Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kong Krøbling er en genfortælling af folkeeventyret “Kong Lindorm”. Den er skrevet af af Trine J. Cederlöf med moderne temaer og twists om fysisk handicap, ordblindhed og LGBTQ+.Som førstefødte søn er prins Vincent arving til kongeriget De Blå Bjerge. Men at være bundet til et liv i kørestol giver ham udfordringer socialt og med selvtillid. Sammen med sin fysisk perfekte tvillingebror, Niklas, vokser han op isoleret og beskyttet. Men som de bliver ældre, bliver det tydeligt for kongeparret, at drengene har behov for at integrere sig med børn og unge på deres egen alder. Som unge voksne begynder de på hver sin rejse; Vincent som akademiker og Niklas i militæret. Deres største udfordring kommer med de prinsesser, som deres mor prøver at arrangere ægteskaber med, og hvor besværligt livet kan være, når man ikke helt er samfundets version af perfekt.”Vi ved selvfølgelig alle sammen, hvem du er,” sagde Sølvtunge og bragte fokus tilbage på Vincent. ”Men hvad skal vi kalde dig?” Der var noget ærligt og oprigtigt i hans toneleje, og Vincent tog sig et øjeblik inden han svarede.”Jamen,” begyndte han. ”Folk har altid kaldt mig Krøbling bag min ryg, så jeg tror det er på tide, folk siger det til mit ansigt.”Så grinede Sølvtunge igen, løftede sit glas til læberne og tog en slurk, før han skålede til sin kronprins. ”Ved du hvad, Krøbling? Så er du kommet til det rette sted!”Og deres latter faldt ind med spisesalens støj.
Et liv, et potpourri, smagsprøver på et eventyrligt liv. En kaotisk tilværelse, arkitekt, drømme, kunsten at lave glasmosaik, musik og fotografi, et liv som kunstner. Globetrotter, Kalahari-ørkenen, Sumatras jungle, Java og Borneo, forsvundne vulkaner, søgen efter byer og hominider, som ikke findes, besøg hos flodsigøjnerne og Tripura i Bangladesh, Baduier, Orang Rimba i Indonesien og Ju/Hoansi-San samt andre grupper i Kalahari. Han har en særlig interesse i lossepladser og begravelser. En Krobo-høvding gav ham navnet Nene David I, skibsophugning i Bangladesh og borgerkrig i Angola. Opfindelser, skabte ting; et kunstgalleri, Arkitekter uden Grænser var tanken, High IQ for Humanity ligeledes. The Adventurers Society blev skabt, medlem af International Society of Philosophical Enquiry (ISPE), og som en af de få danskere, medlem af Los Angeles Adventure Club.Denne bog er første kapitel i et noget anderledes liv og udfolder sig i fotos, Dall-E og tekst. Alle bør gengive sit liv.
Livet er et magisk eventyr. H.C. Andersen og brødrene Grimm har fortalt om det. Astrid Lindgren har berettet om det hos Pippi Langstrømpe, hos Emil fra Lønneberg og i Brødrene Løvehjerte.I mine bøger åbner jeg vinduer til magien i det virkelige liv. Jeg inviterer dig om bord på den mystiske rejse, som jeg får lov at opleve og være en del af.Kompasset for denne rejse er gyldent og bor i hjertets dyb. Det blev givet til mig på en kold og blæsende eftermiddag i det smukkeste naturhus. En indre stemme hviskede til mig: ”Jeg elsker dig.” Jeg kendte godt til muligheden, men at det skulle ske for mig, gør mig ganske ydmyg og taknemmelig. I ti år var jeg tavs om det, men nu deler jeg det med største glæde med dig.
Da Viktor og Kalle finder et skattekort på skolebiblioteket, bliver det starten på deres livs eventyr og nye venskaber. Der er nemlig brug for hjælp fra flere klassekammerater, hvis de gådefulde udfordringer skal løses.Samtidigt breder mystikken sig, for hvem har egentlig lavet skattejagten og hvorfor? Skoleinspektøren og Viktors egne forældre – ja, selv hans storesøster – ved noget, de ikke fortæller!Funklins Gåde tager kammeraterne ud på de vildeste prøvelser, der efterhånden fører dem langt hjemmefra. Der er i dén grad brug for at holde hovedet koldt og samarbejdet varmt i jagten på skatten. Og hvad værre er: Snart er vennerne selv jagtet …
Den kærlige kriger og den venlige kæmpe er en historie om, at man aldrig ved, hvad man kan, før man prøver. Bogen er bygget op som et yogaeventyr, således at øvelserne er en integreret del af bogens historie. Udover dette giver bogen ideer til, hvordan I som familie kan lege videre med yogaens magiske verden. Samt lave jeres egne yogahistorier og på den måde få glæde af bogen længe efter, at den sidste side er læst. Når vi formidler yoga i et sprog, som børnene kan forstå, giver vi dem samtidig værktøjer, der kan hjælpe dem til senere i livet at tackle stress og angst og bidrage med ro, balance og selvværd. Med yoga udvikler børnene deres fleksibilitet, styrke, koordination, kropsbevidsthed og evnen til at komme i kontakt med sig selv og den naturlige verden omkring dem.Bogen henvender sig til familier og institutioner med 3-10-årige børn. Yogaøvelserne i bogen er guidet i samarbejde med Forfatter, børneyoga- og meditationslærer: Maiken Gesche Nickel. Birgitte har desuden skrevet børnebogen Min storebror har 12 skeer med Maiken.Læs også det andet værk i serien: Den fantastiske slange og den søde løve.
I dette eventyr inviteres du ind i Eventyrskovens magiske uni - vers, hvor Benny Bjørn begiver sig ud på en spændende rejse i skoven for at finde det donordyr, der hjalp ham med at kom - me til verden. Undervejs møder han tre forskellige dyr i skoven, som hver giver ham tre værdifulde indsigter, han senere vil bru - ge til at forstå, hvad ægte kærlighed i virkeligheden er. Bogen henvender sig især til donorbørn, adoptivbørn og børn fra forskellige familiekonstellationer, herunder regnbuefamilier. Med dens budskab om den moderne families mangfoldighed, og kærlighedens styrke, vil den uden tvivl være til glæde og gavn for alle børn og voksne. Den fortæller om det paradoks, at det i dag er helt ’’almindeligt’’ at være opvokset under en ’’anderledes’’ fa - miliekonstellation, som disse børn kan spejle sig i. Bogen udforsker temaer som nysgerrighed, tolerance, (k)ærlig - hed, relationer og diversitet og er inspireret af forfatterens egen familiekonstellation, hvor både mor og far er kørestolsbrugere, og deres treårige søn er donorbarn.
Blandt forfattere og kunstnere findes der altid en del af deres værker, der er mere kendte og elskede end andre.Således også når det gælder H.C. Andersen (1805-1875), hvor der blandt hans mange eventyr er nogle, der er mere holdt af end andre.I denne bog er der således – som det fremgår – samlet ti af hans mest elskede eventyr. De udkom over en periode på tyve år, fra 1835 til 1855.Blandt dem, der elsker H.C. Andersens eventyr, siges det ofte, at de bedste illustrationer til dem er tegninger af Vilhelm Pedersen (1820-1859), formuleret i vendingen ”et eventyr af H.C. Andersen skal da være illustreret af Vilhelm Pedersen”. Derfor er det dem, der er med i denne bog.Bogen er redigeret af mag.art. Jens Staubrand.
MUMFEN er en forsigtig fyr, mens SNEUGLEN altid er klar på nye eventyr. Men de to bliver alligevel venner, selvom det godt kan være lige i overkanten med alle de eventyr for en Mumf.MUMFEN SAVNER SIN VENSyvogtyve breve har MUMFEN skrevet og sendt til sin bedste ven SNEUGLEN. Hun er nemlig rejst nordpå, hvor der også er vinter om sommeren. Men MUMFEN opdager at postkassen i skoven aldrig er blevet tømt. MUMFEN må straks selv rejse op og give SNEUGLEN sine breve. Han skal bare lige pakke og sige ordentlig farvel, og den slags tager tid, især når man står foran en farlige tur ...Hjertevarm gennemillustreret højtlæsningsbog om venskabet mellem to -tilsyneladende - umage skabninger.Læs også:MUMFEN HAR EN VEN
De glemte eventyr indeholder ni små fortællinger, som både kan stå alene og læses som ét samlet eventyr. Du skal på en rejse igennem forskellige kongeriger, hvor du blandt andet vil møde prinser og prinsesser, konger og dronninger. Du skal desuden en tur ind i den magiske skov, en skov, hvor mange magiske væsner bor. Her vil du blandt andet møde den guddommelige drage, blodheksen og hendes datter, troldenes dronning, samt mange flere.Foruden at eventyrene er spændende fra start til slut, er der også meget læring i dem, da der er fokus på nogle af de problematikker, der rører sig det 21. århundrede. Nogle af de fokusområder, som vil være til stede i bogen, er bl.a. kærlighed på tværs af køn, det at vokse op i en utraditionel familie, at være født med en kronisk sygdom samt at mangle tro på sig selv og sine evner.
Prins Milo rejser ud for at finde troldmanden Agrim. Agrim skal hjælpe ham med at ødelægge det forbandede sværd Blodtunge. Men der venter en stor overraskelse. Rejsen er langtfra slut. Og Milo må se sin egen frygt i øjnene og kæmpe mod sin fortid for at overleve.Sværdets Mester er en sej og spændende serie om prins Milo og hans rejse i en verden fyldt med ondskab og magi. En blodig og farlig rejse, hvor han vil forsøge at få hævn over sin fætter og blive Sværdets Mester.Denne samling er den anden af tre og indeholder: "De blinde bjerge", "Historien om Blodtunge" og "Kampen mod Karna".
Da prins Milo kommer op at skændes med sin fætter, går han i en fælde. Derfor bliver han nødt til at slås mod en stor kriger med et forbandet sværd. Kampen bliver hård. Og Milo må bagefter prøve at ødelægge sværdet. For enhver pris.Sværdets Mester er en sej og spændende serie om prins Milo og hans rejse i en verden fyldt med ondskab og magi. En blodig og farlig rejse, hvor han vil forsøge at få hævn over sin fætter og blive Sværdets Mester.Denne samling er den første af tre og indeholder: "Tvekampen", "Den udstødte prins", "Tyvekongens by" og "Dybe sø".
Alfeprinsessen Lilja bor ved Nøkkerosesøen sammen med sin far, alfekongen, og vagtfrøerne Kvæk og Kvak. Lilja er sorgløs og elsker at flyve omkring sammen med sine alfevenner.En dag leger Lilja med sine venner. Myssa fortæller historier om Edderkoppedronningen. Historierne skræmmer Iris, og de to alfer kommer op at skændes. Dagen efter deres skænderi forsvinder Myssa. Nu er det op til Lilja, Iris, moslingen Mossi og deres nye ven Mus at finde deres ven.Glæd dig til at læse om den eventyrlige rejse for at redde Myssa.
For at redde Tågely må Milo hente hjælpe hos sin ven Sne-ulven.Sammen lægger de en plan for, hvordan de kan redde byen.Men ikke alt går som planlagt.I Ånde-æder tager Kong Milo af Birkland på eventyr. Du kan læse om Milos fortid i serien Sværdets Mester.
1001 nat møder Pirates of the Caribbean i palæstinensisk YA-romanFængslende ungdomsroman om en stædig og intelligent ung arabisk kvinde ramt af rejsefeber; tildelt den arabiske verdens fineste pris for ungdomslitteratur, Etisalat.Qamar vokser op i en lille landsby på toppen af et bjerg, hendes barndom udspiller sig mellem fordomsfulde, overtroiske beboere og forbudte bøger. Bøgerne tænder en gnist i hende og hun kaster sig ud på … ja, forunderlige rejser i fremmede lande! Qamar fortæller historier for at overleve og krydser ørkener og oceaner for at komme til: Gaza, Egypten, Marokko, Andalusien og Italien, Etiopien, Indien, Maldiverne, Yemen … Hun bliver kidnappet af røvere, solgt som slave til en gal konges palads, studerer hemmeligt hos en vismand, forklæder sig som mand og forelsker sig voldsomt i en pirat.Sonia Nimr (f. 1955 i Jenin, Palæstina) har været fascineret af bøger og historiefortælling, siden hun som barn trådte ind i en boghandel i Nablus. I dag er Sonia Nimr selv forfatter, fortæller og forsker; lektor på Filosofi og Kulturstudier ved Birzeit Universitet, Palæstina.
Se en stjerne blinker på himlen!Måske er det Kenya, eller en anden ledestjerne. måske din egen.Kenya blev født, men hun var et englebarn.Da hun forlod Jorden, blev hun til en ledestjerne for sine kære.
Planeten jorden, den 27. september 2019. Kloden har været ramt af sælsomme og ødelæggende fænomener de sidste seks dage, hver gang præcis kl. 13.13. Nu gryr en ny dag, og forude venter nye trusler for jordens hårdt prøvede befolkning og dens ledere. Imens forsøger de fremmeste eksperter, arkæologer og videnskabsfolk at prøve at finde mening i begivenhederne. Mens teorierne bliver flere, fortsætter kapløbet mod uret i en apokalyptisk dødsspiral …
Sally og Tommy er med familien på Færøerne. På en biltur i fjeldene bliver de fanget i et voldsomt stenskred. Efter ulykken ligger deres lillesøster i koma og vågner af uforklarlige årsager ikke op som forventet. En heks fra en parallel verden opsøger Sally og Tommy for at fortælle, at deres lillesøster aldrig vil vågne igen, hvis de ikke indenfor et døgn kan stoppe det onde væsen, der kalder sig for Tiden. Væsenet holder deres søsters liv i et jerngreb og er klar til at lade hende dø, hvis de ikke vil deltage i det kapløb, der er arrangeret. Hvis væsenet vinder kapløbet, vil det overtage al magt over tid – både i vores verden og i den parallelle verden kaldet Dalen.Sådan starter det hæsblæsende eventyr, som Sally og Tommy ufrivilligt bliver en vigtig del af. Hvis de ikke sammen med heksen Kairos kan uskadeliggøre Tiden, vil verden stå overfor et kaos af en dimension, der aldrig før er set.
Christoffer tager os igennem flere genkendelige små universer, med alt fra hverdagshistorier tilføjet lidt magi, til større fortællinger om guder og verdens historie. Hvilke ting oplever en lille sky gennem sit liv? Hvilke tanker gør en blomst sig når den ved et uheld gror det forkerte sted? Og hvad gør man hvis man som egern har glemt alle sine venner? Fortællingerne afspejler de små historier der opstår i hovedet, når man stirrer gennem ruden og observerer verdens gang.
Esther på 14 år og Ofelia på 12 år lærer hinanden at kende, da deres forældre bliver kærester. Det går hurtigt op for pigerne, at de har en masse til fælles. De elsker begge heste, og det bedste de ved er at ride i naturen. Da en smuk sort araberhoppe, der hedder Crescent, bliver stjålet, prøver pigerne at fortælle de voksne, at de ved, hvem der tog hende, og hvor hun er. Men der er ingen, der tager dem alvorligt. Derfor tager Esther og Ofelia sagen i egen hånd, og rider ud for at rede Crescent, før tyvene sælger hende til udlandet.Rideveninderne kommer ud for en masse oplevelser på deres tur. De skal bl.a. sove alene i et shelter, sejle deres heste over en å, og kæmpe mod drilske drenge og misundelige piger. Spørgsmålet er, om Esther og Ofelia når at finde Crescent, og få hende i sikkerhed, før tyvene opdager, at pigerne er på sporet af dem.Rideveninderne og hestetyvene er en bog for børn, unge og barnlige sjæle, som handler om heste, eventyr, venskaber, og hvordan man træner og rider heste på en blid og kærlig måde. Dette er første bog i serien om Rideveninderne, som drager på spændende ture ud i det blå med deres yndlingsheste, og altid har hunden Sally ved deres side.
Bogen rummer et væld af positive og kærlige beskrivelser af forfatterens oplevelser de seneste 4-5 år, blandt andet under coronapandemien. Som mange andre nåede han ligeledes at komme ind i en ensomhedskrise, som han straks forsøgte at skrive sig ud af. Han bor meget afsides og tager hver dag en tur til fods rundt i skovene og naturen omkring sig. Når han vender hjem, forsøger han at nedskrive sine oplevelser i små indlæg. Med en positiv fantasi bliver disse notater ofte til små eventyr og korte naturbeskrivelser. Han gør både planter og dyr til små levende væsner, som han kan kommunikere med. Han har ligeledes inkluderet en beskrivelse af et ophold dybt under jorden i en kalkmine i Jylland. Sammen med en kammerat var han næsten begravet med begrænset mulighed for overlevelse. Han leverer ligeledes en masse noter fra sine rejser rundt om i Verden, som han ligeledes bearbejder på sin positive måde.
Læs højt for dit barn!Det er dejligt at gå en tur i naturen og sammen med Amadeus hunden kan det kun gå hen og blive et eventyr af oplevelser.“På eventyr med Mig - Amadeus-hunden” er fortalt for børn, 3-7 år.Udforsk sammen med dit barn, hvad hunden Amadeus oplever på sine ture ude i naturen med sin mor, Vibeke.En dag møder Amadeus hesten Trofast og en anden dag møder han frøen Anton, og de bliver de bedste venner.Når barnet selv kan læse, vil det også få fornøjelse af bogen.Forfatter og illustrator til bogen, Vibeke Moldberg har haft sin gang i naturen hele sit liv. Hun er opvokset i Humlebæk tæt på skov og strand, og har tegnet og malet lige siden hun var barn.
Troldmanden tryller et birketræ om til en lille, levende pige. Men pigen vil ikke spise. Hun vil ikke lære at læse. Hun vil ikke være nogens datter. Hun ønsker sig blot sol og regn. “Jeg behøver kun sol og regn” er en rigt illustreret fabel – et eventyr – for større børn.
En morgen inden skoletid overrasker Lucy sin mor ved at insistere på, at hun ikke vil i skole, før hun er færdig med at læse en bestemt bog. Lucy læser ellers aldrig bøger, og Lucys mor forstår, at der må være sket noget ganske særligt i løbet af natten – en forvandling? Bogen viser sig at være helt fantastisk, for ud af den dukker en lille magisk dreng frem, og han hjælper Lucy med at finde vejen ind i en eventyrlig og fascinerende verden.Den lille dreng i historien :– En vidunderlig, fortryllende og hjertevarm historie, som burde ligge i enhver skoleklasse, bibliotek og i ethvert hjem.
Et juleeventyr for voksne. En utraditionel julemåned, hvor alt bliver noget andet end forventet. 29 årige Mie har skabt sin egen forretning med fokus på interviews af succesrige personligheder. Det har ført hende rundt om i verden. I den forbindelse var hun faldet for en læge fra USA. Nu skulle de holde jul i Danmark hos hendes forældre, som går meget op i deres egne juletraditioner. Faderen er overbeskyttende. Moderen er bestemmende. Hendes søskende er vagtsomme. Kæresten er med i et forskningsprojekt mellem Rigshospitalet og det hospital i USA hvor han arbejder. Både han og Mie skal således arbejde i dagtimerne. D. 1. december ankommer kæresten til Danmark. De skal bo hos Mies forældre, og deltage i familiens juletraditioner. Det blev noget af en prøvelse for kæresten, men trods alt starter det hele som et dejligt juleeventyr. Men ak – Så kommer kærestens moder til Danmark, og noget går helt galt. Mie bliver ulykkelig, skuffet og vred. En række helt uventede besøg fra Mies tidligere rejser gør dog julemåneden til en overraskende og skøn oplevelse. Og sidst, men ikke mindst giver et tilfældigt møde trods alt forhåbning om, at julen alligevel er hjerternes fest.
Pil & Ild – Fortællinger fra stenalderen følger børnene Pil og Ild og de andre folk fra deres boplads på eventyr, på jagt og i mødet med fremmede, og giver et bud på hverdagen i stenalderen – set med børneøjne.
At få et barnebarn er et både vidunderligt og skræmmende eventyr.Her er historien om første gang, Morfar skal passe Iben på 6 måneder.Tag med på den farefulde færd gennem den larmende by.
Der er knyttet mange sagn til kongeriget Andor og til de fire modige helte Chada, Eara, Kram og Thorn. Men alle begynder som små, og det gælder også disse fire. Kong Brandur og hans krigere må forlade Rietborg uden varsel. Kongens selvglade søn prins Thorald træder derfor i hans sted. Så snart prinsen får muligheden, giver han sig til at drille Thorn og hans venner ved at give dem en lang liste med opgaver: De skal feje slottets støvede loft, lave stinkende lim og rydde op i den ældgamle kælder. Men da de støder på hemmeligheder i borgens kælderrum, er det pludselig op til dem at redde intet mindre end hele kongeriget. Den anden roman i Andor junior-serien. Romanen er baseret på det populære brætspil af samme navn og er illustreret af spillets skaber Michael Menzel. Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af spillet.
Der er knyttet mange sagn til kongeriget Andor og til de fire modige helte Chada, Eara, Kram og Thorn. Men alle begynder som små, og det gælder også disse fire. Bondedrengen Thorn drømmer om at blive kongens ridder. Da han en nat hører nogle underlige lyde, sniger han sig ud af huset. Han opdager en magiker, der kaster en forbandelse over kongeriget. Magikeren vil vække den frygtede røde drage for at få den til at ødelægge Andor. Sammen med sine nye venner Chada, Eara og Kram tager Thorn afsted for at bryde forbandelsen og redde sin hjemegn, inden det er for sent. Den første roman i Andor junior-serien. Romanen er baseret på det populære brætspil af samme navn og er illustreret af spillets skaber Michael Menzel. Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af spillet.
Eventyr-Antologien er opstået og inspireret af Gyldne dage i Præstø, hvor Sandvig Folkeoplysning og Bogforlaget i Sandvig deltog med en markedsbod. Emnet var 1800-tallet og eventyr var et vigtigt emne hos os. Efterfølgende modtog vi mange eventyr og nogle er medtaget her. Bogen viser, hvordan nogle forfattere oplever Eventyr i året 2023. Nogle traditionelle og andre mere moderne. Nogle er velegnet til oplæsning, andre har mere til hensigt, at give læseren lidt stof til eftertanke.Teksterne er skrevet af voksne til andre voksne, der holder af eventyr.Tak til de mange, der bidrog til bogen.
Velkommen til Mormors Julebog.Denne bog er fyldt med jul. Glæd dig til en dejlig tid sammen med familie, venner og hygge.Her i bogen finder du blandt andet:- En flot julekalender- Du kan indsætte julens foto- Læse Juleeventyr- Skrive om hvad du lavede i advent- Hvilke Julekort du sendte og modtog- Hvilken Julehygge du lavede, juleknas, jule bag- Hvilken julepynt du lavede, hængte op- Hvilken juleoplevelser der varOg der er plads til at skrive alle de minder ned og så tage frem år efter år og se på dem. I bogen findes der til 5 års jule minder.Rigtig glædelig jul til dig og din familie...
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.