Bøger om Filminstruktør

Dette er 2. del af historien om filmmanden Lau Lauritzen juniors utrolige karriere i dansk film, der strakte sig fra 1929 til 1969. Det er samtidig historien om det filmselskab, som han var med til at skabe - ASA Film. Et væsentligt - men overset - kapitel i den danske filmhistorie.2. del tager sin begyndelse lige efter Danmarks befrielse i 1945, hvor Lau Lauritzen ud over sit virke som filminstruktør, skuespiller og kunstnerisk leder af ASA, også sætter sig i direktørstolen og gradvist får mere at gøre med den økonomiske side af filmproduktionen. Slutningen af 1940'erne var en omskiftelig og økonomisk usikker tid for ASA Film, men i 1950'erne går selskabet en lys tid i møde. Sammen med Henning Karmark producerer ASA en lang række af de populære Morten Korch-film og de mindst lige så folkekære Far til fire-film. Sideløbende lykkes det ASA at holde den kunstneriske fane højt og vinde Bodilprisen for årets bedste danske film i 1948 - "Støt står den danske sømand", 1950 - "Café Paradis", 1951 - "Det sande ansigt", 1953 - "Farlig ungdom" og 1957 - "Bundfald". Det var gode år for ASA, men faren lurede ude i horisonten i form af tv-mediets udbredelse og den medfølgende drastiske nedgang i biografbesøgene.Lau Lauritzen blev fra 1950 også direktør for den store københavnske premierebiograf Kinopalæet. En biograf som han i bogstaveligste forstand byggede op fra en ruin til en blomstrende forretning. Han regnede med at biografen skulle være kronen på hans værk og sikre hans alderdom, men så gik der politik i sagen. ASA og Lau Lauritzen samarbejdede bl.a. med filmproducenterne Henning Karmark, Jens Dennow, Preben Philipsen og Aage Stentoft. Denne bog handler også om disse betydningsfulde bagmænd i dansk film. Hvordan de samarbejdede på kryds og tværs og på et tidspunkt overtog meget store dele af den danske filmbranche. Bogen indeholder desuden detaljerede gennemgange af film som sensationen "Vi vil ha' et barn", den satiriske "Vejrhanen", kriminalfilmen "Taxa K 1640 efterlyses", Nina og Frederik-filmen "Verdens rigeste pige", marinesoldater-kammeraterfilmen "Sømand i knibe", den romantiske komedie "Min kone fra Paris", den sidste problemfilm "Rikki og mændene" og Dirch Passer/Poul Reichhardt-serien om "Mig og min lillebror" m.m.fl. Bøgerne om Lau jun. er 60 års dansk filmhistorie set fra Lau Lauritzens synsvinkel. Denne 2. del dækker perioden fra 1945.

”Min far var der. Han var med på optagelsen. Og han overlevede.” Under slutningen af Anden Verdenskrig bliver den store stumfilmsinstruktør GW Pabst (1885-1967) sat til at lave en ny storfilm i Prag med frontsoldater og KZ-fanger som skuespillere. Mens kameraerne ruller, rykker fronten tættere og tættere på. Selv om hukommelsen efterhånden svigter, skal Pabsts gamle kameramand fortælle historien om ham i et TV-program årtier senere. Før krigen forsøgte Pabst først uden held at få succes under Californiens sol i Hollywood. Sammen med sin familie vendte han tilbage til det Europa, som han oprindeligt flygtede fra, hvor fascismen hersker og krigen står for døren. Her modtages han nu med åbne arme. Lysspil er en stor roman om de enorme menneskelige omkostninger krigen og fascismen havde for Europa. Et trekantsdrama med ulykkelig forelskelse, og en søn som omvendes til fuldtonet nazist. Pabst arbejdede videre efter krigen, men var slukket. Hans tanker kredsede kun om de syv ruller med filmen, som forsvandt i en rygsæk på togstationen i Wien under flugten. Daniel Kehlmann er Tysklands bedst sælgende forfatter siden Anden Verdenskrig. På dansk er bl.a. udkommet Opmåling af verden, F og senest Tyll. Daniel Kehlmann (1975) er født i München, og bor i Wien, Berlin og New York.

Der var næppe nogen, der havde forudset, at lærlingen Søren Kragh-Jacobsen skulle blive en af sin tids store, danske kulturpersonligheder. Han har imidlertid sat nye standarder for dansk børne- og ungdomsfjernsyn, og han er blevet en af sin generations vigtigste filmskabere. De fleste kender Søren Kragh-Jacobsens film og sange. Fra succeser som Vil du se min smukke navle og Gummitarzan til modne mesterværker som Drengene fra Sct. Petri og Mifunes sidste sang. Og uforglemmelige TV-produktioner som Omsen & Momsen. De fleste kan nynne med på ”Kender du det?” (den med Mona) fra debutpladen, men også andre af sangene fra hans tre albums står distancen i dag.Gennem efterhånden fem årtier har Søren Kragh-Jacobsen leveret lyd og billeder til den fortløbende hverdagsdanmarkshistorie. Her er bogen om hans liv og karriere.

I bogen fortæller filminstruktør Erik Balling om sin opvækst i den fynske by Nyborg, om sin ungdom i København og om ankomsten til Nordisk Film, der skulle vise sig at bane vejen for resten af Ballings professionelle karriere og være med til at give Danmark en af landets mest folkekære film- og tv-instruktører.Erik Balling (1924-2005) er en dansk film- og tv-instruktør, der ud over dette arbejde også beskæftigede sig med teater, som iscenesætter og som forfatter. Balling kom til Nordisk Film i 1946 og blev udnævnt som direktør samme sted i 1957. Erik Balling er i særdeleshed kendt for sit arbejde på de 13 Olsen banden-film (1968-1981) og tv-serierne "Huset på Christianshavn" (1970-1977) og "Matador" (1978-1981).

"Laterna Magica" er den betydningsfulde svenske filminstruktør Ingmar Bergmans personlige erindringer. Her holder filmkunstneren ubarmhjertigt dommedag over sig selv, mens han skåner sine nære - og forbinder sin filmiske mestren af iscenesættelse og forstillelse med personlig oprigtighed af til tider næsten kynisk karakter.Den svenske film- og teaterinstruktør Ingmar Bergman, (1918-2007), regnes for et af film- og scenekunstens helt store skabende talenter. Med mere end 50 film og 150 teateropsætninger var han en indflydelsesrig og særdeles beundret kulturpersonlighed i europæisk nutidskultur. Særligt kendetegnende for hans film er et stærkt personligt univers af sjæledybder, drømme og psykologiske kriser.Ingmar Bergman har, foruden Laterna Magica, skrevet beretningen om sine forældres kærlighedshistorie i Den gode vilje, der siden blev filmatiseret af Bille August i 1992. Romanen Personlige samtaler er en selvstændig fortsættelse og er filmatiseret af Liv Ullmann med Pernilla August i rollen som Anna."Det er ikke en erindringsbog for svage sjæle ... I mine øjne den største og voldsomst virkende selvbiografi, nogen film- og teaterkunstner har skrevet."- Jens Kistrup, Berlingske Tidende"Årets største, glædeligste litterære begivenhed. Den er simpelthen så god, at det er helt overvældende."- Johs. H. Christensen, Kristeligt Dagblad

Lagermedarbejder Kaj-Ole Nielsen lever et stille og forudsigeligt liv i Nordjylland med sin kone Kirsten. Ved et tilfælde krydses hans veje med den idéforladte filminstruktør Holger Bastian Norén, der fascineres af Kaj-Oles jævne tilværelse og ser et dramatisk nytænkende potentiale i at filmatisere kedsommeligheden. Holger får (ad omveje) Kaj-Ole overtalt til at spille hovedrollen i spillefilmen om sit eget liv. Det københavnske filmhold rykker til provinsen, og intet er længere, som det var engang. Hverken for Kaj-Ole, Holger eller de lokale, som frygter, at byens pludselige berømmelse får negativ indflydelse. Romanens humoristiske og empatiske skildring af det gennemsnitlige menneske rejser spørgsmålet, hvad den virkelige virkelighed egentlig er: det almindelige liv, som leves uden at hæve blikket og undres? Eller det liv, der insisterer på at begribe eksistensen gennem en kunstnerisk lup? Uddrag af bogen De kører jo rundt, polakkerne, i store kassevogne og sætter små tegn på folks postkasser, så andre polakker kan finde frem til de steder, hvor der er noget at komme efter. Det er et sindrigt system, som giver politiet grå hår i hovedet. Fandeme om han og Kirsten skal nyde noget af uanmeldte gæster. Kaj-Ole har for længst gjort det til en af sine daglige rutiner at gennemgå postkassen, foran, bagpå, nedenunder, og skrabe alt af, hvad der på den ene eller den anden måde kan være usynligt for en dansker, men et vink med en vognstang for en østeuropæer. Han ser på uret. Fire minutter over hel. Skal de ikke snart i gang, eller hvad? Om forfatteren Pernille Taagaard Dinesen (f. 1975) er uddannet cand.mag. i dramaturgi og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun har i mere end 10 år arbejdet som kurator på ARoS Aarhus Kunstmuseum. I 2017/2018 gik hun på Forlaget Gladiators Jyske Forfatterskole. Kaj-Ole Nielsens liv er hendes debutroman.

denne roman handler om noget så enkelt og sammensat som: nutidens højhastighedsfortravlede og mobiltelefonerende mennesker i det Herrens år 2022 den ærgerrige, snarrådige, empatiske og purunge filminstruktør Johannes Andersen sætter et forrygende – og alarmerende – fokus på den københavnske trafik sammen med sit filmhold bestående af: eskimoiske Augo, tjekkiske Raisa, islandske Valhildur og finske Juha læs romanen før din nabo, over- og underbo og trafikministeren

I øjesyn er et gensyn med nogle af Bonfils' mest centrale film. Hun ser dokumentarfilm som både en politisk og kunstnerisk praksis, der tager del i den offentlige debat, mens den tilbyder nuance og eftertanke. I bogen ser hun tilbage på sig selv og de svære spørgsmål, der altid vender tilbage, om billedets sandhedsværdi, anfægtelse og engagement og om de moderne medieformers indflydelse.Med til at sætte filmene i perspektiv til nutiden er dialoger med bl.a. psykolog Ida Koch, filmklipper Niels Pagh Andersen, billedkunstner Kerstin Bergendal, forfatter og politiker Pelle Dragsted og teoretisk biolog Claus Emmeche.