Bøger om Eros

Hvad taler vi om når vi taler om Eros? Den oldgræske poesis kærlighedsbegreber er kropsligt forankrede og forbløffende forskelligartede. Eros har ikke ét ansigt, men mange.Heteroseksualitet, homoseksualitet og biseksualitet er ikke skarptskårne kategorier i en græsk sammenhæng. Andre spørgsmål påkalder sig de elskendes interesse: Er lysten hård, blød, varm, kold, stor, lille, passiv, aktiv, blid, aggressiv, glat, behåret, vedblivende eller flygtig?Og så er den græske Eros en komisk affære: Med disse nye læsninger – og nye oversættelser – af erotikkens billedsprog rammes moderne menneskers nyttetænkning lystigt af Eros' nytteløse ønske om et "nu-igen!".Forfatter Elisabeth Friis (f. 1973) er magister og ph.d. i litteraturvidenskab. Fra 2011 lektor på Lunds Universitet. Medredaktør af det danske tidsskrift KRITIK.

Den italienske humanist og filosof Marsilio Ficino (1433-1499) levede og virkede i Firenze og omegn stort set hele sit liv. Som fornyer af den platoniske tradition besad han en omfattende forståelse for græsk filosofi og en evne til at nytænke den i forhold til de filosofiske og teologiske problemer, som optog hans samtid. Ficino var, sammen med andre intellektuelle med interesse for antik litteratur og filosofi støttet af Medicierne, Firenzes rige og magtfulde slægt, der sad på magten i byen fra 1434 og cirka 300 år frem. Cosimo de’ Medici anskaffede en række håndskrifter, som Ficino brugte i sit arbejde med at oversætte og kommentere hovedskikkelserne i den platoniske tradition. Ficinos kommentar Om eros er en tematisk udfoldelse af det begreb om eros, som behandles af Platon i Symposion. Talerne i Symposion kommer ind på fx eros som en kosmisk kraft, eros som menneskets længsel efter den enhed af mand og kvinde, som mennesket oprindeligt var, og eros som længsel efter skønhed. Ficino lader dette værks fem talere, Giovanni Cavalcanti, Cristoforo Landino, Carlo Marsuppini og Tommaso Benci, kommentere Symposions syv taler.Marsilio Ficino skrev sin tekst i 1469, og den blev trykt første gang i 1484 sammen med Ficinos egne oversættelser af og kommentarer til Platons værker. I sin indledning til Ficinos kommentar introducerer Leo Catana bl.a. filosofien i det 15. århundredes Firenze, Mediciernes betydning for Ficinos virke, persongalleriet i Om eros, Ficinos metafysik samt receptionen af Ficinos platonisme i Nordeuropa.Oversættelsen bygger på Pierre Laurens’ udgave fra 2002 af Marsilio Ficinos latinske tekst Commentarium in Convivium Platonis, De amore. Bogen indeholder desuden en terminologisk liste over oversættelser fra latin til dansk. Leo Catana er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Han har tidligere på Museum Tusculanums Forlag udgivet Vico og barokkens retorik (1996).

I kærlighedens turbulente farvande er en antologi af antikkens erotiske digte. Den dækker alle kærlighedens facetter: romantik, jalousi, sex og begær, sofistikeret utroskab og eskapader, hjertesorg og fortvivlelse. Kort sagt digte, som vi stadigvæk kan spejle os i. Eros var og er stadig lige så lunefuld, bittersød og utæmmelig.Uddrag af bogenDen sexede Asklepiahar øjne blå som havetog ligesom havet frister hun til en sejladsi kærlighedens farvande.MeleagrosOm forfatterenPanagiota Goula er født i Grækenland og flyttede straks efter gymnasiet til Danmark. Cand.mag. fra Københavns Universitet i historie, oldgræsk og moderne græsk med speciale i dokumentarisk litteratur. Endvidere ph.d.-studier i moderne græsk selvforståelse samt bachelor fra CBS i interkulturel kommunikation, som førte til en stilling som kulturchef på Det Danske Institut i Athen og to år senere som kulturattaché for den danske ambassade. Efter 2013 fortsatte hun sin kulturvirksomhed dels som litterær oversætter til dansk og græsk og dels som producer af poesiarrangementer i samarbejde med Glyptoteket.

Bogen tager udgangspunkt i de gamle grækeres opfattelse af kærligheden. Alt lige fra eros, den erotiske kærlighed, til andre former for kærlighed såsom familiekærligheden, som jo er den følelse, der blandt andet strømmer mellem forældre og børn og er en meget kraftfuld kærlighed, samt den uselviske kærlighed, hvor empati er kodeordet, og som er meget relevant set i lyset af en coronapandemi.Bogen analyserer desuden de tre store monoteistiske religioner/trosretninger kristendom, jødedom og islam, dog med udgangspunkt i kristendommen. Hertil kommer det faktum, at religionen har stor betydning for kærligheden, hvorfor de to elementer ”trosretning” og ”kærlighed” er tæt forbundne. Her menes det faktum, at er man født f.eks. af ”kristne forældre” vs. ”muslimske” forældre eller ”jødiske” forældre, vil de fleste blive i den trosretning resten af livet og også finde kærligheden i dette regi. Bogen behandler derfor de vigtigste elementer i de fremherskende religioner og berører også den indflydelse, ”kærligheden” har på vores liv på jorden såvel det faktuelle som det sporadiske, herunder forfatterens opfattelse af, at al ”kærlighed” på jorden udspringer af religion.

Kærligheden taler er skrevet på baggrund af Platons erotiske mesterværk, Symposion. Symposion består af syv taler til Eros, der hver især belyser aspekter af den erotiske kærlighed og erkendelse. Disse taler er afsæt for syv nyskrevne poetiske taler og en hymne af henholdsvis Jokum Rohde, Kristina Stoltz, Ursula Andkjær Olsen, Madame Nielsen, Morten Søndergaard, Bisse, Suzanne Brøgger og Peter Laugesen. Bogen indeholder desuden et rammesættende forord samt essayet Eros iblandt os af filosof Jon Auring Grimm.

En aura af Eros er 2. del af Daniel Lund Hansens lyrik-trilogi SORT-RØD-HVID.