Bøger om Fjord

Ned til fjorden starter i et trøstesløst rækkehuskvarter i 1990’ernes Udkantsdanmark, hvor den 32-årige Kjeld er fanget i en livskrise. Efter mange år som passiv universitetsstuderende har han fået et arbejde, han ikke kan bestride, i en lille øde by nær fjorden. Han gemmer sig i sin lejlighed, mens han er på tre lange erindringsrejser tilbage til barndommens og ungdommens miljøer. I et bondesamfund i 1960’erne mærker Kjeld som barn brydningen mellem det gamle og det nye, og som teenager drages han mod alkohol, piger, knallerter og ungdomsoprørets musik. I et studiemiljø i startfirsernes Aarhus er den utilpassede Kjeld, i hvert fald på overfladen, i opposition til alt det etablerede, og punk og undergrundsmusik inspirerer ham i oprøret. Mens Kjeld er på disse erindringsrejser, sker der foruroligende ting lige udenfor, og til sidst flygter han i blinde – fra lejligheden og fortiden. Uddrag af bogen Der var morgensang hver morgen, frøken Kristensen spillede på et trædeorgel, og inspektøren sang for (...) I en engelsktime sagde HP, den eneste lærer der ikke skulle tiltales ved efternavn, at det var så kedeligt med alle de salmer der skulle kværnes igennem til morgensang. Det ville være bedre med den der Gasolin-sang med Inga og Katinka. Det var i øvrigt også spændende når HP røg en cerut i timen, om han så nåede at få asken slået af i skraldespanden, eller om den faldt af uden han opdagede det hvilket især skete når han blev optaget af at snakke om amerikanernes krigsforbrydelser i Vietnam eller Francos henrettelser ved langsom kvælning. ¨ Om forfatteren Ole Dalsgaard Pedersen (f. i 1959) er opvokset ved Limfjorden nord for Skive. Han har undervist i dansk og dramatik på Grindsted Gymnasium siden 1992. Ned til fjorden er hans debut som romanforfatter. Han har han tidligere fået udgivet novellen ’Ophør’ samt to skuespil på Dansk Teaterforlag.

Som en slags dansk Atlantis fortælles om en bebyggelse, som under dramatiske omstændigheder er forsvundet i havets dyb. Der er i dag intet spor efter et lille samfund bestående af 14 husstande, hvor en række familier i perioden fra ca. 1870 til ca. 1940 skabte et dagligliv i lyst og nød under særdeles nøjsomme betingelser.Mens overklassen, borgerskabet og kultureliten trivedes i de større byer, var der mennesker, der levede under ganske anderledes betingelser. Hvor den daglige overlevelse var det centrale spørgsmål. Bogen fortæller om en livsform langt fra myndigheder og eksperters kontrolområder i det yderste Vestjylland.Social ulighed er ikke et nyt fænomen. Også dengang var der strid om kønsrollerne. Nutidens voldsomme diskussioner om vores sundhedssystem, skole- og postvæsen bliver sat i relief.Selv om vi er nær samfundets bund, giver bogen en indsigt i, hvordan livet også under sådanne omstændigheder kan udfolde sig muntert og fornøjeligt.Nu er det hele væk. Hvordan gik det til, og kan vi lære noget af det, der skete?Svarene blæser i vinden, mens havet buldrer mod kysten.Om forfatterenAnders Bune er pensioneret lærer, autodidakt maler, amatørmusiker, foredragsholder, debattør og foreningsmand. Udgav i 2014 bogen Fjaltringhistorier.

Anden bog i Hallgrimur Helgasons sprudlende historiske romanserie om Island, der i starten af det 20. århundrede vrister sig fri af 1.000 års armod og ankommer til den moderne verden. I første bog - "Tres kilo solskin" - forlod vi vor helt Gestur begravet under en lavine. I "Tres kilo kæberaslere" har han fået gravet sig fri, er 18 år gammel og forsørger en familie på fem i hjembyen ved Segulfjord.I den seks uger lange sildesæson forvandler fjorden og byen sig til et veritabelt silde-Eldorado, hvor i tusindvis af fulde, norske sømænd vælter ind på de 30 ulovlige barer (det er under forbudstiden), danser på havnekajen til den lyse morgen, uddeler kæberaslere og horer i bakkedragene omkring den lille bygd, som får tilnavnet Islands Gomorra. Gestur øjner penge og en mulighed for at føre familien ud af stenalderen, op af tørvehytten og ind i et rigtigt træhus – enhver islændings drøm. Undervejs mister han sin dyd og forelsker sig. I 1919 er Gestur efter mange genvordigheder blevet 31 år gammel og familiefar. Men så rammes fjorden igen af en tragedie … Vinder af Den Islandske Litteraturpris.

Mellem Den Store Skov og fjorden ligger byen Koldnæsestad. Her bor koldnæserne. De har travlt med at samle brænde og mad, for det bliver snart vinter. Marcus Blånæse har været på rejse til Langnæsestad. Han lander på stranden i sin luftballon. Her møder han sin bror Magnus, som inviterer ham med hjem at spise. Efter aftensmaden underholder Marcus med at fortælle sine niecer om, hvad han har oplevet på sin rejse. Da det begynder at blive mørkt, tager han hjem. Marcus er på vej ned ad Rødnæsevej, da han hører en lyd inde fra skoven. Som om nogen går derinde. Han slår det hen. Han går videre og synes igen, at han kan høre noget. Straks åbner bedstefar Rødnæse sit vindue og skælder ham ud for at larme. Så var der måske alligevel noget derinde i skoven. Men hvad? Uddrag af bogen ”Gisp!” lød det omme fra den anden side af en busk. Magnus måtte se, hvad det var. Han dukkede sig for at komme under en kvist, der hang lavt. Han rettede sig op. Foran ham stod Bjørn Blånæse og Arn Rødnæse, som var de frosset fast til jorden. ”Hvad er der?” spurgte han. ”S-se,” stammede Bjørn, som var helt hvid i hovedet. Magnus gik forbi Bjørn og blev straks klar over, hvad der var galt. Der lå nogle sten i en cirkel. Inde i cirklen var alt græs og mos væk. Man kunne se den bare jord og nogle kviste, som var helt sorte. Nogen havde haft tændt bål. Om forfatteren Dorte Bakbo (f. 1977) er uddannet bachelor i erhvervssprog og bosiddende i Nørresundby. Historien om koldnæserne har været mange år undervejs. Hun har været i både skove og plantager for at se naturen fra koldnæsernes perspektiv. Dette er den første historie i en serie om de små væsner i skoven.

Kriminalkommissær Hildur Rúnarsdóttir leder det islandske politis enhed for forsvundne børn. I sin fritid surfer hun på Atlanterhavets kolde bølger for at bekæmpe sin angst og barndomstraumer, fra dengang hendes egne to søstre sporløst forsvandt.Efter en lavine i Vestfjordene finder man liget af en mand under sneen. Hans hals er skåret over. Hildur og den finske politielev Jakob sættes på sagen og indser snart, at mordet kun er det første i et virvar af forbrydelser. De maleriske fjorde gemmer på mørke hemmeligheder, der trækker tråde langt tilbage i tiden."Hildur" er første bind i en ny Nordic Noir krimiserie om makkerparret Hildur og Jakob. Om de historier, vi bærer på, og den fortid, der indhenter os.Om forfatteren: Finske Satu Rämö (f. 1980) flyttede til Island for over tyve år siden og har udgivet en række bestsellere og prisvindende non-fiktion bøger. "Hildur" er hendes debut som romanforfatter og er første bog i en krimitrilogi. Satu bor i Ísafjörður i Island med sin islandske mand og deres to børn.

Da kriminalkommissær Hildur Rúnarsdóttir var barn, forsvandt hendes søstre Rósa og Björk. Nu, 25 år senere, begynder mysteriet at blive opklaret, og traumerne fra Hildurs barndom vender tilbage. På et skispor i en afsidesliggende egn af Island finder man liget af en magtfuld lokalpolitiker. Han er blevet skudt, og Hildur og hendes makker, Jakob, sættes på sagen. De første, oplagte spor ender blindt, og Hildur må i stedet grave dybt i fortiden og i de dødes hemmeligheder for at finde morderen. Til sidst står kun et spørgsmål tilbage: Er alle hemmeligheder værd at opklare? Finske Satu Rämö (f. 1980) flyttede til Island for over tyve år siden, men har med krimiserien om islandske Hildur fået kæmpe succes i hjemlandet Finland med over 200.000 solgte eksemplarer. Rósa & Björk er andet bind i Hildur-trilogien, bind 3 udkommer på dansk i 2025.

Winther, en falleret revisor med røde tal på samtlige konti – såvel de økonomiske som de menneskelige – forsøger at komme til hægterne igen. Jobbet som vagtmand på campingpladsen kaster ikke noget særligt af sig, og Sommerland – en ældre, bindegal elitesoldat, som fungerer bedst på en blanding af lykkepiller og adrenalin – der ellers hjælper ham med jobbet, har sit at slås med efter at have laserudpeget et bombemål, som slet ikke brød sig om at blive peget på.Eneste virkelige lyspunkt i Winthers liv er Susanne, den lokale damebladsjournalist og indehaver af hundepensionen ude på øen i fjorden, men livet er heller ingen dans på roser for hende. Økonomien strammer, skriveblokeringerne står i kø, og oven i det dukker Inuk, en nevø til hendes eks, op efter at have nolet en iPad, som han nok burde have holdt snitterne fra. Velkommen tilbage herude vestpå – til døde svin i mosen, kødrand med bacon, polske narkogangstere, engelske lejesoldater, grønlandske shamaner, det danske hjemmeværn – og en efterårskølig campingkrimi.

Scharlotte Schnurrhaar wohnt in Katzenmünde. Hier hat sie ihr eigenes Café, wo sie die besten gerösteten Ratten der Stadt anbietet. Mit ihrem Fernglas hat sie ein Auge auf alles, was in der Stadt und auf dem Fjord geschieht. Scharlotte würde gerne so knurren können wie ihr Großvater, sodass sie Banditen vertreiben könnte, aber selbst mit täglicher Übung gelingt ihr das nicht und so singt sie stattdessen. Alle in Katzenmünde lieben, wenn Scharlotte auf der Terasse ihres Cafés steht und singt. In dieser Geschichte kommt Scharlotte zu einem Flugabenteuer mit ihrem Freund Leichtfußpeter. Es wird ein sehr erlebnisreicher und lehrreicher Tag für sie, weil ihr aufgeht, wie anderen zu helfen einen Katzentag versüßen kann. Om forfatteren Rita Bitsch ist ausgebildete Grundschullehrerin und lebt in Ringkøbing in Westjylland (Dänemark). 2005 erschienen ihre ersten Leselernbücher. Zuletzt erschien Dolken fra Dødmandsbjerg (Der Dolch des Sensenmanns). Die Idee zu Scharlotte Schnurrhaar aus Katzenminde (Dänisch: Katja Knurhår fra Katteminde) bekam sie durch ihre zahlreichen Besuche bei ihren Enkeln, die ganz in der Nähe der Katzengasse in Kerteminde (Fyn, Dänemark) wohnen.