Bøger om Fænomenologi

En vigtig og inspirerende tekst om fotografiets væsen af den franske tegntyder og filosof. Endnu ikke overgået af nogen.

“Huset giver ly til dagdrømmeriet, huset beskytterdrømmeren, huset gør det muligt for os at drømme i fred. Det er ikke kun tænkning og erfaring, der begrunder menneskets værdier. Der hører visse værdier til dagdrømmen, som kendetegner mennesket i dets dybde. Dagdrømmen har endda det fortrin, at den værdsætter sig selv. Den nyder sin egen væren direkte. Derfor genopstår de steder, hvor dagdrømmen er blevet levet, i et nyt dagdrømmeri. Det er, fordiminderne om gamle boliger genopleves i dagdrømme, at fortidens boliger bliver inden i os for altid.” – Gaston BachelardDette er en bog om steder, dem, vi bebor, og de steder, der som forestillinger bor i os. Det er en bog om rum, erindring, tanke og fantasi.Rummets poetik er et fænomenologisk hovedværk om vores intime rum, oprindeligt udgivet i 1957, som hermed foreligger i dansk oversættelse.“[Bachelard] minder mig om en dygtig skakspiller, der kan tage de største brikker med små bønder.” – Michel FoucaultGaston Bachelard (1884-1962) var en fransk filosofiprofessor på Sorbonne, en fantasiens fænomenolog.

Tænkningens for-gængereMidt i verdensnattensmørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, viendnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger,giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sinhelhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt detværende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdagsinstrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sprogeter værens hus”.“Hvorfor digtere itrange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggersforelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkesdød – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optagerMartin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere påjorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere?viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne. Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte ogvedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Kasper NeferOlsen har skrevet indledning og oversat denne tekst, der er relevant for alle,der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvendeårhundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøringmed hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål omværen, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid,der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere iforfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten ogteknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkningog digtning, der er i centrum.

Ondskaben optræder i så mange voldsomme aspekter overalt i verden, og i så åbenlyse og alvorlige fremtoninger som krige. Men den er også til stede i vores intimsfære, i familierne og på arbejdspladserne, på plejehjem og i børnehaver samt i magthavernes og teknologi- og ejendomsbesiddernes generelle ligegyldighed med klimaproblemerne. Men hvad er ondskab? At se den i øjnene indebærer, at vi forsøger at forklare, hvorfor den sker, og hvad den er. For at kunne konfrontere ondskaben i os selv, komme den til livs, se døden i øjnene og lære os at handle med praktisk visdom, må vi ifølge Ole Fogh Kirkeby blive ”herre i eget hus”. Dette begreb dækker i græsk filosofi, hos Platon, et ideal for det menneske, der i alle eksistentielle anliggender kan tænke, føle og ville ud fra eget valg. Som har en fri vilje, og som vil ordentlighed. Dette ideal har relevans for os i en verden, hvor det onde trives i bedste velgående, hvor fremmedheden over for døden dominerer, og hvor refleksion, bagtankefri samtale og personligt erhvervet visdom er blevet en sjælden ægte vare. Bogens fire temaer – det onde, døden, protreptikken og visdommen – udgør tilsammen bogens tre dele. Den kommer ind på, hvilke adfærdsformer, der er eller kan være onde. Hvordan vi forvolder ondt, og hvordan vi tilfører andre smerte. Det er vi nemlig ikke altid bevidste om, men Ole Fogh Kirkeby giver os en forståelse herfor samt for hvordan vi kan undgå ondskab ved at sætte fokus på midten mellem mennesker og dermed forhindre tingsliggørelse af den anden.

Fænomenologi er navnet på Edmund Husserls vigtigste forsøg på at formulere sin filosofi for en bred læserskare, og foreligger her i dansk oversættelse. Teksten er skrevet til Encyclopedia Britannica, så enhver skulle kunne slå “fænomenologi” op og læse den. Derfor er den et tætpakket og gennemarbejdet udtryk for hele Husserls filosofi, hans væsentligste begreber og den kritik, han rettede mod naturvidenskaben og den empiriske psykologi. Fænomenologi er en oplagt introduktion til Husserls transcendentale fænomenologi, bevidstheden, intentionaliteten og livsverdenen. Den markerer samtidig bruddet med eleven Martin Heidegger, der deltog i udarbejdelsen af teksten, indtil begge måtte sande, at de ikke længere kunne enes om, hvad fænomenologi vil sige. Fænomenologi er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Anders Dræby har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som andre læsere med interesse for fænomenologi, psykologi og filosofi.

Denne bog omhandler evaluering af arkitektur med anvendelse af interview som kvalitativ metode med en fænomenologisk tilgang. Der redegøres for nordiske arkitekters evalueringstradition med fokus på forskernes inddragelse af brugerne ved kvalitativ arkitekturforskning. Der beskrives, hvilke brugergrupper som kan være relevante at interviewe. Derudover beskrives de fordele, der kan være ved at anvende forskellige former af interview for at styrke resultaterne af brugernes erfaringer. Der gives endvidere anbefalinger til, hvordan man som forsker eller undersøger - med en fænomenologisk tilgang - kan gennemføre interviews, foretage transskribering og gennemføre den fænomenologiske analyse. Bogens indhold kan bringes i anvendelse ved eksempelvis evaluering af almene boliger og almene boligbebyggelser, men også i forbindelse med evaluering af anden boligarkitektur og arkitektur i øvrigt, hvor brugernes erfaringer tænkes at have relevans. Intentionen med bogen er tænkt som et bidrag til at pege på nogle af de muligheder, der er indenfor kvalitativ arkitekturforskning. Derudover retter bogen fokus på, hvorfor brugernes erfaringer med fordel kan understøtte en mere helhedsorienteret evaluering af arkitektur. Bogen er hovedsageligt tænkt som en lærebog til brug for studerende på arkitektstudiet, bygningskonstruktøruddannelsen, ingeniørstudiet samt beslægtede uddannelser.

Hvorfor findes der noget, og ikke bare intet? Er verdens eksistens blot et brutalt faktum uden nogen mening?Er grunden til verdens eksistens Gud?Er verdens eksistens et mysterium vi aldrig vil kunne opklare?Spørgsmålet om verdens eksistens, må siges at være et af filosofiens største spørgsmål, og et dybt eksistentielt anliggende, som de fleste mennesker på et tidspunkt kommer i forbindelse med. Bogen ”Det mystiske at verden er” præsenterer og perspektiverer, hvad naturvidenskaben, filosofien (metafysikken), teologien og mystikken har at sige os om spørgsmålet om verdens eksistens. I bogen gennemgås hvad forskellige toneangivende astrofysikere (Stephen Hawking) , filosoffer (fra Thomas Aquinas til Ludvig Wittgenstein og Martin Heidegger), teologer og mystikere, har tænkt om spørgsmålet. Bogen kommer bl.a. ind på og diskuterer emner og tanker omkring Big Bang, det antropiske princip, multi-universer, intelligent design, gudsbeviser, erkendelsesteori, fænomenologi, bevidsthed, videnskabsteori, fornuft og fornuft-kritik, forståelse og mening, rationalisme og idealisme, sprog og virkelighed, tro og viden, religion og mystik.

Det menneskelige habitat afdækker arkitekturens skjulte kræfter. Bogen bygger på forskning fra mange videns felter og fra mange steder i verden i forhold til, hvordan det fysiske miljø påvirker menneskers sanser, hjerner, følelser og adfærd. Samtidig er bogen forfatterens personlige og faglige rejse og samtaler med forskere og praktikere, der alle sammen har en særlig viden om, hvilke forhold og elementer ved det fysiske miljø, som gør mennesker godt - og skidt - alt sammen i et forsøg på at levere et mere fast videns grundlag til social bæredygtig arkitektur.

Frantz Fanon var psykiater og blev født i den franske koloni Martinique i 1925. Sort hud, hvide masker, som udkom på fransk i 1952, er toneangivende i såvel sociale og politiske bevægelser som i akademisk tænkning og har særligt det seneste årti fået øget bevågenhed. Med sin dybtgående analyse af racismens og kolonialismens psykologiske og politiske konsekvenser har Fanons tænkning inspireret opgør med undertrykkelse over hele kloden. Centralt i værket står psykoanalysen af det sorte menneske i en verden domineret af hvidhed, hvor kolonialismens lever videre i sproget og betinger såvel sortes som hvides selv- og verdensopfattelse. Det er i dag en kernetekst i den postkoloniale teori – en strømning, som det selv var instrumentelt i at sætte i gang inden for politisk filosofi og kulturteori.

Ole Fogh Kirkeby er genopfinder af den oldgræske samtaleform protreptikken, hvis ideal er den symmetriske samtale med det formål at vende den anden mod sig selv for at finde ind til sine grundholdninger og sande værdier.Dette er den første monografi, Ole Fogh Kirkeby personligt skriver om protreptik i en samlet fremstilling. Selvom han i mange af sine tidligere bøger og i bøger af andre forfattere har skrevet om protreptik i separate afsnit, er der meget nyt i denne bog.I hans version af protreptikken er grundlaget eksistentialistisk fænomenologi. Men dens mål er intensitet i samtalen. I udgangspunktet er protreptikeren mesteren, fordi han har ordet i sin magt, men denne overlegenhed kan reduceres i løbet af samtalen, fordi den anden er autoriteten i forhold til sit eget liv. Protreptikeren må langsomt skabe symmetrien og ligevægten i samtalens forløb ved lidt efter lidt at overlade sin styring til den anden.I bogen beskriver Ole Fogh Kirkeby, hvad han faktisk gør, når han laver en protreptisk samtale. Han afslører på den ene side sine hemmeligheder men gør samtidig en dyd ud af ikke at ensrette protreptikken som metode. Han behandler desuden en række temaer, som han ikke tidligere har berørt så direkte, fx en række ”staldtips” til vordende protreptikere, der bl.a. indbefatter en længe savnet beskrivelse af protreptikkens forhold til retorik og poetik samt til Aristoteles’ topik. Og han behandler helt nye temaer som især den protreptiske geometri, der er den strukturelle dynamik i hans måde at tænke billedligt på, samt hans neologisme thetikken, der omhandler protreptikkens aspekter af væren, altså protreptikkens fænomenologiske basis.Bogen er fra Ole Fogh Kirkebys side tænkt som præsentationen af en protreptisk lærebog for især øvede eller viderekomne protreptikere, men også for vordende protreptikere, der har tilstrækkeligt mod på at lære denne samtaleform og bidrage til at bistå andre med at tage sit liv op til revision ved at finde ind til sine sande værdier.

Filosoffer, biologer, religionshistorikere og teologer diskuterer intelligent design. Står der en ´intelligent designer´ bag livet på jorden? Er intelligent design videnskab? Skal børn undervises i intelligent design i folkeskolen som et videnskabeligt alternativ til Darwin? Er en accept af Darwins teori og moderne evolutionsbiologi ensbetydende med moralens forfald? Sådanne spørgsmål og flere til besvares og diskuteres i denne bog, som er en grundlæggende introduktion til debatten om intelligent design i dens mange facetter.