Bøger om Familiehistorie

Vi er tilbage i ejendommen på Kirkeveien 127 i Oslo, året er 1956. Den 40-årige Maj er træt af rollen som hjemmegående, enlig mor, og til Røde Kors-damernes forargelse gør hun sig forsigtigt fri af den kvinderolle, hun ellers har opfyldt til punkt og prikke. Hun finder et job og får igen en slags kærlighedsliv. Hendes søn, Jesper, får en kæreste, der åbner døren ind til et frigjort miljø, hvor man spiser vegetarisk og diskuterer politik, ligesom Jostein ved sit forretningstalent får adgang til en verden, der er større end Oslo Slagtehus. Byens spor 2 er en stort orkestreret historie om mennesker og deres drømme, om de konventioner, der nogle gange får ram på viljen og modet til at realisere sig selv. En skøn og underholdende roman skrevet med stor kærlighed til sine personer. "En af de mest dragende, intime og nære fortællinger, jeg har læst." Kristeligt Dagblad, 5 stjerner"Medrivende historier. Bind 2 indfrier de høje forventninger." Politiken, 5 hjerter"Eminent. (...) Byens spor er godt på vej ind i klassikernes liga." Weekendavisen"Læseren følger åndeløst med ind under huden på romanpersonerne, man hører hvad de hører, ser, hvad de ser." Information

I onde tider vælger kærligheden sine egne veje. Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af Bent Haller. Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith? Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat. Bent Haller er selv vokset op i området omkring Bangsbostrand. Han er opvokset i efterkrigstiden og kender derfor helt personligt til, hvordan krigsårene prægede lokalsamfundet og dets indbyggere. Når krigen slutter er samtidig et romanportræt af Bent Hallers mor. Bent Haller (f.1946) er forfatter til mere end 100 bøger både for voksne, børn og unge. Han har senest udgivet erindringsromanen Det man husker (2015) og Abelone på Bangsbo (2017), baseret på hans oldemors historie.

I fjerde og sidste bind af Lars Saabye Christensens populære romanserie, Byens spor, er vi nået til 1980’erne. Tiderne har ændret sig, og Oslo ligesådan. Jesper lever sammen med ungdomskæresten Trude, men forholdet går dårligt, og heller ikke jobbet som klaverlærer bringer ham nogen særlig glæde. Jespers ven, den driftige Jostein, har kørt reklamebureauet Dek-Rek i sænk ved sine vilde ideer. Flere af romanens personer befinder sig således et sted i livet, som kalder på forandring. Men hvilken og hvordan? En roman om nødvendigheden af at lægge tingene bag sig og gøre sig fri, ikke af fortiden, men af det, der gik skævt.

Først kom Sebastian, derefter kom Clara, derefter kom Matilda. Derefter kom tumulten, da en far lettede sit hjerte, og en andens gik i stå. Den nat blev der ikke blot født trillinger på hospitalet i Lund, men også hemmeligheder nok til en kvart livstid.Femogtyve år senere: En ung kvinde hænger sig i en dørkarm. En mor møder djævelen i en kolonihave i Lund. Sebastian rejser til ­London, Clara til Påskeøen og Matilda til Västerbotten. Derefter bliver alting pludselig meget kompliceret.Et system så storslået at det blænder er en stor og labyrintisk for­tælling. En familiehistorie, en parforholdshistorie, en samfunds­satire, filosofisk og videnskabelig, klog og ligetil, sjov og voldsom, sørgelig og opløftende. Amanda Svensson er for Et system så storslået at det blænder blevet tildelt både P.O. Enquist-prisen og Svenska Dagbladets Litteraturpris: “For en bred, vidt forgrenet og lærd historie, som til trods for tunge temaer som klimaforandringer, neurologi og komplicerede familieforhold, løber frit over siderne og ikke sjældent får læseren til at trække på smilebåndet. SvDs Litteraturpris 2019 går til en opfindsom stilist, der har skrevet sin mest ambitiøse roman til dato.”- Juryen bag Svenska Dagbladets litteraturpris

Mellem de sædvanlige nytårshilsner dukker der i januar 2003 et mystisk postkort op i postkassen hjemme hos Anne Berests familie. Der er ingen hilsen eller afsender  den, der har sendt kortet, ønsker tydeligvis at være anonym. Motivet på forsiden er det gamle operahus i Paris, Garnier-operaen, på bagsiden står der blot fire navne: Ephraïm, Emma, Noémie, Jacques. Det er navnene på Annes mormors forældre og hendes bror og søster. Alle fire døde i Auschwitz i 1942. Seksten år senere beslutter Anne sig for at undersøge, hvem der i sin tid sendte det foruroligende postkort. Det sender hende hundrede år tilbage i familiehistorien til hendes jødiske oldeforældre, Ephraïm og Emma, der rejser fra Rusland over Palæstina og Letland og ender med at slå sig ned i Paris, inden krigen kommer og vender deres tilværelse på hovedet.Med hjælp fra blandt andet en privatdetektiv og en håndskriftsekspert forsøger Anne at dykke ned i historien og få svar på spørgsmålene: Hvem har sendt postkortet  og ikke mindst, hvorfor har vedkommende sendt det? Og hvordan kan det være, at hendes mormor, Myriam, som den eneste i familien overlevede krigen?Anne Berest (f. 1979) er forfatter til flere anmelderroste romaner og skuespil. Postkortet (La carte postale) er hendes store gennembrud i hjemlandet Frankrig med over 100.000 solgte eksemplarer. Romanen har været shortlistet til adskillige store franske romanpriser i 2021 og har modtoget Prix Renaudot des Lycéens 2021. I 2022 blev Anne Berest den første modtager af den amerikanske version af Goncourt-prisen.

Forfatteren til 'Skriv din livsfortælling' vil gøre dig opmærksom på, hvor vigtigt det er, at du får skrevet din livsfortælling ned i tide. Den mundtligt overleverede historie overlever kun så længe, der er nogen til at fortælle den videre. Når den først er skrevet ned, kan den leve for altid, og kommende generationer i familie og slægt kan have glæde af den og lære af den. Forfatterens råd til dig er derfor: Skynd dig at komme i gang med at skrive din livsfortælling ned! Og hvis du har et ældre familiemedlem, hvis historie, du gerne vil bevare, så tag kontakt! Vent ikke, til det er for sent. I bogen får du praktiske handleanvisninger til, hvordan du skriver din livsfortælling, også selv om du måske synes, det er en stor opgave at komme i gang med. Du får derfor råd til at skrive i overskuelige dele, du får spørgeguides og en skriveproces i 9 trin, du kan følge. Du vil derudover få forslag til, hvordan du kan få hjælp til at skrive din historie af for eksempel et familiemedlem, så det bliver et fælles projekt, hvis du har lyst til det. Det er forfatterens håb, at du kan bruge denne bog til at skrive din egen fortælling som en gave til din familie; en gave som har lang rækkevidde ned gennem generationer i din slægt.

En fortælling om at være mor, kvinde og en del af en større familiehistorie med både de lyse og mørke sider. Det handler om stærke kvinder, der bærer sig selv og en hel familie; om kvinder, der kører safari-rally og tager chancer, men også om kvinder, der må følge nogle normer, der ikke altid tilgodeser dem selv. På en rejse til sit hjemland Uganda udforsker Carolyne kvindernes historier i sin familie. Historier, som trækker røde tråde frem til hendes eget liv, og som hun giver videre til sine egne børn og børnebørn. For hvad er det, vores mødre betyder for os? Og hvad er det for en historie, de giver os med på vejen?

Stor, eventyrlig roman om to brødre, deres tætte forhold til hinanden og den vilde natur med Første Verdenskrig lurende i horisonten.I 1985 går Filip i 3. g, men først og fremmest er han lidenskabeligt optaget af at tegne. Han bor med sine forældre og sin bedstefar Arnstein i et hus i Oslo. På den anden side af hækken bor onkel Truls, Arnsteins lillebror. De to brødre har ikke talt sammen i en menneskealder. Ingen ved hvorfor. Men en dag tager Filips bedstefar hul på historien om sin barndom, og Filip bliver stadig mere fascineret. Der var rygter om en forestående krig, og Kejseren, som Arnstein og Truls kaldte deres far, ville hærde sine sønner og sendte dem derfor ud i Nordmarka om sommeren. Drengene oplever sult og kulde, de fisker, jager og fanger fugle, og de to små ”fyrster af Finntjern” finder lykken under åben himmel. Samtidig går deres udviklingshæmmede bror alene rundt derhjemme til Kejserens bekymring, og han træffer en beslutning, der bliver skæbnesvanger for alle. "Fyrsterne af Finntjern" er en uafbrudt underholdende roman, hvor forfatterens egen familiehistorie blandes med fiktive elementer og næsten magiske naturskildringer. Romanen handler om søskendekærlighed, om at blive til som kunstner, og om den rige og forunderlige natur, der nu er ved at forsvinde for os.

”Her, tag farveblyanterne, tegn et lille hus, en bæk et stykke neden for huset, en brønd, men ingen sol, for huset ligger nemlig i skyggen! Bagved ligger bjerget – som en oprejst sten. Foran huset står en rank kvinde, hun hænger vasketøj på en snor, snoren er dårligt spændt ud, bundet fast i to kirsebærtræer, det ene står til højre for verandaen i forhold til hoveddøren, det andet til venstre. Lige nu hænger kvinden et par sparkebukser og en lille trøje op med tøjklemmer, det vil sige at hun har børn.”I tiden omkring første verdenskrigs udbrud lever Josef og Maria sammen med deres børn i udkanten af en lille bjerglandsby i Østrig. Det er en fattig familie som står uden for samfundet og er afhængig af beskyttelse fra den toneangivende mand da Josef bliver indkaldt til hæren og må i krig. Smukke Maria bliver tilbage med børnene, og da Josef omsider kommer tilbage, er de fire børn blevet til fem. Til trods for at han i løbet af krigen har været hjemme på orlov, nægter Josef at vedkende sig det femte barn, en pige. Han veksler aldrig et ord med hende. Bogen er meget indlevende og glimtvis fortalt med (mindst) tre tidsniveauer: Familiehistorien fra ca. 1914, Monika Helfers barndom og ungdom og et nutidsplan hvor hun viser hvordan hun rekonstruerer historien. Hendes datter Paula, som døde i en ulykke i 2003, spiller en rolle. Det er som om hun fortæller historien til Paula. Derudover er romanen meget visuelt fortalt, bl.a. ved hjælp af sammenligninger med Pieter Brueghels malerier hvor Helfer ser en stor samtidighed (alting sker samtidigt, ligesom i erindringen). Dette element af kunst og spørgsmålet om hvordan man ”tegner” et familieportræt, er allerede indeholdt i den første sætning (se foroven).

Om Ginette KolinkaHvordan er det at være 19 år og ikke forstå krigens grusomheder, før du står midt i dem?Ginette er 19 år, da hun ser sin far og lillebror for sidste gang. Selv står hun uden at vide det foran sit livs mareridt i en af nazisternes mange udryddelseslejre. Men hun overlever og kan som en af de sidste fortælle om rædslerne.”Jeg ved ikke, om I vil huske min historie, men det håber jeg. Nu er det op til jer at sørge for, at den består, så den slags aldrig sker igen. Og hvis I kun skal tage én ting med herfra, så er det, at man ikke skal hade hinanden. Det her er, hvad had fører til.” – Ginette Kolinka

“Krigen er et helvede, der aldrig får ende.”Krigsspil, gamle postkort og en togtur til Somme. I et familieorkester overdøver musikken tavsheden, men år for år vokser uroen. Hvad skete der med farfar under 1. verdenskrig?Min farfars krig er en personlig fortælling, hvor Anne Mette Kærulf Lorentzen gennem hypnoterapi genbesøger sin barndom for at undersøge krigstraumernes overlevelse gennem generationer – og den evige frygt for gentagelse.

Ihukom os til livet er en Nordisk Råds Litteraturpris-vindende dokumentarroman, skrevet og tegnet af svenske Joanna Rubin Dranger.Dranger undersøger, hvad der skete med de medlemmer af hendes jødiske familie, der "forsvandt" under Anden Verdenskrig. Bogen bringer læseren på tværs af tre kontinenter og gennem tid og rum, og den gennemlyser det traume, det er for en familie at miste og at fortrænge. Ihukom os til livet viser den smerte, det er at blive fremmedgjort og afskåret fra sin egen historie.

Da Emilie og hendes familie rejser til det fjerne Samoa for at udforske en mystisk familiehistorie, tager hendes liv en uventet drejning. I Samoa møder hun sin nye, frygtløse kusine, og de to bliver hurtigt uadskillelige. Da de snubler over en ældgammel æske, sætter de gang i en farlig skattejagt. Den har magten til at forvandle Emilies kusine til en vaskeægte prinsesse og til at standse de mørke kræfter, der truer med at ændre øens skæbne.”Min kusine er prinsesse i Samoa” er en nervepirrende fortælling om mod, venskab og en eventyrlig skattejagt, der vil ændre alt.Emilie Langkilde begyndte på bogens første kapitel, da hun var 12 år. Hun kan nu kalde sig Danmarks yngste romanforfatter.

Det gamle kort er min fortælling om, hvordan mit fund af et gammelt, falmet, gult kort radikaltændrede mit liv på en måde, jeg aldrig ville have kunnet forestille mig.

Juno Cameron lever et stille, rutinepræget liv med sin mand og to store hjemmeboende børn. Hun er familielæge i Westenbury, i Yorkshire, hvor også to af hendes tre søstre bor med deres familier. Da lægepraksissen har brug for at udvide, bliver Juno nødt til at rykke fra sin konsultation og ind i et meget mindre lokale – uden vinduer! Det er irriterende, men hun tager sig ikke sammen til at gøre noget ved det. Hendes mand er taget til Boston, hvor han har fået en spændende stilling og indtil videre skal være i et år. Juno elsker, at hun har børnene og huset for sig selv, og da Scott Butler, den nye smukke lægevikar fra New Zealand, begynder i klinikken, kan hun ikke undgå at lægge lidt mere end almindeligt mærke til ham. Der er ikke nogen af de tre søstre, der har kontakt med deres lillesøster, Lexia Sutherland. Efter hun er blevet superpopstjerne og gift med en lige så berømt fodboldspiller, har de stort set ikke længere kontakt. Men nu viser det sig, at Lexia har tænkt sig at flytte tilbage fra London til Yorkshire sammen med sin mand og deres lille søn. De fire søstre reagerer meget forskelligt på gensynet, og ikke alle er begejstrede. De fire Sutherland-søstre har alle valgt meget forskellige liv, men en hemmelighed og en lidt småneurotisk opsætning af musicalen Jesus Christ Superstar kommer til at betyde, at søstrene må se på hinanden med nye øjne. Familiehemmeligheder er en varm, romantisk og hyggelig roman om at finde sig selv, om familiehemmeligheder, stærke kvinder og selvfølgelig om kærlighed. Den har et dejligt persongalleri, noget på hjerte, og i det hyggelige engelske landsbymiljø er der også plads til humor.Om forfatterenJulie Houston har skrevet otte romaner, og Familiehemmeligheder er den tredje, der er oversat til dansk. I 2021 vandt hun RNA’s pris Sapere Books Popular Romantic Fiction for romanen. I 2021 udkom Hjem til Holly Close Farm, og i 2020 udkom En landsbyaffære. De er begge blevet sammenlignet med Jo Jo Moyes. Houston bor i det smukke Yorkshire, hvor alle hendes romaner foregår i den opdigtede landsby Westenbury. Hun har blandt andet læst engelsk litteratur på universitetet og undervist i folkeskolen.

En slægtsbog om lærer Niels Hansen og han kone Ane (f. Pedersen) - om deres aner og efterkommere - fra 1695 til 2022.Niels Hansen var lærer på Holmegårds Glasværk og fra 1893- 1926 i Valløby ved Køge. Sammen fik de 8 børn, som alle blev døbt Holme Hansen.

Det kan ske, at man man må rejse ud i verden for at genfinde noget tabt inde i én selv. Det erkender de kvindelige hovedpersoner i Lisbeth Bendixens sanselige roman "Lyset over Carmague".Sarah er forsvundet fra sin plejefamilie i Jylland, og familiens feriebarn Lisa rejser til Provence for at finde hende. De er begge på en form for opklaringsarbejde. Lisa leder efter Sarah, og Sarah leder efter sine rødder. For hvor kommer det røde hår og de kunstneriske evner egentlig fra? På rejsen gennem de provencalske landskaber med duftende lavendellunde, strålende solsikker og smalle brolagte landsbygader føres Sarah efterhånden nærmere på sin mystiske arv, og måske har den noget med den verdensberømte maler Vincent van Gogh at gøre.Lisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. Siden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.

Charlie Maddisons karriere er kommet flyvende fra start, og hun elsker sit arbejde som ung succesrig arkitekt i London. Hun bor sammen med sin kæreste i en lille, men hyggelig lejlighed. Desværre viser det sig, at kæresten er utro i den helt store skala, og det opdager Charlie ved, at kærestens kone smider hende ud af lejligheden. Med ét har Charlie ikke noget sted at bo, og heller ikke noget arbejde, for den utro kæreste var også hendes chef. Hun må stikke halen mellem benene og flytte hjem til sine forældre i Yorkshire. Hjemme i Yorkshire plejer Charlie sin sårede stolthed og svælger i sorgen over at have mistet alt i London. For hvordan rejser man sig oven på sådan en oplevelse? Charlie får hjælp fra uventet kant, da hendes oldemor, Madge, forærer Charlie og hendes søster, Daisy, en bygning på Holly Close Farm. Madge sørger ovenikøbet for, at de kommer til at stå for renoveringen af hele ejendommen i deres egenskab af arkitekt og landskabsarkitekt. Men hvorfor er der ingen i familien, der nogensinde har hørt om Holly Close Farm? Langsomt løfter Madge sløret for, hvorfor den hemmelighed har været så vigtig for hende at bevare. Om forfatteren Julie Houston har skrevet otte romaner, og Hjem til Holly Close Farm er den anden, der er oversat til dansk. I 2020 udkom En landsbyaffære, der blandt andet blev sammenlignet med Jo Jo Moyes. Houston bor i det smukke Yorkshire, hvor alle hendes romaner foregår. Hun har blandt andet læst engelsk litteratur på universitetet og undervist i underskolen.