Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Donald Trump

Her finder du spændende bøger om Donald Trump. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Hvordan min familie skabte verdens farligste mand
    af Mary L. Trump
    187,95 kr.

    I denne afslørende skildring af Donald J. Trump og den giftige familie, der skabte ham, forklarer Mary L. Trump – klinisk psykolog og Donalds eneste niece – hvordan hendes onkel endte som manden, der blev en trussel for verdens sundhed, økonomiske sikkerhed og sociale struktur. Mary Trump tilbragte meget af sin barndom i bedsteforældrenes store, imposante hus i hjertet af Queens, New York, hvor Donald og hans fire søskende voksede op. Hun beskriver et mareridt af traumer, destruktive forhold og en tragisk blanding af omsorgssvigt og misbrug. Hun forklarer, hvordan specifikke begivenheder og generelle familiemønstre skabte den beskadigede mand, der endte i Det Hvide Hus, herunder det besynderlige og destruktive forhold mellem Fred Trump og hans to ældste sønner, Fred Jr. og Donald. Mary, der har været førstehåndsvidne til utallige familiebegivenheder, fortæller levende og sågar med humor om de dystre hændelser i familien. Hun fortæller indgående om sin onkel Donalds plads i familiens rampelys, og om den forfærdelige måde han afviste og latterliggjorde sin egen far, da han begyndte at bukke under for Alzheimers. Talrige eksperter, lænestolspsykologer og journalister har forsøgt at analysere Donald Trumps skæbnesvangre karakterbrister. Mary L. Trump har den uddannelse, indsigt og fortrolighed, der skal til for at afsløre, hvorfor Donald og resten af hans klan opfører sig, som de gør. Kun hun kan fortælle denne fascinerende og foruroligende saga, og det skyldes ikke blot hendes insiderviden, men også at hun er den eneste Trump, der er villig til at fortælle sandheden om en af verdens mest magtfulde og dysfunktionelle familier. Uddrag af bogen Vanrøgt af børn er på en måde oplevelsen af ”for meget” eller ”ikke nok”. Donald oplevede at få ”ikke nok”, da han mistede den daglige kontakt til sin mor på et afgørende udviklingsstadium i sit liv, hvilket var dybt traumatiserende. Uden forudgående advarsel blev hans behov ikke længere opfyldt, og hans frygt og længsler blev hverken lindret eller taget alvorligt. Oplevelsen af at blive efterladt af sin mor i mindst et år, hvor det ikke lykkedes hans far at imødekomme hans behov eller få ham til at føle sig sikker, elsket, værdsat eller set, gav Donald livsvarige ar. Dette resulterede i en række personlighedstræk – tegn på narcissisme, tyrannisk opførsel, forstærket selvfølelse – som min farfar senere begyndte at lægge mærke til, men ikke på en måde, som fik ham til at råde bod på situationen. Da Donald blev ældre, oplevede han på anden hånd, hvad ”for meget” vil sige. Han var vidne til, hvad der skete med Freddy, da han var den, der fik for megen opmærksomhed og skulle leve op til store forventninger – og ikke mindst var den, der måtte døje de største ydmygelser. Om forfatteren Mary L. Trump har en ph.d. fra Derner Institute of Advanced Psychological Studies og har undervist på kandidatniveau om traumer, psykopatologi og udviklingspsykologi. Hun bor i New York med sin datter.

  • af Maggie Haberman
    327,95 kr.

    Et forrygende og foruroligende portræt af den mand, der formåede at tyde sit lands drømme og udnytte dem til sin egen fordel.Hun er Donald Trumps erklærede yndlingsfjende blandt journalister. Få forstår ham bedre end hun, og ingen har i højere grad påvirket mediedækningen af den amerikanske forretningsmand, der i 2016 blev valgt som USA’s 45. præsident. Maggie Haberman har fulgt Donald Trump på sidelinjen, først som tabloidreporter på New York Post og senere som korrespondent for The New York Times. Trump selv kalder hende for ’sin psykiater’. I denne bog fortæller hun hele historien – opblomstringen af hans karriere som ung forretningsmand i New York City, skabelsen af Donald Trump som fænomen, hans politiske virke, hvor han formåede at tryllebinde store dele af den amerikanske befolkning - og nu, hvor han med vind i sejlene arbejder på sit politiske comeback i håbet om at generobre det højeste embede i USA. Hvad driver Trump? Hvem er de mennesker, der banede hans vej til magten? Og hvad kan forhindre ham i at blive præsident igen? Bogen tegner et forrygende og foruroligende portræt af Donald Trump og magtmaskinen bag ham – og samtidig et portræt af det land, som han ændrede for altid.”Dette er bogen, som Donald Trump frygter mest af alt” Axios Maggie Haberman regnes som en af de bedste undersøgende journalister i USA. Hun har arbejdet som reporter for New York Post, New York Daily News og magasinet Politico. Siden 2014 har hun været politisk korrespondent for CNN og blev korrespondent i Det Hvide Hus for The New York Times i 2015. Hendes omfattende viden om Donald Trump, hans karriere, metoder og hans organisation har befæstet hendes ry som en af hans skarpeste kritikere. I 2018 vandt hun Pulitzerprisen for at afsløre Trump og hans rådgiveres forbindelse til Rusland.

  • af Svend-Erik Engh
    72,95 - 121,95 kr.

    'Trump og en seriøs date' handler om to mennesker, der kommer fra meget forskellige kår. De prøver at få kærligheden til at vokse, men det er ikke nemt, når den ene er født med en guldske i munden og den anden knap ved, hvem han far er og hvordan han skal skrabe penge sammen til den næste øl.Den dag de to mødes og sød musik opstår, bliver Donal Trump indsat som U.S.A.'s 45. præsident og han kiler sig ind imellem de to elskende. Så der er nok af udfordinger for de to turtelduer. ,

  • - Idéhistorien læser Donald Trump
    af Mikkel Thorup m.fl.
    128,94 kr.

    “Massemedier og sociale medier har skabt en øjeblikkelig, uendelig live-kommentering, hvor hvert ord, tweet og handling vendes, drejes, gøres til et meme, kommenteres, kritiseres hver dag hele dagen. Det er én måde at begribe sin tid og sin situation. Vi foreslår at tilføje en anden måde, der går lidt langsommere. En måde, der ikke har nuet, men historien som ramme. At læse Trump idéhistorisk er én måde at forholde sig til nutiden på, en måde, der insisterer på, at nutiden bare er det sidste øjeblik i en historie, et nu, der venter på at blive et dengang, og at alle de tidligere nutider, der nu er fortid, har noget at sige os i dag og om i dag.” Sådan skriver Mikkel Thorup i forordet til UHØRT — idéhistorien læser Trump. Bogen består af 17 bidrag, der hver for sig giver deres bud på, hvordan en af verdenshistoriens store tænkere (fra Platon over Thomas Hobbes, Karl Marx og Hannah Arendt til Judith Butler) ville have forstået Donald Trump.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.