dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Folkemord

Her finder du spændende bøger om Folkemord. Nedenfor er et flot udvalg af over 12 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Fortællinger og digte om det kurdiske folks lidelser
    af Rahima Abdullah
    69,95 - 123,95 kr.

    Bogen indeholder syv fortællinger om ofre for det tyrkiske angreb, som fandt sted i januar 2018 i byen Afrin i Syrien. En by, der før angrebet var under kurdiske kontrol. Fortællingerne blev fortalt af slægtninge til ofrene. To af fortællingerne har jeg selv skrevet, fordi ofrene er nogle fra min familie, som levede i Afrin på det tidspunkt, angrebet fandt sted. I begyndelsen af bogen er der en fortælling, der hedder "den daglige smerte". Her har jeg anvendt nogle sider fra mine notesbøger, hvor jeg fortæller om min og mine forældres og brødres situation i Danmark, men fortæller også om, hvordan situationen var for mange af vores venner og familiemedlemmer under bombardementerne i Afrin. Bogen har til formål at kaste lys over sandheden om det tyrkiske angreb på Afrin. En sandhed, som Erdogan og de tyrkiske medier forsøger at skjule.

  • - den arabiske slavehandel i Afrika
    af Tidiane N'Diaye
    237,95 kr.

    Fra det 7. århundrede, da araberne vandt fodfæste i Nordafrika, og tretten hundrede år frem foregik der en omfattende deportation af sorte afrikanere til slaveri dels i det arabisk-muslimske Mellemøsten, dels i de islamiserede nordafrikanske områder. Araberne udviklede et nærmest umætteligt behov for slaver, og forfatteren til ”Det tilslørede folkemord” vurderer, at mindst 17 millioner afrikanere blev deporteret til slaveri. Bag dette tal skjuler der sig formentlig tre gange så mange dødsofre, der var forårsaget af slavehandleres overfald på landsbyer, af hungersnød og af sygdomme i de opløste samfund. Slavetransporterne foregik under umenneskelige forhold, som medførte, at en meget stor del af slaverne døde undervejs.Tidiane N’Diaye betegner dette langvarige menneskerov, der fratog det afrikanske kontinent store dele af dets mest arbejdsduelige befolkning, ødelagde veludviklede samfund og påførte det så store skader, at det er mærkbart i dag - som et folkemord. Denne opfattelse underbygges af en omfattende praksis af kastrering af mandlige slaver og drab på spædbørn: Der eksisterer i dag kun meget få efterkommere efter de mange millioner deporterede.”Det tilslørede folkemord” beretter om de afrikanske samfund før arabernes ankomst, om udviklingen i den arabiske slavehandel, om de deporterede afrikaneres skæbne som slaver og om de europæiske kolonimagters meget tøvende indsats mod den arabiske slavehandel i slutningen af forløbet.

  • af Morten Severin
    213,94 kr.

    Folkedrabet i Rwanda er en lærebog til faget historie på ungdomsuddannelserne. Bogen sætter fokus på folkedrabet i Rwanda i 1994 og kan bruges som alternativ til holocaust og De røde Khmerer, når undervisningstemaet er folkemord, dets årsager og konsekvenser. Bogen indeholder også kernestof som de store ideologier, koloniseringen og dens konsekvenser samt kulturmøder og -forskelle.Bogen analyserer landets udvikling fra før og under kolonitiden til det selvstændige Rwanda. Den giver en række forklaringer på, hvorfor og hvordan et af historiens mest effektive folkedrab kunne finde sted over blot tre måneder med 800.000 dræbte til følge. Folkedrabet i Rwanda går i dybden med såvel de internationale som de nationale konsekvenser af folkemordet og ikke mindst med, hvordan man i Rwanda har forsøgt at forsone en befolkning, hvor naboer fra den ene dag til den anden blev dødelige fjender.Den kronologiske gennemgang af folkedrabet og tiden efter rammes ind af teori- og metodekapitler om, hvordan eleverne kan arbejde med folkedrab, hvad et folkedrab er, historien bag FN’s folkedrabskonvention, perspektiveringer til andre folkedrab og forslag til undervisningsforløb, der kan spænde fra en enkelt til tyve lektioner.Morten Severin er historielærer ved Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Han har gennem mange år undervist i emnet folkedrab og har skrevet lærervejledninger til emnet for folkedrab.dk/DIIS.

  • af Jörgen Gassilewski
    165,95 kr.

    Romanen var nomineret til Augustprisen i Sverige i 2017. Motiveringen lød:"Gassilewski kaster os ind i et af menneskehedens mørkeste øjeblikke, folkemordet i Rwanda i 1994. Samme historie fortælles igen og igen i forskellige stemninglejer, fra forskellige udsigts- og fortællerperspektiver. Volden i folkemordet siver langsomt ind i teksten og ved bogens slutning helt nærværende. En intensiv fortælling om menneskelighed, om nedarvet og kolonialt frembragt had, men også om afhængigheden af nære relationer." "Hvad denne mærkelige, lige så suggestive som ubehagelige roman til sidst formidler, er en stærk følelse af værdighed. Hvordan omstændighederne ofte er sådan, at den går tabt. Og hvordan mennesker så, overalt og til alle tider, vender sig om og mindes hvordan det var, da den stadig fandtes." Dagens Nyheter"Mesterlig prosa, hvor billederne af rædslerne vokser i kompleksitet gennem portrættet af Marie-Louise. Vi lærer hende at kende fra barndommen frem til 2007, hvor hun er 32 år gammel og stilles for bydomstolen... Jeg har sjældent læst en bog og været så storøjet forskræmt, ligesom stresset." Kulturnytt i P1

  • af Horacio Castellanos Moya
    287,95 kr.

    Fascinerende roman forankret i Guatemala i anden halvdel af det 20. århundrede om en rapport, der fordømmer det folkemord, militæret gennem mange år har begået på den indianske befolkning.

  • af Gaël Faye
    187,95 kr.

    Burundi 1992. Bogens fortæller, Gaby er 10 år. Han bor sammen med sin lillesøster og sin franske far og rwandiske mor i hovedstaden og fortæller om drengestreger og kammeratskab. To år senere bliver tutsier i Rwanda myrdet, og Gabys mor tager af sted for at finde overlevende. Forgæves. Myrderierne breder sig til Burundi, og pludselig en ven ikke en ven, men en tutsi, hutu eller hvid. Gaby er vidne til forældrenes skilsmisse og til den forvandling, der sker med hans elskede land.

  • af Deniz B. Serinci
    137,95 - 228,95 kr.

    Terrorgruppen Islamisk Stat (IS) forfulgte yazidi-mindretallet i Irak i 2014. Det er en forfølgelse, som FN, Tyskland, Holland og andre har kaldt for et folkemord. Danmarks mest eftersøgte terrorist, Basil Hassan, har frihedsberøvet to yazidi-kvinder dernede.Forfatter Deniz Serinci har fået helt unik adgang til femten yazidi-kvinder, der har været sexslaver hos IS. Han har også fået unik adgang til danske Syrienskrigere i fængsler i Syrien, der fortæller om andre danskeres involvering i sexslaveri og forfølgelserne af yazidierne.Emnet er vigtigt, fordi det var IS’ forfølgelse af yazidierne, der fik Vesten – inklusive Danmark – til at gribe ind og bombe terrorgruppen.

  • af Palle Andersen
    244,95 kr.

    Bogen her indeholder 116 kildetekster og statistikker og illustrationer om Holocaust. Kilderne er alle kommenteret for at sætte dem ind i deres historiske sammenhæng. Bogens fagredaktør, Palle Andersen, indleder med en introduktion til begrebet Holocaust, jødeforfølgelserne og de nazistiske beslutningstagere, der stod bag folkemordet. Opbygningen er herefter kronologisk-tematisk for at sætte fokus på den konstante skærpelse af jødeforfølgelsen fra 1933 til 1945: Fra diskrimination og udstødelse over vold og forarmelse – og fra 1942 systematiske drab.Bogen forsøger, så langt kilderne tillader det, at se jødeforfølgelse og Holocaust fra børns og unges perspektiv. En række af kilderne er aldrig tidligere blevet trykt på dansk.HOLOCAUST – EN KOMMENTERET KILDESAMLING er målrettet historieundervisningen i udskolingen, på stx, hf og VUC.PALLE ANDERSEN (født 1955) er historiker. Han har tidligere udgivet en lang række bøger om nazismen og Holocaust, bl.a. Polen og Holocaust – polsk antisemitisme (Ellekær, 2018) og Holocaust – mordet på de europæiske jøder (Ellekær, 2000). Sammen med Mona Jensen har han skrevet Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 – og den danske illegale presse (Syddansk Universitetsforlag, 2015).

  • af Pablo Hamburger
    117,95 - 227,95 kr.

    På bare 100 dage blev næsten 1 million mennesker slagtet i Rwanda i det, mange betragter som det glemte folkemord. I LANDET MED DE BLODIGE BAKKER følger vi en lille gruppe FN-soldater, der passivt må se til, mens landet omkring dem opløses i mord og tragedie. Vi møder også den unge tutsi-mor, Nadege, der sammen med sin søn desperat forsøger at undslippe macheterne, samtidig med hun til sin rædsel oplever, at hendes hutu-mand vender sig mod dem. Tusindvis af tutsier på flugt søger hjælp hos FN, men til trods for den ekstreme situation får alle FN-soldater ordre om at trække sig omgående ud af Rwanda. Det efterlader gruppen af soldater, anført af den karismatiske kaptajn Jack Truel, i et voldsomt dilemma. Skal de følge ordre eller følge deres hjerter? For Nadege udvikler flugten sig katastrofalt, da hun indfanges af en af de mest blodtørstige og brutale hutu-generaler. LANDET MED DE BLODIGE BAKKER er et brag af en debutroman fyldt med spænding, store følelser og ikke mindst en hæsblæsende slutning, hvor forfatteren, Pablo Hamburger, i sand Quentin Tarantino-stil lader handlingen tage en uventet drejning: For hvad nu hvis, nogen havde handlet anderledes, ville lige så meget blod være blevet spildt i det smukke land kendt for sine tusinde bakker?

  • - For fredens og børnenes skyld
    af Kåre Bluitgen
    58,95 - 118,94 kr.

    Ellen Hørup (1871 - 1953) var en fremtrædende dansk forkæmper for kvindesagen og for fredssagen. Hun var også en verdensborger, der rapporterede fra fascisternes magtovertagelse i Italien til indernes frihedskamp mod den britiske kolonialisme. Og mest kendt blev hun som ihærdig forsvarer af de børn, der ofte levede et kummerligt liv på danske børnehjem og opdragelsesanstalter. Bogen kan bruges som frilæsning og til undervisning om feminisme, fredsarbejde, Gandhi og Indien samt drengehjemmet Godhavn.

  • - En beretning fra West Papua
    af Peter Bang
    177,95 - 297,95 kr.

    "Papua Blod" er en dokumentarisk beretning, der tager læseren med på en rejse ind bag de fjerneste bjerge på verdens næststørste ø Ny Guinea. Over et interval på tre årtier beskriver forfatteren og fotografen Peter Bang sine oplevelser blandt den oprindelige befolkning i West Papua, der er truet med udslettelse.

  • - Et lys i rædslens mørke – et folks kamp
    af Kåre Bluitgen
    43,95 - 67,95 kr.

    Da Karen blev født, troede lægen ikke, at den lille, svage pige ville overleve. Men det gjorde hun. Og som voksen blev hun vidne til et forfærdeligt folkedrab. I 1915 blev over en million armeniere myrdet. Karen Jeppe levede blandt dem. Og prøvede at redde så mange som muligt. Historien om Karen Jeppe er barsk. Men det er også historien om en dansk kvindes kamp mod had og racisme. Og om tro på håb og kærlighed.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.