Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Et omfattende researcharbejde danner grundlaget for denne dokumentariske fremstilling af en families dramatiske oplevelser i et tidsmæssigt spænd fra første verdenskrig over mellemkrigstiden til anden verdenskrig – og tiden umiddelbart efter. I jagten på historien om, hvad der reelt skete med de involverede personer i bogen, får du en indsigt, der langt overgår, hvad man hidtil har haft viden om.Uddrag af bogenDe skød en jævn fart med fuld sejlføring på en østlig kurs over de meget svage rester af de dønninger, der havde plaget dem længere ude i Atlanterhavet. Astræa lå ret højt i vandet med den forholdsvis lette last, så den rullede ganske let i søen. Det var usædvanligt fint vejr for årstiden. Det var lige før tevagtens afslutning, at dagens andet “Merda!” undslap Alasso. Der var åbenbart en grund til at tage dette kraftudtryk i brug. – Os alemães estão chegando …! Alasso Silvos stemme råbte så højt, at ingen skulle være i tvivl. Når han blev ophidset, glemte han sit danske. – Tyskerne kommer. Om forfatteren Peter Grydehøj (f. 1952 på Ærø) debuterer med denne dramadokumentariske bog. Han er uddannet speciallæge i almen medicin og psykiatri og har siden år 2000 arbejdet som psykiater. Når han ikke er på job, spiller han golf, bridge og rejser på oplevelse i fremmede lande.
Salviana har aldrig passet ind nogen steder. Hendes hoved er dybt begravet i drømme om eventyr og magiske universer, men hendes hjerte er tynget ned af et mørkt og koldt uvejr. Hendes hverdag er ensom, kold og ubetydelig. Men en dag bliver hele hendes verden vendt på hovedet, og hun er pludselig fanget i et af sine mange eventyr. Salviana skal nu lære at kontrollere sine nyfundne kræfter, inden de udsletter hende selv og alt omkring hende. Hvad gør hun, når hun nu skal navigere i en helt ny verden, en verden langt mørkere og langt farligere end før? Måske er det en verden fyldt med nye muligheder og eventyr? Landet Derange gemmer på mange hemmeligheder, men måske gemmer det også på det, Salviana altid har manglet: en ny familie. Uddrag af bogen Pludselig væltede det frem med kæmpe edderkopper, de kom fra alle sider og bevægede sig tættere og tættere ind mod broderskabet. Men Salviana var helt rolig. Hun lod mørket fylde sig og flyde ud gennem sin krop. Den mørke tåge begyndte at omringe alle edderkopperne, og pludselig faldt de på stribe. Til sidste stod kun Elzir tilbage, han kiggede panisk rundt, før Salviana lod tågen overmande ham. Overraskelsen var tydelig i hans øjne, han var sikker på, at Salviana aldrig ville få kontrol over hendes Tenebris. Hun havde jo ikke vist noget fremskridt i hans træning, men nu stod hun pludselig der med mere kontrol end nogensinde før, og han havde aldrig set noget mere skræmmende. Om forfatterenKlara Snedker er en ung pige på 19 år, der altid har ladet sig opsluge af fantasygenren. Lige siden hun var barn, har det at læse fantasybøger været et frirum. Derfor kom det naturligt at skrive og skabe sin egen fantasyverden, hvilket nu har resulteret i hendes første bog.
'Cayennebarn' er en selvhjælpsbog til dig, der er forælder til et særligt sensitivt barn. For hvordan griber man det an, når dit hjertebarn reagerer på alt og virker tilat vakle meget usikkert allerede fra fødslen? 'Cayennebarn' tager dig med på en dannelsesrejse ind i det sansefølsomme liv med den ’spicy’ natur.’Cayennebarn’ er: -til de sanselige, de sensitive, de følsomme. -kærlig pleje og naturlige sprøjtemidler til barnets sansning. -et vækstperspektiv for modningen af de stærke sansefrø.
8 sensitive mænd fortæller, hvordan de opfatter deres sensitive sider og giver et personligt indblik i deres glæder og udfordringer som mænd og som fædre.Bogen favner mænd i alle aldre og byder på personlige beretninger og indsigter i, hvordan det er at være sensitiv mand.Gennem dybdegående samtaler, interviews og et spørgeskema bidrager 35 sensitive mænd med deres erfaringer med at være sensitive. Derudover forklarer en psykolog, en ekspert i stilhed, en parterapeut og en forfatter om deres syn på den sensitive mand i dagens Danmark. De berører mandens rolle, sorg, empati og muligheden for at bruge stilheden som redskab til refleksion.I bogen finder du også værktøjer og konkrete råd til at arbejde med og få det bedste ud af din sensitivitet i hverdagen.
Det skulle være drømmen, der gik i opfyldelse ...Det virkede som en god idé. At sælge alt, hvad vi ejer. Bare Mark og jeg, der bytter vores lillebitte rækkehus i London – og hjertesorgen over ikke at kunne stifte familie – ud med et kæmpestort slot midt i Frankrig. Det har altid været vores drøm. Og nu går den i opfyldelse.Da jeg drejer den rustne nøgle om og åbner den store, knirkende trædør til det faldefærdige eventyrslot, der officielt er vores nye hjem, tænker jeg: Hvad kan der dog gå galt?Mit franske er åbenbart ikke særlig godt – og jeg har alt for sent indset, at jeg virkelig burde have lært at tale flydende, før vi flyttede. For svaret på mit spørgsmål viser sig at være: 'le tout'. Med andre ord vil 'alt', der kan gå galt, gå galt.Vil vores ægteskab overleve dette eventyr? Vil vi med alt det forfaldne murværk?Mens den franske sol brænder over os, står én ting klart: Det bliver et yderst mindeværdigt år ...---"En rørende historie om at finde den styrke, man ikke vidste, man havde. Varm, sjov og helt igennem vidunderlig. Jeg elskede den." – Nicola Gill"Hvis du overvejer at købe et faldefærdigt slot i Frankrig, og du kan lide spændende, enormt lærbar fiktion, så er det her bogen for dig. Og hvis du ikke har nogen slotsplaner, så kan du stadig tage del i den adrenalinfyldte oplevelse, som den udspiller sig på hver side i Gillian Harveys nyeste roman!" – Sue Teddern"En hjertevarm fortælling om et par, der restaurerer et fransk slot, med masser af overraskelser undervejs og øjeblikke, hvor man griner højlydt – jeg var vild med den!" – Catherine Cooper"Drømmen om det franske slot virker til at være skrevet af en person, som virkelig forstår, hvad livet kan finde på at udsætte os for. Jeg synes, at Drømmen om det franske slot er en moden, intelligent og spændende fortælling, som er godt skrevet og overraskende rørende. Jeg kan varmt anbefale den." – Linda’s Book Bag"Jeg har læst alle Harveys romaner, der udspiller sig i Frankrig, og jeg tror, at den her er min favorit, fordi den ikke kun handler om ’den franske drøm’ ... Du kommer til at sluge den i en eller to omgange, så lav en kop varm kakao, eller hæld et glas vin op, og sæt dig godt til rette. En fantastisk læseoplevelse lige til lænestolen!" – eat. live. travel. write."Jeg blev ved med at bladre til næste side, så jeg kunne se Emma komme ud af sin skal og alle de (nye!!) planer gå op i en højere enhed, og jeg jublede af glæde, når tingene endelig så ud til at gå godt. Jeg var HELT VILD med historiens øvrige karakterer – de fik mig både til at grine og gispe og gav mig troen på næstekærlighed tilbage. Karaktererne, stedet, plottet og slutningen vil give dig en lykkeindsprøjtning, som vil få dig til at smile hele dagen!" – Reviews by Chloé
"Jeg står ude på badeværelset og ser mig selv i spejlet.Når jeg står her, er det okay.Det er først i morgen, det bliver mærkeligt."At skulle på telttur med sin fars nye kæreste og hans to børn ... det kan godt få én til at trække ærmerne helt ud over hænderne og begynde at udtænkte undskyldninger for at aflyse.Med De små ting i mit ansigt har Tomas Lagermand Lundme skrevet en stilfærdig og enkel historie om angst og mod. Grafisk sat med god luft for at sænke læsetempoet og give den tøvende læser mulighed for at smage på sproget og følge hovedpersonens tanker i et roligt tempo.
Veronica, Ronnie blandt venner, ejer et stort gammelt palæ med flere lejligheder i Rom. Hun lagde for mange år siden sin turbulente fortid bag sig og startede på en frisk i den smukkeste by i verden. Nu har hun gjort det til sin mission at hjælpe andre kvinder med at genopdage sig selv. Ronnie lejer en lejlighed ud i tre måneder ad gangen og giver sine gæster en række udfordringer, der vil hjælpe dem til at opdage og omfavne skønhed og glæde, genfinde sig selv og leve deres liv fuldt ud.Men Ronnies selvsikre ydre skjuler en stor hjertesorg og hemmeligheder, hun ikke har delt med nogen. Da Ronnie byder sin seneste gæst velkommen til Rom-lejligheden, dukker Ronnies datter Nadia uanmeldt op på hendes dørtrin – gravid og alene. Ronnie er desperat efter en chance for at rette op på deres dårlige forhold, så hun igen kan blive en del af Nadias liv og ikke mindst sit dyrebare barnebarns liv. Men for at rette op på det kuldsejlede forhold bliver hun nødt til at grave hemmeligheder frem fra sin fortid, der kan risikere at ødelægge alt ...
Selv magi har regler...I Asters familie må kun piger være hekse, mens drenge vokser op og bliver skiftere. Enhver, der vover at bryde med denne tradition, bliver forvist. Men Aster er alligevel fascineret af hekseri. Da en mystisk fare truer hans familie, ved Aster, at han kan hjælpe – men kun som heks. Det vil kræve alt hans mod at redde sin familie og finde ud af, hvem han er.
Lix: 4Let: 12Tvillingerne Jo og My vil have gang i deres storebror, Rex. ”Han er altid så sløv.” Men måske kan lidt slim sætte fut i ham?
Lix: 19Hendes ene øje klemmer sig sammen, mens det andet smiler lige ind i mit ansigt. Hun fucking blinker! Jeg bakker ud af slikbutikken med colaen i den ene hånd og en bøtte popcorn i den anden.Wauw, bare wauw. Holger, Karl og jeg vælter ned ad gangen til biografsalen og finder vores pladser. Jeg synker ned i sædet, helt flad.”Hvad så, fuckboy?” griner Holger.”Hun smilede også til mig,” siger Karl.Holger lægger sit sæde ned.”Right.”Thorbjørn er i frit fald. Han er forvirret over far og flytningen. Men så tager han med sine venner i biografen i Aalleren og møder Ada. Måske er hun svaret på det hele? Hvem ved?
Sarah har længe kæmpet med både kærligheden og sin plads i Kildesøe-familien.Som yngste datter af den rige, jyske rejsemogul Axel Kildesøe gør Sarah alt for at leve op til sin fars forventninger om at blive en del af familiefirmaet. Samtidig forsøger hun ihærdigt at komme sig over sin første, store kærlighed Oliver, der forsvandt sporløst og uden forklaring.Netop som Sarah skal tiltræde det ansvarsfulde job som salgschef, dør hendes elskede morfar, og hendes kærlighedsliv volder igen problemer. Fortvivlet flygter hun til København, hvor hun gemmer sig i sin morfars herskabslejlighed.Sarahs hemmelige ophold forstyrres dog snart af den unge, ambitiøse musiker Magnus, der uventet dukker op i hendes liv. Da fortiden samtidig indhenter hende, står hun pludselig over for svære valg. For dybe hemmeligheder afsløres og truer med at kaste mørke skygger over fremtiden ...Skyggerosen er en romantisk Tornerose-historie om at finde modet til at bryde fri, gribe livet og træde ud af fortidens skygger, når kærligheden dukker op. Skyggerosen er den selvstændige fortsættelse af Asketræet i Tre søstre-trilogien.
Lix: 4Let: 10Det er morgen. Tea kan se mor. Hun ser sur ud, så Tea må nok stå op. Mor suser rundt i huset. Hvorfor har hun så travlt? ”Gør dit og gør dat”. Men så får Tea nok!
I bogen Livets finurligheder - En hverdag i klummer præsenterer forfatter og klummeskribent Vibeke Henriksen et lille udvalg af de ugentlige klummer, hun gennem årerne har skrevet til Kolding Netavis. Fælles for klummerne er, at de alle har lidt en underfundig historie på hjerte, og teksterne rummer flere centrale temaer, men med lidt pudsig skævhed. Vibeke Henriksen formår med sin unikke stemme at tage læserne med på en rejse gennem de små, men betydningsfulde øjeblikke i det daglige liv. Hver klumme rummer en blanding af humor, eftertænksomhed og en skarp iagttagelsesevne, der gør det muligt for os at se verden fra en ny vinkel. Gennem hendes skriverier bliver hverdagens finurligheder ikke blot underholdende, men også en kilde til refleksion over de ting, vi ofte overser. I 'Livets finurligheder - En hverdag i klummer' inviteres vi til at grine, tænke og genkende os selv i de fantastiske historier, hun deler.
Farmor og farfar flytter sammen med Bastian og hans familie. Bastian er lidt betænkelig ved det. Men det er alligevel sjovt, at farmor og farfar bor sammen med familien, for så kan Bastian få rolevade (chokolade), lege skjul med farmor og farfar og vise, hvor sej han er til at hoppe på trampolinen.Farmor er også god til at synge med på sangene og kan spille med tre bolde. Og hjælpe med at samle dyr til insekthuset.Så selvom Bastian synes, han vil have sin egen familie i fred, bliver han efterhånden glad for, at farmor og farfar er flyttet ind.
En sommer fuld af kærlighed, overraskelser og erfaringer for livet.En knægt kommer ind i din boghandel og ... Gæt engang? Han er din søn. Den søn, du bortadopterede for 18 år siden. Ham, du aldrig har fortalt nogen om. Surprise!Og det er i den grad en overraskelse. Det er en stor overraskelse for Matthews adoptivmor, Monica, som troede, at hun havde et tæt forhold til sin næsten voksne søn. Men han følte åbenbart behov for at arrangere en sommerferie til Cape Cod, så han kunne møde sin biologiske mor ... uden at sige et ord til hverken hende eller sin far.Det er også en overraskelse – for at sige det mildt – for Harlow, den kvinde, der i al hemmelighed bortadopterede sit barn for så mange år siden. Hun har brugt årene siden da på at opbygge et stille liv. Hun driver en boghandel sammen med sin bedstefar, hænger ud med sine fire yngre søskende og er mere eller mindre lykkeligt single, selvom hun ikke kan lade være med at blive tiltrukket af Grady Byrne, hendes gamle gymnasieven. Han er flyttet tilbage til byen sammen med sin 4-årigedatter, uden en kone i billedet. Men hun har altid tænkt, at hendes liv skulle være børnefrit, så det komplicerer tingene.Da Matthew kommer ind i Harlows butik, besvimer hun. Monica går i panik. Og alle deres forestillinger – om hvad det virkelig vil sige at være forælder – eksploderer. Sommeren bliver fuld af endnu flere overraskelser, når formen på to familier redefineres ... og begge kvinder lærer, at der for dem ikke er nogen grænser for en mors kærlighed.---"Med et råt og ægte blik på moderskabet er En lille solstråle en smuk ode til kærlighed i alle dens mange former, til familie, tabt og genfundet." - Ashley Poston"Der er så meget dybde i denne historie og utroligt dragende og veludviklede og relaterbare karakterer, der gør det til den perfekte sommerlæsning!" - Chick Lit Central"En lille solstråle er en herlig historie fyldt med dialog og karakterer, som er skabt til at få læseren til at bryde ud i et smil eller et fnis." - Fresh Fiction"Higgins har evnen til at skabe flerdimensionelle, nuancerede og ofte fejlbehæftede karakterer, som vi læsere kan relatere til, uanset om vi har prøvet at være i deres sko eller ej." - The Romantic Dish"En opløftende historie om kærlighed og taknemmelighed – for ikke at nævne frustration, frygt og fiasko – i alle slags familier" - Kirkus Reviews
Lix: 4Let: 11Tvillingerne Jo og My har lånt en mobil. De vil lave en video. Men det er hemmeligt. For det er Rex' mobil. Og han ved det ikke ... endnu.
Freddy skal være gavenisse for et menneskebarn. Hver nat skal han, med hjælp fra en magisk halskæde fra Julemanden, trylle sig over til menneskebarnets hus og lægge en gave. Men en nat i menneskehuset falder han ned i en taske, og da han endelig kommer ud igen, er han et helt fremmed sted. Nu handler det om at finde en vej hjem inden jul. Undervejs møder han fjender, som vanskeliggør rejsen. Godt han også har gode venner, som husets lille mus. Mon Freddy når hjem til jul? Og hvad er det for en nøgle, som de finder hos den mærkelige nisse?
Hvad er yoga? Er det sundt at stå på hovedet?Kender du øvelsen "Nedadgående hund"?Og hvad betyder "Namasté"?Det og meget mere kan du læse om i denne bog.
Hvordan er det at starte i skole?Hvad lærer man i timerne - og hvornår har man fri?Og hvad skal man have med i skoletasken?Det og meget mere kan du læse om i denne bog.
Bogen ”At samle på duge” fortæller om de seneste 100 års samlinger af duge. I bogen beskrives 10 forskellige duge. Der er beskrivelser af forskellige duge, trends og tidens tendenser i det årti hvorpå dugen blev fremstillet eller anskaffet. Bogen har fokus på hverdagens dugesamlinger, og indeholder duge, som du helt sikkert kan genkende.Duge er noget vi alle sammen bruger hver dag. Det er noget vi kan associere os med, og derfor er bogen et vigtigt supplement i vores kultur- og designhistorie.
Den excentriske og manipulerende rigmand Simeon Lee inviterer hele sin familie hjem til jul, selvom mange af dem ikke har set hinanden i årevis. I blandt dem er der også et par stykker, som ingen i selskabet før har mødt, men ingen har nogen grund til at tvivle på hinandens identitet. Simeon har tjent sin formue i Afrikas diamantminer, og han har ikke skyet nogen midler for at opnå, hvad han vil have.Ved denne jul indhenter hans fortid ham imidlertid, og inden familien har nået at slå sig ned i stuen nedenunder, hører de et skrig fra Simeons værelse. Da de endelig får mast døren op, finder de den gamle gnier livløs på gulvet med halsen skåret over. Det er op til Hercule Poirot at løse mordgåden, og så snart han kradser i overfladen af den pæne familie, falder facaden sammen og afslører et væld af motiver til mord.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.Hercule Poirot er Agatha Christies belgiske privatdetektiv, der er lige så genial, som han er sær. De mindste detaljer kan føre til, at Poirot kan opklare en sag, som politiet er kørt fast i, og med sin mindre begavede partner, kaptajn Hastings, bliver han hyret til at opklare de mest fantastiske og bizarre mysterier.
Jacko Argyle dør i fængslet, mens han afsoner en dom for mordet på sin adoptivmor, Rachel Argyle. Jacko har hele tiden nægtet sig skyldig, og nu, to år efter hans død, dukker et vidne op og påstår, at han var sammen med Jacko, da mordet fandt sted. Resten af familien står nu over for to uhyggelige kendsgerninger: Jacko var uskyldig, og de sidste fire år har de boet sammen med en morder.Men hvem er den skyldige? De involverede personer vender sig nu mod hinanden, og mistanken falder på den ene efter den anden. "Uskyld på prøve" står som en af Agatha Christies mest dystre romaner, fordi den fokuserer på den psykologiske side af uskyld over for skyld.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.
1. oktober 2023 klokken 03.20 ringede Bjarkes telefon. Kim stod der i displayet. Kim er forfatterens ene storebror. Gennem telefonen fortalte han, at deres lillebror var død. Han havde hængt sig. Tiden efter dette blev den der klicheagtige tåge, men den blev også en rejse ind i sindet. Fire timer efter telefonopkaldet skrev forfatteren det første digt i denne samling. Det sidste blev skrevet 38 dage senere på den dag, hvor hans lillebror Mikkel ville være fyldt 34 år.Disse 30 digte er et blik ind i sindet på en pårørende til selvmord. Hvad sker der i tiden lige efter, man har mistet? Sorg er mange ting, og man reagerer forskelligt. Disse digte er Bjarke Kirkegaard Nielsens reaktion i tekstform. De er en udstrakt arm til dem, der lige nu går gennem det, som han gik gennem for et år siden. De er et minde til forfatteren selv og til alle dem, der kendte Mikkel. De er en gave til den bror, som Bjarke mistede alt for tidligt.
”Men hvis bunkeren ikke er en bunker, hvad er den så?””Et hjem. For bjergfolk. Den er bare forklædt.””Seriøst?” sprutter jeg. ”Altså de dér trolde?”Geo hiver i hættens snore. ”Vi kan da gå derind og kigge.”Efter en svær periode med sin nye, sammenbragte familie, flytning og skoleskift, møder Gry drengen Geo ved den forladte Bjergfolk Haves Planteskole. De to bliver venner og hjælpes ad med at passe planteskolen, men der sker noget mærkeligt derude i naturen. Da Grys bonussøster på mystisk vis forsvinder, finder Gry og Geo en særlig bog. Men kan viden om bjergfolk og ellefolk virkelig være vigtigt og hjælpe til med at få Grys bonussøster tilbage?Får Gry mon samlet sin familie? Og kan en skør, gammel mand på et plejehjem hjælpe? Findes der virkelig bjergfolk, skiftinge og ellefolk i naturen, eller er det blot gammel overtro?
EN MODERNE JULEKALENDERBOG I 24 KAPITLERJulen er ved at forsvinde, så Reva og Ragnhild må rejse ind i et magisk bjerg for at redde den. På deres uforglemmelige rejse møder de sagnfolk som ellekongen Gragán, skovheksen, trolde, nisser og andre mystiske væsner.JUL I DET MAGISKE BJERG er en fortryllende læseoplevelse for hele familien fyldt med spænding, humor og magi. Fortællingen er baseret på nordiske folkesagn.118 sider. 60 tegninger.FANTASTISK ILLUSTRERET AF IDA HAUERHOLT VIBORG
Kong Hans har sejlet jorden rundt og boet fire år i Colombia. Han har været restauratør, fiskeimportør og forretningsdrivende. Nu er han pensionist uden pensionsopsparing. Han bor i sit eget lille kongerige og forsøger at nyde sit otium. Men Kong Hans kan ikke lade være med at opsøge nye eventyr, starte nye forretninger og plage sin nye københavnske nabo. En dag ringer hans storesøster med en chokerende nyhed, og Kong Hans beslutter sig for at genoptage kontakten til sine søskende. Kong Hans er en lille roman om en mand med kolossal livsappetit. Det er en historie om jalousi mellem søskende og fortællingen om en mand, der ikke mærker hverdagens trummerum. Kong Hans er tredje del af romanføljetonen Fantaster og tyranner. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Hans Frederik Munch (f. Cape Town 1983), har tidligere udgivet bøgerne Under Kondoren (2009), Pupiller udvider sig i mørke (2019) og Mutti (2022) Kullemunken (2023). I 2005/2006 krydsede han Atlanterhavet og rejste efterfølgende med sin far i Colombia.
Året er 1983. Line er fra Vestegnen, men hjemmet er fyldt med alkohol og uro, så den unge teenager forsøger at navigere rundt i det københavnske punkmiljø. Grænsen mellem venskaber og ligegyldighed er papirtynd, og Line bliver derfor kastet ud i situationer, som hun hverken besidder evnerne eller modenheden til at kunne bearbejde.Harakiri er en bog om ungdommens udfordringer i Poul Schlüters grå og triste 1980ere. Det er samtidig en bog om rodløshed, subkulturer og en verden, der fire årtier senere virker uvirkelig.
Lix: 20Der findes 19 forskellige smil. Hvert smil er et mix af mund, øjne og øjenbryn. Dexter ser nøje på Stefan. Hans smil er et nummer seks. Det falske smil. For det er kun munden, der smiler. Der er ingen øjenrynker. Hvad er det, han prøver at skjule?Dexter har en helt speciel evne. Han kan se, når folk lyver. Læse dem som en åben bog. Dexter har også en bedste ven, Jon. En aften opfører Jons far Stefan sig sært, og næste morgen er han væk. De to venner prøver at opklare mysteriet om Jons forsvundne far, og her får de brug for Dexters evne. Men det er farligt at blande sig i politiets arbejde. Det opdager Dexter og Jon … lidt for sent.Den forsvundne far er første bog i serien om: Løgnedetektor Dexter
Kærlighedens år er en roman om længsel, lyst og frihed. Det er en rå og rørende fortælling om mødre og døtre og om kampen for frigørelse gennem tre generationer.Nanna er nyskilt og lige flyttet ind i en lejlighed i Sydhavnen med sine tre børn. Som podcaster og dokumentarist lever Nanna af at fortælle historier, og i forsøget på at forstå sin egen historie beslutter hun at lave en udsendelse om sin mor. Elisabeth var frontfigur for 1970’ernes Rødstrømpebevægelse, smuk og feteret i sin storhedstid. Men Nanna er vokset op med en helt anden udgave af moren, der, efter et brud med både kvindekampen og Nannas far, forskansede sig hos sine forældre med sin lille datter.En skjult historie om kvinderne i familien træder frem. Den handler om Nannas mormor Rigmor, der drømmer om at blive læge, men bliver gravid, og om Elisabeth, der tror på feministisk forandring, men ikke tør stå ved sin forelskelse i en anden kvinde. Samtidig må Nanna, der prøver at få greb om sit nye liv, også stille spørgsmål til sig selv og sine idealer og valg. Hvad vil hun bruge sin frihed til?Johanne Mygind (f. 1976) debuterer med romanen Kærlighedens år. Hun har markeret sig som en af sin generations stærke feministiske stemmer og har arbejdet som journalist hos Weekendavisen, Information og P1.
Lix: 12Let: 17Farmor er gammel. Men hun vil gerne stå på skøjter. Det har hun brug for hjælp til. Er der mon en engel, der kan hjælpe?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.