Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Erkendelse

Her finder du spændende bøger om Erkendelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 31 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - lær at tyde kortenes visdom
    af Ulrik Golodnoff & Sofie Golodnoff
    254,95 kr.

    Brug tarotkort til at skabe fordybelse og en pause i hverdagen.Tarotkort kommer ud af en århundreder gammel europæisk mysterie-tradition og er formidable til at navigere i livet med. De kan give dig klarhed over tanker og følelser og anspore til engagement og handlekraft. Bogen guider dig gennem tarotkortenes billeder og symbolsprog, så du lærer at forstå og bruge dem rigtigt. I bogen lærer du at bruge kortene som terapeutisk værktøj til indsigt, så du kan skabe dig den fremtid, du inderst inde ønsker. Træk ét kort om dagen og styrk din intuition. Når du laver denne lille reflekterende øvelse, giver du dig selv en pause i hverdagen og får perspektiv på dit liv. Kortene fortæller dig sikkert noget, du allerede ved, men som du ikke har været opmærksom på betydningen af. SOFIE GOLODNOFF er kandidat i arbejdslivsstudier og var blandt de første certificerede coaches i Danmark. Hun har siden 2017primært levet af at holde foredrag, undervise og læse tarot for klienter. Tarot er en modernisering af Sofies far, Ulrik Golodnoffs,bog, der i mange år har været en grundbog om emnet i Danmark.

  • af Kant
    186,95 kr.

    Da Immanuel Kant (1724-1804) i 1781 udsendte sin store kritik af den rene fornuft, var der længe ret stille omkring hans ellers ambitiøse projekt, hvorfor han gav sig til at gennemskrive og formidle substansen i sin erkendelseskritik på ny - og det blev til Prolegomena, der af samme grund ofte regnes for en populær udgave af ´Kritikken´. "Som tekst er Prolegomena så åben, at den ikke på nogen måde lukker for indblik i den fordybelse og udvidelse af Kants filosofiske register, som efterhånden fandt sted, men snarere skærper appetitten og sensibiliteten for de kraftige landskaber, som kommer til syne i afhandlingerne om kunst og religion." skrev Viggo Rossvær i den norske avis Morgenbladet.

  • - En inspirationsbog for unge filosoffer
    af Sven Nordqvist & Peter Ekberg
    167,95 kr.

    ER DU NYSGERRIG? Er du nysgerrig på verden? Har du tænkt på, hvad lykke er, hvorfor lige netop du findes, om alting er en drøm, hvordan det går til, når vi tænker, og hvad der menes med, at noget er sandt? Hvis du på et eller andet tidspunkt har spekuleret over den slags sager, så har du filosoferet. Det er aldrig for sent eller for tidligt at blive filosof. Når man først rigtigt er begyndt at spekulere, så længes man efter at få mere at vide … Tænk selv giver et let fatteligt og fascinerende indblik i, hvad filosofi egentlig handler om. Du kommer til at møde flere klassiske filosoffer og desuden stifte bekendtskab med en række store spørgsmål, som lærer dig at filosofere selv. Tænk selv er den perfekte første filosofibog for alle dem, der hele tiden spørger og vil vide mere, og bogen sprudler med Sven Nordqvists spø(r)gefulde tegninger.

  • af Søren Kierkegaard
    227,95 kr.

    "Sygdommen til døden" hører til blandt hovedværkerne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Som mange af de tidligere værker er den skrevet under pseudonym, og her er det den kristne Anti-Climacus, der tager tråden fra "Begrebet Angest" op og fortsætter formuleringen af Kierkegaards menneskesyn. Bogen handler især om det begreb, Kierkegaard kalder eksistentiel fortvivlelse, og som han sætter lig med det kristne begreb om synd.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

  • af Kim Gørtz
    257,95 kr.

    Filosof, ph.d. og coach Kim Gørtz har skrevet en del bøger om filosofi og ledelse. Gennem længere tid har han villet skrive en bog om manden; hans genvordigheder, smerte, sorg, savn og forhåbninger. Erkend dig selv, mand kommer på et filosofisk, eksistentielt og personligt grundlag vidt omkring vor tids mands genvordigheder. Kim Gørtz beskriver med et glimt i øjet mandens væsen fra den antikke helt til den moderne slyngel. Han sammenligner og modstiller og tegner et billede af vor tids mand, der uanset type vil trives med at erkende sig selv som mand for at kunne håndtere livets grundfølelser, leve og opleve livet og se tilbage på sig selv som den mand, han virkelig er og ønsker at være. Med udgangspunkt i øjeblikket deler Kim Gørtz mandens erkendelsespraksis op i tre momenter: Dér, hvor han stopper op og opdager, at han enten blot er en skoldet skid i et par lærredsbukser eller en flue i en flaske, som farer relativt forvirret rundt og mangler et højere formål med sin tilværelse. Dér, hvor han ser sig selv efter i sømmene og går på opdagelse dybt inde og langt ude. Erkendelsesøjeblikket indtræffer, når han bevæger sig forbi og igennem det punkt, hvor han vitterlig formår at forbinde sin tilværelse med et formål, som er større og mindre end ham selv. Her finder han vished, balance, ro og fylde i livet. Erkend dig selv, mand er en filosofs frejdige, kække, ligefremme og bevidst anmassende fortælling – som en delvis egenberetning – om manden. Bogens formål er at inspirere manden til at styrke sin selvindsigt og handlingsudfald gennem tilvejebringelse af hans selverkendelse, finurligheder og genvordigheder, med henblik på at kunne være sig selv og være mand på den måde, han virkelig er og ønsker at være – og ikke på den måde, han tror, han skal være. Erkend dig selv, mand er bind 1 i VILDFARELSERNES TRILOGI, der handler om at få øje på alt det, vi aldrig har set eller ikke har kunnet se før, det, vi godt vidste, var der, men som vi havde glemt eller måske endda fortrængt.

  • af Michael Polanyi
    184,95 - 187,95 kr.

    Endelig foreligger denne klassiker fra 1966 på dansk. Den appellerer til alle, der interesserer sig for, hvad viden er, og hvordan vi tilegner os den. Polanyi introducerer i denne bog begrebet tavs viden, som peger på, at vi kan vide mere, end vi kan redegøre for. Den tavse viden må ses som en afgørende del af videnskabelig erkendelse og som det grundlag, vores værdier og vurderinger udspringer af. Mennesket handler på baggrund af denne ikke-sproglige viden. Bogen har tre dele; først en introduktion til begrebet tavs viden, skellet mellem aktuel tavs viden og principiel tavs viden, dernæst ideen om flere virkelighedsniveauer, der ikke kan reduceres op eller ned, og sidst beskrivelsen af etableringen af et samfund af opdagere. ”Han ønsker, at vi alle skal være engagerede opdagere i og af vores liv. Deri ligger hans revolutionære potentiale. Friheden ligger i engagementet, i at stille sig til rådighed, i at tænke kritisk i forhold til det eksisterende, i at få øje på et godt problem”, skriver Allan Holmgren i bogens danske forord.Nyt forord af nobelprisvinder Amartya Sen.MICHAEL POLANYI (1891-1976) var en ungarsk-britisk polyhistor, der gav væsentlige teoretiske bidrag til fysisk kemi, økonomi, filosofi og sociologi. Blandt hans vigtigste bøger er Science, Faith and Society og Personal Knowledge: Towards a Post-Critical Philosophy.

  • - - en sober kombination af individualisme og altruisme Anden udgave
    af Torbjørn Ydegaard
    157,95 - 232,95 kr.

    ’Kritisk-rationel pædagogik’ er baseret på Karl Poppers erkendelses- og dannelsesteoretiske tanker. Bogen bygger derfor i lige grad på den kritisk-rationelle metode og på Poppers arbejde imod de totalitære regimer og tendenser i de moderne og senmoderne samfund. Forudsætningen for ethvert pædagogisk arbejde med den lærendes erkendelse er den grundlæggende forståelse af læringens natur, det vil sige af hvordan læring foregår inde i hovedet på den lærende. Popper vover at sætte denne proces på formel! Sideløbende med det erkendelsesmæssige arbejde er der et dannelsesmæssigt perspektiv, der blandt andet afhænger af den måde undervisningen tilrettelægges på. I denne bog trækkes der især på Poppers arbejde med begreberne individualisme og altruisme som modvægt til den totalitære praksis i fascismen og socialismen. Det er praksisformer, der igen begynder at vise sig i et økonomisk svækket Europa! ’Kritisk-rationel pædagogik’ tilbyder således den mere teoretisk-faglige læser en helstøbt pædagogisk teori baseret på realisme, en teori med en klar forståelse af læringsbegrebet som forudsætning for pædagogiske og didaktiske overvejelser og handlinger og som sætter læring, pædagogiske handlinger, innovation og forskning på formel. Og på én og samme formel vel at mærke! Og den tilbyder den mere praktisk-faglige læser en bog, der drager praktiske konsekvenser af egen teori og anviser måder at handle på. Endelig tilbyder bogen den professionsstuderende læser et velbegrundet alternativ til uddannelsernes hegemoniske forståelse af god opgaveskrivning.

  • - En biografi om Jiddu Krishnamurti
    af Roshen Dalal
    200,95 kr.

    Jiddu Krishnamurti (1895-1986) er en af det 20. århundredes store visionære tænkere. I denne biografi giver Roshen Dalal en objektiv og afbalanceret gennemgang af hans liv og tanker. Som fjortenårig sluttede han sig til teosofferne, der udråbte ham som verdenslærer og messias, og i en årrække arbejdede han inden for ordenen Order of the Star, indtil han i 1929 opløste den og herefter udviklede sin egen filosofi. Krishnamurtis vision om en verden uden grænser og krig, hvor medfølelse og godhed er fremtrædende egenskaber, er mere aktuel end nogensinde. Han understreger, at vi kun opnår en sådan verden gennem individuel forandring. Der er imidlertid ingen fast opskrift på, hvordan man når den, for sand erkendelse kan kun komme indefra, og den enkelte må selv søge at frigøre sig fra fordomme og blokerende tankevirksomhed. Roshen Dalal giver en grundig fremstilling af Krishnamurtis lære og afdækker den indflydelse, teosofi og okkultisme havde på hans liv. Det er den foreløbig mest fuldstændige biografi om Krishnamurti, som må betragtes som en af det 20. århundredes største tænkere.Uddrag af bogen Jiddu Krishnamurti, som endte med at blive verdensfilosof, fremsatte den nu berømte erklæring, ’Sandheden er et stiløst land’ den 3. august 1929 i Ommen, Holland. Han var 34 år gammel og havde indtil da haft et mærkeligt og tumultarisk liv. I 20 år var han udråbt til verdenslærer og messias af en gruppe teosoffer. The Order of the Star, en organisation oprettet for ham, havde tusindvis af tilhængere i over 20 lande over hele verden. Den 3. august afgav han ikke kun denne erklæring, men fortsatte med at opløse ordren og sagde, at han ikke havde nogen disciple. Hver person måtte finde sin egen vej. Hans tale efterlod hans tilhængere forvirrede, næsten berøvede. Hvordan ville de finde den guddommelige, den ultimative sandhed, uden at nogen skulle guide dem og fortælle dem, hvad de skulle gøre? Alligevel kunne de, der kendte ham, og som havde lyttet til ham de sidste par år, have forudset dette.Om forfatteren Roshen Dalal (f. 1952) er uddannet i indisk oldtidshistorie fra University of Bombay og Jawaharlal Nehru University, New Delhi. Hun har undervist i historie, religion og filosofi på både skole- og universitetsniveau.

  • - - Drømmens natur og funktion
    af Peter Folmer Sørensen
    93,95 - 117,95 kr.

    Denne bog handler ikke i første omgang om, hvordan man tyder drømme, men mere om, hvorfor vi har drømmene. Det er videnskabelig psykologi. Der har været mange teorier om, hvorfor vi drømmer, men de synes alle at mangle noget i deres forståelse, når man går det efter. Bogen udvikler en ny teori begrundet i drømmes natur og deres særlige egenskaber, som virker under drømmene. Teorien underbygges med drømmeeksempler. Vi ser eksempler på, hvordan man kan erkende i drømmebilleder, og hvordan det rummer følelser, som finder afklaring i det visuelle, hvor man kan se det klart.

  • - En lille bog om klogskab
    af Kim Gørtz
    64,95 - 77,95 kr.

    Sjælens fabrikationer arbejder videre i denne "Vildfarelsens filosofi" som et bind 2, hvor der på baggrund af bind 1; Åndens transmissioner, transporteres en skævhed til en stivhed, fra åndens niveau til sindets niveau, hvor det ikke så meget er transmissionerne som fabrikationerne, der udfolder den indesluttede kalkering ...

  • af Carsten Müller Nielsen
    182,95 kr.

    ”De bedste tekster er herligt svimlende angreb på den gængse verdensorden og logik” Martin Bastkjær, Information ”Får dine hjernevindinger til at baske rundt i begejstring og latter”Louise Hvilshøj Andersen Trankjær, Skrivforlivet.dk Noget så sjældent som et skønlitterært, eksperimenterende 'opslagsværk', født af forfatterens frustration over den positivistiske videnskabsforståelse der er ved at smadre planeten. Læs forunderlige artikler om: Abe; Abrikos; Behemoth; Birk; Birkemus; Bjørn; Børsteorm; Catocala; Ceder; Dekapode; Demiurg … Der alle springer videre tilsyneladende vilkårligt via deres afsluttende (”Se også …”). Ja, enhver encyklopædi er i sandhed ikke sandheden, men en labyrint, der hele tiden henviser til andet! Af forfatteren til bl.a. Englen over din nabos hus (Tiderne Skifter 2013) og Kvartet til tidens ende (Jensen & Dalgaard 2018).

  • - Grundlag og gyldighed
    af David Favrholdt
    92,95 - 197,95 kr.

    Der er langt fra stenaldermanden til Niels Bohr, men ikke kun målt i tid. Menneskets erkendelse har med en svimlende hast ændret sig helt grundlæggende: I dag ved vi meget mere, end at æbler kan spises, og hvordan man laver en spydspids - vi ved nu også, hvorfor is kan blive til vand, og hvorfor atomet er stabilt. Erkendelsen har udviklet sig fra viden at og viden hvordan til viden hvorfor.Denne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på især naturvidenskabens opdagelser, der har medført enorme forandringer i menneskets levevilkår. Alligevel er såvel den hverdagslige tænkning som filosofien præget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgås hovedstrømningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Også forestillingen om en særlig form for religiøs erkendelse gennemlyses og tilbagevises.

  • - Inspiration fra praksis
    af Ole Fogh Kirkeby, Pia Søltoft, Maibritt Isberg Andersen, mfl.
    297,95 kr.

    Bogen har til formål at vise forskellige måder at arbejde med protreptik på i praksis for dermed at bidrage til den udvikling i samfundet, som i højere grad efterlyser de filosofiske værdier. Bogens 10 bidragsydere fortæller, hvordan de benytter protreptiske redskaber i deres arbejde. Du får viden om, hvordan ordenes dybere indhold kan være meningsskabende og bevidsthedsudvidende. Du får indblik i, hvilke praktiske redskaber der benyttes for at skabe de optimale læringsbetingelser i et protreptisk uddannelsesforløb, filosofiske protreptiske samtalesaloner, implementering af protreptik i en organisation, protreptisk arbejde i udviklingssamtaler (MUS og GRUS), fremmelse af praktisk filosofi og dannelse hos børn samt protreptikkens muligheder som dialogisk ledelsesintervention mod “professionsetisk stress”. Du får også viden om, hvordan protreptik og vionlinspil kan have forløsende effekt hos alvorligt syge og døende børn og voksne, hvordan du kan arbejde med stilheden for at skabe yderligere refleksioner, og hvordan protreptik, kunstværker og teknologi kan hjælpe dig til at få indsigt i dine værdier, styrker og personlige ressourcer. Bogen henvender sig til dig, der har interesse for kommunikation og praktisk filosofi, og som ønsker at blive inspireret af og tilegne dig nye protreptiske redskaber. Du ønsker måske at starte din egen praksis, hvor du tilbyder filosofiske samtaler. Dit protreptiske ståsted kan være et af følgende: Du er mindre erfaren med protreptik og ønsker mere viden og indsigt.Du har et større kendskab til protreptik og benytter det aktivt i dit arbejde.Du har din egen praksis, hvor du tilbyder coaching, terapi, filosofiske eller protreptiske samtaler, og du ønsker mere viden om, hvordan du kan arbejde med protreptik i en mere praksisnær retning.

  • af Anna Jacobina Jacobsen
    257,95 kr.

    "Anna Jacobina Jacobsen er en enerblandt de mange nye gode danske illustratorer for børn (og op). Ingen fortæller som hende. Hun ved, hvor sjælen bor" Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥"Anna Jacobina Jacobsen formår i Baglænsk at skildre en aldrings- og dødsproces så mildt og udramatisk, at mennesker i alle aldre kan få noget ud af det. Livets afslutning fremstår sørgelig og uafvendelig, men også befriende og naturlig” WeekendavisenEn alle-aldres illustreret historie om … den afstand der opstår, når barnebarnet bliver voksen og bedsteforældrene gamle … tiden der læner sig fremad, mens man selv læner sig bagud … at være gammel udvendig og så ung indeni, at det giver mening at tale baglænsk … det lille næppe hørbare klik der lyder, når sidste vers er sunget … og om at give slip (måske slippe ud) og blive let som en fjer.Der findes mange forestillinger om, hvad der sker, når man dør. Anna Jacobina Jacobsens Baglænsk er vist en af de smukkere!

  • af Søren Lind & Hanne Bartholin
    157,95 - 227,95 kr.

    Før alting var der ingenting. Men det er mange år siden.I begyndelsen var alting en tæt, tyk klump. Det var umuligt at kende forskel på noget som helst, indtil noget (eller nogen) fik skilt det hele ad.I virkeligheden er alting noget værre rod. Der er kun plads til alting ét eneste sted, og det er dér, hvor det allerede ligger og flyder, nemlig over det hele. Historien om alting er en finurlig billedbog om alting for alle mellem 3 og 100 år, hvor en barnligt filosofisk leg med ord spiller smukt sammen med Hanne Bartholins poetiske illustrationer. Historien om alting er den naturlige opfølger på Historien om absolut ingenting, som udkom på ABC Forlag i 2012. Søren Lind og Hanne Bartholin har igen skabt en smuk, enkel og poetisk fortælling – denne gang om alting.

  • af Ane Gudrun
    144,95 - 221,95 kr.

    Elisabeth presses af sin mands utroskab til at flytte ind i sin afdøde, alkoholiserede fars nedslidte sommerhus på øen Fæls, der virker lige så fjendtlig, som navnet antyder. Øens brogede personskare blander sig i Elisabeths liv, og hun hvirvles ind i en mordsag, som synes at trække tråde helt ind i det faldefærdige sommerhus. Hengemt på flasker er en erkendelsesroman med et strejf af krimi. En roman om, at fortiden kan ændre sig. Der er forskel på at være skabt som mos og lav i en fugtig skov med fuglefløjt og sagte fodtrin fra en hjort, eller at være skabt som mos og lav på siden af en nedlagt industribygning i et skummelt havnekvarter. Jeg kategoriserer mig selv som den sidste slags mos, derfor står jeg på den lille færgemole og venter på Smut, der skal sejle mig til Fæls. Ansigtet, som stirrer på mig fra mobilskærmen, kender jeg godt. Jeg har set hans medlidende øjne utallige gange før. ”Sig mig lige igen, hvorfor du gør det der, Elisa-Bette?” Allans øjne er medfølende, selvom tonen er en anelse hånlig. "Hvad skulle jeg ellers, Allan?” Den stride vind bider arrigt i min håndryg bag på telefonen. En måge kæmper mod blæsten over mig, som ville vinden forsøge at skubbe mågen mod land og væk fra Fæls. Men mågen gør, som jeg; forsøger mod alle odds at tage til Fæls alligevel. Jeg burde se det som et tegn.

  • - Et møde med sjælen og en vej til erkendelse
    af Marie Vinterlys
    92,95 - 137,95 kr.

    Et frø bliver sået i et menneske, en spire søger opad mod lyset, en forvandling bliver vakt til live. Ud af mørket, hvor forhindringerne stod i kø, og ind i nye og anderledes billeder på et liv. Ud af vanetænkningens fastlåshed og ind i en ny spiral, der fører til nytænkning, nye kontakter og fremfor alt til erkendelser og fremsynethed. En forvandling byder på op/og nedture – der er både lyse og mørke dage – men frøet er i konstant vækst, nedbryder gamle vaner og tager imod det nye liv. I løbet af processen vokser planten sig større og stærkere, sætter nye frø, spiralen blander sig med andre spiraler. Ikke som en konkurrent, men som en ven, og se – en ny verden åbner sig for mange. Det er udvikling på både personligt og universelt plan. De store tænkere så og beskrev det for længe siden. Blandt andet så 1960’ernes filosoffer mulighederne for de kommende generationer i overgangen mellem Fiskens og Vandbærerens Tidsaldre. De levede ikke forgæves – vi kan tage ved lære af dem og se fremad.

  • af Henrik Skov
    142,95 kr.

    Bogen eksperimenterer med at finde frem til det, der på skelsættende vis ændrede Gautamas oplevelse af virkeligheden fra at være lidelse i form af sygdom, alderdom, død og tab, til den dybe og varige oplevelse af den grænseløse bevidsthed, der er uden lidelse.Er det en mulighed for nutidens mennesker at opnå samme tilstand, som han gjorde?Gautama, der nu var blevet buddha, den oplyste, havde set igennem lidelsen ved at eksistere i en illusorisk virkelighed, hvor tanker og følelser og idéen om et selv er det, der skaber lidelser for menneskene i tilværelsen.Man må se og opleve, at det er ens eget selv, der står i vejen for at opnå indsigt ind i den grænseløse bevidsthed.Man må som menneske afgøre med sig selv, om man er villig til at gå vejen og opnå indsigt ind i den dybe og underliggende strøm af nuhed, der flyder som en stille flod underneden al verdens virak.Indsigten er opnåelsen af den intuitive visdom, der kommer af at sigte ind i den grænseløse bevidsthed.Tilfredsstillelsen, man opnår, er dybe og varige indsigter og bliver udsigten ud i den forestillede virkelighed, hvor mennesker kæmper en kamp med lidelsen, man nu er i stand til at se igennem og afhjælpe.

  • af Rebecca Gugger
    317,95 kr.

    Bjørnen ved præcis, hvordan et bjerg ser ud: grønt og fyldt med træer. Men fåret kender også bjerget og kan beskrive det: bjerget er en eng. Denne opfattelse modsiges dog af ​​myren. Og sneharen. Og blæksprutten. Og ... Hvert dyr i historien har sin egen faste idé om, hvad et bjerg er. Så fast en idé, at dyrene kommer op at skændes. Alle vil have ret. Kun en fælles bjergbestigning kan løse problemet – ved at udvide udsynet. Og da dyrene når toppen, når de også til den indsigt, at der er plads nok til mange ud- og indsigter! Hvert dyrs perspektiv vises i form af et imponerende panorama. Rebecca Gugger og Simon Röthlisberger fortæller med Bjerget er en livsfilosofisk historie, subtilt og uden at skære noget ud i pap. En historie om at kunne se sagen fra flere sider.

  • - udvalgte tekster om menneskerugekasser, skindød tænkning og antropoteknik
    af Peter Sloterdijk
    197,95 - 227,95 kr.

    ”Den, der lytter til tænkningens stemme, er dykket ned i en sfære, som noget andet altid allerede har fået til at skælve. Tænkningen er i subjektet som tonen i violinen – kraften fra et svingningsforhold. Mennesker er, for så vidt som de tænker, på sæt og vis musikinstrumenter for forestillinger, der betyder verden.”Peter Sloterdijk er en af de væsentligste tyske filosoffer i dag. Men det er næsten 20 år siden, større tekster af den originale tænker er blevet oversat til dansk. Fem tekster præsenteres – omhandlende:• den fatale, skindøde og kropsløse tænkning• menneskets øvende og engagerede liv• menneskerugekasser• værens domesticering• antropoteknik.Værens domesticering byder på en undersøgelse af, hvordan mennesket bebor væren og tæmmes af den. Sloterdijks sfærologiske tænkning fornyer den filosofiske antropologi og leverer en nådesløs civilisations- og modernitetskritik. Samtidig anes et bud på en teknologifilosofi.Sloterdijks øvelsesantropologi viser, at mennesket frem for alt er et øvende dyr. Vi bor i menneskerugekasser – en slags sfæriske mikrorum – og vi lærer at benytte os af antropoteknikker – det vil sige en række fysiske og psykiske øvelses- og (selv)immuniseringstiltag. De vokser sammen med kroppene og sætter sig i de kulturelle og sociale mønstre – rækkende fra primitive håndvåben og avancerede telekommunikationssystemer til fostervandsdiagnostik.Bogens tekster er udvalgt og redigeret af Steen Nepper Larsen, der tillige har skrevet indledning, og Mads Lund Mikkelsen, der også har stået for de tyske oversættelser sammen med Lars Christiansen.

  • af Carsten Müller Nielsen
    237,95 kr.

    Ordet Herbarium kommer af det latinske herba for ’urt’ og -arium for ’rummende’. I udgangspunktet en naturhistorisk håndbog med beskrivelser af planter og plantedele. I realiteten en skønlitterær labyrint med vildtvoksende opslag, der som mælkebøttefrø svæver hele verden rundt og flere steder lander i rene noveller.Tidligere er udkommet Lapidarium (af lat. lapis for 'sten'), ligeledes en skønlitterær labyrint, der børster fakta af sig som stjernestøv og diffunderer ud i fiktion, samt Bestiarium (af lat. bestia for 'vildt dyr') der af Statens Kunstfond blev præmieret som en af årets ti bedste bøger med flg. begrundelse: "Princippet bag ethvert opslagsværk er, at det holder sig strikt til fakta og afstår fra svinkeærinder. Heldigvis har det leksikale fået sig en strålende afviger i Carsten Müller Nielsen, som i ’Bestiarium’ lader en fri og frodig fabuleren skyde op gennem de naturhistoriske deklarationer, så beskrivelsen af børsteormen på forunderlig vis bliver til en lille novelle om den slovenske jernbanesvellearbejder Hrjove Zaborac, og edderkoppearten Xysticus ender som en syret fabel om postbuddet og havet ... et mesterligt værk, som viger uden om al plotfiksering og regelbundethed og løfter sig over mængden som sprogets litteratur af fineste karat.”

  • af Åge Rokkjær
    121,95 - 147,95 kr.

    Ubalance binder energi, som kan frigøres gennem erkendelse. Ubalance i livet skyldes hændelser og tab.Forfatteren fortæller ærligt og med humor om de hændelser og tab gennem livet, som er årsagen til hans konstante uro.Om oplevelser fra sine fattige opvækstvilkår med en syg far. Mødet med betydningsfulde lærere. Og mødet med det andet køn.Om et turbulent liv med skilsmisser og tab af datter. Og om en søgen efter identitet i et samfund, hvor både muligheder og kønsroller er under voldsom forandring.Undervejs giver forfattere som Leif Panduro. Piet Hein, Benny Andersen, Sartre, Kierkegaard, Suzanne Brøgger, Jørn Riel, Villy Sørensen m.fl. deres mening til kende.I bestræbelsen på at nå frem til en erkendelse og forvandling af tab til vind inddrages som sparringspartnere:- Pär Lagerkvist ... med en søgen efter livets mening.- Aksel Sandemose ... med varulven, og janteloven.- Alberoni ... med forskning om kærlighed og venskab.

  • - En formidlinng af Kants filosofi, fortælling om hans biografi og fornemmelse af lokaliteterne
    af Lise Søelund
    147,95 kr.

    Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker. Uddrag af bogen Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet.Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

  • af Emma Cilleborg Jensen
    97,95 kr.

    Som musespor i sneenKan følelsen af ambivalens føles både Glat og koldBare rolig du er ikke alene Jeg er på samme hold

  • af Carsten Müller Nielsen
    237,95 kr.

    Nyt litterært "opslagsværk" fra den nykårede DR-romanprisvinder Carsten Müller Nielsen. Ordet Lapidarium kommer af det latinske lapis for ’sten’ og -arium for ’rummende’. I udgangspunktet kan forventes en naturhistorisk håndbog med beskrivelser af bjerge, sten, byer og landskaber. I realiteten en skønlitterær labyrint med faktuelle opslag, der børster fakta af sig som stjernestøv og diffunderer ud i fiktion; nogle opslag bliver nærmest noveller af varierende længder. Tidligere er udkommet opslagsværket Bestiarium, der af Statens Kunstfond blev præmieret som en af årets ti bedste bøger i 2019 med ordene: "Princippet bag ethvert opslagsværk er, at det holder sig strikt til fakta og afstår fra svinkeærinder. Heldigvis har det leksikale fået sig en strålende afviger i Carsten Müller Nielsen, som i ’Bestiarium’ lader en fri og frodig fabuleren skyde op gennem de naturhistoriske deklarationer, så beskrivelsen af børsteormen på forunderlig vis bliver til en lille novelle om den slovenske jernbanesvellearbejder Hrjove Zaborac, og edderkoppearten Xysticus ender som en syret fabel om postbuddet og havet ... et mesterligt værk, som viger uden om al plotfiksering og regelbundethed og løfter sig over mængden som sprogets litteratur af fineste karat.”

  • - Kold tyrker til ungdomsoprørere
    af Jes Vestergaard
    52,95 - 97,95 kr.

    De drømte stort i 1968. De ville have mere demokrati, de ville have reel ytringsfrihed, de ville have ligestilling mellem mænd og kvinder, de ville have seksuel frihed, de ville have en mere rimelig indkomstfordeling, de ville ..., de ville ... Og det lykkedes for dem! Men 50 år senere opdager 68-erne pludselig, at det de havde opnået ikke var selvfølgeligheder. Demokratiet var i opløsning, ytringsfriheden truet og indkomstfordelingen var mere skæv end længe. Hvad kunne de gøre? Sætte gang i et senioroprør, støtte op om et nyt ungdomsoprør eller koncentrere sig om de nye serier på Netflix? Kim Petersen besluttede sig til at gøre noget. Hans vagt var ved at være slut, men kunne han stadig nå at "do his bit"? Hvad skulle den bestå i? Politik, aktivisme, projekter?

  • af Søren Lind & Hanne Bartholin
    157,95 - 227,95 kr.

    Du er dig, fordi dit hjerte slår. Før du var helt lille, var du endnu mindre. Du begyndte som en prik i din mors mave, og før du var en prik, var du bare en idé. Nogen tænkte, at det ville være fantastisk at få sådan en som dig. Og det var heldigt for jer alle sammen, at du var med på den. Historien om dig er en filosofisk billedbog om dig for dig og for alle andre nysgerrige mennesker mellem 3 og 100 år, hvor en tankevækkende leg med ord spiller smukt sammen med Hanne Bartholins poetiske illustrationer. Historien om dig er det naturlige midtpunkt for Historien om absolut ingenting (2012)og opfølgeren Historien om alting (2015). Søren Lind og Hanne Bartholin har igen skabt en smuk, enkel og poetisk fortælling – denne gang om DIG!

  • - En bog om filosofi for unge tænkere
    af Peter Ekberg & Jens Ahlbom
    167,95 kr.

    Mennesket er et filosofisk væsen. Langt de fleste bærer rundt på spørgsmål om verden og sig selv. Ved at begive sig ud på tankeeventyr og ved at læse, hvad andre har tænkt om de samme spørgsmål, kan man få holdbare svar.Hvem er du? Hvad vil du? Hvordan fungerer fantasien? Hvis du har kigget op mod stjernevrimlen en aften og mærket spørgsmålene myldre frem. Hvis du har længtes efter at vide en masse om alt det, som er vigtigst i livet, længtes efter at forstå, hvordan ting og sager virkelig hænger sammen. Så har du filosoferet, og bogen her er for dig. Filosofi er tankens store eventyr. Det er dit liv. Du kommer ikke til at leve i al evighed, så glem ikke dine drømme: TÆNK STORT!

  • - om kaos-teorien og dens betydning for filosofi og teologi
     
    197,95 kr.

    Kaos-forskningen har ændret en række almindelige antagelser om naturens opbygning. Ustabilitet hører ikke kun til naturens undtagelser, men er kodet ind i tilværelsens opbygning på alle niveauer: Fysiske, biologiske og samfundsmæssige. Kaos er kreativt, fordi små forskelle kommer til at skabe store forskelle. Men samtidig optræder kaotiske fænomener inden for regelmæssigheder, der kan formuleres matematisk eksakt. Det rejser spørgsmålet om, hvordan KAOS forholder sig til KAUSALITET. Hvordan hænger kaos og orden sammen? Har kaos-teorien følger for filosofiske ideer om tilfældighed og frihed? Rummer kaos-teorien et nyt argument for indeterminismen? Giver kaos-teorien mulighed for en nyformulering af skabelses- og forsynstanken? Rimer teologi på meteorologi?

  • af Eskild Tjalve
    247,95 kr.

    Bogen viser muligheden for at bygge bro mellem videnskaben og en holistisk åndelig indfaldsvinkel til tilværelsen.Det er nok de færreste forskere der ved, at der findes et holistisk åndeligt verdensbillede, som er omfattende, detaljeret og sammenhængende, som for en dels vedkommende faktisk er bevist videnskabeligt, og som supplerer det videnskabelige verdensbillede på den smukkeste måde.I det verdensbillede, som bogen beskriver, er der en fundamental sammenhæng mellem den fysiske verden og den ikke-fysiske verden. Der forklares vigtige fænomener, som videnskaben endnu ikke har fundet svar på. Videnskaben og den holistiske åndelige viden vil kunne befrugte hinanden, og bogen foreslår 93 forskningsprojekter, som vil kunne gennemføres i samarbejde med fagområder som fysik, biologi, lægevidenskab, psykologi, jordbrug, veterinærvidenskab, pædagogik og strafferet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.