Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Familie

Her finder du spændende bøger om Familie. Nedenfor er et flot udvalg af over 912 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 16%
    - En praktisk og personlig håndbog
    af Birgit Meister
    168,95 kr.

  • af Alexandre Nsoni
    158,95 kr.

    "Det nye digterhåb" -Information ”En vigtig bog”❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Paradoksalt og uretfærdigt nok opleves Nsonis bog (…) umiddelbart langt mere kunstnerisk tilfredsstillende end alle de foreløbig (hele) tre digtsamlinger, Gyldendal har udsendt i år. …sine steder er det så vellykket yahyask, at man får helt ondt af længsel efter den forbandet forsvundne digter…” - Lars Bukdahl, Weekendavisen“Sidder i stilhed og mærker hvordan denne fine og barske digtsamling forplanter sig hele vejen ned gennem kroppen - tak for en virkelig stærk læseoplevelse Alexandre Nsoni” - Sara Blædel, forfatter ”Jeg vil anbefale alle at læse Alexandre Nsonis lille mesterværk af en digtsamling. Den er både hjerteskærende, mørk og grufuld, samtidig med at den også lader en lille sprække lys med lidt håb slippe ind.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Sidses Bogreol ”Digtsamlingen er Alexandre Nsonis debut og sikke en debut! Digtsamlingen er dybt rørende, tragisk og hjerteknusende, og så er den velskrevet. Den griber med det samme fast i sin læser, og gør øjeblikkeligt et stort indtryk.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Maries Bogunivers ”Han er en lysende stjerne på den danske litteraturhimmel, og hans debut står som et mesterligt værk, der måler sig med de helt store.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Xenias Bogblog”Den er VIGTIG, TRAGISK, HUDLØST ÆRLIG, VANVITTIG SMUK og GENIAL” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Bogbanden “Bogen er meget anderledes, end det jeg normalt læser, og den rørte mig dybt. Det var en fantastisk læseoplevelse.” ⭐️⭐️⭐️⭐4/5 - Dinas Books “De er brutale, og det usagte mellem linjerne efterlader læseren fuldstændig blæst bagover af intensiteten.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Julies Bogblog “I AFRIKA FØDES DER IKKE DRENGE - KUN MÆND er fremragende læsning - intet mindre.” - Bog.dag.bog Beskrivelse:“I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd” er 25-årige Alexandre Nsonis første digtsamling. Det er en poetisk og mørk selvbiografi om flugten fra Den Anden Congokrig over Angola til Danmark. Det er historien om mødet med Danmark og danskerne, om at være anderledes og fremmed, og om en krig, der kaster lange skygger.Det er vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed, der ødelægger et lille barn, og som betyder, at Alexandre ikke selv kan holde på kærligheden, når den endelig viser sit sande ansigt. Selvdestruktionen, selvmordstankerne og sindssygen kvæler livet, indtil en pige forveksler et par liderlige sms’er med digte og introducerer forfatteren for poesien og muligheden for selv at gribe pennen. Med den som våben kæmper Alexandre Nsoni nu mod en fast plads i psykiatrien, og han smider samtidig en bombe ind i sin familie. Nsoni skåner ingen, hverken danskerne, pædagogerne, sine forældre eller sig selv, i denne rå, ærlige og vigtige fortælling om en ung flygtnings skæbne – en skæbne, der alt for tidligt gør ham til en ung veteran i sit eget liv.

  • af Jens Smærup Sørensen
    143,95 - 258,95 kr.

    "Evigt i tiden" foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme, Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790’erne, andelsbevægelsens og højskolernes storhedsperiode i 1800-tallet, og i vores tid hvor hovedpersonerne som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise som de måske allerede er medskyldige i. I romanens rammefortælling befinder de sig i en fremtid hvor de under alle omstændigheder må søge nyt liv. "Evigt i tiden" er en moderne historisk roman om et ægteskab. Om hvordan vi er blevet – og stadig bliver – dem vi er.

  • af Daniel Dalgaard
    138,95 - 190,95 kr.

    En familie på fire er på en længere ferie til De Kanariske Øer. Børnene er et og fem, to små halvkloner af deres forældre, som er midt i trediverne og ikke har sovet i et halvt år. Turen går over et all inclusive-hotel, dyreparker, golde velhaverområder og ender i en grotte hugget direkte ind i de vulkanske klipper. I det fremmede træder familiens dynamikker frem, udfolder sig og spejles i mødet med andre familier. For fortælleren bliver det en anledning til at reflektere over sin egen opvækst, og det som gjorde det vanskeligt for ham at blive den far, han gerne vil være. Om forfatteren:Daniel Dalgaard, f. 1987, er uddannet fra forfatterskolen og Århus Universitet. Han har udgivet digtsamlingerne "Vi er ikke konger" (2013) og "Spejlkamel" (2015). I 2021 udkom den anmelderroste roman "Sfinx".

  • Spar 21%
    af Stine Grønbæk Jensen & Sarah Smed
    184,95 - 275,95 kr.

    Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).

  • af Sally Rooney
    144,50 - 206,95 kr.

    Udover at de er brødre, har Peter og Ivan Koubek umiddelbart ikke meget tilfælles. Peter er i trediverne og advokat i Dublin – tilsyneladende succesfuld og kompetent. Men i kølvandet på farens død medicinerer han sig selv i søvn og kæmper med at håndtere sit forhold til to meget forskellige kvinder – hans livs kærlighed, Sylvia, og Naomi, en universitetsstuderende for hvem livet er én lang joke.Ivan er en toogtyveårig skakspiller. Han har altid set sig selv som socialt akavet, en ener, antitesen til den glatte storebror. Midt i sin sorgproces møder Ivan Margaret, en ældre kvinde, der selv har en turbulent fortid, og deres liv bliver hurtigt og intenst flettet sammen.For de to sørgende brødre og menneskene omkring dem opstår et nyt mellemspil – en periode med begær og fortvivlelse, men også en mulighed for at opdage, hvor meget et liv kan rumme uden at gå i stykker.Om forfatteren:Sally Rooney (f. 1991) har skrevet romanerne ”Samtaler med venner”, ”Normale mennesker” og ”Skønne verden, hvor er du”. Alle tre romaner er internationale bestsellere, og hendes bøger er oversat til mere end 40 sprog. Rooney bor og arbejder i County Mayo, hvor hun også er født.

  • af Thomas Korsgaard
    Stream i AppenFysisk bog

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

    Stream i AppenFysisk bog
  • - når dit barn har autisme
    af Michael Rothenborg & Jeanette Ringkøbing Rothenborg
    228,95 - 268,95 kr.

    Autisme er en livslang udviklingsforstyrrelse. At blive forældre til et barn med autisme ændrer livet for altid. I starten befinder man sig ofte i chok og krise – overvældet af spørgsmål og situationer, man ikke aner, hvordan man skal håndtere.”Vejen videre – når dit barn har autisme” er en håndsrækning til at få styr på tankerne og fornyede kræfter til at opbygge en hverdag, et familieliv og et liv sammen med sit barn.I et lettilgængeligt sprog får forældre og pårørende den nødvendige viden til at reflektere over de enorme udfordringer, de står over for, og til at træffe deres egne beslutninger på et solidt grundlag.Jeanette og Michael Rothenborg er selv forældre til tre drenge, hvoraf den ældste har autisme. Med dyb indsigt og empati formidler de konkrete erfaringer fra hverdagen med et barn med autisme plus den nyeste viden fra førende forskere og specialister på autismeområdet.- Hvad er autisme, hvordan fungerer hjernen hos et menneske med autisme og hvorfor har lige netop vores barn fået det?- Hvilke rettigheder har vi og hvordan får vi den hjælp der passer til vores barn og vores familie?- Hvordan samarbejder vi med fagfolk og hvordan møder de os?- Hvordan hjælper vi ham eller hende bedst og hvordan får vi familielivet til at fungere?- Hvordan undgår vi, at vores andre børn kommer i klemme?- Hvordan overlever vi som par og hvordan kan vi hjælpes ad med alle udfordringerne og problemerne?Bogen er også skrevet til inspiration for fagfolk, der arbejder med disse børn og deres familier. Her kan de få et unikt indblik i familiernes hverdag, udfordringer og ressourcer.

  • Spar 29%
    af Mathilde Walter Clark
    98,95 - 148,95 kr.

    Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst at hun skulle skrive. Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder. Men faren er endnu levende, og datteren har masser af vilje. De mødes på hans fødeegn i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder på verandaen i hver sin gyngestol og ser himlen sortne ... LONE STAR er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel. Mathilde Walter Clark (f. 1970) er kandidat i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. Hun debuterede i 2004 med romanen Thorsten Madsens Ego. Hun har siden udgivet to samlinger af fortællinger, Tingenes uorden (2005) og Grumme historier (2011), samt Don Juan-romanen Priapus (2010). Mathilde Walter Clark har modtaget Statens Kunstfonds treårige legat.

  • - Pynt op med perler
    af Anja Takacs
    98,95 kr.

    Byd julen velkommen i selskab med de søde julevenner og en masse smuk perlejulepynt. Bogen indeholder inspiration og mønstre til juledyr, samt julepynt til dekorationer eller ophæng. Saml familien og pynt dit hjem op til jul med søde hjemmelavede perlerier.

  • Spar 23%
    - Sådan kommer du ud i naturen med dine små børn
    af Julie Pio Kragelund
    177,95 kr.

    Der er et væld af gode grunde til at komme ud og blive mudret, beskidt, lugte af bål og makrel­ madder, fjerne burrer fra flyverdragter, lufte soveposer, fange flåter og tømme småsten i hobetal fra termojakkens dybe gab. Friluftsliv giver børn viden og indsigt om natur og lærer dem at passe på vores natur. De får rygsækken pakket med bedre selvværd, psykisk robusthed, balance, kropsbevidsthed, motorisk udvikling og ikke mindst jord under neglene og i munden som giver et sundere og stærkere immunforsvar. Og så giver det os mulighed for at træde ud af den daglige trummerum, alt det digitale og være til stede sammen i nuet.Det kræver en ekstra indsats at komme ud i naturen med små børn. Det ved du nok godt i forvejen, hvis du har små børn. Alting tager længere tid og er lidt mere besværligt. Men du kan sagtens dyrke friluftsliv og få skønne naturoplevelser, mens dine børn er under skolealderen. Det handler om at tilpasse forventninger og tempo til realistiske mål og vælge aktiviteter, som passer til dine børn. Og om at vide, at det allersværeste ofte er at komme ud over dørtærsklen. Når først I er ude, går det hele meget nemmere.Friluftsliv er alt det, der foregår udendørs - mikro såvel som makro. Åen 100 meter væk, bålet i haven, klatretræet hos naboen, hindbærkrattet på den anden side af vejen, skyerne, der suser hen over himlen, mens du ligger på græsset, eller bakken, du kælker ned ad med kriller i maven og susen for ørerne. Friluftsliv handler om at være udendørs og opleve naturen. Og familiefriluftsliv er at gøre det sammen.Denne bog er en guide til småbørnsforældre, der gerne vil dyrke familiefriluftsliv. Måske har du tænkt på det og taget tilløb flere gange, måske synes du det er svært og uoverskueligt med små rollinger, måske mangler du bare et lille kærligt skub og nogle konkrete råd. Måske har du allerede været ude med dine unger, men har lyst til inspiration og gode råd til at gøre det lidt lettere.Bogen giver dig konkrete råd og vejledninger til børneegnede aktiviteter og udflugter i Danmark, som eksempelvis vandring, orienteringsløb, cykling, overnatning i det fri, bål, fiskeri og kanopadling. Bogen guider dig også til, hvilke årstider og børnealdre der passer godt til aktiviteterne.Du får inspiration og råd til motivation af børn, førstehjælp, fællesskab og soloture, børn i forskellige aldre, lege og underholdning i det fri, madlavning, udstyr og turplanlægning. Alt, hvad du behøver for at komme ud over dørtrinnet med dine egne rollinger.Om forfatterenJulie Pio Kragelund arbejder til dagligt som dyrlæge og har dyrket friluftsliv siden barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand og familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017. Julies tilgang til friluftsliv er bogstavelig talt nede på jorden og i øjenhøjde med børnene. Det skal være hyggeligt at være ude sammen. Julie har skrevet artikler om friluftsliv for småbørn, og hun afholder foredrag, kurser og events, ture og mikroeventyr for familier med småbørn. Hun driver hjemmesiden www.friluftsrollinger.dk.

  • af Holly Farrell
    148,95 kr.

    Fra jord til bord: Lav dine egne planter helt fra bunden!Så dine frø og kerner gør det nemt at lave dine egne planter helt fra bunden. Det kræver kun nogle frø eller kerner, en lille smule udstyr og lidt plads – og du kan gøre det indendøre året rundt. Det er alletiders projekt for enhver, der har lyst til at begynde at dyrke i lille skala, og det er også en glimrende måde at lære børn noget om planter, og hvordan de gror.Lær fx om, hvordan du gør dine appelsinkerner, daddelsten og jordnødder til stueplanter og dyrker figen- og chiliplanter, så de giver frugt. Kom kernerne i jorden og oplev glæden ved at se, hvordan et lille skud udvikler sig til en plante.Derfor: Før du smider dine kerner i skraldespanden, så tænk på, at du kan få noget nyttigt ud af dem i stedet – det eneste, du har brug for, er en urtepotte og en vindueskarm. Det er sjovt at genbruge dit køkkenaffald – og bæredygtigt!Udgivet af Samvirke i samarbejde med Haveselskabet

  • Spar 22%
    af Kazu Kibuishi
    132,95 kr.

    To søskende på rejse gennem en fantastisk og farlig verden …Navin og Emily flytter ind i et mystisk, gammelt hus med deres mor. De opdager hurtigt, at huset er fuld af hemmeligheder. Da et monster bortfører moren gennem en magisk dør i kælderen, drager de to søskende af sted for at redde hende – og havner i en fantastisk verden befolket af onde elvere, hjælpsomme robotter, synske træer og talende dyr …- Første bog i stærk, eventyrlig og dramatisk illustreret serie.- Let at læse, men svær at lægge fra sig.- #1 New York Times-bestseller

  • Spar 10%
    af Eric Hill
    143,95 kr.

    Plet - Min store æske med små bøger er en charmerende samling børnebøger, skrevet af den berømte forfatter Eric Hill. Denne samling blev udgivet i 2016 og er siden blevet en favorit blandt både børn og voksne. Bøgerne falder ind under genren børnelitteratur, men Eric Hills evne til at skabe engagerende og mindeværdige historier gør dem til en fornøjelse for alle aldersgrupper. Udgivet af Carlsen, et forlag kendt for deres dedikation til at frembringe kvalitetsbørnebøger, er Plet - Min store æske med små bøger en fantastisk tilføjelse til ethvert hjemmebibliotek. Denne samling vil uden tvivl bringe glæde og underholdning til læsere i alle aldre.

  • af Michel Houellebecq
    188,95 - 398,95 kr.

    Kort før præsidentvalget i 2027 bliver en ildevarslende video af økonomiministeren Bruno Juge delt på nettet. En video, hvor han halshugges i en guillotine. Topembedsmand og Juges mest fortrolige, Paul Raison, involveres i det politiske spil op til valget. Hans ægteskab med Prudence er ved at falde fra hinanden, og da hans far, en tidligere efterretningsagent, rammes af en hjerneblødning, må han mod sin vilje tage tilbage til sit barndomshjem. Men hurtigt indtræffer en ny katastrofe, der indleder tilbagekomsten af et intimt, men dog skrøbeligt bånd til hans kone.Den franske provocateur Michel Houellebecq er tilbage med ny stor storroman om samfundets tragiske elendighed, der er både spiddende, satiriske glimt og nærmest håbefuld.

  • af John Boyne
    94,95 - 248,95 kr.

    Berlin, 1942: Da Bruno en dag kommer hjem fra skole, opdager han, at hans ting er ved at blive pakket ned. Hans far er blevet forfremmet, og familien må flytte til et nyt hus langt, langt væk, hvor der hverken er nogen at lege med eller noget at lave. Et højt hegn strækker sig så langt øjet rækker, og afskærmer ham inde fra de underlige mennesker i horisonten. Men Bruno møder alligevel en anden dreng, som lever et helt anderledes liv, og deres møde bliver til et venskab, der har frygtelige konsekvenser. Denne internationale bestseller har rørt millioner af læsere verden over, og er nu tilgængelig i en smuk luksusudgave med illustrationer af den anerkendte Oliver Jeffers. .

  • af Mette Glargaard & Charlotte Lindhardt
    188,95 - 268,95 kr.

    De lyver. De manipulerer.De stjæler din glæde og din tro på dig selv. De afskærer dig fra dine venner. De bryder dig ned, lige så langsomt, ord for ord, svigt for svigt.De får dig til at tro, at det er dig, der er galt på den, dig, der er bindegal – måske dig, der er narcissistisk.De ødelægger dit selvværd og din selvtillid.Narcissisterne.De tager dit liv.Tag det tilbage!Med denne bog i hånden får du indsigt og viden om narcissisterne – i familien,i parforholdet og på arbejdspladsen.Bogen gør dig i stand til at gennemskue deres spil og metoder, og du får øvelser ogredskaber til at håndtere deres adfærd.Bogen giver dig også indblik i konsekvenserne af at være tæt på en narcissist, og hvordan du kan håndtere eftervirkningerne.Når du kender konsekvenserne, bliver det nemmere at gøre noget ved dem – og finde tilbage til dig ude på den anden side.

  •  
    88,95 kr.

    Den store flapbog: Mit hus er en fængslende bog udgivet i 2011. Denne bog, der ikke har en specifik forfatter, er en fantastisk tilføjelse til enhver bogsamling. Bogen er fyldt med farverige illustrationer og interaktive elementer, der gør læsning sjovt og lærerigt. Den store flapbog: Mit hus er en bog, der passer til alle aldre og vil være en glæde at læse igen og igen. Denne bog er udgivet af det velrenommerede Forlaget Bolden, som er kendt for sit brede udvalg af børnebøger. Med sin interaktive tilgang og farverige illustrationer er Den store flapbog: Mit hus mere end bare en bog - det er en oplevelse. Så hvis du leder efter en bog, der kan underholde dit barn og samtidig være lærerig, så er Den store flapbog: Mit hus det perfekte valg.

  • af Claire Keegan
    114,95 - 123,95 kr.

    En lille, unavngiven pige vokser op i en fattig familie i 1980’ernes Irland. Hendes mor er gravid igen, og derfor sender forældrene pigen i pleje på ubestemt tid.På gården i det sydøstlige Irland vokser grøntsagerne i overflod, køerne giver rigeligt med mælk, og sommeren er varm og åben. Her oplever pigen for første gang, hvordan det føles at blive mødt med omsorg og forståelse – men da en familiehemmelighed afsløres for hende, mærker hun samtidig, hvor skrøbeligt det hele er.Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) er irsk forfatter. Hun har tidligere udgivet to novellesamlinger og vundet priser som The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize. Hendes noveller er oversat til 17 sprog. I november 2021 udkom Keegans kortroman "Den slags små ting" på dansk.

  • Spar 23%
    - Friluftsliv og eventyr året rundt
    af Mette Arleth
    158,95 - 177,95 kr.

    Denne bog handler om at tage på eventyr. Ikke den slags eventyr, hvor man sælger huset, sætter pensionen over styr og drager ud i den store verden og blot må håbe, at man kommer hjem med fingre og tæer i behold. Det her er eventyr, vi alle kan være med til, og de kan findes lige uden for vores hoveddør. Udgangspunktet er friluftsliv, men med et tvist. Friluftsliv er altid dejligt, men hvis man gør det lidt anderledes, end man plejer, kan det også blive eventyrligt. Er man ny i friluftslivet, vil det føles eventyrligt at tænde sit eget bål og lave mad på det. Er man erfaren vil den type aktivitet næ- sten være rutine, men også for den rutinerede kan en ny vinkel på friluftslivet give følelsen af eventyr. Budskabet er at opsøge det ukendte og gøre ting, man ikke plejer at gøre. Og måske vove sig ud i noget, der er nyt, eller hvor man ikke er helt sikker på, om det kan lade sig gøre. Netop det kan give den slags kilden i maven, som fortæller, at man er ude på eventyr. Bogens formål er at give læseren lyst til at tage på eventyr, og den er bygget op på en måde, så det gøres klart, at eventyret er tæt på og tilgængeligt året rundt. I bogen lanceres konceptet hverdagseventyr – hvordan man inden for rammerne af en almindelig hverdag kan finde eventyr lige uden for døren. Tiden fra fyraften indtil næste morgen kan udnyttes til et eventyr og en overnatning i det fri. På den måde kan de fleste finde tid til en eventyrlig oplevelse, selv med en meget pakket kalender, hvor der aldrig er en weekend fri. Samtidig giver udnyttelsen af dette tidsrum i sig selv en stærk følelse af, at man har sprængt rammen for det normale, og dermed er eventyret i gang. Forfatteren har gennem 6 år hver måned gennemført hverdagseventyr med overnatning i det fri, og det er med udgangspunkt i erfaringer og oplevelser fra disse mange ture, at bogen er skrevet. Til en start rammesættes ideen om eventyr i mikro-format, og der opstilles en eventyrindikator, der synliggør en række væsentlige elementer i et friluftseventyr. Dernæst præsenteres en række temaer for hverdagseventyr, der omfatter overnatning i det fri, vandreture, cykelture, kanosejlads, mad på bål, skattejagt, sankning af mad i naturen og meget mere. Hertil kommer kapitler, der fortæller om årstidernes muligheder, om udstyr og færdigheder, love og regler i naturen og også om, hvordan man håndterer angst og utryghed ved tanken om en nat i det fri. Endelig er der pakkelister, masser af tips og henvisning til yderligere inspiration. Om forfatteren Mette Arleth elsker kort i alle afskygninger, hvilket har ført til en uddannelse som landinspektør og en ph.d. i kartografi fra Aalborg Universitet. Hun bor i en landsby syd for Aalborg. Her har hun have med bier og blomster og et værksted fuldt af cykler, rulleski, rideudstyr og rygsække. Spejderbevægelsen har en stor plads i Mettes hjerte, og hun afholder selv kurser for spejdere om friluftsmadlavning og hjemmelavet friluftsudstyr. Hun er desuden udviklingskonsulent i Region Nordjylland, hvor hun arbejder for at gøre verden mere grøn, og hun er formand for det lokale Friluftsråd i Himmerland.

  • af Nino Haratischwili
    152,95 - 188,95 kr.

    Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning hærger borgerkrigen i Georgien. Den unge kvinde Nizahar brudt med sin familie og er flyttet til Berlin. Her møder hun for første gang sin tolv årige niece Brilka, der har rejst i Vesten og ikke vil tilbage til hjemlandet. Niza beslutter sig for at fortælle Brilka familiens historie, og dermed begynder en episk slægtskrønike, som strækker sig over et helt århundrede. "Det ottende liv" skildrer en række skæbner, der er viklet ind i verdenshistoriens store begivenheder. I tiden mellem Niza og hendes oldemor Stasia ligger både Stalins tyranni, Hitlers invasion og Den Kolde Krig. Familiens historie udfolder sig som et rystende og rørende fletværk af kærlighed, krig og tragedier. Her er forliste forhold, knuste drømme – og ikke mindst en hemmelig og djævelsk god chokoladeopskrift, som former familiens liv på overraskende vis.Om forfatteren:Nino Haratischwili er født Tbilisi i Georgien i 1983, bor i Tyskland og skriver på både georgisk og tysk. Hun er forfatter, dramatiker og teaterinstruktør. "Det ottende liv" lå længe på bestsellerlisterne og blev tildelt flere priser i Tyskland ved udgivelsen i 2014. Den engelske oversættelse blev også longlistet til International Booker Prize. Romanen er blevet en bestseller i Holland, Polen og Georgien, og er under udgivelse i en række lande.

  • af Ida Marie Hede
    198,95 kr.

    Ida Marie Hedes Bedårende består af fire dele og handler omfamilien og det samfund, der omgiver den. Det handler om familiensfortid og fremtid. Om fødsel, småbørnsidyl og hverdagsliv. Om intimitet, hengivelser og misforståelser. Om sorg, nostalgi, opbrud og død. Omoverlevelse, forfald og undergang.I første del møder vi B i familielivet med partneren Q og i symbiosen med datteren Æ. I anden del finder vi ud af, at de døde er animerede iBs hjerne. I tredje del dør en far. I fjerde del er det endelig fredag.Vi ryger med B og Q ned under stuegulvet og vandrer gennemunderverdenen.Bedårende er en vandring gennem et døderum, som også er etkærlighedsrum. Det er umuligt at sige, hvor døden begynder ellerslutter, hvor livet begynder eller slutter. Billederne af døden eranimerede og rumlige. Kærlighedsbillederne romantiske, slidte ogautoerotiske. Det handler egentlig ikke om et endeligt. Bakterier borsom familier i vores kroppe, akkurat som vi bor i vores familier i enstørre omverden, vi ikke kender til fulde, men som vi oplever gennembilleder og fortællinger. Man kan trænge igennem alle kroppe, og allekroppe trænger sig på. Man kan trænge igennem alle familier, og allefamilier trænger sig på. Både barnet, liget og den elskede er bedårende. Når det gælder dem, vi elsker, har vi ingen fornemmelse for afstande.Om Ida Marie Hedes trilogi, En, To, Tre (Seancer, 2009, Det kemiske bryllup, 2013, og Inferno, 2014, samlet udgivelse 2016) skrev Politikens anmelder Mikkel Krause Frantzen: I Ida Marie Hedes psykedeliske og vitalistiske forfatterskab er mennesker ikke andet end “bunker af jord, eksplosioner af gas, fantastiskelandskaber af ribben, råd, tarme og maddiker i royale lilla farver.”Med (gen) udgivelsen tegner der sig et billede af et utroligkonsistent og kompromisløst forfatterskab … I stedet for at henholde sig til plot og psykologisk dybde bevæger hun sig i krydsfeltet mellemlitteratur og kunst, mellem tekst og performance, mellem æstetik ogviden(skab). På engelsk taler man for tiden meget om art writing ogtheory-fiction, og det er til en vis grad også, hvad der er tale om her.Med Bedårende både fortsætter og bryder Ida Marie Hede sinundersøgelse af, hvad litteratur er og kan. Farens død giverfortællingen en anden alvor, ikke kun den del, hvor døden indtræffer –dødens skygge er over alt. Og fortællingen bliver mere netop fortælling, end hvad vi før har set.

  • - En familiehistorie om skam, skæbne og tilgivelse
    af Lise Munk Thygesen
    248,95 - 278,95 kr.

    Tove Ditlevsen skånede aldrig sig selv. Hele Danmark kunne læse om hendes selvmordsforsøg, narkomani og kaotiske familieliv. Toves familie, de ufrivillige biroller i hendes forfatterskab, har været tavse - indtil nu, hvor Lise Munk Thygesen, Toves barnebarn, fortæller sin historie.Lise var 12 år, da hendes berømte mormor tog sit liv. Gammel nok til at opfatte uroen i sin familie, men alt for ung til at forstå den. Da Lises mor døde, efterlod hun en mappe til sin nu voksne datter med titlen "Hemmeligheder". Det tog Lise årevis at finde modet til at åbne den. Da hun endelig gjorde det, kunne hun begynde at stykke alt det usagte sammen.Dette er en historie om syv generationers kvindeliv og alt det, der er gået i arv - misbrug, overgreb og svigt. En fortælling om tilgivelse og kærlighed, ikke mindst til den mor, Lise har savnet hele livet. Et opgør med den tavshed og skam, der har forhindret familiens kvinder i at frigøre sig.

  • Spar 17%
    af Kazu Kibuishi
    140,95 kr.

    Emily har overlevet de dramatiske prøver på akademiet hos Stenvogternes Råd. Men Max har stjålet moderstenen. Ved hjælp af den kan elverkongen lave nye amuletter og tiltvinge sig magten over resten af Alledia.Emily og hendes venner sætter alt ind på at forhindre det – men pludselig lyder stemmen i hendes egen amulet langt mere ildevarslende og dyster end før, og hun frygter, at den er ved at overtage kontrollen fuldstændig …

  • Spar 12%
    af Kazu Kibuishi
    148,95 kr.

    To søskende på rejse gennem en fantastisk og farlig verden …I et luftskib sætter Emily, Navin, deres mor og deres venner i modstandsbevægelsen kurs mod den mystiske by Cielis, som kun få tror eksisterer. Der håber de at få hjælp fra Vogternes Råds magtfulde stenvogtere. Kongeriget Alledias fremtid afhænger af, at missionen lykkes – men tiden er ved at løbe ud, og Emily er nødt til at finde Cielis, før den grusumme elverkonge finder hende …Tredje bog i stærk, eventyrlig og dramatisk illustreret serie. Let at læse, men svær at lægge fra sig. Serien er på i alt ni bøger, og der udkommer tre nye hvert år. #1 New York Times-bestseller

  • Spar 22%
    af Kazu Kibuishi
    132,95 kr.

    To søskende på rejse gennem en fantastisk og farlig verden …Den grusomme elverkonge har udstedt en dødsdom over de to søskende Emily og Navin. Heldigvis beslutter den gådefulde ræv Leon Rødskæg sig for at hjælpe dem. Sammen udforsker de den mystiske amulets skjulte kræfter – og dem bliver der brug for: Det viser sig nemlig, at kun en frugt fra det sjældne Gadoba-træ kan redde Emily og Navins mors liv …- Anden bog i stærk, eventyrlig og dramatisk illustreret serie.- Let at læse, men svær at lægge fra sig.- #1 New York Times-bestseller

  • - En søgen efter eventyr
    af Emil Midé Erichsen
    208,95 - 278,95 kr.

    AT VENDE SIG MOD HAVET er en bog der hylder fællesskabet, eventyret og familielivet, men også et opråb om, at man skal huske at stoppe op, kalibrere kompasset, og stille sig selv spørgsmålet; Lever jeg det liv jeg drømmer om?For 10 år siden stævnede Emil og hans lillebror Theis ud på en tre år lang jordomsejling. En rejse der også blev til TV2-serien ”Kurs mod fjerne kyster”.AT VENDE SIG MOD HAVET er Emils personlige og ærlige historie om de 10 år der gik, fra den dag han som helt ung, uden kæreste og forpligtigelser, drog ud i verden, og til i dag, hvor han er blevet gift, har fået to børn - og stadig insisterer på at tage på eventyr.TV2-ekspeditionen ”Den Sidste Breddegrad”, over ø-gruppen Svalbard til polarisens kant, satte tankerne i gang. Det er nu blevet til denne bog, som ikke er en klassisk rejsefortælling eller selvbiografi, men en fortælling om at udleve eventyret og samtidig prøve at leve op til det ansvar, voksenlivet bringer. At være en god nærværende far, en sød og kærlig kæreste, navigere i arbejde og karriereræs og samtidig huske at drømme, kræver ifølge Emil selv, at man holder tungen lige i munden. Men også at man indimellem tør at give slip, og vende sig mod havet med alt den usikkerhed, uforudsigelighed og ikke mindst de oplevelser, som det ubrudte hav symboliserer for ham.

  • Spar 25%
    af Sara Stridsberg
    89,95 - 225,95 kr.

    I Kærlighedens Antarktis får den døde kvinde en stemme. Romanen handler om den unge narkoluder, Inni, og begynder med det bestialske mord på hende. I fortættede erindringsfragmenter fortæller Inni sin historie, der er fuld af smerte, men også rummer lysende momenter af kærlighed og ømhed. Hun fortæller om opvæksten med forældre, der lukkede sig om deres egen rus. Om tabet af sin højtelskede lillebror, der druknede i åen. Om det første skud heroin, der føltes som at blive voldtaget af en engel. Og om kærligheden til Shane og de to børn, Valle og Solveig, der blev anbragt i familiepleje. Kærlighedens Antarktis er en roman om udsathed, ensomhed og moderkærlighed, skrevet med stor ømhed for sine personer. "Fremragende anti-krimi." Politiken, 6 hjerter"Mesterlig. Uafrystelig." Berlingske, 6 stjerner "En lysende smuk, mytologisk og sprogligt syngende roman." Kr. Dagblad, 6 stjerner"Grufuld og smuk." Børsen, 5 stjerner"En uafrystelig roman, som viser, hvor forbløffende langt en forfatter kan gå, når idé, sprog og handling passer som fingrene i en håndsyet handske." Weekendavisen"Tragisk, tankevækkende og fuld af kærlighed." Information

  • Spar 24%
    af Johanne Mygind
    100,95 - 228,95 kr.

    Kærlighedens år er en roman om længsel, lyst og frihed. Det er en rå og rørende fortælling om mødre og døtre og om kampen for frigørelse gennem tre generationer.Nanna er nyskilt og lige flyttet ind i en lejlighed i Sydhavnen med sine tre børn. Som podcaster og dokumentarist lever Nanna af at fortælle historier, og i forsøget på at forstå sin egen historie beslutter hun at lave en udsendelse om sin mor. Elisabeth var frontfigur for 1970’ernes Rødstrømpebevægelse, smuk og feteret i sin storhedstid. Men Nanna er vokset op med en helt anden udgave af moren, der, efter et brud med både kvindekampen og Nannas far, forskansede sig hos sine forældre med sin lille datter.En skjult historie om kvinderne i familien træder frem. Den handler om Nannas mormor Rigmor, der drømmer om at blive læge, men bliver gravid, og om Elisabeth, der tror på feministisk forandring, men ikke tør stå ved sin forelskelse i en anden kvinde. Samtidig må Nanna, der prøver at få greb om sit nye liv, også stille spørgsmål til sig selv og sine idealer og valg. Hvad vil hun bruge sin frihed til?Johanne Mygind (f. 1976) debuterer med romanen Kærlighedens år. Hun har markeret sig som en af sin generations stærke feministiske stemmer og har arbejdet som journalist hos Weekendavisen, Information og P1.

  • Spar 17%
    af Kazu Kibuishi
    140,95 kr.

    Navin og hans kammerater fra pilotskolen rejser til den krigshærgede by Lucien, hvor de skal aktivere en gammel sender, der er afgørende for kampen mod Elverkongen. Imens tager Emily tilbage til Tomrummet sammen med Max, en af Elverkongens loyale tilhængere. Her lærer hun hans mørkeste hemmeligheder at kende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.