Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Erindringer

Her finder du spændende bøger om Erindringer. Nedenfor er et flot udvalg af over 203 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hilda Hilst
    169,95 kr.

    den uanstændige madam D består af den skøre kones tale, når hun tager det, de andre kalder galskab, på sig: sin kamp for at forstå døden og volden, sine metafysiske spekulationer og sin vrede mod sit århundredes mand. Erindringer blander sig med stumper af samtaler og længere dialoger uden at danne et fremadskridende narrativ, men bogens situation er enkel nok: Jeg-fortælleren Hillé har mistet sin mand Ehud og er flyttet ind under trappen i sit hus, hvor hun nu hjemsøges af de døde og af landsbysamfundet omkring hende. Romanen bliver på denne måde til en diskussion af både åndelige og konkrete sociale vilkår set fra en håbløst isoleret position: den gale enkekvindes.Hilda Hilst (1930-2004) skrev lyrik, dramatik og prosa og hendes omfattende forfatterskab kredsede bl.a. om sindssyge, seksualitet og religiøs splittelse. I modsætning til eksempelvis sin ven og landsfælle, Clarice Lispector, valgte Hilst at udkomme på mindre forlag og ofte i særudgivelser, og hendes modvilje mod det litterære etablissement har medvirket til, at udlandet har været lang tid om at opdage hende. den uanstændige madam D er den første udgivelse af Hilda Hilst på dansk.

  • af Ghita Nørby & Ulla Terkelsen
    122,95 - 253,95 kr.

    Ghita Nørby og Ulla Terkelsen er institutioner i dansk kulturliv. De har på hver deres felt i mere end en menneskealder været blandt de ypperste i deres fag.I denne bog er de for første gang sat i stævne for at tale sammen om deres liv, deres erfaringer, deres afsavn og deres drivkraft.Det er Ghita Nørby, som undervejs konstaterer, at hun som kunstner har lært, at der ikke er en gyldig grund til ikke at møde op - udover døden. Kompromisløsheden og temperamentet har de to kvinder tilfælles.Verden er en scene, og de har aldrig været i tvivl om, hvilke roller de skulle prioritere højest, heller ikke selvom det har haft store omkostninger for dem begge.Det taler de også om, og de taler om kærlighed, kunst, døden, kald, mænd, børn og det at blive ældre.

  • - En musikalsk rejse gennem tre årtier
    af Henning Pold
    160,95 kr.

    Efter at have gennemlevet de løsslupne 70’ere, hvor Kim Larsen havde en stor karriere i Gasolin, og hvor bassisten Henning Pold spillede i orkestre som Barbarella og Skunk Funk, mødtes de i 1978 i bandet Starfuckers.Deres samarbejde udviklede sig i de følgende år til en af de største succeser inden for populærmusik i Skandinavien. Med store personligheder/musikere og med album som 23.10.45-0637, Midt om natten, Forklædt som voksen, Yummi Yummi og Kielgasten gik 1980’erne hen og blev det tiår i Danmark, hvor antal solgte eksemplarer skulle tælles i hundredetusindevis.Det store K er Henning Polds personlige erindringsfortælling om den fantastiske rejse og den utrolige indflydelse, Kim Larsen og hans medsammensvorne havde på deres musikalske samtid i de store år fra marts 1978 til februar 1995. Bogens omfattende billedmateriale er for en stor dels vedkommende aldrig tidligere publiceret. Om forfatteren Henning Pold er født i 1951 i København. Han fik sin første elektriske bas som 12-årig, og efter små trip på stedet de første år fik han sin egentlige debut i 1967-1968, hvor han med et par skolekammerater blev nummer tre i Danmarksmesterskabet i Beat-musik.I 1970’erne fungerede han som sanger og bassist i forskellige rocksammenhænge, og fra 1975 blev han elev hos koncertmester ved Danmarks Radios Symfoniorkester Helge Ploug Christensen. Det følgende år blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med kontrabas som hovedinstrument.I marts 1978 startede Henning Pold samarbejdet med sangeren Kim Larsen.

  • - Roman om en sønderjysk soldat og hans familie under 1. verdenskrig
    af Karsten Skov
    186,95 kr.

    En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine.Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uoverensstemmelse med den lokale grænsegendarm resulterer i en afkortning af orloven, og snart ser han sig selv igen på vej til skyttegravene i Frankrig. En pludselig indskydelse får ham til at desertere kort efter afrejsen fra kasernen. Det bliver en kamp for overlevelse, for de tyske myndigheder agter ikke at se igennem fingre med en desertør.Knacker er baseret på virkelige hændelser fra en periode i Danmarkshistorien, hvor Sønderjylland var tvunget væk fra Danmark og ind i det tyske rige. En tid, hvor den danske flertalsbefolkning var underlagt magthaverne i Berlin, og tyske udsendinge skulle forsøge at ændre befolkningens sindelag fra dansk til tysk.Uddrag af bogen:”Ved du, hvad de mangler ved fronten ud over gode soldater, Kristine?” Han gjorde et kluntet forsøg på at se hemmelighedsfuld ud. ”Ved du, hvad soldaterne mangler dernede?” gentog han og afventede hendes svar. ”Næh.” ”De mangler kvinder!” råbte han. ”Kvinder! Vi kunne så nemt som ingenting sende dig til fronten i Frankrig, Rusland eller et helt andet sted. Så kunne du hjælpe de soldater, som ikke har været sammen med en kvinde i månedsvis,” sagde han spidst. Kristine så på ham med afsky. ”Skal vi ikke blive enige om, at du tager en god snak med Esben? Vi ved godt, at du udmærket kender til hans opholdssted. Enten melder han sig, eller også kommer du til Frankrig, og så får du rigtig travlt.” Om forfatteren:Karsten Skov (f. 1963) er lektor på Erhvervsakademi Sydvest og ekstern lektor under Institut for grænseregionsforskning på Syddansk Universitet. Han debuterede i 1995 som forfatter af faglitteratur. Knacker er hans første roman.(Bogen har givet inspiration til filmen I krig & kærlighed.)

  • - Fortællinger fra mit andet hjemland
    af Eva Ravnbøl
    151,95 - 253,95 kr.

    ”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.

  • - En begynders bekendelser
    af Mikkel Frey Damgaard
    188,95 - 231,95 kr.

    Bogen følger Mikkel Frey Damgaard, fra han køber sin første fiskestang og lidt over et år frem. Mikkel kaster sig over fiskeriet med kæmpe entusiasme og glæde. Han fisker med stigende vanvid og stiller hele tiden sig selv nye udfordringer. Først fisker han efter torsk og hornfisk, så gedder for til sidst at blive helt opslugt af ørreder og fluefiskeri. Han øver sig i kast og køber grej for tusindvis af kroner. Hvor end han vender sig, møder han fisk; i havet, i åer, i musikken, i litteraturen, i sine barndomserindringer og i mødet med andre mennesker. Han udvikler ritualer og ser varsler alle steder i jagten på den perfekte fisk eller det perfekte fiskested. Euforien griber om sig, men frustrationen over mislykkede fisketure begynder også at fylde. Hans sind er fyldt op af tanker om kommende fangster så vel som af kommende fiaskoer. Og både de reelle fiaskoer og forestillingen om dem kan sende ham på dybe nedture, hvor han i sine trængsler glemmer at sove og spise. Og selvom hans møder med naturen byder på øjeblikke med ægte lykke, ro og lise for sjælen, er naturen også skueplads for hallucinationer og rædsel og en dyb og ensom angst for, at succesen aldrig skal indfinde sig. Langsomt går det op for ham, at besættelsen af fiskeriet og hans håndtering af den, afspejler den tilgang, som han har haft til sit eget liv og forvaltningen af det, og det lykkes ham at træde et skridt tilbage og reflektere over og gentænke denne tilgang.

  • - At blive voksen ved historiens afslutning
    af Lea Ypi
    174,95 - 236,95 kr.

    ”Jeg spurgte aldrig mig selv om betydningen af frihed, før den dag jeg krammede Stalin. Tæt på var han meget højere, end jeg havde regnet med.” - fra bogenLea Ypi er vokset op i det kommunistiske Albanien. Det var et land præget af knaphed, politiske henrettelser og hemmeligt politi. Og der, Ypi havde hjemme. Folk var lige, naboer hjalp hinanden, og man forventede, at de nye generationer ville skabe en bedre fremtid.Efter murens fald forandrede alt sig. Statuerne af Stalin og Hoxha blev væltet, og folk kunne nu stemme og tilbede de guder, de ville. Men arbejdspladser forsvandt og tusinder forsøgte at flygte til Italien. Pyramidespil fik landet til at gå statsbankerot og ledte til voldelig konflikt.Efterhånden som en generations forhåbninger blev afløst af en ny generations desillusion, begyndte Ypi at sætte spørgsmålstegn ved, hvad frihed overhovedet vil sige. Fri er et fængslende erindringsværk om at blive voksen midt i voldsomme politiske omvæltninger.Lydbogen er indlæst af Thea Boel Gjerum.

  • - Bag om dyr og mennesker
    af Lars Lunding Andersen
    130,95 kr.

    FORLAGET SKRIVER ”THE WILDEST PLACE IN TOWN” Lars Lunding Andersen, tidligere direktør i København Zoo, beretter medrivende om dyr og mennesker i Zoologisk Have, fra den blev oprettet i 1859 og op til i dag – men med hovedvægt på hans næsten 40 år i Haven. Denne mammutbog - med over 1000 illustrationer – fortæller om spændende dyr og underholdende historier. Den er samtidig et vidnesbyrd om den udvikling, de zoologiske haver har været igennem fra 1800-tallet og frem til i dag. Mange zoologiske haver begyndte som menagerier, hvor man udstillede sjældne dyr - og af og til også mennesker. I dag tjener de i høj grad som naturbevarelsescentre, hvor bl.a. truede dyr kan yngle, så arterne bevares for eftertiden. Det sker gennem samarbejde mellem alverdens zoologiske haver og naturparker. For at give dyrene de bedste forhold, indrettes bure og anlæg så dyrene kan udfolde sig og leve så naturligt som muligt - og det giver resultater. Bag burene sørger dyrepassere, dyrlæger, biologer m.fl. for, at alle dyr har gode forhold tilpasset deres individuelle behov - og det gøres med passion og indsigt. I København Zoo kommer hvert år omkring 80.000 elever på besøg for at lære om dyrene. De iagttager og løser opgaver, som giver dem forståelse og indsigt i dyrenes liv, og det gør Haven til Danmarks største naturskole. København Zoo er stadig ”THE WILDEST PLACE IN TOWN” for både børn og voksne - og i høj grad et besøg værd.

  • - En bog om at rydde op i sit liv og ændre sine kærlighedsspor
    af Majbritte Ulrikkeholm
    206,95 kr.

    Farvel, kære sofa er to års optegnelser, fortælleren har gjort under et omfattende livsoprydningsforløb. Det er en fortælling om at rydde op og rive ned for at give plads til det nye og om at give sig selv det, man et helt liv har ventet på, skulle komme fra en anden. Det er en fortælling om at tage ansvar for det, der er forfaldet i det ydre såvel som i det indre.Der er glimt af sorg og glimt af glæde. Der er mørke strejf af fortid og lysglimt af stille lykke, da fortælleren langsomt og målrettet arbejder sig ud af følelsesmæssig afhængighed. Vi følger fortælleren, mens hun sætter sit hus i stand, og der kunne i lige så høj grad være tale om et hus i det indre, da hun river gamle skabe ned for at bygge en solkrog, og da hun tapetserer et værelse med næsten forsvundne roser for at minde sig selv om det, der bliver tilbage, når alt andet forsvinder. Farvel, kære sofa er en samling af refleksioner, digte og fortællinger, der tilsammen giver et vigtigt indblik i en hemmelig livskamp, som finder sted i et menneskes liv, der ikke fik kærligheden i vuggegave. Det er en beretning, der kan bringe håb om, at uanset hvad vi har oplevet i livet, så kan vi ændre vores kærlighedsspor og tillade os selv at elske og blive elsket.

  • - Flagermussang og sjælemedicin
    af Morten Ehrhorn, Justin Hummerston & Claus Lex
    397,95 kr.

    Jan Toftlund – Flagermussang og sjælemedicin D. 5. juli 1990 døde sanger og tekstforfatter Jan Toftlund. Han havde gennem to årtier givet samfundets svageste en stemme med sine fantastiske tekster, men han kunne meget mere end at tale de svagestes sag. Toftlunds ærinde var på ingen måde kommercielt, og han vandt aldrig større indpas i den brede befolkning. I dag huskes han bedst for teksten til ”Syrenprinsessen”, som Kim Larsen gjorde så berømt; en tekst, som Toftlund selv havde sorteret fra.Denne udgivelse ønsker at øge kendskabet til Toftlunds unikke evne til at registrere sin omverden og ikke mindst evnen til at videreformidle observationerne. Toftlunds poesi er blevet sammenlignet med Emil Aarestrups, og den sammenligning kan man finde rigeligt belæg for i denne bog. Den rummer et udvalg så omfattende, at selv den inderligste fan vil se sig tilfredsstillet, mens nye øjne vil måbe over kvantitet og kvalitet. Siden Toftlunds død har hans manuskripter været gemt væk i en kuffert, og det er fundet af kufferten, som har gjort udgivelsen af denne bog mulig. Manuskripterne er affotograferet og gengivet i oprindelig størrelse, og selv om det aldrig var intentionen at publicere Toftlunds tekster i et trykt format, er denne bog nok det tætteste et forlag kan komme på at give Toftlund en stemme igen. De mere end 400 manuskripter, hvoraf mange aldrig har været udgivet før, er gengivet så autentisk, at Toftlunds indignation skinner igennem, når hans skrivemaskine har slået hul på papiret. Vi håber, at indignationen og passionen kan inspirere nutidens udøvende kunstnere, for teksterne er om muligt mere relevante i dag, end da de blev skrevet. Ud over teksterne rummer bogens 600 sider en række portrætter af Jan Toftlund, som han blev opfattet af venner, kollegaer og familie; portrætter der også tegner et billede af Toftlunds samtid.

  • - Hvordan man bliver, hvad man er
    af Nietzsche
    178,95 kr.

    Ecce Homo er oversat fra tysk efter samme latinske titel, der er Pontius Pilatus' påpegende ord om Jesus før domfældelsen: "Se, hvilket menneske!" Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) låner frækt - han var jo en skarp kritiker af kristendommen - de pompøse ord for at minde om sig selv på et tidspunkt, hvor hans forfatterskab omsider var på vej ud til en større læserkreds, takket være Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet foråret 1888. Ecce Homo blev til i det følgende efterår, som skulle blive Nietzsches sidste aktive fase, inden sammenbruddet i januar 1889 berøvede ham tankens klare brug. Nietzsche var blevet bekymret for, om man nu ville forstå ham korrekt - og historien (især efter søsterens og nazismens misrøgt) skulle vise, at det var med god grund. Bogen er derfor tænkt som en kritisk præsentation af Nietzsche selv, hans livshistorie, intellektuelle udvikling og hans forfatterskab, men det er herudover en grandios tour de force, der næsten lyver og overdriver lige så meget som den præciserer og er funklende klar og skarp i sine iagttagelser. Mod slutningen lyder det således: "Jeg kender min lod. Erindringen om noget vældigt vil engang være knyttet til mit navn - erindringen om en krise som aldrig før på jorden, om den dybeste samvittighedskollision, om en afgørelse fremmanet mod alt, hvad der hidtil var blevet troet, fordret, helliggjort. Jeg er ikke noget menneske, jeg er dynamit!" -Med indledning af Niels Henningsen, der også har stået for de danske udgaver af Den muntre videnskab, Således talte Zarathustra og Moralens oprindelse.

  • - en selvbiografi
    af Johnny Cash
    147,95 kr.

    Den amerikanske countrysanger Johnny Cash (1932-2003) fortæller om livets og karrierens op- og nedture, sin hårde barndom i bomuldsmarkerne, livet på landevejene, årene med pillemisbrug og selvmordsforsøg samt om den åndelige vækkelse, der bar ham igennem. ".. en ærlig og meget gribende samling minder og refleksioner, nedfældet, da han var 65. På hver side står noget mindeværdigt." Klaus Lynggaard, Information

  • af Merethe Stagetorn
    248,95 kr.

    Merethe Stagetorn har gennem tyve år været beskikket forsvarer og har dermed fået et væld af straffesager tildelt: narkosager, røveri, sædelighedsforbrydelser, vold og mord.I denne bog fortæller hun med indlevelse, solidaritet og humor om de mest karakteristiske og spændende sager, som ofte fik stor mediedækning, blandt andre 'mordet på parfumekongen', 'slavedrengen fra Glostrup' og 'butlersagen'.Bogen er samtidig et kritisk debatindlæg om vores retssikkerhed og et voldsomt angreb på vores måde at varetægtsfængsle på.Merethe Stagetorn har drevet advokatforretning i København siden 1977. Hun blev beskikket forsvarer i 1980 og fik møderet for Højesteret i 1983.Merethe Stagetorn er formand for Foreningen af Beskikkede Advokater i København, medlem af Strafferetsplejeudvalget og af Flygtningenævnet.

  • af Paul Auster
    94,95 - 207,95 kr.

  • af Niels P. Arildskov
    94,95 - 101,95 kr.

    En lystfiskers erindringer fra de første 15 år med en fiskestang i hånden. Forfatteren fortæller med lune og indlevelse 25 små historier fra den spæde start med orm og prop ved barndommens bæk i 1973 og frem til 1987. Læs om opture og nedture, kammeratskab og store oplevelser, udviklingen fra ormefisker til fluefisker og meget mere. Bogen er illustreret med 16 stregtegninger udført af forfatteren, og den indeholder desuden bindevejledning til seks af forfatterens favoritfluer.

  • af Benjamin Jacobsen
    66,95 - 214,95 kr.

    Den humoristisk fortælling om en familie i det københavnske borgerskab i slutningen af det 19. århundrede. En ordentlig gang satire for dem som kan, vil og tør...

  • af Varvara Hasselbalch
    316,95 kr.

    Erindringsbog om den karismatiske og modige forfatter og fotograf Varvara Hasselbalch, der fortæller om sin tilværelse – altid på farten som forfatter, globetrotter og livsnyder. Og klar til at yde sit under Anden Verdenskrig.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlVarvara Hasselbalch (1920-2008) var en dansk forfatter og fotograf udlært i Paris og Stockholm. Hun udgav fem værker, hvoraf et af dem, "Menig 5272", omhandlede hendes oplevelser hos Røde Kors under Anden Verdenskrig. Bogen blev beslaglagt, men stadig udgivet under navnet "Varvaras kogebog". Hasselbalch blev i 2002 hædret som officer i Æreslegionen for sin indsats under Anden Verdenskrig.

  • - Erindringer
    af Ngugi wa Thiong'o
    172,95 kr.

    I andet bind af sin erindringstrilogi skildrer den afrikanske forfatter Ngugi wa Thiong’o sit ophold 1955-59 på Alliance High School, som var det første gymnasium for sorte i Kenya. Mens han deltager i skolens liv, bliver forholdene udenfor værre og værre. Under sit første besøg hjemme konstaterer han chokeret, at hele hans landsby er væk, tvangsflyttet til et britisk checkpoint. På samme tid bliver hans storebror, som er aktiv i frihedsbevægelsen Mau-Mau, fanget og interneret i en lejr. Også på egen krop erfarer Ngugi kolonistyrets brutale og vilkårlige magtudøvelse. Bogen beskriver tilblivelsen af en mand der skulle blive en af Afrikas store forfattere og som politisk dissident et moralsk kompas for mange.

  • - en bog om at være mor til et dødt spædbarn
    af Susanne Østergaard
    318,95 kr.

    I "At miste et barn er en livsproces" fortæller 19 forskellige kvinder om deres personlige oplevelse af at være mor til et dødt spædbarn. Bogens ærinde er at give indblik i, hvilken betydning dette har 10, 20, 30 eller 40 år efter.De 19 kvinder fortæller hudløst ærligt om:Hvordan det påvirker parforholdetFamilie og venners reaktionerHvordan det føles at være mor til et dødt barnForholdet til de levende børnTanker om holdninger til livet og døden

  • - Skæbnefortællinger fortalt fra gulvet i Danmarkshistorien
    af Anja Klemp Vilgaard
    308,95 kr.

    DANMARKSHISTORIEN SOM DU ALDRIG HAR LÆST DEN FØR14 sande skæbnefortællinger om de mennesker, der daglig holder vores verdensarv i live. 14 dramatiserede danmarksfortællinger om de mennesker, der har været en del af Kronborg Slots historie i de seneste 600 år. I alt 28 fortællinger fra det slot, som Shakespeare forevigede i Hamlet - og som UNESCO sidenhen satte på listen over de mest bevaringsværdige steder i verden. Der kan bestilles plakater, postkort, bogmærker osv. der matcher bogen her: www.getajourforlag.dk

  • af Kirstine Kloster Andersen
    66,95 - 1.379,96 kr.

    En tidlig morgen i september 1940 nåede en gummibåd i land på den skotske kyst. I den sad den danske statsborger og nazi-agent Vera Schalburg sammen med to kolleger. Få timer senere var de blevet taget til fange af de britiske myndigheder.Historien om Vera Schalburg, der var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, har altid været omgivet af myter og konspirationer. Blev hun omvendt til engelsk agent under krigen? Fortsatte hun sit arbejde under den kolde krig? Eller levede hun et stille liv som husmor under et nyt navn et sted i verden?SPURVEN fortæller for første gang den sande historie om Vera Schalburgs utrolige livshistorie; om fødslen i zartidens Rusland, flugten til Danmark efter revolutionen - og et tumultarisk ungdoms- og voksenliv i Frankrig, Tyskland og England, der bl.a. indbefattede et job som russisk spion, inden hun blev hvervet af tyskerne som sin bror. Bogen er blevet til gennem mange års research i arkiver i Danmark, Tyskland og England.Kirstine Kloster Andersen er uddannet journalist. Hun har i en årrække gravet sig ned i arkiver i England, Tyskland og Danmark for at finde historien om spionen Vera Schalburg. SPURVEN er hendes debut som forfatter.

  • af Bodil Johanne Jørgensen
    174,95 kr.

    ”Jeg kørte på cykel uden cykelhjelm eller cykellygte, når det var mørkt ved fjorden. Jeg så dyr blive født og dø. Naturens gang. Der var ingen grædende aktivister ved stalddøren. Vegetarmad var en by i Rusland. Ingen trøstende mor, hvis jeg faldt og slog mig. Jeg overlevede på trods af alle farerne, uden diagnoser, uden psykologer, uden at ligge samfundet til last. Det, du ikke dør af …”Forfatter Bodil Johanne Jørgensen tager dig tilbage til de eksotiske 1950’ere på landet i Østjylland og i tiden frem.Bogen er en personlig fortælling om en anderledes barndom på Alrø, om familie, hemmeligheder og et lukket øsamfund. Det hele i en tid, hvor samfundets normer og værdier var anderledes, og hvor børn skulle ses men ikke høres.Det er fortællingen om forandringer, angst, mod, styrke, dyr og natur. Og døden og livet på landet på godt og ondt.Om forfatterenBodil Johanne Jørgensen er forfatter, foredragsholder, eventyrer, mindfulnessinstruktør og coach. Hun er oprindelig uddannet revisor og narrativ coach og har drevet egen foredrags- og undervisningsvirksomhed siden 1992.Bodil Johanne er en af de mest berejste kvinder i Danmark. Hun har de seneste 25 år rejst i 116 lande og 16 territorier.

  • af Palle Rosenkrantz
    147,95 kr.

    På Herlufsholm begyndte mit Liv som Yngling, jeg blev, uden at jeg selv mærkede det, voksen, og alt, hvad jeg har oplevet i de mere end fyrretyve År, der ligger mellem den Tid og nu, er kun en Gentagelse af de tre Års Begivenheder, jeg er den samme, jeg var den Gang, i intet forskellig fra de Dage, mine Tanker, mine Glæder, mine Sorger, mine Fejl er de samme. Ved at genkalde de tre År i min Erindring genoplever jeg alt, forstår og forklarer alt, hvad jeg siden har oplevet. Og her har jeg det altsammen i en fast, sikker Ramme, den samme, der indrammer min kære gamle Skole. Det er ingen Tilfældighed, at jeg i Tankerne bestandig vender tilbage til hine År, der spejler mit Liv, giver mine Forudsætninger og forklarer mig alt, hvad der siden er hændet mig.

  • af Jens Toldstrup
    265,95 kr.

    "Uden kamp ingen sejr" er beretningen om tiden og mentaliteten under den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 fortalt af en de af mest kendte danske modstandsfolk, Jens Toldstrup. I bogen fortæller han om de mange aktioner, som modstandsfolkene gennemførte, blandt andet de mange nedkastninger, sabotager og den illegale sejlads til Sverige. Men Toldstrup fortæller også om de danske unge modstandsfolks mentalitet og sindstilstand under besættelsen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJens Toldstrup (1915-1991) var en dansk forfatter og modstandsmand. Han var reserveofficer og fik derfor hurtigt efter besættelsen i 1940 kontakt til modstandsbevægelsen, hvor han spillede en stor rolle. I 1944-45 blev han leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1. Han skrev efterfølgende bogen "Kamp og sejr" (1976), der er en beretning fra Danmarks besættelse 1940-45.

  • af Karin Michaëlis
    95,95 kr.

    "Da jeg, for længe siden, skrev ’Træet på godt og ondt’, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet..."Karin Michaëlis' (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen i Randers, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.Ligesom i "Træet på godt og ondt" begynder "Vidunderlige verden 1" med romanerne "Pigen med glasskårene" og "Lille løgnerske": Romanerne om den lille pige, der ser sin verden gennem filtret af glasskår, eventyr og fantasi og kommer i puberteten med alle dens trængsler. Michaëlis undersøger trin for trin pigens livsfaser og psykiske konstitution, men hvor hovedpersonen hed Gunhild i serien, er navnet nu ændret til "Trold", Karin Michaëlis’ kælenavn. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.I "Pigen med Glasskaarene" og "Lille Løgnerske" er Karin Michaëlis helt igennem den kvindepsykolog, hun har ord for at være – i besiddelse af varme og lune. – Chr. Kirchhoff-Larsen, BørsenGiver ikke blot rent æstetiske glæder, men også såre væsentlige bidrag til forståelsen af den kvindelige psyke i livets forårsalder. – Aarhus Stiftidende\"Vidunderlige verden\" er Karin Michaëlis memoirer i tre bind.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

  • - en livsform under forvandling
    af Kirsten Eriknauer
    196,95 kr.

    Livet i præstegården – en livsform under forandringDen protestantiske præstegård har haft en enestående kulturel og kirkelig betydning. Dens status har sit udspring i den reformation, hvis 500-års jubilæum skal fejres i 2017. Luthers understregning af den evangeliske sognepræsts ansvar for såvel den kirkelige undervisning som oplysning og dannelse i det hele taget medvirkede til at gøre præstegårdene til lokale ’oplysningscentre’. Præsten var jo ofte den eneste uddannede person i sognet. Som bl.a. bidrog til forbedringer og driftsomlægning i landbruget.’Vakte’ præster åbnede præstegårdens ofte store rum (og haver) for sognefolket til foredrag og folkelige møder, som især på landet har haft stor religiøs og kulturel betydning helt op til vore dage. Siden 1970’erne har det moderne samfund, kvindeemancipationen, liberalismen m.v. gradvist undermineret præstegårdskulturens fundament, om end ikke dens idealer, der fortsat er til debat. Herom handler Kirsten Eriknauers bog, hvor 10 præster bl.a. forholder sig til spørgsmålet om præstegårdskulturens fremtid.- Bo i præstegård – lige midt i sognet? Nej tak!- Bo i præstegård lige midt i sit sogn? Hvor godt at være så tæt på!”Det er svært at gisne om folkekirkens fremtidige status i det danske samfund. Men nærheden mellem folk og kirke har i hvert fald historisk en klar sammenhæng med, at præsten boede dør om dør med sognets folk. Det dokumenteres af denne bogs personlige fortællinger. Denne nærhed bør der, også under ændrede vilkår, gøres meget for at bevare,” sagde afdøde Niels Henrik Arendt i en af bogens samtaler med forfatteren.

  • af Nils-Ole Lund
    229,95 kr.

    De danske landskaber ændrer sig hastigt som konsekvens af jordbrugets udvikling, og fordi bosætning, friluftsliv, turisme, naturforvaltning, klimatilpasning, vandressourceforvaltning har fået stigende betydning. Der er pres på arealanvendelsen og dermed udfordringer for det åbne lands planlægning. Bogen viser, hvordan vi får sat indretningen af fremtidens landskaber på en tværfaglig dagsorden. Den retter sig bredt mod både planlæggere og forvaltere af vore kulturlandskaber og den brede skare af organisationsfolk, ejere og brugere, som til daglig er optaget af landskabernes beskyttelse og benyttelse.

  • af Erik Lindsø
    204,95 kr.

    Med mere end 120 engagementer om året er Erik Lindsø en af landets mest benyttede foredragsholdere. Han når mange tusind mennesker, når han fortæller om ”skuffelser, der skal vælges med omhu”, om ord, der ”skæbner, hvad de nævner” og om livet som en gave – ”og gaver pakker man ud”! I ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” giver han livsmod og gåpåmod til enhver og deler ud af lune historier og gode tanker om det at være til uden at gå til.”Jeg sad fast ved højttaleren, mens han fortalte. Og jeg måtte ringe og sige til ham, at han havde givet mig migræne. Det får jeg af store oplevelser”. - Johannes Møllehave

  • - Eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til
    af Jens Christian Skou
    330,95 kr.

    Jens Christian Skou (f.1918) modtog i 1997 Nobelprisen i Kemi for sin opdagelse af natrium-kalium pumpen.Natrium-kalium-pumpen er et enzym, der findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler. Natrium-kalium-pumpen pumper natrium- og kaliumioner henholdsvis ud af og i cellerne, og opretholder membranpotentialet over cellemembranen. Skou offentliggjorde sin første artikel om natrium-kalium-pumpen i 1957.

  • - erindringer
    af Edward W. Said
    235,95 kr.

    Uden sted er den store amerikansk-palæstinensiske litterat og kulturkritikers drømmeagtige erindringer om en barndom og ungdom uden for tid og sted, skrevet medens han mange år senere langsomt døde af kræft.Edward Said blev født i en velhavende palæstinensisk familie med hjemsted i Kairo og ferier i Palæstina og Libanon, og han voksede op i en tid med store omvæltninger i Mellemøsten.Ved sin død i 2003 var han palæstinensernes mest kendte talsmand i Vesten. Blandt hans bøger om politik er ´Orientalism´ måske den mest indflydelsesrige, men fra sin lærestol på Princeton skrev han også en lang række andre, især om musik og litteratur.Erindringsbogen bringer glimt af en verden, som ikke eksisterer mere, men også kun glimt, for der var ingen politik og ingen ydre begivenheder i barnet Edwards verden, som var helt tæt koncentreret om det nære og med den dominerende og tvetydige mor som centrum.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.