Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen til Barnebarnet (ISBN: 9788797249987) er en mindebog til dig, der gerne vil forevige minderne fra de første år sammen med dit barnebarn, fortælle om din egen barndom og genleve det sammen. Med tiden bliver ringbindet/scrapbogen et skattekammer af minder og oplevelser som du kan give videre til dit barnebarn.Med plads til mange personlige minder Barnebarnets bog er en perfekt bog/gave til de kommende bedsteforældre, og mange år senere er det en fantastisk kærlig gave til barnebarnet. De 80 sider med håndskrevne overskrifter og sætninger hjælper bedsteforælderen på vej med skrivningen, så alle de mange minder kan foreviges. Bogen kan både udfyldes af én eller flere bedsteforældre. Tilføj selv flere sider og minder Bogen er lavet som et ringbind (A4 størrelse) så der nemt kan sættes sider, tegninger, plastlommer (A4) og billeder ind i bogen. Der er plads til at udfylde mange minder med barnebarnet som f.eks.: første møde, navngivelsen/barnedåben, juleminder, fødselsdage og meget mere. Jeres barndomsminder gives videre Bogen indeholder også kapitlet: “Fortæl mig…”, hvor bedsteforælderen skal fortælle om sine barndomsminder og opvækst. Et andet kapitel i bogen er “Spørg mig…” hvor bedsteforælderen skal stille barnebarnet spørgsmål. Spørgsmålene er et uddrag fra WITHWHITE’s bog: Spørgebogen, der især er populær blandt bedsteforældre. I Barnebarnets bog bliver barndomserindringer fra både bedsteforælderens - og fra barnebarnets barndom, givet videre. Værd at vide: 80 sider i ringbind200 gram kvalitetspapirProduceret i Danmark Med plads til minder fra minimum 0-6 år Tilføj selv udklip, billeder, plastlommer (A4) og flere sider En fantastisk kærlig gave til barnebarnet Bogen kan både udfyldes af én eller flere bedsteforældre Fortæl nyheden til de kommende bedsteforældre TIP: Det er den perfekte bog/gave til de kommende bedsteforældre, og mange år senere er det en fantastisk kærlig gave til barnebarnet. Det kan fx. være perfekt at give bogen videre som barnebarnets konfirmationsgave.
Farmor og farfar flytter sammen med Bastian og hans familie. Bastian er lidt betænkelig ved det. Men det er alligevel sjovt, at farmor og farfar bor sammen med familien, for så kan Bastian få rolevade (chokolade), lege skjul med farmor og farfar og vise, hvor sej han er til at hoppe på trampolinen.Farmor er også god til at synge med på sangene og kan spille med tre bolde. Og hjælpe med at samle dyr til insekthuset.Så selvom Bastian synes, han vil have sin egen familie i fred, bliver han efterhånden glad for, at farmor og farfar er flyttet ind.
Da Corona lukkede landet ned i 2020, begyndte jeg at skrive små historier for børn og udgive dem i podcasten "Eventyrlige Frikvarter". Podcasten eksisterer stadig, og historierne er blevet hørt mere end 600.000 gange. Denne bog, der er den første i en planlagt serie, indeholder 10 udvalgte historier fra podcasten.Der er ingen billeder i bogen, da idéen hele tiden har været, at børnene selv skal danne deres egne billeder, mens de får historierne fortalt. Børn har den vildeste fantasi, og den skal de have lov at bruge.Rigtig god fornøjelse med historierne, og husk: hvis de er pædagogisk og/eller politisk korrekte, eller i værste fald har en lærerig morale, skyldes det udelukkende uopmærksomhed fra min side, for hvilket jeg på forhånd beklager.For det er jo bare for sjov!
Farfars uhyggelige eventyr ender heldigvis altid godt. Med hjælp fra mine gode venner på vejen, og de søde dyr i skoven, finder vi Christoffers mor, hjælper den ensomme, kære isbjørn hjem, lærer en stædig høne at flyve og finde lykke og meget, meget mere. Dyrene på Tryllekarrusellen, den kæmpe Rokkefuglemor, de sorte muldvarper og de uhyggelige gromere, lærer alle at hjælpe hinanden og forstå at venskab og forståelse gør hverdagen tryggere, sjovere og gladere. I skoven, i klasseværelset, på sportsbanen og sammen med fremmede.
48 anekdoter fra land og sø er Niels Simon Nielsens fjerde anekdotesamling på tryk, og her samler forfatteren de fortællinger op, som ikke kom med i første omgang i 50 anekdoter fra livet til søs og 40 anekdoter fra landet. Læseren inviteres først med en tur rundt på verdenshavene og i Grønlandsfarten for derefter at blive gelejdet videre til en stribe fortællinger fra landlivet – nu og bagud i tiden til dengang, farfar var knægt. Niels Simon Nielsen har den helt særlige evne, at han kan få øje på hverdagens sjove, pinlige, katastrofale og tankevækkende episoder, og når de først har været under hans kærlige behandling, så genopstår de som velskrevne fortællinger. Man er som altid i godt og behageligt selskab med Niels Simon Nielsen, mens man skiftevis fryder sig, græmmes, griner eller gribes af eftertænksomhed, når han med sikker hånd tager os med på langfart. God tur.
Bedste og mig, vi giver ænderne brød sammen, og Bedste fortæller mig historier. Bedste er god til alting. Han er rigtig god til at vrøvle, og bagefter griner han. Og så griner jeg også. Men en dag vrøvler han bare – han griner ikke ... Hvad er der sket med Bedste?En smuk og hjertevarm billedbogsfortælling om drengen og hans bedstefar, som har et ganske særligt forhold med hinanden. Bogen, som er oversat fra færøsk, er fortalt i jeg-form af Dánial Hoydal og illustreret med Annika Øyrabøs fantastiske papirklip-illustrationer. Den er nomineret til både Nordisk Råds og Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2022.
Almas forældre har tit meget travlt, men heldigvis er Bedste der ... Bedste har altid tid til Alma.En fin fortælling om det bedste ved at have en Bedste - og om at miste en, man har kær, og at lære at leve med savnet.
Bestemmer hunden eller katten eller skildpadden for meget hjemme hos dig? Så skal du glæde dig til Bent Andersens myldrende og velskrevne fortælling.Bent Andersen skriver med humor og varme om dyrenes magtovertagelse i familien helt tilbage fra farfar og kælegrisen Maries tid. Først ankommer den ensomme guldfisk, som både får en sød kæreste og en højtidelig begravelse. Så følger de ydmygende opgør med den grænsepsykotiske rideskolepony Peter. Så angriber dræberkaninerne og kamphønen med kyllingerne, som ræven heldigvis spiste. Så flytter fem katte ind og præsenterer hver sin markante personlighed. Og en dejlig formiddag møder gårdhundehvalpen Alfred op og stiller krav om kærlighed og all inclusive.Du vil grine, så tårerne triller, når de selvforskyldte katastrofer indtræffer. Tårerne løber igen, når der siges farvel til et højt elsket familiemedlem. Og du er med på strejf i naturen, hvor ræve og gæs og andre vilde skabninger lever og dør på anderledes rå betingelser.
Nico er en frisk dreng, som bor lidt ude på landet med sin mor, far, lillesøster Tilde og lillebror Mik. Nico elsker at køre på ATV og crosser og han er så heldig, at han har begge dele. Nico elsker også at køre på farfars traktor, med farfar, men da han skal lære at køre den selv, ja så.Nå, det må man selv finde ud af ...
Lisas sommerferie hos farmor og farfar bliver rigtig spændende, da hun møder Tutte Brødkrumme og Kalle Humle. Tutte er som de fleste børn, bare meget mindre. Og Kalle er præcis ligesom en almindelig humlebi, bare større og rundere og med hat og pibe. Det mærkelige er, at det kun er Lisa, der kan se dem, men farfar ved, at hun ikke fantaserer. For hun er faktisk ikke sådan en, der lyver. Lisa ville ønske, at farfar også kunne se Tutte Brødkrumme og Kalle Humle – og det kan han måske? En vidunderlig sommer er første bind i serien om Tutte Brødkrumme og Kalle Humle, der handler om venskab, fantasi og om at tro på sig selv.Annika Billberg fik ideen til bøgerne om Tutte Brødkrumme og Kalle Humle fra sin farfar, der ganske vist aldrig selv læste bøger, men til gengæld var verdens bedste til at fortælle historier.
Lisa er begyndt i første klasse, og i efterårsferien tager hun alene på ferie hos farfar og farmor. Her møder hun sine små venner Tutte Brødkrumme og Kalle Humle, som hun lærte at kende i sommer. Tutte er så lille, at hun er mindre end en tændstik og bor i farfars skrivebordsskuffe. Kalle Humle er en stor rund humlebi, der ryger pibe og har hat på. Når de vil hjælpe til med alt muligt, for eksempel med at lave Lisas lektier, eller være med, når farfar bruger løvblæseren, går det ikke altid, som de havde tænkt sig, og venskabet bliver sat på prøve. Men Tutte og Kalle er vel stadig Lisas venner? Tutte Brødkrumme og Kalle Humle: En tosset efterårsferie er andet bind i serien. Annika debuterede som forfatter med En vidunderlig sommer, den første bog i serien. Hun fik idéen til bøgerne om Tutte Brødkrumme og Kalle Humle fra sin farfar, der ganske vist aldrig selv læste bøger, men til gengæld var verdens bedste til at fortælle historier.
En fødselsdag er særlig godDer får du mange pakkerOg den dag står du ikke opMen vågner når de snakkerFor far og mor gør bakken klarDe kommer ind og syngerEt højt hurra det skal du ha’Så hele huset gyngerEn fødselsdag er én af de mange dage i et barns liv, man kan gå og huske på længe. Når hverdagens stress og jag kommer snigende, kan det være svært at finde tid til at nyde sådanne gode minder. Men hvad sker der, når du prioriterer hyggestunderne med dit barn højere end opvasken og surmuleriet?Med digte som Sankt Hans, Kærester og Halsbetændelse får du en tur tilbage til din egen barndom, med stort og småt, godt og dårligt.“Store Dage For Små Børn” garanterer dig og de små et smil på læben.Bogen henvender sig til børnehavebørn; deres voksne, forældre og bedsteforældre.
”Større bliver det ikke” ****** – Steffen Larsen, Politiken”Et stilfærdigt mesterværk” – Anita Brask Rasmussen, Information”Gribende, grum … En af de flottest illustrerede danske børnebøger til dato” ***** – Simon Staun, Fyens Stiftstidende”En alvorlig, fin historie om at sætte hinanden fri. Go’ tur, farfar!” Jannie Schjødt Kold, WeekendavisenEn ny tankevækkende fortælling fra Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss om had i familien, om kærlighed, hævn og tilgivelse.”Min far kan ikke lide sin far, det er derfor, jeg aldrig har mødt min farfar. Jeg har kun hørt om ham. Dårlige ting. I dag flytter farfar hjem til os. Han skal bo ude i hønsehuset.”
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.