Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Ekstremist

Her finder du spændende bøger om Ekstremist. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - en biografisk fortælling om Chris Madsens utrolige liv
    af Frans Ørsted Andersen
    209,95 kr.

    Et liv på kanten er fortællingen om Chris Madsens liv. Han voksede op som en almindelig fynsk landarbejderdreng i 1864-krigens skygge, men som ung kom han galt afsted i København og slog derefter lidt tilfældigt ind på en uheldig kurs som svindler. Han blev dog efter nogle år fanget og idømt en længere fængselsstraf. I Vridsløse mødte han tidens ”radikaliserede politiske ekstremister” fra det dengang forbudte socialdemokrati. Efter afsoningen emigrerede Chris Madsen til USA. Her skjulte han sin kriminelle fortid godt og meldte sig som frivillig til det amerikanske kavaleri få dage efter landgangen i New York. Han kom med i krigen mod indianerne ude mod vest, hvor han senere blev US Marshal i mange år. I den egenskab var han blandt andet med til at nedkæmpe den organiserede bandekriminalitet og indfange medlemmer fra de berygtede Dalton- og Doolin-bander. Han nåede også som 47-årig at komme med i USA’s krig mod Spanien i 1898. Som gammel gik han ind i filmbranchen, som han arbejdede med til kort før sin død som 92-årig i 1944. Han blev gift og fik børn i USA, og i dag er der adskillige efterkommere efter ham i både USA og Danmark. Men hans liv rummer mange dilemmaer og mysterier – og fortolkningen af det er fortsat genstand for debat i begge lande. Bogen forsøger at kaste nyt lys over Chris Madsens utrolige liv. Uddrag af bogen Hvis man som indvandrer/flygtning blev indrulleret i den amerikanske hær, slap man for bøvlet med at søge om opholdstilladelse, statsborgerskab osv. Man behøvede ikke fremvise pas eller andre papirer, hvis man meldte sig. Og med en kontrakt med militæret var der udsigt til hurtigt at kunne erhverve det eftertragtede amerikanske statsborgerskab og amerikansk pas. Madsen fandt derfor hurtigt frem til et af de mange US Army-rekrutteringskontorer i New York. Der blev han undersøgt og interviewet af militærlægen, der spurgte ham, om han kunne acceptere at blive sendt vestpå for at komme med i general Custers 7. kavaleriregiment og krigen mod indianerne. Ja, det var lige det, Madsen gerne ville, og lægen sagde derefter: ”Så vil vi gerne indrullere dig i hæren lige nu. Med din baggrund i det danske forsvar behøver du ikke yderligere militær uddannelse her hos os. Vi sender dig vestpå med tog, ud til det 7. kavaleriregiment med det samme. Du kan komme med næste militærtog om et par dage.” ”Fint,” svarede Madsen, ”det er lige præcis det, jeg gerne vil.” Om forfatteren Frans Ørsted Andersen er psykolog og lektor på Aarhus Universitet, hvor han arbejder med forskning og undervisning. Han har udgivet en lang række publikationer på dansk og engelsk, herunder for nyligt bøgerne Robusthed i praksis (2017), Motiverende undervisning (2017) og Pædagogik på kanten (2015). Han er for tiden involveret i forskningsprojekter, der sætter fokus på initiativer, der kan sikre ”unge på kanten” bedre uddannelse og fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

  • af Emilie Sandbye
    177,95 - 187,95 kr.

    StormDa Storm rammes af sygdom, står det klart, at han må tilbage til Caister, hvis ikke han skal dø. Hjælpen kommer fra uventet kant sammen med udfaldet af mødet med Helias og en uvelkommen interesse fra Tartaros. Selvom interessen på ingen måde er gengældt, får det konsekvenser. KallanPå hospitalet får Kallan en anmodning fra ordensmagten, der beder ham undersøge en nymfe. En mystisk tatovering bliver en ny trussel mod elverne i Caister. Er det en snu serievoldtægtsforbryder eller en religiøs ekstremist? Mens et sløret billede tager form, sættes Kallan imidlertid på standby og ender på operationsstuen. Uddrag af bogenHjemmevant tog Anker sig et krus kaffe, som han fik tømt i en fart. Hans øjne havde mørke rande under.”Og mere fik du ikke ud af hende?””Mere behøvede jeg ikke for at få fat i dig. Hun er ung, er ikke tidligere straffet og eksistere teknisk set ikke i noget system så… ”Opgivende slog han ud med hånden.”Så der er blevet taget blodprøver?””Otte styks. Mine hanner fik hende også delvist helbredt af en elver, der har en velgører i kvarteret, men arret er intakt.””Jeg skal nok kigge på hende,” sagde jeg og bad ham tage plads ude på gangen.

  • af Morten Buschmann
    147,95 - 198,94 kr.

    December 2016. To mænd bliver fundet myrdet i en villa på Frederiksberg. Drabsmetoden er mystisk og topprofessionel. Efterforsker Finn Svendsen bliver sat på det svære opklaringsarbejde, som trækker tråde tilbage til ”Narkomansnigskyttesagen” fra 2005. Han får hjælp af sin nu degraderede kollega, Gitte Frederiksen, som mener, der er noget yderst mistænkeligt – både omkring seriemorderens død i Syrien – og Finn. Annesofie Gundelach er glad for jobbet som indhenter i Forsvarets Efterretningstjeneste og modtager nu specialtræning fra en af skyggeverdenens bedste. Alligevel holder FE hende ude af en større international mission. Senere finder hun skræmmende beviser for, at nogen vil myrde hende. Imens fører politiets efterforskning i forvirrede retninger af ekstremister, hackere, fake news og sex, da Annesofie og hendes datter bliver taget som gidsler i hjemmet i Taarbæk. Af svært bevæbnede udlændinge. Uddrag af bogen Josefine har grædt det meste af natten. Heldigvis har de fjernet kluden i hendes mund her til morgen, men hun hænger tavst med hovedet. Er ildrød i ansigtet. Annesofie ser på manden, der daser henne i sofaen. – Nu tillader jeg mig at spørge igen. Undskyld, hvad er det, I vil med os? – Hold kæft, snerrer stodderen på engelsk. Hovedpinen er ved at klinge af, og for hundrede og syttende gang prøver hun at samle tankerne. Hvad skete der i går aftes? Det ringede på døren, Josefine løb ud og åbnede. Josefine skreg, og hun spurtede ud i entréen. Dér stod en mand, de sloges, voldsomt. Hun fik mange gode slag ind på ham, men pludselig skød skarp smerte fra hendes nakke ned gennem rygsøjlen, og hun væltede forover ned på gulvet. Om forfatteren Morten Buschmann (f. 1964, København) er forfatter, foredragsholder og journalist. Har arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.