie, venner og sin eksmand. Så når nogen truer med at tage hendes drømmejob, vil hun gøre næsten hvad som helst for at beholde det.Da Anna bliver bedt om at dække et mord i Blackdown – den søvnige landsby, hvor hun voksede op – er hun tilbageholdende med at tage af sted. Men da offeret viser sig at være en af hendes barndomsvenner, bliver det hurtigt klart, at Anna ikke kun dækker historien – hun er i centrum af den.Vicekommissær Jack Harper havde sine grunde til at forlade London, men troede aldrig, at han ville ende med at arbejde et sted som Blackdown. Da man finder liget af en ung kvinde, beslutter Jack sig for ikke at fortælle nogen, at han kendte offeret. En beslutning, han kommer til at fortryde, da han bliver mistænkt i sin egen mordefterforskning.Anna og Jack ved mere, end de hver især vil være ved, og der er én, som ikke fortæller sandheden. Og nogle hemmeligheder er værd at slå ihjel for.

  • af Alice Feeney
    157,95 - 257,95 kr.

    TI ÅRS ÆGTESKAB - TI ÅR MED HEMMELIGHEDER - OG EN BRYLLUPSDAG, DE ALDRIG VIL GLEMMETror du, at du kender den person, du er gift med? Så tænk dig om en ekstra gang …Der har længe været noget galt mellem hr. og fru Wright. Arbejdsnarkoman og manuskriptforfatter Adam Wright har levet med ansigtsblindhed hele sit liv. Han kan ikke genkende familie eller venner, knap nok sin egen hustru.Hvert år på deres bryllupsdag giver parret hinanden små gaver – papir, læder, træ, bronze – og hvert år skriver Adams hustru et brev til ham, som hun aldrig lader ham læse. Før nu.Da Adam og Amelia vinder en weekend til Skotland, er det måske lige, hvad deres ægteskab har brug for.De ved begge, at denne weekend vil have stor betydning for deres ægteskab, men det er ikke tilfældigt, at de har vundet dette ophold. Nogen lyver, og nogen ønsker ikke, at de skal leve lykkeligt til deres dages ende.

  • af Clare Mackintosh
    117,95 - 157,95 kr.

    Om Mordet ved Mirror Lake:”Superb, med paralleller til Agatha Christie.” - Patricia Cornwell”Kriminalbetjentene Leo og Ffion gør en strålende debut.” -Belinda Bauer”Mackintosh bliver kun bedre og bedre.” - Peter James”Jeg forelskede mig i den modige, komplicerede kriminalbetjent Ffion Morgan.” - Ruth WareLuksusferieboligerne ved Mirror Lake er en succes, og resortets ejer Rhys Lloyd har inviteret de lokale på champagne, så de kan møde deres nye rige naboer. Årets fest er begyndt. Men ikke alle er der for at fejre, og inden midnat ligger Rhys’ krop livløs i søens kolde vand. Kriminalbetjent Ffion Morgan er vokset op i byen og alle de mistænkte er hendes naboer, venner eller familie. I takt med at efterforskningen skrider frem dukker flere og flere løgne op til overfladen og viser, at selv Ffion gemmer på dystre hemmeligheder. Snart er det ikke et spørgsmål om hvem, der ønskede Rhys’ død … men hvem der i sidste ende dræbte ham.Andre spændingsromaner af Clare Mackintosh: Jeg lader dig gå, Jeg ser dig og Lad mig dø og Gidsel.

  • af Shirley Jackson
    187,95 kr.

    Lige siden giftmordet, der tog livet af næsten hele familien Blackwood, har de lokale set skævt til huset bag det høje hegn. Merricat Blackwood bor der stadig med sin søster Constance og deres gamle onkel, og livet går roligt videre for dem alle tre. Constance pusler i haven og køkkenet, onkel Julian nusser med sine papirer, og Merricat begraver sølvmønter ved bækken og hvisker hemmelige ord i mørket for at holde dem fri for onde øjne. Men der er forandring på vej. Da søstrenes fætter Charles trænger ind i huset og begynder at forstyrre de faste rutiner, er det kun Merri­cat, der aner faren. Og kun hun kan drive ham bort, før det er for sent, og Blackwoodfamiliens hemmeligheder kommer frem i lyset. Vi har altid boet på slottet et af Shirley Jacksons mesterværker. Den udkom første gang i 1962, men det er først nu, at den findes i en dansk oversættelse. Leonora Christina skov har skrevet bogens forord. Shirley Jackson var en foregangskvinde inden for den moderne gotiske litteratur og er blevet kaldt en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige forfattere. Hun har inspireret en lang række forfattere inden for gyser- og gotikgenren, bl.a. Stephen King og Donna Tartt.

  • af Marianne Jørgensen
    114,95 - 232,95 kr.

    Hvem kan du stole på? Folk hvisker om deres vej. De kalder den ”De døde mænds vej”. For flere af fædrene er døde i grufulde ulykker. Julie har dog aldrig købt forklaringen om, at hendes fars død var en ulykke. Hun har altid vidst, at det var mord, men ingen ville lytte til en tiårig pige dengang. Nu er Julie ikke længere et barn, og hun er vendt tilbage for at opklare mordet, der har hjemsøgt hende i årevis. Hendes bedste venner fra barndommen bor heldigvis stadig på Svalevænget, og de skal nok hjælpe hende. Det er hun sikker på. Problemet er bare, at både Kasper og Daniel har hemmeligheder, og det har flere an­dre på vejen også. Velkommen hjem, Julie.

  • af Susanne O'Leary
    427,95 kr.

    Maeve McKenna er på randen af et sammenbrud. Hun har arbejdet sig halvt ihjel som en af de mest eftertragtede indretningsarkitekter i London, og hun har desperat brug for ferie.Philomena Duffy er lidt ensom. Siden hun mistede sin mand, føles deres faldefærdige villa, Willow-huset, frygteligt tomt. Irlands barske kyster kalder, og Maeve besøger sin tante Philomena i Sandy Cove, hvor hun engang som teenager kyssede en mystisk dreng – et kys, hun stadig kan huske. Stjerner funkler på den smukke nattehimmel, lige så langt øjet rækker, og Maeve er verdener væk fra sit kaotiske liv i byen. Maeve kaster sig ud i at lære Sandy Cove at kende igen, og der udvikler sig et dybt venskab mellem hende og Philomena. Men med den gamle villas afskallede vægge og falmede tæpper omkring dem, snubler de over en hemmelighed, der vender op og ned på deres familie.Maeve kan samtidig ikke lade være med at tænke på den vilde, gådefulde dreng fra hendes fortid og det fortryllende kys ... Bor han mon stadig i Sandy Cove? Netop som hun begynder at føle sig hjemme, kalder virkeligheden. En del af Maeve kan ikke bære at forlade Willow-huset og den fantastiske stenstrand. Har hun modet til at forlade sit trygge liv og slå nye rødder i Sandy Cove, eller bliver det aldrig til mere end en dagdrøm? Bestsellerforfatteren Susanne O'Leary står bag mere end 20 bøger. De fleste er kærlighedsromaner, men hun har også skrevet tre krimier og to historiske romaner. Hun er gift med en tidligere diplomat og har før arbejdet som både fitnessinstruktør og oversætter. Nu skriver hun på fuld tid fra ét af to steder – sit hus i Tipperary i Irland eller sit sommerhus med udsigt over Atlanterhavet i Dingle, i Kerry-området."Åh, det var en dejlig historie ... Dejlig ferielæsning med masser af hjerte og håb, valg og chancer, og spandevis af latter og heling, der alt sammen gør dette til en bog, der er svær at lægge fra sig og sværere at glemme. Lade den tage dig med til steder, som alle drømmer om at besøge… Tidløs, forstående og støttende, med hjerte, latter og kærlighed, som helt sikkert vil give dig et smil på læben." – I Am, Indeed"Jeg elskede min tid i Willow-huset ... Endnu en fortryllende bog fra Susanne O'Leary, og jeg er glad for at høre, at det er starten på en serie. Jeg kan ikke vente med at vende tilbage til Sandy Cove." – Rachels Random Reads"Willow-husets hemmeligheder var en smuk og engagerende historie fra start til slut. Det er den første bog i Sandy Cove-serien, og jeg glæder mig helt sikkert til at se, hvilke andre fortællinger vi får." – Robin Loves Reading "Den her roman efterlader helt sikkert én med en ’feel good’, opløftende, styrkende følelse ... En dejlig, hjertevarm roman til at hygge sig med i sengen." – The Writing Garnet"En fabelagtigt fængslende bog ... Jeg var godt underholdt, og jeg tror, at jeg har besluttet mig for, at jeg bliver nødt til at besøge Irland i løbet af min levetid." – Digital Reads Media

  • af Susanna Beard
    397,95 kr.

    En bror bliver sendt væk.En søster bliver tilbage i et kærlighedsløst hjem.En far bliver brutalt myrdet.Ricky og Leonora Bates er bror og søster, bedste venner, allierede i en kærlighedsløs familie.De er begge en konstant skuffelse for deres dominerende far. Han ser sin søns stilfærdige optagethed af at læse bøger som en svaghed og Leonoras iltre intelligens som upassende. Så bliver Ricky sendt på kostskole i Sydafrika for at give ham ”hår på brystet”. Og Leonora er fanget mellem to dysfunktionelle forældre, hun skal klare på egen hånd. Det utænkelige sker. Leonoras far rejser til Sydafrika for at hente Ricky hjem. Katastrofen indtræffer. Hendes far bliver skudt og dør. Og hendes bror er ingen steder at finde. Nu må Leonora finde sandheden. ”Fortællingen suger dig ind og slipper dig ikke før den allersidste sætning ... jeg kan ikke vente med at læse mere af Susanna Beard!” – Robyn B. ”Bogen her overraskede mig virkelig. På den gode måde!” – Thea G. ”Fra den første linje i prologen skaber ordene et billede af det afrikanske landskab, der sætter sig fast i ens fantasi og ikke slipper igen.” – A few drops of ink ”... denne bog sidder i dig, længe efter du er færdig med at læse den.” – Black Books Blog ”... hjerteknusende at læse ... en følsom bog om kærligheden, der består mellem to søskende trods deres trængsler.” – loopyloulaura ”Romanen handler om den skade, familier kan forvolde hinanden, sideløbende med det gode søskendeforholds varige bånd ... følelsen af fortvivlelse, som den opleves af de to adskilte søskende, udtrykkes med stor virkning ... plottet er konstant medrivende.” – reviewsrevues

  • af Angela Marsons
    447,95 kr.

    Endelig leger vi en leg. En leg, som jeg har valgt. Jeg giver karrusellen et sidste ordentligt skub og træder tilbage. ”Du skulle virkelig have leget med mig,” siger jeg igen, selvom jeg ved, at hun ikke længere kan høre det.En sen sommeraften ankommer kriminalkommissær Kim Stone til Haden Hill Park, hvor der er sket en frygtelig forbrydelse: En kvinde i 60’erne er blevet myrdet og bundet til en gynge med pigtråd, og et kryds er blevet skåret ind i nakken på hende.Offeret, Belinda Evans, var en pensioneret professor i børnepsykologi. Da Kim og hendes team gennemsøger offerets hjem, finder de en weekendtaske pakket og klar og begynder at optrevle et kompliceret forhold mellem Belinda og hendes søster Veronica.Da der bliver fundet to ofre mere med det samme særlige mærke, ved Kim, at hun er på jagt efter en seriemorder. Mens de leder efter forbindelser mellem ofrene, opdager Kim, at de alle var involveret i et årligt arrangement for vidunderbørn og var på vej til årets begivenhed.Kriminalassistent Penn er optaget af et mord på en ung mand, så Kim og hendes team er allerede presset, og de er oppe imod en af de mest skruppelløse mordere, de nogensinde har mødt. Svarene ligger i at efterforske hvert eneste barn, som har deltaget i arrangementet, der går årtier tilbage.Med hundredvis af potentielle spor og en efterladt søster, som nægter at tale, kan Kim så komme ind under huden på morderen og stoppe endnu et mord, før det er for sent?“For mig er Marsons DRONNINGEN af denne genre. Hun ved, hvordan man sætter et menneskeligt præg på hver historie, og jeg elsker hende simpelthen. Fuldstændig FANTASTISK.” – Postcard Reviews“Jeg har kun ros til overs for denne fantastiske serie. 11 bøger og flere på vej, og serien bliver bare ved med at blive bedre for hver bog. Jeg vil anbefale serien til alle fans af originale thrillere af højkvalitet.” – Bookish“Angela Marsons skubber igen til grænserne for at give os den bedste krimi! For mig er det uvurderligt at nå til det punkt, hvor man giver en forfatter så meget af ens sparsomme tid … Det er derfor, det er den bedste følelse i verden at finde sit helle, sine yndlingsfolk, sit – temmelig dødelige– drømmeland, og jeg må takke Angela Marsons for aldrig at skuffe mig …” – Chocolate’n’Waffles“Fremragende!! … en af de bedste begyndelser på en bog, jeg har læst … Kriminalkommissær Kim Stone er en af mine absolutte yndlingspersoner inden for denne genre … Det er en af de bedstebøger i serien, og eftersom vi allerede er ved bog 11, siger det en del, da der ikke er mange forfattere, der kan blive ved med at lave bøger så stærke og så velskrevne – kan stærkt, stærkt anbefales!!” – Donnasbookblog“Wow, Wow, Wow, Wow Wow!!! Hvordan havde jeg ikke forudset noget af det! … Jeg kunne knap nok lægge bogen fra mig …” – Rachel’s Random Reads“Elskede, elskede den her bog, Angela har gjort det igen, bare fantastisk … Historien er god, suger dig ind fra første side og slipper dig ikke igen … Få fat i den, læs den, du vil ikke blive skuffet.” – Goodreads-anmeldelse

  • af L.G. Davis
    427,95 kr.

    De tror, at jeg er den perfekte barnepige. De kunne ikke tage mere fejl ...Nogle mennesker ville være nervøse for at skulle flytte til en fjerntliggende bjerglandsby for at arbejde for en familie, de ikke kender, men mr. og mrs. Mayer tager imod mig med åbne arme. Og det passer mig godt, for det betyder, at de ikke ved, hvorfor jeg egentlig er her.Da jeg ankommer, forbløffes jeg over det flotte familiehjem og Robin og Pauls overdådige livsstil, som jeg selv ikke i min vildeste fantasi ville have råd til. Det er trods alt ikke alles barndom, der er fuld af varm æbletærte, kærlighed og latter eller trygheden ved villa og Volvo.Jeg forsøger at være den perfekte barnepige for deres dreng, Wyatt, og da han giver mig et genert smil og begynder at åbne sig op over for mig, ved jeg, at jeg har gjort det rigtige ved at komme her. Han minder mig så meget om den søde dreng, jeg mistede for alle de år siden. Den perfekte søn, som hensynsløst blev taget fra mig.Men jo mere tid jeg tilbringer med Wyatt, des mere begynder Robin at holde øje med mig. Jeg ved, at hun gerne vil kontrollere mig. Først siger hun, at jeg ikke må tale med folk i byen. Så beder hun mig om ikke at lade Wyatt forlade huset. Og endelig finder jeg ud af, at deres sidste barnepige forsvandt ...Snart går det op for mig, at Wyatt og jeg er fanget, og jeg har ingen anelse om, hvad Robin er i stand til. Men i det mindste kender hun ikke sandheden om mig. Jeg kom her af en grund. Jeg tager ikke afsted uden Wyatt. Han er min søn, og jeg vil gøre alt for at få os ud af dette hus i live ...Forfatter L.G. Davis (Liz) skaber tempofyldte, uforudsigelige psykologiske thrillere, der er fulde af vendinger og drejninger, og som foregår i små byer. Hun blev født i en flygtningelejr i Angola, hvor hun tilbragte de første otte år af sit liv. Hun voksede op i Angola, Namibia, Sydafrika og Tyskland og bor nu med sin mand og deres to børn i Wien i Østrig.Hendes største glæder i livet er at tilbringe tid med sin familie, læse en god bog, se en god film eller dagdrømme om den næste historie, hun vil vække til live."FANTASTISK ... Fænomenal. Fremragende. Bemærkelsesværdig. Enestående. Uden sidestykke. Niks, der er bestemt ikke ord nok. HELE plottet er fantastisk ... Jeg blev færdig med bogen for tre dage siden, og jeg tænker stadig på den." - @book_brilliance_xo"Wow ... Jeg sad helt ude på kanten af stolen! Jeg kunne ikke lægge denne bog fra mig! ... Davis har lavet så mange forskellige plot-twists, at mit hoved snurrede rundt ... Fremragende arbejde! Jeg var helt vild med den her historie! Jeg kan ikke vente med at begynde på bog 2!!" - @travel_thru_books"Jeg startede klokken 18.30 og stoppede ikke før midnat. Farvel planlagte date-aften ... En fantastisk, gribende bog, der helt sikkert vil føre dig igennem tusinde følelser i minuttet." - @dogearedandwinestained“Wow! Den suger dig ind fra allerførste side, og jeg kunne virkelig ikke lægge den fra mig. Jeg havde endda min Kindle med i brusebadet, fordi jeg var så fanget! ... Efterlader én mundlam!!" - @bookscoffeemorebooks"Jeg læste den på én dag. Jeg var afhængig af at skulle finde ud af, hvad der skete. Alle havde en hemmelighed ... Denne bog rev mig med fra starten og fastholdt mig, efterhånden som spændingen steg." - The Book Review Crew"Der er sååå mange plot-twists. Lige når man tror, at man ved, hvad der sker, ja, så gør man det ikke. Jeg tog så meget fejl ... Den er bare så gribende og holder dig på tæerne." - @read_withkat“L.G. Davis fandt alt det forskruede, onde drama, man kan tænke sig, frem, og jeg spiste det som karamelpopcorn til halloween ... Hold på hat og briller, for det her bliver intenst. Det var noget af en neglebider! Jeg havde det så sjovt med at læse den. Den er vildt underholdende, og jeg synes, at L.G. Davis' skrivestil er engagerende og vanedannende." - megsbookrack"Jeg elskede den her historie, og jeg fløj gennem siderne. Jeg er så glad for, at forfatteren besluttede sig for at starte en serie. Jeg kan ikke vente med at læse den næste bog." - B for Bookreview

  • af Nelle Lamarr
    297,95 kr.

    Men ved du hvorfor?Langt lyst hår. Skinnende mørke øjne. Perfekte perlehvide tænder. Jeg har aldrig mødt hende før, men jeg ved præcis, hvem hun er, da jeg ser hende gå gennem menneskemængden i lufthavnsterminalen. For vores nye gæst ligner den datter, vi har mistet, på en prik. Og det er netop derfor, jeg valgte hende.Fra det øjeblik vores udvekslingsstudent Tanya flytter ind i vores hjem, har jeg det, som om jeg har fået min datter igen. Tanya ligner med sit lange blonde hår og sin slanke figur Anabel så meget, at jeg nogle gange næsten kan lade, som om hun ikke døde i den tragiske ulykke.Tanya er virkelig den perfekte gæst – venlig, høflig og altid klar på at hjælpe til i køkkenet. Omsider har jeg fået et familiemedlem, der sætter pris på mit smukke hus og nyder mine hjemmelavede måltider. Og når hun spørger ind til mit liv, føler jeg, at jeg endelig har fundet én, som jeg kan betro mig til.Min yngre teenagedatter, Paige, er ikke så glad for vores gæst. Hun insisterer på, at jeg undersøger Tanyas baggrund nærmere. Hun er overbevist om, at Tanya ikke er den, hun siger, hun er. Men jeg lærte allerede for længe siden, at det nogle gange er bedst ikke at stille spørgsmål, som man ikke har lyst til at kende svaret på. Og jeg har bestemt ikke lyst til, at Paige begynder at grave i tingene … For jeg er begyndt at få en mistanke om, at vores nye gæst Tanya måske holder på en hemmelighed. Men jeg er sikker på, at den ikke er lige så stor som min …---Nelle Lamarr skriver medrivende psykologiske spændingsromaner, som holder dig vågen hele natten. Under pseudonymet Nelle L’Amour er hun en New York Times- og USA Today-bestseller-forfatter, der skriver moderne kærlighedsromaner og romantiske komedier og spændingsromaner. Hendes romanserie THAT MAN har solgt over 350.000 eksemplarer over hele verden. Hun bor i Los Angeles med sin drømmeprins af en mand, sine tvillingedøtre og en flok altid lidt irriterende kæledyr.---“Åh gud … gribende! Det er seriøst en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst … Fantastiske karakterer, et hårrejsende handlingsforløb, det blev en sen aften, fordi jeg ikke kunne lægge bogen fra mig igen … fuldstændig perfekt!” - Goodreads-anmeldelse“Bare wow … fra start til slut var den ikke til at lægge fra sig … Jeg havde bestemt ikke forventet den slutning.” - Goodreads-anmeldelse“En spændingsroman til fem perfekte stjerner … Jeg var helt vild med slutningen!! Jeg havde virkelig ikke set det komme.” - Goodreads-anmeldelse“Wow! … En af de bedste spændingsromaner, som jeg har læst i år indtil videre. Jeg var grebet hele bogen igennem!” - Goodreads-anmeldelse“Den efterlod mig fuldstændig målløs … Fuld af vendinger og drejninger … Jeg havde bestemt ikke forudset den slutning.” - Goodreads-anmeldelse“Jeg blev oppe længe efter min sengetid og blev i morges nødt til at læse den færdig på Starbucks’ parkeringsplads, fordi jeg bare ikke kunne lægge bogen fra mig, før den var færdig … Elskede den.” - Goodreads-anmeldelse“Jeg var grebet allerede fra første kapitel … Fløj gennem den. Jeg var nødt til at blive ved med at læse. Dette var en endags “kunne-ikke-lægge-den-fra-mig”-læseoplevelse for mig.” - Goodreads-anmeldelse

  • af Freida McFadden
    417,95 kr.

    Det er svært at finde en arbejdsgiver, som ikke stiller for mange spørgsmål om min fortid. Derfor er det lidt af et lykketræf, da Garrick-parret tilbyder mig et job med at gøre rent og lave mad i deres imponerende lejlighed, der ligger med udsigt over byen. Her kan jeg arbejde lidt og holde lav profil, mens jeg venter på, at tingene går min vej. Det er tæt på perfekt. Men jeg har stadig ikke mødt mrs. Garrick eller været inde i gæsteværelset. Jeg er sikker på, at jeg har hørt hende græde derinde. Jeg opdager blodstænk langs kraven på hendes hvide natkjoler, når jeg vasker dem. En dag kan jeg ikke længere holde mig tilbage, og jeg banker på døren. Da den langsomt åbner sig, ser jeg noget derinde, som ændrer alting … Jeg afgiver et løfte lige på stedet. Jeg har trods alt prøvet det her før. Jeg skal nok lykkes med at hjælpe mrs. Garrick og samtidig bevare mine egne hemmeligheder. Douglas Garrick har begået en fejl, som han kommer til at bøde for. Det er kun et spørgsmål om, hvor langt jeg er parat til at gå … „Elskede, ELSKEDE, ELSKEDE bogen, og jeg fløj igennem den!“– Bookworm86 „Afslutningen var VILDT overraskende, og det er første gang, jeg har læst en krimi og højlydt udbrudt ‚neeeeeej?‘ (faktisk så højt, at min mand spurgte, om der var noget i vejen!).“– @jsybookworm „Jeg var solgt lige fra første side … Der var øjeblikke, hvor jeg faktisk tror, at jeg glemte at trække vejret“– @books_andmakeup

  • af Alice Feeney
    197,95 - 237,95 kr.

    Mit navn er Amber Reynolds.Der er tre ting, du bør vide om mig:1. Jeg er i koma.2. Min mand elsker mig ikke længere.3. Nogle gange lyver jeg.Amber vågner op på et hospital. Hun kan ikke bevæge sig. Hun kan ikke tale. Hun kan ikke åbne øjnene. Hun kan høre alle omkring hende, men de aner det ikke. Amber husker ikke, hvad der skete, men hun har en mistanke om, at hendes mand havde noget med det at gøre.

  • af Freida McFadden
    236,95 kr.

    Gennem nøglehulletser hun alt“Velkommen til familien,” siger Nina Winchester og rækker en elegant, perfekt plejet hånd frem mod mig. Jeg smiler høfligt, mens jeg ser mig omkring fra midt på marmorgulvet i entréen. Det her job er min sidste chance for at få en frisk start. Jeg kan være lige, hvem jeg vil. Men snart går det op for mig, at Winchester-familiens hemmeligheder er langt farligere end mine egne …Hver dag gør jeg rent i det smukke Winchester-hjem, fra gulv til loft. Jeg henter familiens datter fra skole. Og jeg forbereder et lækkert aftensmåltid for hele familien, før jeg går op på mit lillebitte kammer på øverste etage for at spise for mig selv.Jeg prøver at ignorere, at Nina roder, bare for bagefter at kunne nyde at se mig rydde op efter sig. At hun fortæller mærkelige løgnehistorier om sin egen datter. Eller at Andrew, hendes mand, ser mere og mere nedslidt ud for hver dag, der går. Men når jeg ser ind i Andrews flotte brune øjne, som er så fulde af smerte, så er det svært ikke at forestille sig, hvordan det ville være at leve Ninas liv – med walk-in-klædeskabet, den smarte bil og den perfekte mand.Kun én gang prøver jeg en af Ninas sarte, hvide kjoler. Bare for at mærke, hvordan den føles. Men det finder hun snart ud af … og da det går op for mig, at døren til mit loftsværelse kun kan låses udefra, er det allerede for sent.Én ting kan jeg dog trøste mig med; Winchester-familien ved ikke, hvem jeg i virkeligheden er.De ved ikke, hvad jeg er i stand til …Forfatteren Freida McFadden har ligget nummer et på bestsellerlisterne hos New York Times, USA Today og Amazon. Hun er praktiserende læge med speciale i hjerneskader og har skrevet flere bedst sælgende psykologiske thrillere og vittige lægeromaner til Kindle. Hun bor sammen med sin familie og en sort kat i et gammelt treetagershus med udsigt over havet, hvor trappetrinene knirker under dine fødder, og hvor ingen ville kunne høre dig skrige. I hvert fald ikke medmindre du skriger meget højt.“En urovækkende og uforudsigelig historie.” - HerCampus.com”Du vil IKKE være i stand til at kunne regne historiens udvikling ud … Overraskelsen får dig til at tabe underkæben … En helt igennem fascinerende thriller, som jeg slet ikke kunne få læst hurtigt nok.” - @carriereadsthem_all”Jeg var besat af historien … ræsede gennem siderne … Hele tiden gispede jeg eller sagde ’neeeej’, mens jeg læste” - Sarah in Readerland

  • af Rebecka Aldén
    189,95 kr.

    Andet bind i svenske Rebecka Aldéns Søredderne-serie er skærgårdskrimi og intens psykologisk spænding i ét. På en stenstrand i Stockholms skærgård ligger liget af en kvinde, skyllet op fra havet. For Søredderne Annika og Simon ligner det en ulykke. Men da kvindens datter dukker op, viser det sig, at hendes mor havde ringet kun få timer før og afsløret en frygtelig sandhed. Ægteparret Charlotte og Fredrik tager på en romantisk sejltur, bare de to. Men mødet med en gruppe gamle venner bringer velbevarede og fatale hemmeligheder op til overfladen. Om forfatteren: Rebecka Aldén (f. 1972) er svensk journalist og forfatter. Hendes krimiserie Søredderne foregår på en søredningsstation i Stockholms smukke skærgård og blander klassisk krimidrama med intens psykologisk spænding.

  • af B. A. Paris
    105,95 kr.

    Spænding. Hemmeligheder. Mistanke. Historiefortælling, der fastholder dig helt til sidste side. Fanget er den nervepirrende nye roman af B. A. Paris, som også skrev den verdensomspændende bestseller Bag lukkede døre. Det er mørkt. Du ved ikke, hvor du er. Og du kan høre fodtrin, der nærmer sig.Amelie har altid været en overlever. Da hun som barn boede i Paris, mistede hun sin mor, og nu hvor hun er voksen og også har mistet sin far, skal hun klare sig alene i London. Mens hun er i gang med at bygge sit liv op, kommer hun ind i en kreds, der fører en glamourøs livsstil. Bekendtskaber, der fører til, at hun gifter sig med den flotte milliardær Ned Hawthorpe. Men så vågner Amelie i et bælgmørkt rum og aner ikke, hvor hun er. Hvorfor er hun blevet bortført? Hvem er de mystiske personer, der står bag? Og hvorfor føler hun sig snart mere tryg her, end hun gjorde sammen med sin mand? I vanlig B. A. Paris-stil er Fanget en gribende fortælling om at overleve, og samtidig en skæv kærlighedshistorie. I sit mørke hjerte er den også en thriller, der vil holde dig vågen hele natten. „En mørk, fængslende historie.“ Bella Magazine „Paris væver dygtigt domestic noir-genren sammen med en bortførelsesthriller, og resultatet er en gribende læseoplevelse.“ Daily Mirror „Hvert eneste hårdtslående kapitel giver spændingen et nøk opad.“ Sunday MirrorB. A. Paris er international bestsellerforfatter til Bag lukkede døre, Sammenbruddet, Bring mig tilbage, Dilemma og Terapeuten. Hendes debutbog blev solgt i over en million eksemplarer i Storbritannien alene. Hun har toppet bestsellerlisten hos New York Times og Sunday Times og har ligget som nummer 1 på Amazon og iBooks. Hendes bøger er blevet oversat til fyrre sprog. Efter at have boet i Frankrig i mange år er hun for nylig flyttet tilbage til Storbritannien. Fanget er hendes sjette roman.

  • af Rebecka Aldén
    137,95 - 189,95 kr.

    ”Sort sejl” er første bind i den nye krimiserie Søredderne, der foregår i Stockholms smukke skærgård.En ensom sejlbåd driver på bølgerne i skærgården udenfor Stockholm. Da søredderen Annika går om bord, er der helt tomt. Båden er forladt. Har den revet sig løs? Ankeret er trukket op, og alle tove er på plads. Hvad er der sket?Varmen dirrer i luften, da Joanna står på molen og kigger ud over lystbådehavnen. Hun skal sejle et par dage med sin storebror Zack. Med sig ombord bærer hun en tung sorg. Kan havet og samværet med broren hele hende?Det bliver nogle stegende varme sommerdage på havet. Bagefter er alt forandret.Om forfatteren:Rebecka Aldén er journalist og forfatter til en række psykologiske thrillere, hvoraf ”Den ottende dødssynd (2017) er udkommet på dansk. ”Sort sejl” er første bind i serien Søredderne.

  • af Nina Vad Holtum
    188,95 kr.

    Konservatoren er en ny roman af Nina Vad Holtum i Domestic Noir genren.Konservator Lærke Lind har succes med sit arbejde både hjemme og i udlandet efter sin opdagelse af en sjælden russisk ikon. Hun har sværere ved at få sit personlige liv til at fungere. Hun plages stadig af sine indre dæmoner, efter at hun for lidt mere end to år siden slog sin utro mand ihjel og slap godt fra det. Lærke er blevet kæreste med sin gamle studiekammerat Mik og skal vænne sig til, at det mangeårige venskab nu er afløst af et kærlighedsforhold. Da Mik af en kvindelig kollega bliver inviteret til Athen for at identificere en gammel græsk ikon, bliver Lærke usikker på, om der er mere end arbejde mellem de to. Samtidig bryder hendes uforløste følelser og angst for, at mordet bliver opdaget, ud igen, da hendes afdøde mands kæreste, Camilla, dukker op og begynder at forfølge og true Lærke og hendes familie.Konservatoren er en selvstændig opfølger til romanen Ikonen (2014).Nina Vad Holtum, født i 1959, har rødder i en kunstnerisk familie i Nordjylland. Hun arbejder som coach og kommunikationskonsulent og har desuden været med til at arrangere en udstilling om Leonardo da Vinci. Nina Vad Holtum debuterede i 2014 med den anmelderroste roman Ikonen om konservator Lærke Lind.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.