Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvem kan du stole på? Folk hvisker om deres vej. De kalder den ”De døde mænds vej”. For flere af fædrene er døde i grufulde ulykker. Julie har dog aldrig købt forklaringen om, at hendes fars død var en ulykke. Hun har altid vidst, at det var mord, men ingen ville lytte til en tiårig pige dengang. Nu er Julie ikke længere et barn, og hun er vendt tilbage for at opklare mordet, der har hjemsøgt hende i årevis. Hendes bedste venner fra barndommen bor heldigvis stadig på Svalevænget, og de skal nok hjælpe hende. Det er hun sikker på. Problemet er bare, at både Kasper og Daniel har hemmeligheder, og det har flere andre på vejen også. Velkommen hjem, Julie.
Till Berkhoffs seksårige søn Max er sporløst forsvundet. Alt tyder på, at han er blevet offer for Guido T., der sidder i retspsykiatrisk forvaring og allerede har tilstået mordet på to børn i området. Men nu tier den psykisk syge indsatte Guido T. efter råd fra sin advokat. Politiet føler sig sikker, men har ingen gyldige beviser, kun indicier. Uden den indsattes vidnesbyrd vil Max’ ulykkelige forældre således aldrig få vished over, hvad der er sket med deres søn. Så efterforskeren kommer med et utroligt tilbud til den desperate far: Han vil smugle ham ind på den psykiatriske forvaring, hvor Guido T. opholder sig i højsikkerhedsfløjen. Som en falsk patient, udstyret med en fingeret sygdomshistorie. Så han kan komme så tæt på morderen som muligt og få en tilståelse ud af ham. Fordi intet er værre end usikkerheden. Troede han ...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands allermest succesrige thrillerforfatter. Hans bøger lander med sikkerhed blandt de øverste titler af bestsellerlisterne, hver gang han udgiver en ny bog, læserne elsker hans bøger og han udkommer i 35 lande.
Martin Schwartz, psykolog i politiet, mistede sin kone og søn for fem år siden. Det skete under en ferie på krydstogtskibet Sultan of the Seas, men ingen kunne fortælle ham, hvad der nøjagtigt skete. Martin har været et vrag lige siden og bedøver sig selv ved at begive sig på rene selvmordsmissioner som hemmelig efterforsker. Midt i en mission modtager han et opkald fra en mærkelig gammel dame, der kalder sig selv thrillerforfatter og har et tip til ham: Han skal ombord på Sultan igen, for så vil han få beviset på, hvad der skete med hans familie. Martin har svoret aldrig at sætte foden på et skib igen – men han kan ikke lade være og følger tippet, da han får at vide, at en pige, der forsvandt på Sultan for flere uger siden, er dukket op igen. Med Martins søns bamse i armene...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er med afstand Tyskland allermest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Fitzek har som første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser, Jussi Alder-Olsen, m.fl.
Jesper Trier Gissel began training film actors at Nørgaards Højskole in 2006. He soon took his point of departure in the simple but powerful, intuitive approach developed by Harold Guskin and dedicated his work to develop a course which could stay as true as possible to Guskin’s principles while accomodating a classroom full of actors. "The Generous Actor" contains a complete description of the course he now teaches (including his exercise flow choreography) and also his thoughts on art and acting developed over years of both academic studies, acting, and especially training actors. At this point Gissel has turned out a number of actors appearing and starring in Danish television and movie theatres and has established an solid network of directors, actors, casters, and producers in the Danish movie and television business. "The Generous Actor" also contains endorsements from a number of actors, directors, and acting coaches calling Gissel’s work, ‘useful and liberating for readers and actors‘, ‘a non-method that avoids the restraining rules of technique and liberates the artistic creativity of the individual’ and ‘no bullshit acting’.Among these are Danish Academy Award Nominee , Claes Quaade and life-long producer/director, Steen Herdel. For more information and full endorsements, visit www.facebook.com/thegenerousactor/
Nielsen (tidl. kendt som Claus Beck-Nielsen) skriver bl.a. i sit forord: "Lenz er ensomhed, bjerge, dale, landsbyer,lys, prædiken, Guds ord, troskab, strømmende springendevand og samvittighed. Woyzeck er menneskevrimmel,byliv, statsmagter, uniformering, våben, utroskab,social og politisk vold.Fra Lenz til Woyzeck spænder Büchner således over heledet modernes syndefald, fra mennesket i naturen somfremmedgjort fremmedelement fanget i sin bevidsthed,til mennesket som navnløst X i samfundsmaskinen ogforsøgsperson for Historien og Fremskridtet; fra det eksistentielleog psykologiske til det politiske; fra bevidsthedtil handling.I begge går det ad helvede til, vanvid, død eller levendedød. Også i den forstand er både Lenz og Woyzecknådesløst moderne: Det moderne kunstværk kan og skalvære en revolution i sig selv. Verden derimod, kan ikkerevolutioneres i kunstværket, og forsøger man, bliver resultatetløgn og idyl og alt andet end moderne. Verdenkan kun revolutioneres i verden, ikke i billedet af verden."
Syv døtre. Syv hemmeligheder. Syv kærlighedshistorier.En storslået og medrivende krønike af bestsellerforfatter Soraya Lane om syv døtre, hvis historier på fængende vis bindes sammen over otte planlagte bøger.DEN ITALIENSKE DATTER er første bog i serien.Lily har netop opdaget en familiehemmelighed. Hendes bedstemor blev født på et mødrehjem for ugifte kvinder, og hun aner intet om omstændighederne. De eneste spor, hun har, er en gammel italiensk opskrift og et teaterprogram fra La Scala i Milano.Da Lily får tilbudt et job på en italiensk vingård, siger hun straks ja, og snart er hun på sporet af en tragisk kærlighedshistorie – hvor familier knuses, og hvor to elskende er villige til at ofre alt. Lily opdager også sandheden om sig selv og møder uventet kærligheden …Anden bog i serien, DEN CUBANSKE DATTER, udkommer i 2024.
"Peer Gynt" er et dramatisk digt af Henrik Ibsen, der er baseret på et norsk folkesagn om den letsindige og uansvarlige Peer, der drømmer sig gennem livet og undgår alle personlige og individuelle valg. Digtet blev udgivet første gang i 1867 og i 1876 uropført på Christiania Theater med musik af Edvard Grieg.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.
De har stjålet hendes barn. Og hun vil gøre alt for at få det tilbage. Rygterne om de frygtede Brune Søstre hvirvlede gennem landsbyerne. Historien var altid den samme: Det Tyske Rige ledte efter børn med et arisk udseende, som de kunne give til partitro nazi-familier. Anna vil gøre hvad som helst for at beskytte sin datter. Alligevel kan hun ikke forhindre det, da lyshårede, blåøjede Ema en dag bliver revet ud af armene på hende af en af de Brune Søstre på det lokale marked. Anna har ikke noget valg. Hun bliver nødt til at ofre alt for at få sit barn tilbage og påtager sig derfor en ny identitet som glødende nazist for at komme tæt på Ema. Men nazisterne er allerede i gang med at hjernevaske Ema, og hun er begyndt at tro, at Anna slet ikke er hendes rigtige mor – men en løgner, der har stjålet hende fra hendes sande hjem i Riget. Hjertegribende fortælling fra anden verdenskrig baseret på sande hændelser.
Syv døtre. Syv hemmeligheder. Syv kærlighedshistorier. En tragisk familiehemmelighed, en malerisk græsk ø – og stor kærlighed. Ella har længe følt, at der mangler noget i hendes liv. Så da hun modtager en mystisk æske fra et tidligere mødrehjem i London med sin afdøde bedstemors navn på, ser hun det som et tegn. Æsken indeholder kun et falmet foto fra en ø i Grækenland og et gammelt nodeark. Ella går omgående i gang med at komme til bunds i mysteriet. Mens hun undersøger nodearket, møder hun den charmerende musiker Gabriel, som lover at hjælpe hende med at finde svar. Billedet fører Ella til en smuk græsk ø. I et malerisk lille hus ved det turkisblå hav opdager hun mere end bare sin længe forsømte kreativitet. Ledetrådene fører hende på sporet af en tragisk familiehistorie, der vil ændre hendes liv. DEN GRÆSKE DATTER er tredje bog i serien om de forsvundne døtre. Bøgerne er selvstændige fortællinger og kan læses både enkeltvis og i sammenhæng.
Syv døtre. Syv hemmeligheder. Syv kærlighedshistorier. En storslået og medrivende krønike af bestsellerforfatter Soraya Lane om syv døtre, hvis historier på fængende vis bindes sammen over otte bøger. Claudia kan ikke tro det. Hendes bedstemor blev født på et mødrehjem og siden i al hemmelighed bortadopteret. Intet af det, hun hele livet har troet, hun vidste om sin familie, er sandt. Ingen synes at vide noget om bedstemorens biologiske familie, og de eneste spor, som blev efterladt på mødrehjemmet, er en skitse af et våbenskjold og et visitkort. Begge dele peger på mystisk vis mod Cuba, og Claudia beslutter sig impulsivt for at efterforske sagen for at afdække sine rødder. Kort efter befinder Claudia sig på magiske Cuba, hvor våbenskjoldet peger hende i retning af den sagnomspundne, styrtende rige Diaz-familie. Mateo, en lokal kok, hjælper hende med at finde flere spor, og Claudia får snart færten af en ufattelig historie om den såkaldte Sukkerkonges yndlingsdatter Esmeralda Diaz. En kvinde så smuk, at alle stirrede, når hun trådte ind i lokalet. Men er den glamourøse Diaz-familie virkelig forbundet til Claudias bedstemor? I mellemtiden blomstrer følelserne mellem Claudia og Mateo, men det skal snart vise sig, at det ikke kun er i fortiden, at der er hemmeligheder begravet. DEN CUBANSKE DATTER er anden bog i serien om de forsvundne døtre. Bøgerne er selvstændige fortællinger og kan læses både enkeltvis og i sammenhæng.
Hun bor i huset ved siden af. Hun kender dine hemmeligheder … ”I må være vores nye naboer!” udbryder mrs. Lowell og vinker fra den anden side af rækværket. Jeg holder et fast greb om min datters hånd og smiler tilbage. Men i det sekund mrs. Lowell ser min mand, får hun et mærkeligt udtryk i ansigtet. I det øjeblik lover jeg mig selv noget. Vi har endelig et hjem. Min fortid er langt, langt bag os. Og jeg vil gøre alt for at sørge for, at det forbliver sådan … Jeg plejede at rengøre andre menneskers hjem – nu kan jeg slet ikke fatte, at dette hjem rent faktisk er mit. Det charmerende køkken, den rolige, utrafikerede vej, den store have, hvor mine børn kan lege. Min mand og jeg sparede op i flere år for at give vores børn det liv, de fortjener.Selvom jeg er på vagt over for vores nye nabo, mrs. Lowell, da hun inviterer os på aftensmad, er det vores chance for at få nogle venner. Hendes hushjælp åbner døren iført et hvidt forklæde, hendes hår i en stram knold. Jeg ved præcis, hvordan det er at være i hendes sko. Men hendes iskolde blik giver mig gåsehud …Lowell-familiens hushjælp er ikke det eneste, der er mærkeligt på vores gade. Jeg er sikker på, at jeg kan se en mørk skikkelse, der iagttager os. Min mand forlader huset sent om aftenen. Og da jeg møder en kvinde, som bor i nærheden, får hendes ord mit blod til at fryse til is: Hold øjnene åbne, når det kommer til jeres naboer.Har jeg begået en frygtelig fejl ved at flytte min familie hertil?Jeg troede, jeg havde lagt mine mørkeste hemmeligheder bag mig. Men kan denne rolige forstadsgade ende med at være det farligste sted af alle?
I Henrik Ibsens verdensberømte, samfundskritiske drama "Et dukkehjem" fra 1879 følger vi Nora, der bryder ud af ægteskabet og forlader mand og børn for at vinde sin personlige og moralske frihed. Stykket blev en øjeblikkelig succes og opfattes af mange som Ibsens vigtigste indlæg i debatten om kvindefrigørelse.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.
Henrik Ibsens psykologiske drama "Vildanden" fra 1884 kredser om forstillelse og illusioner og sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt og usandt. Stykket handler om Hjalmar Ekdal og hans familie og om de ubehagelige hemmeligheder og løgne, der kommer frem i lyset, da Hjalmars barndomsven Gregers Werle flytter ind i huset efter et skænderi med sin far.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.
SÅDAN CIRKA FOR EVIGT er en rå og poetisk slægtsroman om svimlende kærlighed og ubærlig sorg – og om de øjeblikke, hvor livet er lige dele småt og stort, barskt og himmelråbende vidunderligt.Selma vender tilbage til sin barndomsø, fordi Marlon, hendes ungdomskæreste, er død og skal begraves om få dage. Hendes hjemkomst bliver et rystende møde med det lille samfunds uforløste fortid. For Åsa, Selmas farmor, elsker sin Alfred, bugtens stolte fisker, men Alfred kan ikke glemme den nat, hvor han og styrmanden Yngve lå nøgne sammen på bådehusets gulv.“En storslået fortælling om kærlighed, svigtende mod og skæbnens faste tag, der har magt til at drive os frem og tilbage mellem de mennesker, vi elsker, frygter og længes efter.” - Maj My Humaidan, forfatter “Ærømanifestet”“Som læser skiftevis skælver og glædes man af genklang.” - Elvira Fragola, forfatter og illustrator"En fantastisk roman, der går lige i hjertet.” - Susanne, Bogladen ved Søerne Kbh
En morder er stadig på spil i Silkeborg. I fortsættelsen til den populære krimi KUN VI KENDER SANDHEDEN følger vi endnu engang de tre hovedpersoner: politibetjenten Michael, stjernereporteren Kevin og den psykisk syge kvinde, Sara, der er datter af seriemorderen Dødsenglen. Selvom sagen om Dødsenglen officielt er opklaret, mangler Michael stadig mange svar, men Engel nægter at tale. Michaels nye makker, Lee, er i mellemtiden begyndt at undre sig over et antal forsvundne børn, der på overfladen intet har tilfælles, men som alligevel bekymrer ham. Arbejdet afbrydes dog, da de sættes til at opklare en række brutale mord på ældre mænd i Nord- og Midtjylland. Kevin og Amir arbejder nu på Midtjyllands Avis og er på udkig efter den næste store historie. Og da Kevin pludselig begynder at modtage breve fra en person, der hævder at stå bag mordene på de ældre mænd i Silkeborg og Aalborg, går jagten i gang. Samtidig har Sara tabt sin indre kampen, og Lucy har nu overtaget kontrollen med hende. Hun planlægger, hvordan hun kan slå deres morderiske far, Engel, ihjel og derved få sin hævn. SOM TO DRÅBER BLOD er forfatter Christina Lists anden krimi i serien om Dødsenglens datter.
Da endnu et mishandlet barnelig bliver fundet lidt uden for Silkeborg, begynder tre mennesker hver deres søgen efter svar. Betjenten, fordi hans hund fandt barnet. Journalisten, fordi han jagter en god historie, og den psykisk syge kvinde, fordi morderen er hendes far. Da Dødsenglen, berygtet for at udskære englevinger på sine ofre, endelig fanges, kan omverdenen ånde lettet op. Men noget stemmer ikke. Et nyt lig dukker op – og pludselig involveres alle tre igen på den værst tænkelige måde. Der er stadig en morder derude, og morderen har fået øje på dem. En neglebidende spændende krimi, hvor fortiden kaster lange skygger, og hvor ingen går fri. Debutforfatter Christina List er psykoterapeut og har gennem sit arbejde fået en stor indsigt i den menneskelige psyke. Den unikke viden kombineret med evnen til at sammenskrue en uhyggelig fængslende fortælling gør hende til en dygtig krimiforfatter, der holder dig fanget fra første til sidste side. KUN VI KENDER SANDHEDEN er første bog i en planlagt serie om Dødsenglens datter Sarah, betjenten Michael og stjernereporteren Kevin.
På vej fra Malmø til koncert i København, møder en cellists en hjemløs mand. Mødet igangsætter en rablende, musikalsk strøm af fortællinger fra froskellige marginaliserede skæbner. Gennem denne polyfoni belyser bogen den menneskelige elendighed, der lurer lige under livet overflade, og tager samtidigt skarpt sigte mod traditionel kunstnerisk æstetisering af elendighed.Andrzej Tichý er en af Sveriges mest roste og prisnominerede og -vindende forfattere. Dog er han desværre udgivet alt for lidt i dansk oversættelse, på trods af store roser til hans eneste danske romanudgivelse Kairos fra 2016.Andzrej Tichýs tekster er virtuose. De er stilistiske kunststykker og hermetiske fletværker af referencer til kunst- og litteraturhistorien. Men uden nogensinde at miste fodfæstet i de virkelige uretfærdigheder, som de portrætter. Tichý formår at forene politisk engageret realisme og et modernistisk formsprog til en enhed, der transcenderer begge genrers arketypiske begrænsninger. Og hans bøger fortjener udbredelse på dansk, hvor de taler lige ind i de politiske tendenser, som for tiden blomster i vores samtidslitteratur.
Den aldrende billedhugger Arnold Rubek er sammen med sin noget yngre kone, Maja, vendt hjem til Norge på sommerferie efter at have boet mange år i udlandet. Ægteskabet er ikke lykkeligt, og hver især finder de andre måder at fordrive tiden på end i hinandens selskab.Henrik Ibsens sidste drama "Når vi døde vågner" fra 1899 har kunsten og kunstneren som tema og sætter spørgsmålstegn ved forholdet mellem liv og kunst.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i det moderne gennembrud. Han regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.
Regler er til for at blive brudt men ikke uden konsekvenser ...Der er tre regler, Brooke Sullivan skal følge som ny sygeplejerske i et topsikret fængsel for mænd:1) Behandl alle fanger med respekt.2) Afslør aldrig nogen personlige oplysninger.3) Vær aldrig NOGENSINDE for venlige over for de indsatte.Men ingen af de ansatte i fængslet ved, at Brooke allerede har brudt reglerne. Ingen kender til hendes tætte relation til Shane Nelson, en af fængslets mest berygtede og farlige indsatte.Og de ved bestemt ikke, at Shane var Brookes kæreste i gymnasiet – den populære quarterback, som nu tilbringer resten af sit liv i fængsel for en række grusomme mord. Eller at det var Brookes vidneudsagn, der fik ham sat bag tremmer. Men Shane ved det.Og han glemmer det aldrig.---"Indespærret var fuld af forviklinger, der gjorde, at jeg helt til det sidste ikke kunne gætte, hvad der nu skulle til at ske. Og sikke en slutning det var!" – The Bookish Libra"Det, der virker som et simpelt mysterium, tager dig med på en vild tur fyldt med bedrag, ulykkeligkærlighed og familieløgne, som vil få dig til at flyve gennem siderne." – Northshire Bookstore "En meget underholdende og fascinerende thriller!" – Judith D. Collins"... [En] letlæst bog, som vil lade dig genfinde din læseglæde." – Medium"... Indespærret giver en spændende og underholdende læseoplevelse, der viser McFaddens evne til at væve en indviklet og medrivende historie sammen." – Lost in Bookland
I Sydspanien bor den elskede Kong Guzman og hans kloge hustru, Dronning Diamante, de to er så heldige at få en vidunderlig lille søn, Prins Safiro … Men tæt på slottet bor en ganske anden familie: den dødsensfarlige og tyvagtige Doña, hendes torskedumme mand, Den Onde-lyne-mig, og deres snarrådige søn, Niño. Hjertelig velkommen til farefulde opgør og frydefulde eventyr i Sydspanien. En spritny udgave af Iselin C. Hermanns elskede børnebogsklassiker. Formidabel til højtlæsning.En udgave uden illustrationer (men smukke vignetter af Maria Buchmann), for som det i bogen fortælles om Kong Guzman: "når Guzman læste en bog, så var det, ligesom han kunne se det hele for sig inde i hovedet. Alle de folk, han læste om, alle stederne og historierne så han for sig, som om han sad i sin egen biograf, og det kunne han godt lide."Læs også Den nye konge af Sydspanien – og hele kabalen; en helt ny forrygende og spændende fortælling om Prins Safiro, der imod sin vilje skal være konge.
Nogle af landets mest hårdkogte kriminelle skjuler sig imellem os. Men ikke længe endnu … 'Emily' er en hårdtarbejdende enlig mor.'Jack' begynder i en ny stilling i en ny by.'Russell' er måske ved at blive forelsket. Alle deler de den samme hemmelighed:Ingen af dem er den, de udgiver sig for at være.I virkeligheden udgør de tre nogle af de kun ni kriminelle, som af den britiske stat er blevet skænket livsvarig anonymitet – for deres egen sikkerheds skyld – på grund af de frygtelige forbrydelser, de har begået.Men hvad sker der mon, når nogen sladrer om de nis sande identiteter overfor deres ofres efterladte, som higer efter at få hævn?Olivia Campbell arbejder som tilsynsværge og bliver fanget midt i begivenhedernes gang. Og mens alle forsøger at finde sladrehanken, går jagten også i gang efter de morderiske selvtægtsmænd, som afsløringerne har sluppet løs ...Alle er under mistanke. Morderen kunne være hvor som helst. Hvem har krav på retfærdigheden? Og hvem skal afgøre det?”Gruopvækkende, hjerteskærende og dybt tankevækkende. En stor og modig spændingshistorie.” – Chris Whitaker ”En mesterlig thriller, som giver stof til eftertanke. En historie, du vil huske.” – Daniel Cole”En hæsblæsende thriller … Fuld af fart, forfærdelse og med stof til eftertanke” – Guardian, Månedens Thrillers ”En medrivende og moderne krimi” – Daily Mail ”En tankevækkende og rystende fortælling, som ikke giver nogen lette svar” – The Sun ”Imponerende og fortalt med stor medfølelse. Øje for Øje burde vinde mange litteraturpriser” – Literary Review
Alle mennesker kender Tour de France. Det franske etapeløb er noget særligt. Folk, der ikke er tæt på sporten, sætter ofte lighedstegn mellem cykelsport og Touren.Men hvad er det, der gør Tour de France til noget specielt? Nu om dage er det selvfølgelig den enorme mediedækning, der følger med løbet. I en sommerperiode, hvor der oftest ikke sker så meget andet, er Tour de France godt stof for de fleste medier.Men der er også noget andet ved Tour de France: Der er historien bag de store dramaer, vildskaben, viljen til offer, heltene, skurkene og de store bedrifter. Men også de tragiske skæbner og de store skandaler.Historien om Tour de France er spækket med utrolige historier. Om at blive forgiftet, om at hugge en tå, om alkohol, om at tage sin cykel på nakken, om borgmesteren, der kom for sent, om styrt, sygdom, selvmord og rigtige meget andet. Nyd 40 af de mest utrolige historier fra Touren i denne bog.
Når flyet lander, vil alt være forandret. Da et fly til St. Lucia forlader landingsbanen, mødes fire passagerer for første gang. Bernadette Manson har planlagt sit livs første luksusferie. Men da hendes bedste ven aflyser i sidste øjeblik, kommer hun i tvivl om, om hun er stærk nok til at rejse alene, efter i årevis at have været domineret af sin eksmand. Tadgh Donovan er på vej til sit drømmebryllup, da han tilfældigvis ser en chokerende besked. Er hans kommende kone ham allerede utro? Hayley Ford er hustru til en fertilitetsspecialist, men hendes egen kamp for at blive gravid har næsten ødelagt deres ægteskab. Kan en tur til St. Lucia redde deres forhold, eller skal hun forberede sig på en hård landing? Dev Robbins er villig til at krydse oceaner for at opspore drømmekvinden, han er blevet hovedkulds forelsket i. Er han på vej mod et nyt, lykkeligt liv, eller er han dømt til at være single for evigt? Sommerens sidste dag vil forandre alting. SHARI LOW er født i Skotland og har udgivet mere end 35 bøger. Hun er et feelgood-fænomen, der har solgt millioner af bøger til fans over hele verden.
Sage Winters vidste godt, at hendes søster var lidt anderledes – også selvom de var enæggede tvillinger og lignede hinanden på en prik. De elskede ganske vist de samme ting, men Rosemary var altid mere følsom. Hun lo højere og græd voldsommere.En alvorlig lungebetændelse koster Rosemary livet, og selvom det er seks år siden, savner Sage hende stadig højt. Moren er også død, og hun har nu kun en stedfar, Alan, der virker irriteret over at stå med ansvaret for et barn, der ikke er hans.En dag overhører Sage tilfældigt en chokerende hemmelighed. Rosemary er slet ikke død, men derimod indlagt på institutionen Willowbrook, der behandler mentale sygdomme. Og nu er Rosemary forsvundet.Sage ved ikke meget om Willowbrook, der altid har været omgærdet af mystik og rygter, men hun tager derud for at finde Rosemary. Men det skulle hun aldrig have gjort, for i det øjeblik, hun træder ind ad døren, tror personalet, at Sage er Rosemary, og de har ingen planer om nogensinde at slippe hende ud igen.
”Jeg blev født en iskold dag i februar. Måske er det derfor, at kulde altid har tiltrukket mig.” Da Helene begynder at vinterbade, er det med en bagtanke. Hun leder nemlig efter svar. Helenes teenagedatter, Lærke, er forsvundet. Og hun er ikke det eneste, der er væk. Ægteskabet, huset, vennerne og jobbet er røget, og Helene har ramt bunden. Men i mørket har Helene indset, at hun stadig har noget tilbage at leve for: sin søn, Oliver, og så håbet om at finde ud af, hvad der skete med Lærke. I vinterbadeklubben møder Helene tre stærke kvinder, der langsomt får hende i gang med at leve igen – og hun møder også en ny mand, Thomas. En mand, der ligesom hun har ar på sjælen. Men imellem dem står løgne, tvivl og bedrag – og i øvrigt ønsker Helene ikke at være lykkelig. For hvordan kan hun være det, når Lærke stadig er væk. Stykke for stykke finder Helene ud af, hvad der skete med Lærke i dagene op til hendes forsvinden, og svaret vil være et helt andet, end hun havde forestillet sig. En lun, sjov og dybt rørende roman om at rejse sig igen efter et sønderknusende slag.
Håbets Allé 28 er en psykologisk thriller, der udfordrer læseren med sit formidable plot og får os til at skæve bekymret til naboen.I den smukke, gamle etageejendom på Håbets Allé 28 ånder alt fred,men kradser man lidt i overfladen…Bea på første sal har en hemmelighed. Hun er dybt forelsket i sin svoger, John, og da han pludselig forsvinder sporløst, får hun en frygtelig mistanke. Men det fortæller hun ikke sin søster, der bor nedenunder, for Ann må ikke finde ud af, at Bea som en besat har holdt øje med John.Bea er ikke den eneste med hemmeligheder. I en af de rummelige lejligheder gemmer Alaura sig. Hun er sikker på, at nogen vil hende ondt. En mand med smag for skrøbelige kvinder har valgt hende som det næste offer. De andre beboere i huset skjuler også ting – og alle holder øje.På Håbets Allé 28 er en morder løs.
Tre kvinder – alle unge, smukke og livsglade – forsvinder sporløst. Pludselig dukker de op igen, fuldstændig forandrede. En uge i hænderne på en gerningsmand, der af pressen kaldes for ”sjæleknuseren”, har efterladt kvinderne som tomme skaller, paralyserede og døde indeni.Kort før jul, på en eksklusiv og afsidesliggende psykiatrisk klinik, rører Sjæleknuseren på sig igen. Uden at læger eller patienter har været klar over det, er Sjæleknuseren blevet indlagt på klinikken, lige inden en voldsom snestorm afskærer klinikken fra omverdenen, og en rædselsnat venter de tilfangetagne.Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands mest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 14 millioner eksemplarer og oversat til 36 sprog.
Pludselig stod han der. Christian. Manden, der knuste hendes hjerte for otte år siden … Rebekka og Christian mødes første gang, da hun ansættes som hans lektiehjælper i gymnasiet. De kunne ikke være mere forskellige. Hun er dygtig i skolen, han er uambitiøs og vil hellere feste. Hun er en enspænder og kommer fra et hjem med misbrug og omsorgssvigt. Han er den populære dreng på skolen og kommer fra en velhavende familie. På trods af deres store modsætninger, tiltrækkes de alligevel af hinanden. For første gang i sit liv sænker Rebekka barriererne og lukker Christian ind i sit hjerte. Det skulle hun aldrig have gjort. Forholdet stopper brat, da Christian svigter Rebekka og efterlader hende med et knust hjerte. Årene går, og de er begge kommet videre med deres liv. Alligevel krydser deres veje flere gange hinandens, og hver gang udfordres og vokser følelserne imellem dem. Men hemmeligheder og løgne spænder ben for deres kærlighed, og selvom skæbnen synes at føre dem sammen, rives de hele tiden fra hinanden. Måske for altid er en kærlighedshistorie, der strækker sig over flere år – fra den første store forelskelse til en dybere og moden kærlighed. En hjertegribende roman om en kærlighed, der aldrig dør. Første bog i serien Hjerternes sang.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.