Bøger om Ensomhed

– Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2020– Vinder af Færøernes Boghandlerforenings Litteraturpris 2019De billedrige skildringer i Oddfríður Marni Rasmussens roman om forfatteren Janus, der oplever sin kone Elsas kamp i et sygdomsforløb uden håb, er imidlertid ikke kun rå men indimellem også overraskende lyriske. 'Først når ...' handler om kærlighed, om fortvivlelse, styrke og afmagt og måske mest af alt om at miste kontrol. Svulsten bryder ind i Elsas bevidsthed og parrets tilværelse som en mørk næve og reducerer deres samtaler til få ord.Det er Rasmussens fine dobbeltgreb, at skildringen af kærligheden og sygdommen væves sammen med Janus’ umiddelbare reaktion og forsøg på at beskrive forløbet og den dødende ved at “søge i det dunkle og skrive på det hvide”, som der står i begyndelsen og slutningen af romanen. "Et stykke meget smuk og poetisk sorglitteratur" – Bogblogger.dk"En smuk og rørende fortælling" – Modspor.dk "Man er som læser med i Janus’ bearbejdning af traumet, og det gør romanen til en tekst med et stort empatisk potentiale." – Litteratursiden.dk "... omhyggelig og insisterende i sit billede af livet med svulsten, men også tragisk trods sin fejring af de gode øjeblikke. Og poetisk midt i hverdagen." – Bogvægten.dk "Rasmussen har skrevet en bog om dét, vi ikke kan sætte ord på: poetiske linjer og hardcore sorte huller. Læs den med en ven og lad os gå mindre over på det modsatte fortov sådan generelt." – Litteratur dk, Ditte Engells Hermansen

Forurenet kærlighed er en tragisk roman, som bringer lys over mange facetter af det moderne liv. Den viser, hvordan livet forvirrer, hvordan det udfordrer, hvordan folk kommer ind i ensomheden, og hvordan familier og liv spredes gennem generationer. Der gøres opmærksom på de konflikter, der kan opstå ved migration – fra et simpelt landsbyliv til et kaotisk storbyliv i Europa. Romanen, der er baseret på koncepter som ændret livsforståelse, kærlighed, venskab og solidaritet, bliver med sin tragiske slutning til en episk fortælling om de moderne tider. Uddrag af bogen ”Hvad var det, min navnebror sagde? ”Hvis hele verden var doven, ville vi have en vidunderlig verden. Én uden krige, atombomber, kernevåben, kriminalitet, fængsler, dommere, politi, premierministre. Folk ville være så dovne, at der ikke ville være brug for sådan noget vås. Prøv lige at tænke dig: Har en doven person nogensinde gjort noget forkert i denne verden? Og alligevel så bliver stakkels, dovne mennesker altid irettesat.” Vi er dovne, skat, dovne. Se, selv solen går ned over vores dovenskab. Dovenskab ligger i vores gener. Vi er harmløse, skat. Det er derfor, vi valgte kunsten …” Om forfatteren Ayse Nart er født i 1959 i Tyrkiet og er oprindeligt tjerkesser fra Kaukasien. Hun har boet i København i 28 år og er uddannet pædagog i Danmark, hvor hun i dag arbejder i en børnehave. Ayse Nart er en mangesidet kunstner, som også maler, holder udstillinger, er involveret i mange forskellige kunstaktiviteter og skriver for en række forskellige medier – alt sammen på tyrkisk. Hun er medlem af Dansk PEN. Ayse Nart skriver alle sine bøger på tyrkisk og har foruden Forurenet kærlighed udgivet fire romaner.

Min grå maske kan ikke tale er en personlig beretning om at møde den eksistentielle meningsløshed. Om at miste sit ønskebarn under graviditeten, om at føle ensomheden og smerten som usynlig mor og far. Om ikke at kunne flygte fra sin egen klaustrofobiske og voksende kvindekrop, når noget går galt indeni, og om at skulle føde sit døde barn. Om at mærke forståelseskløften til omverdenen, sundhedssystemet og dem, der elsker en. Om at møde sorgens had og jalousi og overleve bag en stille maske. Men det er også en beretning om to mennesker, der vælger kærligheden og livet midt i tomheden. Og om, hvordan forestillingen om fairness, forældreskab og meningen med ens eksistens får en ny dimension gennem tabet og igennem erkendelsesglimt af, at livet er utæmmeligt, forgængeligt og enestående. Uddrag af bogen Jeg skulle ikke være med til at slå mit barn ihjel. Jeg skulle ikke være med til at føde mit lille kærlighedsmenneske, hvis ikke det skulle leve. Jeg skulle ikke se mit elskede lille Tigerdyr ligge stille i mine arme. Jeg insisterede på, at jeg ikke kunne. Hun lyttede. Perler af frygt trillede ned ad mine kinder. Mit hjerte gjorde ondt. Hun talte til mig, og ordene lagde sig som skyer af tåge over mine tanker. Jeg hørte intet. Jeg frøs. Jeg mærkede pludselig kærlige strøg inde fra min mave. Fra en lille fiskehale, der beroligende kærtegnede mit forpinte hjerte. Tårerne svømmede ud. I oceaner af sorg. Om forfatterenLouise Desirée Handberg-Huusfeldt (f. 1987) er uddannet bachelor i Internationale Virksomhedsstudier og kandidat i Service Management fra Copenhagen Business School. Min grå maske kan ikke tale er hendes første non-fiktive udgivelse.

”Det blide forenes med det skarpe i Ditte Steensballes novellesamling. På en stille måde afdækker hun dybder. Med sans for det barokke og sarkastiske – og med en medlevende humor, der holder sig diskret i baggrunden, men alligevel fornemmes som væsentlig” * * * * * Kristeligt Dagblad ”Det er aldrig kedeligt at få lov at glo ind i andre mennesker” ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken ”Steensballe er bedst, når hun får blandet det triste med det morsomme, hvilket hun heldigvis ofte gør” * * * * Jyllands-Posten Requiem for en kornmark er ni nøgterne noveller om ensomhed, der munder ud i en taknemlig skildring af bøger og balloner, om menneskets evne til at begynde igen og med Løgstrup for enden af himmelstigen.

En dag opdager Bonnie en butik, der er fuld af de smukkeste dukkehoveder. Hun går ind og taler med den gamle dame, der ejer butikken, og det bliver et møde, som Bonnie aldrig vil glemme ... Hovedjæger er Bog 1 i serien 13 historier.

Om at miste. Og savne. For efter det at miste kommer det at savne. Og være foruden. Og dog, savnet kan komme før tabet, hvis man aldrig har haft mulighed for at miste det, som man har kær. Fordi man aldrig har haft det nær. Uanset hvad gør det ondt. Dette er en bog fuld af håb.

"Hver søndag tager hun fårene med ud at køre. Hun synes, det er synd for dem at være indespærret for længe ad gangen. De første par gange var de meget modvillige, men efterhånden har de lært selv at hoppe ind i bilen (...) Hun kører forsigtigt ad grusvejene, styrer udenom hullerne, holder øje med fårene i bakspejlet. Hun forsøger at variere ruten en smule fra gang til gang, hvis de husker, hvor de har været." Daniel Boysen, forfatter til den anmelder- og læserroste Fordi ilden er vores (2016), er klar med en ny roman. På sit yderste følger en kvinde, der ramt af en hjerneblødning foretager flakkende, famlende erindringsvandringer gennem brændte barndomsminder; glædesglimt i den danske natur og sviende sorg. En roman om at bevæge sig på kanten af tilværelsen, og en karakteristik af de mennesker, der går gennem det meste af livet i tavshed. ”Det hele serveres i et poetisk og sansemættet sprog, der kan minde om Josefine Klougarts. Større cadeau fås næsten ikke fra denne anmelder” Litteratursiden.dk Daniel Boysen (f. 1986), cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab, er som forfatter og lyriker en ny stemme i dansk litteratur. Ophavsmand til bl.a. Litterær Lounge, arrangementer med vækstlagets forfattere (og mere etablerede) på forskellige scener i Aarhus, og ansat som litteraturformidler på Dokk1.

Anton er en dreng på ti år, og han har længe haft på fornemmelsenat noget er galt. Helt, helt galt. Det hele begyndte en aften, Anton lå i sin seng og skulle sove. Antons mor havde lige læst en historie for hamputtet ham og kysset ham på panden og sagt :–Anton, ved du hvad? Du er sådan en god dreng. Pludselig slog det ham: Hvordan kan jeg, der er en god dreng overhovedet ligge og sove og smaske og drømme, når tusindvis af børn i verden slet ikke har en seng? Slet ikke har en dyne? Slet ikke har en mor? Hvordan kan jeg det?

Digtsamlingen "Med bedstefar i hånden", er skrevet under en depression. Depression og lignende psykiske lidelser er folkesygedomme, dog er dette er stort tabu emne og et svært område for mange at forstå. Digtene afspejler de utallige forskellige følelser og tanker, man som depressiv har. Hensigten med bogen er blandt andet, at skabe større forståelse for pårørende, da de får et stort og dybt indblik i den depressives hoved. Bogen kan også hjælpe psykisk sårbare, med at finde forståelse af sig selv og mindske ensomhed derved.

Tove tager alene med toget til Aarhus og skal være på ferie hos Bex, mors gamle barnepige. I Bex' opgang bor også Lulu, Toves ferie-veninde. Lulu er to år ældre end Tove, men alligevel er de veninder. Det bli'r skønt at se hende igen. Eller ... Kan gammelt venskab ruste? Tredje bog i ny serie af Mette Vedsø, 'Tove tænker', illustreret af Stine Illum. Om Tove tænker-serien har pressen bl.a. skrevet: ”En lille skat af en bog, som man bliver klog og glad af at læse” Weekendavisen ”Hurtige og nemme at læse og alligevel fulde af filosofisk tyngde” Information

Clara kæmper med at passe gymnasiet og få dagligdagen til at hænge sammen. Let er det ikke, da morens drikkeri gør, at hun føler sig både svigtet og anderledes. Pigerne i skolen har også travlt med at mobbe hende. Thomsen har givet dem en stil for til efter juleferien, som hun ikke aner, hvad hun skal stille op med. Det bliver heller ikke lettere, da moren pludselig bliver indlagt på sygehuset, og Clara må finde ud af, hvordan hun skal klare julen alene. På trods af alt kaosset oplever hun en helt ny følelse af frihed, der ikke mindst skyldes den spirende forelskelse i Alonzo.

Mon onkel Don er ensom? Hvorfor har han ikke en kæreste? Der må da være en sød dame i London et sted - der bor 10 millioner mennesker! Det tænker Tove på, mens hun er på besøg hos sin onkel i London. Men fra skolen ved Tove, at man sagtens kan være ensom i et mylder. Heldigvis virker det, som om hans frisør er interesseret ... Måske kan Tove gøre dem til kærester? Anden bog i ny serie af Mette Vedsø, 'Tove tænker', illustreret af Stine Illum.”En lille skat af en bog, som man bliver klog og glad af at læse” Weekendavisen ”Hurtige og nemme at læse og alligevel fulde af filosofisk tyngde” Information

Digtsamlingen har jeg valgt at kalde "Blandede bolcher" fra en skyggetid, fordi mine digte er skrevet i forskellige stemninger og uden en egentlig rød snor. Samtidig er de forfattet i en mørk tid i mit liv. Mine digte er skrevet i et jævnt og forståeligt sprog, og er en afspejling af mine tanker, sindsstemninger og oplevelser.

Svævende opbrud er et opgør med fortiden, kulturelt, religiøst og samfundsmæssigt. Tidsmæssigt rummer digtsamlingen et spænd på over 3000 år, men gennemgående er det naturligvis forfatterens personlige oplevelser, der skrives ind i en lyrisk støbeform. I sprogets fokusoptik handler det også om, hvordan vi forholder os til ord og begreber, hvordan sproget i al almindelighed er styrende for, hvad det er jeg oplever i min hverdag og mit liv.

"Nattevandring" er sanse indtryk fra 1980erne i poetisk form. Et af digtene, "Kvinder l-lll", vandt en landsdækkende konkurrence i 1985. Den 21-årige forfatter skriver om ensomhed og tosomhed, angst og ekstase og en undrende selverkendelse, som vil vække genklang hos mange på tværs af alder og epoke.

Denne bog rummer 20 noveller, der alle handler om identitet. Novellerne er skrevet af forfatterspirer på gymnasier rundt om i Danmark og er blevet kåret som vindere af BoDs landsdækkende skrivekonkurrence for gymnasier i efteråret 2014. Teksterne iklæder identitetstematikken mange forskellige gevandter. Du kan her læse om at finde sig selv, om ensomhed og tvangsægteskab, om ADHD, om seksualitet og parforhold, om flygtninge fra Syrien, om ungdomsgraviditet, om familiære vanskeligheder, om kropsfetichisme og meget andet. Vindernovellen "Polyface" af Laura Stentoft Hattens fra Herning Gymnasium har lagt navn til samlingen. Den udfordrer novellegenren og trækker i grænserne for, hvordan en novelle kan struktureres. Samtidig sætter den skarpt fokus på den sårbarhed og usikkerhed, teenagelivets mange krav kan skabe og ønsket om på den anden side at fremstå tjekket og cool på de sociale medier. Fælles for alle teksterne er, at de bobler af skriveglæde. Leder af skrivelinjen på Nørgaards højskole Kristian Næsby har skrevet forordet til bogen, og han konstaterer, at det langt fra er umuligt, at vi netop i denne samling støder på nogen af fremtidens store forfattere. Han slutter sit forord til bogen således: "Alle novellerne i denne samling emmer af gode idéer, kreativitet og skrivelyst. En fornøjelse at læse." Overskuddet fra salget af bogen går til den frivillige landsdækkende organisation Ventilen, der driver tilbud for ensomme unge.

5 stikord:Venskab voksen/teenager, fordomme, ensomhed, tabuemne, pædofili Om bogen:Måneansigt er en kort roman om et venskab mellem den 14-årige pige Casi og en mand på 54 år. De møder hinanden i en park. Begge to er enspændere eller outsidere. Hun bliver mobbet i skolen pga. sit tykke ansigt, og fordi hun ingen kæreste har. Han er begejstret for fugle og Nina Simone. I sin fortælling om dette umage pars venskab, som i omverdenens øjne er upassende, bevæger forfatteren Sara Mesa sig på grænsen til det tilladelige. Hun udforsker det politisk ukorrekte, men formår at holde balancen. Læseren bliver hele tiden konfronteret med nogle moralske overvejelser, der er aktuelle i dag.Bogen er allerede oversat til otte sprog og har fået meget fine anmeldelser. Om forfatteren: Sara Mesa (f. 1976) er en af Spaniens lovende nye forfattere. Hun har udgivet i alt otte bøger, både romaner og noveller, af hvilke flere er prisbelønnede. Hun foretrækker at skrive om det, der foregår bag kulisserne og giver sine læsere lejlighed til at reflektere over menneskelige særheder, over hvad der er normalt og unormalt. Hun får meget fine anmeldelser og hendes roman Cicatriz (Ar) blev af de store spanske aviser koret til en af året bedste bøger i 2015.

Over en tre kilometer lang strækning mellem to landsbyer står en dag VICKI skrevet med mintgrønt kridt for hver tiende meter. Samtidig pågår et andet sted i landet eftersøgningen efter Emilie Meng, hvilket får pigen Mias mor til at flippe helt ud. Men Mia ved godt, hvem der har skrevet klassekammeraten Vickis navn. En roman om at opdage, at selv dem, der ser perfekte ud på afstand, har deres at slås med."Assels har en imponerende sans for de tanker, følelser og handlemønstre, der præger tidens teenagere og deres forældre, og hun formår at skildre dem i et set up, der på én gang er troværdigt, uforudsigeligt og sprogligt raffineret" Trine May

Fru Hjertesorg er navnet på en mandlig klummeskribent i en avis i New York Times. Han bliver drillet af de andre på redaktionen, som synes, at hans klumme er noget sentimentalt pjat. Men fru Hjertesorg tager de mange henvendelser fra ensomme, elskovssyge læsere alt for nært og falder hen i en dyb depression med alkoholisme som sin tro følgesvend. Han forsøger hvad som helst for at undslippe de deprimerende tanker, men hverken religion eller risikable affærer synes at hjælpe."Fru Hjertesorg" er en satirisk roman, hvori den trykkende desillusion, der herskede i USA under depressionen i 1930’erne, for alvor får en stemme. Bogen regnes blandt en af samtidens vigtigste romaner og skaffede Nathanael West en stor læserskare.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNathanael West (1903-1940) var en amerikansk forfatter og manuskriptforfatter. Han er bedst kendt for sine to satiriske romaner "Fru Hjertesorg" og "Græshoppens dag". Nathanael West er blevet kaldt "Amerikas Kafka", den amerikanske drøms ironiske profet.

Ulla Ryums Natsangersken er på den ene side en dybt excentrisk kvindelig romankarakter med et vildt følelsesregister, et tumultarisk indre, et falleret og ophøjet liv; og samtidig en strøm af et menneske, en cyklisk struktur, der gennemflyder romanen Natsangersken fra 1963, og måske gør denne bog til et billede, som Ulla Ryum selv har kaldt den, eller måske snarere til en undersøisk filmmontage med skrattende højtalere og kraftige mikrofoner, hvor lyden indimellem går ud, så alt flyder og er uigenkendeligt, for så at begynde igen som tolvtonemusik, Elvis-numre eller fuglekvidder. Natsangersken er en falleret kunstner, eller det vil sige, hun har en drift efter at skabe, men hun dovner, går tilbage i seng, er apatisk, hun kan ikke drive det til mere. Hendes stolthed og levebrød er skulpturerne: Natsangersken lavede kitschede duer eller pigehovedet til gravsteder, tilfældige bekendte fra værtshuset sidder model, venskaber med andre begynder med, at hun ser et potentiale i deres ydre former. Andre mennesker, før hun kender dem har tillid til dem, er objekter, så det er lettere at distancere sig og opretholde indre kontrol. Hun er alene, Natsangersken, skrøbelig og fuld af barnesår og kærlighedssår, men ikke uden relationer til andre, både kulørte og kiksede og ømme og hadske. Ulla Ryums tidlige forfatterskab, der ud over Natsangersken bl.a. er udgjort af bøgerne Spejl fra 1961, Latterfuglen fra 1965 og Jakkelnatten fra 1967, var opsigtvækkende på sin tid. Ryum blev beskrevet som både en ’sibylle’, en surrealist og en mystiker, man opfattede hendes bog som vildt, kryptisk og fremmedartet.

Lilly og den lådne kæmpe er en børnebog for 2 - 5-årige med tekst af Christina Laforce og smukke tegninger af japanske Saëko.Lilly er et lille spøgelse, der driller og laver narrestreger med andre børn og spøger rundt, men det er ikke altid lige sjovt at være et spøgelse, fordi alle går lige igennem hende. En dag finder Lilly en stor lodden kæmpe i haven, og så sker der ting og sager, der ændrer Lillys tilværelse. Stikord: Børnebog, spøgelse, ensomhed, omsorg, fællesskab.

Den lille hund Nipper er altid alene hjemme om dagen. Det ændrer sig, da Nipper en dag opdager, at dens ejer Richard har glemt sin madkasse og beslutter sig for at aflevere den. Om ensomhed og venskab!

Elleve noveller som udforsker rummet omkring forældre og børn, søskende og par i ekstreme positioner. En poetisk og intim prosa som opridser et hyperrealistisk portræt af den tvetydige og sensuelle voldsomhed som gør disse ”kernerelationer” anspændte. Historier som tager udgangspunkt i begær, ikke i et sygeligt begær, men derimod et begær fuld af ensomhed og angst som vender op og ned på alting og hvis konstante scene er kroppen. Nogle gange det farliges truende nærhed, andre gange det normales afgrund, men altid med kroppen som den konstante scene. Ud af sætninger der hopper op og ned som træflis dannes et psykisk og følelsesbetonet sprogbrug der skaber rum for at undersøge moraliteten som et laboratorium for den menneskelige erfaring.

Digte samling. Vi lever i frihedVi tegner forsikringer Til vores husTil vores fritidTil vores livVi lever i frihedMed fasterammerDer indklammer osTil regelmæssighedTil faste rutinerIndtil kedsomligheden Slå os ihjel

Marguerite og Emile har begge haft hver deres at kæmpe med i fortiden, og begge har været præget af ensomhed i deres alderdom. Så da de finder hinanden er de sikre på, at de har fundet lykken.Men det, der skulle have været et fredsommeligt og rart otium, udvikler sig hurtigt til et voksende gensidigt had imellem dem. Til sidst er hadet så voldsomt, at deres kommunikation er reduceret til de sårende sedler, de udveksler.Imens er spørgsmålet: Hvor længe kan et sådant forhold få lov til at udvikle sig, før det ender katastrofalt?idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGeorges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

Luise er ordblind. Det er noget hun har arvet, men ingen har nogensinde fortalt hende om det. Hun ved det ikke og føler sig dum og trækker sig mere og mere fra kammeraterne og fællesskabet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKaren Videbæk (1927-1997) var en dansk forfatter og oprindeligt uddannet som lærer. Karen Videbæk er kendt for sine børnebøger.

Den svenske forfatter Linda Boström Knausgård portrætterer i sin tredje roman Velkommen til Amerika en familie, der bevæger sig på randen af en katastrofe. Med stor psykolgisk indsigt beskrives, hvorledes deres verden langsomt og smertefuldt lammes af død og sygdom, og dog med kærligheden og længslen som det opløftende element.Velkommen til Amerika er et hjerteskærende portræt af en familie, der er gået i opløsning.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Digtsamlingen "Lad de små børn komme til mig" kommer omkring emner som: Psykisk vold, abort, de 7 dødssynder, Gud, ensomhed med mere. Forfatteren er i ingenmandsland, når det drejer sig om tro. Hun vil gerne tro på at der er mere mellem himmel og jord; men ligefrem tilstedeværelsen af en gud? Denne tvivl har i perioder indflydelse på hendes digte, og nogle af dem er som sagt at finde i denne digtsamling

Anton er en dreng på ti år. Normalt er Anton den gladeste dreng i hele verden. Han kan godt lide at røre sig. Han kan lide at kaste bolden så højt op i luften, at den slet ikke kommer ned igen. Og han kan lide at dykke nede i søen. Helst så dybt,at selv fiskene holder op med at svømme. Og bare glor. Men en dag sker der noget mærkeligt. Det er, som om Anton har fået bly i sine sko. Han kan næsten ikke røre sig, og hans krop bliver tungere og tungere. Antons krop, der før var let som en fjer, er blevet så tung, så tung. Det er, som om at han bærer på den tungeste byrde. I hele verden!

En morgen vågner 15-årige Jonas’ mor ikke, og det bliver starten på en lang række problemer: Hvordan får han sendt sin lillesøster i skole, uden at hun opdager, at deres mor er død? Hvordan undgår han, at andre opdager det? Hvor længe kan han lade, som om intet er sket? Og hvad er hemmeligheden bag hans mors død? DE MEDVIRKENDE Jonas (15): helten. Sarah (8): hans lillesøster, der kan stråle om kap med guldfisk. Heleen (16): der ikke ved, hvad kærlighed er. Schrödinger (3): en hankat, der måske, måske ikke, er død, hvilket ikke hindrer den i at give historien en ny drejning. Jonas’ far (42): der hjemsøges af køer med bedrøvede øjne og kan høre verden knage i fugerne om natten. Jonas’ mor (40): en isdronning. Fru van Speten (72): en nabokone, der er mere nysgerrig, end godt er. Dr. Linda: en hjertesorgsspecialist, der er fuld af gode råd. Og sidst, men ikke mindst: dig, kære læser … Af kød og blod er den prisbelønnede belgiske forfatter Jan De Leeuws anden ungdomsroman på dansk. Fra 15 år. Voksne kan med fordel læse med.Læs mere om romanen og forfatteren på www.ordlys.dk