Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Fodermester

Her finder du spændende bøger om Fodermester. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Knud Erik Larsen
    217,95 - 224,95 kr.

    Knud er nu flyttet hjemmefra, og er han nu havnet på en stor herregård ved Strandby nær Frederikshavn, hvor hans bedstefar er fodermester. Inderst inde ved Knud godt, at han ikke har en fremtid som landmand, men vil noget helt andet. Men der er ikke så ligetil at slippe ud af det gamle mønster om, at arbejderbørn skulle ud at tjene som karle på en gård lige efter endt skoletid. Især ikke når vejen væk fra landbruget er overstrøet med mange forhindringer. Vi følger Knud i hans mange bestræbelser for at overvinde disse forhindringer, de mange svære valg han måtte træffe, den første forelskelse, den altopædende fortvivlende, hans følsomme og trodsige sind og de mange selvbebrejdelser, der fulgte ham som en skygge. En forkert beslutning var nær ved at bringe ham på randen af et totalt kollaps. Vi følger Knuds svære periode som teenager, som han egentlig ikke vidste hvad var eller havde hørt om. Mange smertelige dagligting måtte han bitterligt bide i sig, endskønt det var ham så inderligt imod. Men Knuds vilje forblev intakt, og det var et solidt fundament. Uddrag af bogen Præcis på aftaletidspunktet stod Knud og ventede. Ventetiden blev kort; han så Mariane komme cyklende. Hun havde fået cykellygten repareret. Nu havde de ikke aftalt, hvad de skulle foretage sig. Men de kunne da starte med at gå en lille tur. De fandt hurtigt en lille cirkelrund rute lidt væk fra hovedgaden, hvor de gik rundt et par gange. Tredje gang de startede på ruten, tog de hinanden i hånden. Fjerde gang, de passerede et mørkt sted, omfavnede de hinanden. Ottende gang kyssede de hinanden blidt på munden – men kun blidt. Efter tiende runde skulle pigen hjem. Knud spurgte, om de skulle mødes igen. Det havde pigen ikke noget imod. Hun ville skrive til ham. I aften kunne hun godt selv køre hjem. Knud skulle ellers lige til at tilbyde hende … Ville hun skrive til Knud? Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950 og opvokset i en arbejderfamilie ude på landet på Østervråkanten. Han er uddannet tømrer og debuterede som forfatter i 2018 med selvbiografien Fredenslund, hvori han beskriver sin komplicerede barndom i et hjem med mange børn og elendige sociale forhold. Den svære ungdom er en fortsættelse af Fredenslund.

  • af Bjarne Gertz
    147,95 - 198,94 kr.

    I bind 4 af romanserien Beretning fra det 20. århundrede er Kristian startet i gymnasiet, men mest optaget af jazz. Ud over arbejdet med sit og Arnes band vælges han til formand for jazzklubben. Arrangementerne har stor succes, mens bandet mangler kvalificerede musikere, herunder ham selv, der ikke magter kunsten at improvisere. Søren forlader sit kontorjob for at blive dekoratørelev. Grete leder efter en mand og en far til Frank og finder ham. Frederik forlader fodermesterjobbet for at luge roer, men tager pludselig til Norge. Vilhelm passer får i Island, mens Lisbeth har sit mas med sin yngste søn. Kristian dyrker sine to gymnasiekammerater fra Sundby, Jørgen og Henrik, begge lægesønner, selv om de betragter ham som lidt af en joke. Han inviteres til sommerhusophold hos Jørgens far, der præsenterer ham for Henry Millers Sexus. Arne gør homoseksuelle tilnærmelser, mens hans eget sværmeri for en lokal pige ender tragisk.Uddrag af bogen At få det ud gennem hornet, det man hører inde i sit hoved, det er for dem stadig en gåde, selv om både Arne og Mikael lader som om de ved alt om jazz. Man kan selvfølgelig ”snyde”, lade som om man ved hvad man gør, spille de toner man ved er de rigtige i forhold til tonearten og harmonierne, men man ved godt at man snyder, at det ikke er sådan en rigtige jazzmusiker gør når han improviserer. Men at det til syvende og sidst er det det kommer an på, at improvisere, det er de ikke i tvivl om. Det er som at få et kig ind i det forjættede land at lytte til de dygtige københavnske jazzmusikere. Det får dem til at føle sig umådeligt underlegne, ja, totalt uduelige, men vækker også en brændende trang til at blive lige så dygtige. Om forfatterenBjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.