Bøger om Fænomen

Denne bog handler om livets største mysterium og mange menneskers største frygt – døden. De fleste mennesker tror enten på et liv efter døden eller tror ikke på dette, hvilket præger vores hverdagsliv og værdier gennemgribende, ofte uden at vi bemærker det. Flere mindre forskningsområder begynder at finde måder at opdage tegn på liv efter døden. Flere af disse forskningsretninger finder fænomener, som er uforenelige med troen på, at menneskets bevidsthed blot er et produkt af hjerneprocesser. Bogen belyser forskningen i efterlivet, og hvordan dette harmonerer med vores videnskabelige verdensbillede generelt. Filosofien bidrager med indblik i forskellige måder at forstå mennesket på i et efterlivsperspektiv. Den danske mystiker Martinus inddrages som et eksempel på et spirituelt verdensbillede, der sammenlignes med forskningen i efterlivet. Med anvendelse af videnskab, filosofi og spiritualitet er menneskeheden måske på vej mod løsningen af dødens mysterium? Det vil i så fald være livets største overraskelse.Uddrag af bogenDr. Joan Borysenko er biolog med speciale i kræftceller fra Harvard University. Borysenko befandt sig en nat på hospitalet sammen med sin søn Justin, hvor de sad ved siden af hendes døende mor. Omkring kl. 3 om morgenen oplevede de, at hele lokalet pludselig så ud til at bestå af lyspartikler, både hendes døende mor og loftet, alt var så smukt. Borysenko så tårer løbe ned af sønnens kinder, og han udstrålede overvældelse. Justin sagde: ”Mor rummet er fyldt med lys. Kan du se det?”. ”Ja, jeg ser det,” svarede Borysenko. Justin tilføjede: ”Det er mormor. Mormor holder døren til evigheden åben for os, så vi kan få et glimt.”Om forfatterenAlex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Alex antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt, både for individet og for samfundet.

Den medicinske psykiatri forstår grundliggende mennesket som en kompliceret hjerne og krop underlagt naturlovene, hvor bevidstheden skal forstås som ledsagefænomen til hjerneprocesser. Som følge heraf forstås sindslidelse som en somatisk sygdom med primært medicinske behandlingsmuligheder. Eksistentialismen ser mennesket som udstyret med en bevidsthed, som kan gøre sig fri af naturlovene og udføre selvstændige overvejelser og beslutninger. Denne frihed skaber angst, som sammen med grundvilkår ved eksistensen viser sig i fortvivlelsen. Forståelsen af sindslidelse tager her udgangspunkt i en analyse af fortvivlelsen og bevidstheden i menneskets selv. Bogens første del gennemgår kritisk forskning vedrørende medicinering og forståelse af sindslidelse som en somatisk sygdom og munder ud i en kritik af at se sindslidelse som en hjernesygdom. Bogens anden del forsøger at opstille en ramme for forståelse af sindslidelse som en lidelse i sindet forbundet med grundvilkår ved eksistensen: frihed, skyld, glæde, fortvivlelse.Uddrag af bogen Enhver samtale med en sindslidende eller en person med psykiske problemer skal tage udgangspunkt i personens helt personlige selvforståelse og livssituation. (…) Men hvad skal det psykologiske indhold i denne samtale sættes i relation til? (…) Er det en viden om kroppen/hjernen eller er det en viden om sindets forhold til sig selv og dette forholds dybere tilknytning til grundvilkår ved livet? Er personen med ”psykiske problemer” bedst tjent med en samtalepartner, som deler livsvilkår og bevidsthed med vedkommende og derved er inde i samme ”system” som den nødlidende? Eller er personen bedst tjent med en samtalepartner, som i løbet af samtalen sidder udenfor ”systemet” og kigger efter hjernemæssige defekter som regel hos den nødlidende og ikke hos sig selv? Om forfatteren Erik Platz er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet 1978. 1978-1997 underviser i psykologi ved pædagoguddannelsen. 1997-2015 ansat ved videreuddannelsen af pædagoger og ved lederuddannelser. Erfaring med mennesker, som ikke har haft gavn af medicinbehandling af sindslidelser, har inspireret til arbejdet med denne bog gennem de sidste fire år.

Taylor Swift: Mastermind er den utrolige historie om pigen fra landet, der som 14-årig flyttede til Nashville for at leve af sin musik. Det er også fortællingen om en af vor tids allerbedste sangskrivere, om en pige, der blev et fænomen, og om en kæmpe romantiker. Sofie Aukdal fortæller om Taylor Swifts forvandling fra country girl til popikon, om op- og nedture, musikken, teksterne og ikke mindst kærligheden.It’s a love story, baby, just say yes.

Michael Marco bruger hele kroppen, når han taler. Der står gnister fra hans karisma, og når han fortæller, er det med sans og sus i stemmen. Det er nogle af de primære årsager til, at manden har så mange tusind loyale og dedikerede følgere på tværs af generationerne på sin TikTok-profil. Det er et svimlende antal, når man tager i betragtning, at det er sket over en periode på lige omkring ni måneder. Det har gjort ham til et af de mest omdiskuterede fænomener på de sociale medier. Hans succes er baseret på intense live-sendinger. De har et opbyggeligt budskab om den grænseløse kærlighed. Grænseløs i den forstand, at den kærlighed, der strømmer fra Michael Marco bryder grænserne ned. Der er brug for det lys i en usikker tid.Om forfatterneTikTok-fænomenet Michael Marco og forfatter Thomas Wivel.Michael fortæller i bogen her om sit turbulente liv og om sit susende univers på TikTok til forfatter Thomas Wivel.Thomas har skrevet adskillige biografier tidligere og udtaler, at han aldrig har mødt så passioneret et menneske som Michael.

Titlen Hvad skal jeg sige, når jeg ser? henviser til de processer i bevidstheden, der kan ske for den, som praktiserer meditation, f.eks. når fænomener i psyken såvel som de spirituelle erfaringer overskrider jegets og kulturens gængse forklaringsmodeller, men også en henvisning til Brorsons udmærkede beskrivelse og billede på, hvad der sker, når vi møder det unævnelige, for ham det guddommelige aspekt i verden. Når vi bliver overvældet følelses- såvel som erkendelsesmæssigt og finder os selv i andægtighed og en bevidsthed om, at vi er små amøber i det store uendelige og guddommelige univers.Bogen forsøger dels med et udgangspunkt i en positiv psykologisk videnskabelig tilgang til mindfulness og dels med afsæt i en dialog mellem Hans Henrik Knoob og Svend Brinkmann om ”selvudvikling” at bygge bro til et spirituelt univers, som indbefatter clairvoyance og meditative indsigter med beskrivelser af højere bevidsthedstilstande.

At begrebet ”værdikriger” ikke er et postmoderne fænomen, står klart for én, når man stifter bekendtskab med Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser. Til gengæld har nutidens kulturelle værdikrigere svært ved at hamle op med Jørgensens enorme viden og belæsthed, endsige hans elegante og kirurgisk præcise pen. Johannes Jørgensens europæiske udsyn, kombineret med hans forankring i det danske, gør denne samling anmeldelser til en tour de force i europæisk og dansk kulturhistorie fra 1890’erne og frem til tiden efter anden verdenskrig. Når man læser Johannes Jørgensens anmeldelser, forstår man, hvorfor han – efter H.C. Andersen – er den mest oversatte danske forfatter. Uddrag af bogen Thi for Symbolismen er det Subjektive væsentligt og Virkelighedsgengivelsen uden Værd. For Symbolismen er Virkeligheden kun udtryk for Stemningen, og den symbolistiske Maler omdanner derfor paa sine Billeder Naturens Former og Farver efter sin Stemnings Behov. Det indses heraf, hvor urimeligt man handler i at forarge sig over et symbolistisk Billedes usandsynlige Farver eller urimelige Konturer. Meningen med et saadant Maleri er jo ikke at efterligne Naturen, at afbilde et Stykke Virkelighed – men i Beskuerens Sjæl at fremkalde en Stemning svarende til den, hvoraf Kunstneren i Frembringelsens Øjeblik har været opfyldt. Da Vincent van Gogh vilde fremstille Kristi Passionshistorie gjorde han det i en Række Landskaber, gennem hvis Melankoli og Majestæt han søgte at udtrykke Guddommens Lidelser. Om forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) var som lyriker, prosaist, journalist og tidsskriftsudgiver en central skikkelse i firsernes og halvfemsernes danske litteratur. Efter sin konvertering til katolicismen i 1896 skrev han fortrinsvis helgenbiografier, men fra denne periode stammer også selvbiografien Mit Livs Legende (1916-28). Han boede med kortere afbrydelser i Assisi i Italien fra 1915 til 1953 og blev et stort navn i den katolske verden. Martin Bergsøe er mag.art. i nordisk litteratur med en bachelor i filosofi og en master i teologi. Er bosiddende på Falster. Han har tidligere udgivet En røst i ørkenen: Ånd og liv i Johannes Jørgensens forfatterskab (2019) samt bidraget til antologien Fagerø om Johannes Jørgensen og hans forfatterskab.