Bøger om Flygtninge

"Det nye digterhåb" -Information ”En vigtig bog”❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Paradoksalt og uretfærdigt nok opleves Nsonis bog (…) umiddelbart langt mere kunstnerisk tilfredsstillende end alle de foreløbig (hele) tre digtsamlinger, Gyldendal har udsendt i år. …sine steder er det så vellykket yahyask, at man får helt ondt af længsel efter den forbandet forsvundne digter…” - Lars Bukdahl, Weekendavisen“Sidder i stilhed og mærker hvordan denne fine og barske digtsamling forplanter sig hele vejen ned gennem kroppen - tak for en virkelig stærk læseoplevelse Alexandre Nsoni” - Sara Blædel, forfatter ”Jeg vil anbefale alle at læse Alexandre Nsonis lille mesterværk af en digtsamling. Den er både hjerteskærende, mørk og grufuld, samtidig med at den også lader en lille sprække lys med lidt håb slippe ind.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Sidses Bogreol ”Digtsamlingen er Alexandre Nsonis debut og sikke en debut! Digtsamlingen er dybt rørende, tragisk og hjerteknusende, og så er den velskrevet. Den griber med det samme fast i sin læser, og gør øjeblikkeligt et stort indtryk.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Maries Bogunivers ”Han er en lysende stjerne på den danske litteraturhimmel, og hans debut står som et mesterligt værk, der måler sig med de helt store.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Xenias Bogblog”Den er VIGTIG, TRAGISK, HUDLØST ÆRLIG, VANVITTIG SMUK og GENIAL” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Bogbanden “Bogen er meget anderledes, end det jeg normalt læser, og den rørte mig dybt. Det var en fantastisk læseoplevelse.” ⭐️⭐️⭐️⭐4/5 - Dinas Books “De er brutale, og det usagte mellem linjerne efterlader læseren fuldstændig blæst bagover af intensiteten.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Julies Bogblog “I AFRIKA FØDES DER IKKE DRENGE - KUN MÆND er fremragende læsning - intet mindre.” - Bog.dag.bog Beskrivelse:“I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd” er 25-årige Alexandre Nsonis første digtsamling. Det er en poetisk og mørk selvbiografi om flugten fra Den Anden Congokrig over Angola til Danmark. Det er historien om mødet med Danmark og danskerne, om at være anderledes og fremmed, og om en krig, der kaster lange skygger.Det er vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed, der ødelægger et lille barn, og som betyder, at Alexandre ikke selv kan holde på kærligheden, når den endelig viser sit sande ansigt. Selvdestruktionen, selvmordstankerne og sindssygen kvæler livet, indtil en pige forveksler et par liderlige sms’er med digte og introducerer forfatteren for poesien og muligheden for selv at gribe pennen. Med den som våben kæmper Alexandre Nsoni nu mod en fast plads i psykiatrien, og han smider samtidig en bombe ind i sin familie. Nsoni skåner ingen, hverken danskerne, pædagogerne, sine forældre eller sig selv, i denne rå, ærlige og vigtige fortælling om en ung flygtnings skæbne – en skæbne, der alt for tidligt gør ham til en ung veteran i sit eget liv.

‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner. 

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. Anmeldelser "I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen "Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

Eden, skrevet af Auður Ava Ólafsdóttir, er en indtagende bog, der vil tage dig med på en uforglemmelig rejse. Denne bog, udgivet af Batzer & Co i 2023, er en hyldest til forfatterens evne til at skabe levende, tankevækkende historier, der udfordrer og underholder læseren. Eden er en dygtigt skrevet bog, der fanger essensen af genren og viser Ólafsdóttir's evne til at skabe en verden, der er både realistisk og fantasifuld. Udgivet i 2023, viser Eden Ólafsdóttir's utrolige evne til at skrive med en dybde og klarhed, der er sjælden i moderne litteratur. Batzer & Co er stolte af at kunne præsentere denne bemærkelsesværdige bog, der er sikker på at blive en klassiker i genren.

4. maj 1945. Tyskland kapitulerer, Danmark er atter frit. Og 1400 pludselig frie tyske krigsfanger strander på Langeland.Fire dage tidligere er de 1400 mænd – allierede soldater fra Belgien, Frankrig og Sovjetunionen – blevet gennet ombord på en flydedok på Rügen. De skal sejles fra deres fangelejre i det østlige Tyskland til Flensborg. Men undervejs angribes dokken af engelske Mosquito-jagerfly og flyder derefter rundt på må og få, indtil den om aftenen den 4. maj strander ved Påø Strand på Langelands østkyst.STRANDINGEN er den spændende historie om mødet mellem langelænderne og de nødstedte allierede soldater, der fra den ene dag til den anden blev en del af øboernes liv. Fortællingen er et unikt stykke danmarkshistorie fra de første måneder efter befrielsen, hvor Danmark skulle finde sine egne ben efter fem forbandede år og samtidig tage sig af krigsfanger og tyske flygtninge landet over.Historiker Peter Krogsted Nielsen fortæller både om den dramatiske færd på flydedokken, om oprettelsen af en flygtningelejr på den lokale skole, om det store lokale engagement for at hjælpe de tidligere krigsfanger på Langeland og ikke mindst om de venskaber, der opstod mellem strandede og langelændere.Bo Lidegaard har skrevet bogens forord.

En buschauffør med indvandrerbaggrund bliver skudt og dræbt af en betjent i en bybus i Aarhus tilsyneladende for at forhindre et terrorangreb, som det der på samme tid udspiller sig på Københavns Hovedbanegård. Anne Larsen, journalist hos TV2 Østjylland, kommer tæt på, da hun er taget med en gruppe unge til Christiansborg for at dække en demonstration mod regeringens asylstramninger. Hun begynder at få anonyme telefonopkald om forestående terrorangreb i Aarhus, men opringningerne siger ikke noget om, hvor i byen de vil finde sted. Terrortruslen er på sit højeste, og det tvinger PET, Østjyllands Politi og DUP til at arbejde tættere sammen. Samtidig kidnappes babyer og forsvinder sporløst. Da en baby findes i en kolonihave ved Riis Skov, må vicepolitiinspektør Anker Dahl sammen med sit team efterforske en yderst makaber drabssag midt i sit eget opgør med fortiden. Det er svært at se en sammenhæng i det hele, men som sagen lidt efter lidt trævles op, viser den sig at have et helt uforståeligt og uhyggeligt motiv.

Det er vinter i Europa og ekstremt mange mennesker er på flugt. Folk drukner på vej over middelhavet, folk dør af mangel på ilt i containere i forsøget på at krydse grænsen ind i Europa, folk bliver fundet frosset ihjel ved landingsstellet på fly. Bag bakkerne, kysten handler om dem. Om de tusinde og atter tusinde, der omkommer i forsøget på at komme til Europa. Men Bag bakkerne, kysten handler også om os, der står og ser på. Os, der tager imod, og os der ikke tager imod. Og os, der ikke ved, hvad vi skal stille op. Bag bakkerne, kysten er en klagesang til den tid, og den verden, der er vores.

Civilbefolkninger er til alle tider flygtet fra krigens rædsler. Da krigen på østfronten i 1944-45 bevægede sig ind på tysk område, flygtede den tyske civilbefolkning vestpå af frygt for russernes hævntogt. De første flygtninge kom til Danmark den 11. februar 1945, da skibet Wartheland, som det første af en lang række skibe, anløb Frihavnen i København med cirka 1.500 sårede, syge og døende tyske soldater til lazaretophold. I tusindvis af tyske begravelser fandt nu sted over hele landet, især i – og i nærheden af de danske havnebyer, som skibene anløb med deres last af syge, sårede og døende flygtninge. I et stort antal bukkede spædbørn under. I perioden fra februar til befrielsen den 5. maj 1945, døde 4.132 tyske børn, og fra 6. maj til 30. juni døde yderligere 2.408, altså 6.540 dødsfald blandt børn i en periode på blot 4-5 måneder. Ved brug af samtidige vidners beretninger, fortælles noget af historien bag de tyske soldater og tyske flygtninge, der døde i Nordjylland, og som ligger begravet på Sdr. Kirkegård i Aalborg. Via disse beretninger får vi et billede af de omstændigheder, der herskede i efterkrigstidens Danmark på netop det tidspunkt, hvor et uhyre stort antal flygtninge strømmede til landet og bad os om hjælp. Og med den barske kendsgerning i bagagen, at selvom så ufattelig mange flygtninge allerede havde måttet lade livet under den lange rejses begyndelse, så var historien langt fra slut endnu, og mange ville – alle bønner til trods – aldrig nå deres rejses mål og se deres hjemstavn igen.I alt døde der 17.209 flygtninge under deres ophold i Danmark.

Bogen beskriver besættelsestiden ud fra et omfattende materiale stillet til rådighed af primært børn og børnebørn fra modstandsfolk der var aktive i 1940-45. Bogen gør op med forestillingen om, at Midtlolland var et område, hvor der ikke skete noget. Området har haft modstandsfolk på alle niveauer, der har bidraget med produktion og distribution af illegale blade, modtagegrupper til nedkastede våben, husning og flugthjælp til folk, der skulle under jorden nedskudte flybesætninger m.m.

En skræmmende aktuel roman om migration og flygtningelejre, og om elven, der markerer grænsen mellem liv og død for de mennesker, der har måttet forlade deres hjem. Fra en af Finlands største samtidsforfattere. September 1944. Titusindvis af mennesker må forlade deres hjem for at undslippe de ødelæggelser, som Laplandkrigen har medført. Midt i det hele står en fjortenårig pige, hvis familie er blevet splittet af krigen. Som konsekvens deraf må hun helt på egen hånd føre familiens køer og vigtigste ejendele fra familiens gård og afsted gennem det krigshærgede landskab – ikke mindst i forsøget på at finde hendes mor. Rosa Liksom (f. 1958) er født i Lapland, Finland. Da hun var 17, flyttede hun til Helsinki, hvor hun studerede antropologi på universitetet. Hun debuterede som forfatter med en novellesamling i 1985 og har siden da skrevet en lang række bøger, primært romaner og noveller, men også børnebøger, teaterstykker og tegneserier. Derudover laver hun også kortfilm, fotograferer og maler. Hendes hovedværk er Kupé nr. 6 (på dansk i 2013), som hun modtog den store litteraturpris Finlandia-prisen for i 2011, og som i 2021 blev filmatiseret og vist på Cannes-festivalen, hvor den modtog Grand Prix-prisen og var nomineret til Guldpalmerne. Der er tidligere udkommet fem bøger af hende på dansk. De fire første på Tiderne Skifter og den seneste, Oberstinden, på Grif i 2018.

Hamama sidder i en gummibåd på vej mod Europa sammen med tredive andre mennesker på flugt. Ingen af dem ved, at de, så snart båden rammer kystbredden på den græske ø Chios, vil blive fragtet til flygtningelejren Camp Vial af et voldeligt politi.
Hamama er tyve år. Sammen med sin mor og to yngre søskende er hun flygtet fra sit hjem i Damaskus, men i Tyrkiet må familien nødvendigvis skilles, og Hamama fortsætter mod Europa på egen hånd. I Camp Vial oplever hun, hvordan børn, kvinder og mænd blive nedbrudt fysisk og psykisk. Hun ser, hvordan mennesker kæmper for at overleve ved at samle brødkrummer og tilberede supper af dem. Hun sover i et telt på et liggeunderlag. Om vinteren nærmer temperaturen sig frysepunktet, om sommeren klæber varmen sig til de tynde teltduge og kvæler luften for ilt. Der er aldrig stille. Hele tiden kan hun høre fodtrin, hunde, der gør, skrig og råb, katte, som pusler i affald. Lyde, der fremkalder mareridt og traumatiserende billeder fra krigen i hjemlandet.I lejren stifter Hamama flere venskaber, og hun møder Nuura, som i flere situationer bliver en erstatning for den mor, hun savner og mangler.Frederik Scheuer, 1995. Han var på Chios, Grækenland i 2020, igen i Grækenland, Athen 2021 som frivillig i flygtningelejre, uden for lejrene og på gader. Hamama er hans første roman.

”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fra slutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

Findes i ny udgave. Vi er vel helte er en fortælling om at være barn af en alkoholiker. I romanen skildres Billies relation til sin far, til Zaid, til sundhedsvæsnet og til dem hun møder undervejs. Hvem der er helte og ofre er ikke entydigt, og læseren bliver vidne til Billies rastløse tilværelse, mens faren forfalder i sit misbrug. En del af romanen udspiller sig i et aktivistmiljø i Berlin, hvor Billie blandt andet er optaget af hændelserne under det arabiske forår. Vi følger Billie i barndomshjemmet, på hospitalet, til terapi med andre pårørende. Det er netop den pårørendes vinkel, der gør Vi er vel helte til en sjælden roman.

Hver nat klokken to stillede hun sig på molen og ventede på noget, der aldrig dukkede op. Indtil hun en dag var forsvundet … Da efterforskeren Jessica Niemi bliver beordret på betalt orlov, beslutter hun sig for at rejse til en søvnig, lille ø i den ålandske skærgård for at finde tiltrængt ro. På øen går der sagn om en lille pige, der har boet her på et børnehjem, som ikke længere findes. Hver nat klokken to tog pigen efter sigende sin blå frakke på og gik hen og stillede sig på molen og ventede på noget, der aldrig dukkede op. En nat forsvandt hun og blev aldrig fundet. Da en anden udefrakommende på øen kort tid efter bliver fundet død, vågner Jessica op fra sin dvale. Tingene eskalerer, og Jessica ved ikke, om hun står over for en morder eller - ligesom sagnet siger - et spøgelse, pigen i den blå frakke.Om forfatteren:Max Seeck (f. 1985) er en af Finlands mest succesrige krimiforfattere. Han brød igennem internationalt med Den trofaste læser, bind 1 i hans Jessica Niemi-serie. Serien udkommer i mere end 40 lande, og filmrettighederne er solgt til Hollywood. Max Seeck er selv en passioneret læser af nordiske krimier og thrillere.

Finn Søeborgs milde menneskelige humor møder Hans Scherfigs skarpe sociale satire i Flemming Jensens nye roman.Kongen af Malmø er noget så sjældent som en politisk-satirisk kærlighedsroman. Det hele foregår i et fiktivt dansk kongehus, hvor kongen ligger for døden. Kronprinsen er klar til at tage over, men Prinsen af Danmark har forelsket sig i en ung, afrikansk kvinde – oven i købet af anden trosretning. Han nægter at benytte sig af sine royale privilegier og insisterer på at følge den lovgivning, der gælder for resten af befolkningen. Dermed kan de to unge ikke få familiesammenføring, og konsekvensen kan blive, at det danske kongehus må flytte til Malmø.I denne politiske farce og royale romance optræder både en konge i respirator, en arabisk ambassadør, en uimod­ståelig, ung kvinde fra Nigeria, en ubeslutsom stats­minister, en alkoholiseret prins, en kvindelig væg-til-væg-kabinetssekretær, militærpolitiet fra Hvorup og mange, mange andre. Hele historiens fortæller er en karrierefokuseret spindoktor-spire med hjertet lagt til optøning.

“Mellemøsten Nu” samler landets mest indsigtsfulde Mellemøsteksperter, der i 16 analyser giver læseren et komplet overblik over de vigtigste udviklinger, konflikter og dilemmaer i regionen. Indholdsfortegnelse: – Rolf Holmboe: Det ulykkelige Arabien – Lars Erslev Andersen: I fremtidens Mellemøsten vil millioner leve i permanente undtagelseszoner – Tore Refslund Hamming: Trods næsten 20 års kamp står den jihadistiske bevægelse stærkere end nogensinde før – Troels Burchall Henningsen: Irak: Kan kalifatet genopstå? – Sune Haugbølle: Kommer retfærdigheden til Syrien? – Deniz Serinci: Kurderne i Syrien: Hellere leve med Assad end kæmpe mod Erdogan – David Vestenskov: Afganistan: Freden er farlig – Maria-Louise Clausen: Yemen: Hvordan kan vi forstå verdens største humanitære katastrofe? – Rasmus Christian Elling: Irans verden – Lars Erslev Andersen og Fannie Agershou Madsen: Derfor bryder Vesten ikke med Saudi-Arabien – Rasmus Boserup: Egypten: Frygter Sisi folket? – Hans Henrik Fafner: Et andet Israel – Torben Toftgaard Engen: Frankrigs krig i Sahel ligner en succes – Morten Valbjørn: Svar på sekterisme – Mikkel Vedby Rasmussen: Magtpolitikken slår igen – Helle Malmvig: Det nye magtspil i Mellemøsten

“Verden på flugt” samler på 360 sider en række dagsordensættende analyser, kommentarer og interviews fra nyhedsmagasinet RÆSON, bragt fra maj 2015 til og med april 2016. Om globale emner – som flygtningene, terrorismen, krigen i Syrien, EU, Rusland, USA, Kina og klimaet. Og om danske emner – herunder politik efter folketingsvalget, højre og venstre, magt og ideologi, folket og eliten.Med artikler af bl.a. Stine Bosse, Søren Espersen, Martin Lemberg-Pedersen, Peter Wivel, Mikkel Vedby Rasmussen, Vibeke Schou Tjalve, Naser Khader, Peter Viggo Jakobsen, Vera Rosenbeck, Ole Sohn, Dennis Kristensen, Troels Mylenberg, Henrik Dahl og Christian Nissen samt interviews med Uffe Ellemann-Jensen, Jan Øberg, Anders Krab-Johansen, Bjarne Corydon, Connie Hedegaard og Jørgen Ørstrøm Møller

Da Danmark blev befriet den 5. maj 1945 var der ca. 230.000 flygtninge i landet. Disse var anbragt i flygtningelejre rundt omkring i Danmark. Den største lejr var lejren i Oksbøl. Den var, da den var størst, på ca. 35.000 indbyggere. Lejren var omgivet af pigtråd og lejrens beboere havde ikke mulighed for at bevæge sig udenfor lejren, ligesom den danske befolkning ikke måtte omgåes flygtningene. På trods af disse strenge restriktioner, blev der som det eneste sted i Danmark, etableret spejderarbejde. For disse børn og unge blev det, ud over en adspredelse i den triste hverdag, også deres første møde med en demokratisk ungdomsorganisation.Bogen fortæller om hvorledes unge spejderførere fra Det Danske Spejderkorps og KFUK spejderne udførte dette vanskelige arbejde.

Bogen handler om fire unge flygtninge, der mere eller mindre tilfældigt havner i Danmark. Vi følger gennem et kvart århundrede hovedpersonernes forsøg på at tilpasse sig livet i eksil.Historiens omdrejningspunkt er, hvordan deres identiteter udformes i samvirkning mellem de personlige og kulturelle baggrunde og de nyetablerede relationer i deres nye land.Det er en beretning om afsavn, dårlig samvittighed, mistro, identitetstab, frygt, håb og kærlighed.

Inge Storm (f. 1939) fortæller om sin barndom og ungdom i Wien lige under og efter Anden Verdenskrig. Blot 2 år gammel mistede hun sin far på slagmarken i Rusland, og da den russiske offensiv nærmede sig Wien, måtte familien søge tilflugt i dybe kældre under de voldsomme bombardementer, der lagde store dele af byen i ruiner. Bogen er tillige en øjenvidneberetning om talrige overgreb på civile fra både nazisternes og de russiske sejrherrers side. Grusomheder, som overgår al forstand. Efter krigen kom Inge til Danmark som wienerbarn og skabte sig en tilværelse her i landet.

Nathalie vokser op i et rødt rækkehus i Hadsten som datter af polske forældre.Skammen løber gennem hendes opvækst. Hun krymper sig over farmor, der sidder i en lædersofa i Aarhus Vest. Over onkel, der hænger på det lokale værtshus. Over sin fars polske venner, der drikker vodka og fylder stuen med grovheder. Over det polske, der rumsterer rastløst inde i hende.Men kan man løse sig fra sin families bånd?Kan man flygte uden at krydse sit spor? De mørke bånd er en personlig fortælling om svarene, Nathalie finder, da hun begynder at grave i familien Ostrynskis selvpålagte tavshed, som har varet siden Anden Verdenskrig. Bogen handler om årtiers undertrykte følelser, der vikler sig ud og finder et sprog. Om et skrøbeligt greb om danskheden, når slægten er spredt som aske i vinden over de polske skove. Og om at skrive sig fri af sin egen hjemløshed.Nathalie Ostrynski (f. 1980) er journalist. Hun er tidligere kulturredaktør på Berlingske. Hun har arbejdet som journalist på Berlingske og Kristeligt Dagblad.

“Et kompakt vidunder” Daily Mail“En imponerende bedrift” Irish Examiner"Betagende, modig, spændende" Guardian“Sjældent kan man kalde en bog perfekt, men dette er det tætteste,jeg er kommet i meget lang tid” Sunday IndpendentSom han nu sidder i pensionistlivets kystby, befinder Michael sig langt fra sin barndom under Midtvestens uendelige himmel og fra udstationeringen i det krigsplagede Vietnam. Men da han modtager en pakke med et brev og en DVD, bringes minderne om den sidste hektiske tid i Vietnam op til overfladen, og han begiver sig af sted på en rejse dybt ind i nutidens amerikanske ørkenlandskab.David Parks nyeste roman er en præcis og foruroligende lignelse om skyld, soning og forløsning. Om et menneske der forsøger at betragte sig selv som et uvæsentligt tandhjul i maskinen. Men hvem er det?Af samme forfatter: Det lange løb (2021) Under fremmed himmel (2019) Poeternes hustruer (2017) Hun som sluger solen (2016) Sandhedskommissæren (2014)

“Miraklernes Tid er en sjældent smukt skrevet bog” ★★★★★★ Merete Reinholdt, Berlingske Tidende Miraklernes Tid er en utrolig historie om at være på flugt, om løgne, sandhed og søgen efter lykken i et nyt land. Den er oversat til en række sprog og vandt The Batchelder Award i USA, samt blev nomineret til Deutcher Jugendliteraturpreis. "Jeg var tolv år gammel, den dag tolderne fandt mig ved den franske grænse. Jeg havde sneget mig ind bag i lastbilen og havde gemt mig mellem alle svinene. Jeg vidste ikke, at mit pas var falsk, og på nær et par få ord talte jeg kun russisk. Jeg kunne ikke forklare, hvordan jeg var kommet hele vejen fra Kaukasus og her til Frankrig, hvor menneskerettighederne og Charles Baudelaire blev født. Jeg havde mistet Gloria. Gloria Boheme havde passet på mig, lige siden min mor forsvandt. Vi var på flugt og levede i konstant frygt, men jeg havde følt mig hjemme sammen med Gloria. Jeg savner hende forfærdeligt meget, men jeg har stadig et håb om at finde hende igen, kvinden med det store hjerte, der fortryllede mit liv."

Der er sagt mange skarpe ord om danskerne i udenlandske medier. Det tyske Die Woche henviste til titlen på en nazistisk kampsang, når det skrev om en dansk "Die Fahne Hoch"- mentalitet og i The Guardian i London hed et, at i forhold til højrefløjens fremmarch i Danmark virkede nazismens fremmarch i Tyskland sløv. Dagsavisen i Oslo bragte i november 2001 et foto fra København af en nynazist med strakt arm med henvisning til, at den danske valgkamp var præget af fremmedhad. Er danskerne fremmedfjendske? følger den udenlandske omtale af den danske debat om indvandringen tilbage til 2000, og analysen giver en vigtig point: Billedet af Danmark som fremmedfjendsk var udbredt længe før regeringsskiftet. Udenlandske medier citerer igen ogigen forslag til stramninger i udlændingepolitikken og henvisningen til "Die Fahne Hoch" - mentaliteten er fra februar 2000.

Rebus og Siobhan ender efter en omorganisering af politistyrken ude i et af Edinburghs finere kvarterer. Alligevel bliver Rebus´ første sag dér noget af et mareridt. Liget af en mand, der brutalt er stukket ihjel, bliver fundet i en af de barskere forstæder. Han er af udenlandsk afstamning, men har ingen identitetspapirer på sig, og ingen af beboerne i området vil kendes ved ham. Fremmedhadet er udbredt, selv inden for korpset, og der er ikke nogen større entusiasme for at løse sagen om den mulige illegale indvandrer, selvom den kan blive benzin på det allerede brændende bål. "Befriende anderledes. Ian Rankin har sin helt egen måde at fortælle sin historie på." Vendsyssel Tidende

Mia Lindholm vender tilbage til sit arbejde som politimand efter en længere tids sygemelding.Første arbejdsdag bliver dog alt andet end stille, da en ung kvinde findes brutalt myrdet ude i den lokale skov.Mia og hendes nye makker William Anderson bliver sat på sagen, og da endnu to lig dukker op, bliver de hurtigt klar over, at der er en seriemorder løs.Ofrene er alle fundet hovedløse og brændemærkede med et stort kors på den øverste del af ryggen. Er det tale om en religiøs fanatiker, eller er der som nogen tror, beviser der peger imod det lokale flygtningecenter og militær.Rejseholdet tilkaldes, og sammen med sin tidligere makker Anton og den øretæveindbydende Hans, kæmper Mia og William med at fange den bestialske morder.Mia får dog andet og langt mere at kæmpe imod, for foruden sin PTSD og mordsagen viser det sig at morderen måske er tættere på end hun aner.

Kriminalkommissær Sonja Ljung får en mildt sagt tumultarisk første dag på afdelingen for alvorlig kriminalitet i Karlskrona. Hun har knap nok mødt sine nye kolleger, før de modtager et opkald om en bevæbnet mand, der er trængt ind på Mariaskolen. Da politiet ankommer, findes en kvindelig lærer død med flere knivstik i brystet.Ikke længe efter findes endnu en kvinde myrdet. Liget bliver fundet i et skur på kvindens familiegård, med brystkassen skåret op. Der hvor hjertet har siddet, er der nu kun en sten. Og da de finder en seddel med et citat fra en berømt børnebog, forøges uroen hos politiet.Sonja får en mistanke om, at mordene på de to kvinder er forbundet, og da politiet pludselig modtager en videofilm, frygter de det værste; der er et lig, de endnu ikke har fundet.Hundredvis af kilometer derfra er Mona, en kvinde fra Iran, på flugt til Sverige for at finde sin forsvundne kæreste. Men hvad ingen forventer, er, hvad Monas rejse kommer til at betyde for efterforskningen…Emma Olofsson er født i Malmø, men bor nu i forfatterbyen Blekinge og har en baggrund som lærer. Olofsson debuterede i 2020 og er hurtigt blevet en svensk krimisensation, der er meget populær blandt de svenske krimilæsere.

Grænsen mellem menneske og dyr er flydende. Under pres kan den opløses helt.En ældre læge skambides af en stor hund. En syrisk kvinde styrter ned fra en boligblok i Odense. En udmagret alkoholiker findes livløs i en jolle nær Svendborg. Tre sager, der først begynder at få fylde, da en navnløs mand flere uger senere dukker op en iskold morgen ved det forfaldne Hesbjerg Slot nær Tommerup på Fyn. Manden virker apatisk, han er stærkt forkommen og der er mærker efter dyrebid flere steder på hans krop. Scanninger afslører snart, at han har været udsat for en grusom forbrydelse.Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog ved Regionspsykiatrien, må nu til Lines irritation arbejde tæt sammen i en efterforskning, der hiver psykiatriens mørkeste skygger frem i lyset og afdækker en ondskab, der dag for dag kommer alt for tæt på.Tilsat en god portion hjerteblod og social indignation holder Mads Peder Nordbo fast i den fynske uhygge i HUND, som er første bind i hans nye Præst-serie. Andet bind i serien er planlagt til udgivelse ultimo 2025.Om forfatteren:Mads Peder Nordbo (f.1970) er fra Fyn og har boet fire år i Grønland. Han er uddannet i sprog, litteratur og filosofi. Han debuterede med Odins labyrint (2012), og i 2017 kom Pigen uden hud, der er første bind i arctic noir-serien. Senest er udkommet de to fynske krimier, Opløst (2021) og Sår (2023), der begge er skrevet i samarbejde med Sara Blædel.