Bøger om Fæstegård

Meldrupgaard, der er fra slutningen af 1600-tallet er bygget som fæstegård til Stensballegård i Vær sogn. Forfatterens kones familie har boet på gården siden den blev bygget af Caroline Amalie, eneste datteren af landets ubetinget mægtige mand, Peder Griffenfeld, og begge ligger nu i den nærliggende Vær kirke. Den 330 år gamle gård emmer af historie, og forfatteren fortæller med udgangspunkt i den om facts, fortællinger og sagn, der knytter sig til omegnen. Der er nyt fra stenalderen i de sidste arkæologiske udgravninger i omegnens nye kvarterer, og der er noget om de store jernalderbebyggelser, der har præget omegnen. Gården og omgivelserne emmer af historie og finurlige historier. Der er også noget om slægtens historie og om landets sandsynligvis største private samling af egetræer.

En soldat vender hårdt såret hjem fra krigen i 1864. Han bliver omgående sat ud af sin fæstegård til fordel for ridefogedens søn, og familien må klare sig med de skillinger, han, efter at have svaret tiende, kan skrabe hjem med den lirekasse, han fik stillet til rådighed af sognet. Dette er fortællingen om hans grumme skæbne. Hans børn forlader naturligvis landsbyen. En søn rejser til København i tiden, hvor fagbevægelsen opbygges, og en datter ender på vestkysten, hvor hun indordner sig under indremissionsk påvirkning. Gennem seks fortællinger beskrives de og deres efterkommeres liv og levned indtil slutningen i 2019. Man gennemlever alt, lige fra uautoriserede hekseafbrændinger til plat og utroskab, men også mennesker, som egentlig bare ønskede et roligt liv. Bogen kan læses som en novellesuite eller som en slægtsroman i tiden 1857-2019. Uddrag af bogen Da han vendte tilbage, blev han naturligvis modtaget som helt, men kun to dage efter hjemkomsten kørte en gig med ridefogedens Svend på bukken op foran den lille fæstegård, og herremanden steg besværligt ned fra vognen. Sophus gik både spændt og undrende ud og bød velkommen, i den tro at herremanden kom for at lykønske ham med, at han havde overlevet, men blev dog slemt skuffet, da han kortfattet fik sin besked: ”Velkommen hjem, Sophus Clausen, nu er han jo ikke længere arbejdsfør, så nu da han jo ikke kan formodes at svare landgilde, må han fraflytte fæstegården. Skal vi sige, han er ude om en uge? Så kan Svend her komme ind som ny fæster.” Sophus greb herremanden i armen, efter denne igen var kravlet op i vognen. ”Jamen det kan vi da ikke! Så skal en vel også have sine spareskillinger tilbage.” ”Dine spareskillinger beholder jeg til delvis dækning af mine udgifter!” svarede herremanden kort og gav tegn til Svend, som piskede på hesten, og de kørte hurtigt bort. Om forfatteren Ole Mollerup Rytter er født 1945 i Lemvig. Han har arbejdet som murersvend i Aarhus, indtil han som pensionist endelig fik mulighed for at dyrke sin skrivetrang. Hans debuterede i 2015 med At blive født var min første fejl efterfulgt af Det forkvaklede liv i 2017.