Bøger om Folkeskole

Kæmper dit barn med matematikken? Synes du, at det er svært at hjælpe med lektierne? Allerede når ens barn går i sjette klasse, begynder nogle forældre at fortvivle over matematiklektierne. Hvordan var det nu, man regnede arealet af en trekant ud...? I de større klassetrin, for slet ikke at tale om gymnasiet, har de fleste forældre givet op. Men nu er der håb! Ved hjælp af denne håndbog kan du som forælder hjælpe dit barn med lektierne gennem hele skoletiden. Bogens farvestrålende diagrammer kombineret med skridt-for-skridt-anvisninger gør matematikken lettere at forstå og lettere at forklare for dit barn. Bogen gennemgår alt lige fra grundlæggende matematik til mere avanceret geometri og statistik - og får selv de sværeste områder af dette fag til at virke tilgængelige. I denne reviderede og udvidede udgave indgår også romertal, binære tal og et afsnit om tid.

Kniber det med at huske alle formler, forbindelser og begreber inden for biologi, kemi og fysik? Når Newtons lov, det periodiske system, fotosyntese, astronomi og alt det andet naturvidenskabelige stof, som vi forældre gerne vil hjælpe med at forklare, bliver en del af skolearbejdet – så er bogen her lige noget for dig. Hjælp dit barn med biologi, kemi og fysik har en ny, inspirerende visuel tilgang til stoffet, farverige diagrammer og trin-for-trin-forklaringer, som gør det nemmere end nogensinde at forstå og følge med i både biologi, kemi og fysik. Bogen dækker de tre naturvidenskabelige områder og giver med en enkel og pædagogisk tilgang til fagene barn og forælder mulighed for at arbejde sammen om at forstå selv det mest indviklede naturvidenskabelige stof. Bogen er det ultimative opslagsværk, som giver barn som voksen hjælp og støtte til lektierne – samt større forståelse for og indsigt i de tre naturvidenskabelige fag. Findes også som HJÆLP DIT BARN MED MATEMATIK.

Rousseaus berømte og forkætrede bog om børneopdragelse, og om hvordan man henholdsvis forkvakler eller hjælper til frodig udfoldelse.En filosofisk klassiker om hvordan man forkvakler eller hjælper barnets frodige udfoldelse. Dengang den udkom, var den en enorm fornyelse af synet på, hvad børneopdragelse og kultur er. Den dag i dag er det provokerende stof til eftertanke! Rousseau er en af de væsentligste inspirationskilder bag en række af de forestillinger, der i dag styrer vores livsanskuelser. Det kan virke indlysende, at alle mennesker er født frie og lige, og at børn har rettigheder og skal opdrages til at udfolde deres muligheder bedst muligt. Det er imidlertid stadig ikke nogen selvfølge, når man ser sig om i verden. Og det var det så meget mindre i 1700-tallet, hvor Rousseau skrev. Hans tanker virker stadig – nu så mange år efter – nutidige og friske. Læs selv og tænk efter!

"Flydende læsning i praksis" er en guide til undervisning i flydende læsning i indskolingen og på mellemtrinnet.I denne anden og udvidede udgave præsenterer bogen dig for nye kapitler om automatisering af ord, fx ved hjælp af gentaget stavning, som knytter stavning og læsning sammen, og om makkerlæsning, hvor eleverne arbejder sammen i par og giver hinanden konstruktiv feedback.Ud over metoder beskriver bogen, hvordan du kan tilrettelægge forskellige læseforløb som et intensivt stilladserende læsekursus over 5 uger. Her får dine elever brug for alle de læsemetoder, de har lært i løbet af skoleåret. Bogen indeholder også forbedrede og helt nye skemaer til vurdering af elevernes fremskridt samt de nyeste oplæsningshastigheder.Til bogen hører en særskilt kopimappe med alle kopiark til læsetræningen. Desuden rummer mappen omkring 190 lixede tekster til gentaget læsning med Ord pr. minut-metoden, nye alderssvarende tekster til en individuel, direkte vurdering af den enkelte elev samt tekster til afdækningen af elevens nærmeste zone for læseudvikling.

Bogen er en fagdidaktisk bog, som viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen? Og hvordan læreren kanlægge undervisningen til rette på en sådan måde, at disse resurser udnyttes bedst muligt. Bogen er organiseret efter kompetenceområderne i Fælles Mål og er fyldt med konkrete,inspirerende og praksisnære eksempler.

Spørgsmålet om barnets dannelse til frit og selvstændigt menneske eller til ansvarlig og forpligtet samfundsborger er uomgængeligt i enhver pædagogisk praksis.Det viser Leo Komischke-Konnerup i Menneske eller borger, hvor han præsenterer det pædagogiske grundspørgsmål via tre centrale pædagogiske tænkere - Jean-Jacques Rousseau, Wilhelm von Humboldt og Dietrich Benner. Han trækker tråde mellem dem og viser, hvordan den politiske dannelse kan rumme begge aspekter, men at det ikke sker gennem den målrationelle og lineære ekspertise, teknik og synlighed, som i disse år efterspørges fra politisk side.Bogens didaktiske appendiks støtter med studie- og praksisrelaterede spørgsmål den studerende i læsningen og diskussionen af de tre tænkere og det pædagogiske grundproblem. Appendikset er udarbejdet af lektor ved læreruddannelsen Nicki Leding Olesen.Menneske eller borger er henvendt til læreruddannelsens fagområde 'Almen dannelse', men er i øvrigt oplagt på alle pædagogiske studier med fokus på dannelse, uddannelse og demokrati.

Meget mere mundtlighed tilbyder lærere strategier til arbejdet med mundtlighed i klassen. Den giver didaktiske greb til det metodiske arbejde med dialogbaseret undervisning i fremlæggelser, gruppedialoger og klassesamtaler. Den viser, hvordan lærere og elever kan forholde sig undersøgende og reflekterende til dialogen - og sætter spot på den ofte oversete kompetence lytning. Et vigtigt element i bogen er præsentationen af mundtlighedstrekanten, som er en let anvendelig model til analyse og produktion af mundtlige tekster. Mundtlighedstrekanten er samtidig et godt redskab til planlægning og evaluering af undervisningen. De øvrige kapitler viser med konkrete eksempler, hvordan fem forskellige aspekter af mundtligheden kan gribes an i praksis: lytning, fagsproglige fremlæggelser, kritisk-faglige gruppesamtaler, reflekterende klassesamtaler - og muligheden for overhovedet at deltage mundtligt. Bogen er målrettet lærerstuderende, lærere og andre undervisere i grundskole, ungdomsuddannelser og videreuddannelse.

Inden for de senere år er skolen blevet gradvis meredigitaliseret. Digitaliseringen inviterer til nye læreprocesser, men udfordrerogså didaktik og dannelsessyn. Et nyt fag er under udvikling:Teknologiforståelse. Temanummeret giver bud på, hvor skolen står i forhold til dendigitale udvikling og belyser, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i det nye fag.

Om, hvordan lærere - både de forhenværende, de nuværende og de kommende - ser på deres rolle i folkeskolen, som de seneste år har været præget af en vis portion kaos i kølvandet på skolereformen, lockouten og regeringsindgrebet i 2013-14. Alle grupper elsker at arbejde med børn, men - paradoksalt nok, vælger nogle lærere at forlade skolenaf samme grund som de lærerstuderende til at vælge skolen til.

Forfatterne af denne bog kommer med bidrag, der udfordrer den nuværende dagsorden for folkeskolen. Der lægges op til nytænkning med henblik på at gøre hverdagen mere meningsfuld for børn og unge. Et større fokus på det digitale er her centralt, fordi det kan fremme meningsfuld læring, og fordi det er hensigtsmæssigt i forhold til det samfund, de lever i.Der er mange forslag til, hvordan hverdagen kan gøres langt mere meningsfuld for børn og unge. Forfatterne ønsker en debat om, hvordan vi skal forstå, hvad meningen med at gå i skole egentlig er.Forfatterne har dybe rødder i fagområder som historie, dansk, engelsk og digital læring. De udforsker både praksis i folkeskolen generelt og i en række konkrete fag.Bogen både udfordrer og lægger op til løsninger. Den er interessant for alle, der er i berøring med folkeskolen, og som vil tage den, børnene og de unge alvorligt; det gælder fx forældre, lærere, politikere og underviserne på læreruddannelserne.

Niklas skal flytte. I den nye bolig får han sit eget værelse.Niklas skal også skifte skole. Det er svært. Niklas er usikker og synes også, at lektierne er svære. Der er meget at tænke på. De andre i klassen giver ikke Niklas en chance for at vise, hvem han er. De begynder at drille Niklas. Så meget, at Niklas begynder at høre stemmer.Niklas er så sej, at han fortæller det til sin mor. Men hun lytter ikke rigtigt. Først da Niklas har det rigtig skidt, beder hun om hjælpe til Niklas. Så Niklas får mulighed for at begynde i en stemmehørergruppe.Mennesker reagerer sundt på usunde oplevelser, fx ved at sige nej gennem angst, depression eller måske at høre stemmer. Pia har et ønske om at vise verden en anden måde at møde mennesker på, som ser eller hører ting, andre ikke gør.Denne børnebog hænger sammen med ungdomsbogen Ind i mørket, som tager fat i lignende udfordringer for børn og unge.

I dette års udgave af Fynbogen indleder vi vores øtur i den smukke Odenseforstad Dalum, hvor vi kommer på en charmerende lystvandring. Herefter bevæger vi os ind i den fynske hovedstad og hører om både gøglerkongen Professor Labri og maleren Niels Larsen Stevns. Oppe på Nordfyn præsenteres vi for de mange skønne fødevarer, der er frit tilgængelige i naturen, og på Sydfyn – Danmarks Toscana – hører vi om Fyns rige madkultur. For de historisk interesserede fortælles Holckenhavn Slots fascinerende historie, og man kan blive klogere på, hvordan man i Korinth grundlagde den danske folkeskole. En kulturhistorisk artikel om fynboernes forhold til trolde kan vi også byde på. På Vestfyn møder vi den selvlærte multikunstner Hans Krog, og på Bjørnø i Det Sydfynske Øhav får vi indblik i, hvordan livet udfolder sig i et af landets mindste lokale samfund. I en personlig erindringsartikel hører vi om, hvordan det føltes, da en reserveret vestjyde mødte en højrøstet fynbo, og hvordan førstnævnte blev vellykket integreret på Fyn. Endelig drager vi til København, hvor der også ligger et lille stykke Fyn: Den fynske ambassade, som i en årrække har taget vare på eksilfynboer, der har forvildet sig til den fremmedartede hovedstad.

Idrætsfaget spiller en central rolle i både folkeskole og gymnasium, fordi bevægelsesmæssige og sanselige oplevelser baner vej for liv, fællesskab og nærvær. Samtidig opnår eleverne kendskab til idrættens betydning for vores sociale, mentale og fysiske sundhed og bliver derigennem kritiske og bevidste brugere af de mange trænings- og sundhedstilbud, der er i vores samfund. Endelig er idræt et vigtigt dannelsesfag, som kvalificerer eleverne gennem kundskaber og viden. Det socialiserer dem, så de kan indgå i og håndtere fællesskabets normer og værdier. Og det bidrager til, at de bliver selvstændige og frie subjekter med ret til at eksistere. Men idrætsfaget har også en række udfordringer. Bl.a. er der problemer med elevernes deltagelse og motivation. I Fagdidaktik i idræt gives bud på en aktuel fagdidaktik med udvalgte greb og tilhørende pejlemærker for en idrætspædagogik, der modsvarer de udfordringer, som idrætsfaget har. Bogens forfattere har valgt at fokusere på, at idrætslæreren skal kunne fremme meningsfulde idrætsoplevelser, integrere teori og praksis, inddrage digitale medier i undervisningen, anvende idrætsdidaktiske modeller, skabe kreativitetsfremmende læringsmiljøer, sikre inkluderende læringsmiljøer og integrere forskellige evalueringsformer i idrætsfaget. Forfatterne er: Annemari Munk Svendsen, ph.d., studieleder ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU. Kasper Lasthein Madsen, ph.d., adjunkt ved forskningscenter for pædagogik og dannelse, VIA. Anette Bentholm, ph.d., lektor ved Neuropædagogisk Kompetencecenter, UCN. Andreas Bolding Christensen, lektor på læreruddannelsen, UCL og FIIBL, SDU og Esben Volshøj, lektor på læreruddannelsen og forskningsprogram for krop, idræt og bevægelse, VIA.

Bedre inklusion, skoleudvikling og samarbejde på tværs.Co-teaching er en tilgang til at arbejde med inklusion i skolen, hvor de professionelle arbejder tæt sammen om alle undervisningens led. Co-teaching er samtidig en vej til skolens samlede udvikling – med afsæt i de professionelles egen læring og samarbejde.CO-TEACHING OG SKOLEUDVIKLING giver praktiske råd og konkret vejledning i, hvordan man integrerer co-teaching i skolens liv. Hvor starter man? Hvordan indtænker og vedligeholder man co-teaching som en integreret måde at arbejde med skolens udvikling på?Bogen giver eksempler fra forskningen og praksis på, hvordan lærere, ledere m.fl. kan bruge co-teaching til alles fordel. Det handler om at udvikle og skabe inkluderende undervisning, faglige kompetencer, dialogisk læring og en demokratisk samarbejdskultur.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med pædagogisk udvikling og praksis i grundskolen: ledere, lærere, pædagoger, pædagogiske konsulenter og psykologer. Den er også til undervisere og studerende på læreruddannelsen og videregående uddannelser.

Når citronsommerfuglen viser vej er en poetisk beretning om et menneskes vandring fra et fortravlet arbejds- og familieliv til en roligere tilværelse med plads til at trække vejret og træffe valg med hjertet. Det lyriske jeg er splittet mellem et krævende job og et barn, der ikke trives i folkeskolen. Hvad stiller man op, når ens hverdag ramler? Hvordan finder man ud af at gå en ny vej? Jeget starter i naturterapi for at finde svar. Gennem sanselige digte, der følger årstidernes gang, åbner jeget langsomt sin bevidsthed for naturens helende kræfter. Digtene handler om at genfinde sig selv som mor og menneske i naturen.

Denne bog er for alle, der er nysgerrige og har lyst til at arbejde med jægerstenalderen. Man kan få en lidt mere interessant strandtur med flintehugning. Bogen kan også bruges aktivt i folkeskolen i historieundervisningen osv.

Vores følelsesliv er en del af vores biologiske udrustning for overlevelse og livskraften bag alle vores handlinger, som udvikler os. Følelserne gør os til mennesker. Det er ikke uden problemer. Vi lever i en tidsperiode, hvor mange mennesker er hårdt ramt af stress, angst, tristhed og ensomhed.Mistrivsel rammer bredt i ungegruppen, hvilket betyder, at en langt bredere og mere mangfoldig gruppe af unge er i risiko for udsathed. For mange børn og unge i dag hænger folkeskolen og ungdomsuddannelserne sammen med psykiske problemer. Der er opstået et kæmpe behov for at arbejde professionelt med menneskers følelsesliv.Bogen giver en indføring i grundlæggende viden og begreber om følelseslivet. Bogen tydeliggør, at det er muligt at se følelseslivet gennem en række forskellige linser – fx kunst, musik, litteratur, biologi, psykologi, sociologi, medicin og den historiske linse.Bogen gør det forståeligt, at fysisk træning, sociale relationer og lidenskaber – en stærk interesse for noget – er en forudsætning for, at mennesker (hjernen) forsat kan udvikle deres følelsesliv.Brug det, eller du mister det.Bogen beskriver følelsernes betydning og indflydelse i de professioner, hvor arbejdets fokus er på mennesker, hvad enten dette er indenfor det pædagogiske, sundhedsmæssige eller sociale felt.Bogen er en grundbog, der er relevant for professionelle og studerende og for alle faggrupper, der arbejder med menneskers krop og bevægelse, følelsesliv, kognitive funktioner og funktionsnedsættelser.Bogen er en invitation til tværfagligt arbejde.Uddrag af bogenVi lever i en tidsperiode, hvor mange mennesket er ramt af stress, angst, tristhed og ensomhed. Det viser tal fra rapporten ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Mistrivsel rammet bredt i ungegruppen, hvilket betyder, at en langt bredere og mere mangfoldig gruppe af unge er i risiko for udsathed. For mange børn og unge i dag hænger folkeskolen og ungdomsuddannelserne sammen med psykiske problemer. Stress, angst, spiseforstyrrelser og depression er blevet folkesygdomme blandt børn og unge. Der er opstået et kæmpe behov for at arbejde professionelt med menneskers følelsesliv.Om forfatterenKaj Struve (f. 1950) har arbejdet med rådgivning og vejledning af personale og forældre i folkeskolen. Forfatter til 16 fagbøger, en ungdomsroman samt artikler i fagblade og tidsskrifter.

Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i folkeskolen. Den rejser nemlig reelt nogle centrale spørgsmål, der må interessere enhver, der mener, at kvaliteten af vore børn og unges skole- og uddannelsestilbud har stor samfundsmæssig betydning. Den henvender sig derfor også til skolesystemets professionelle brugere.Denne bog kaster et kritisk blik på det samlede danske skolesystem og på de pædagogiske, didaktiske m.v. overvejelser, der må anses for nødvendige for at give børn og studerende et meningsfuldt udbytte af undervisningen. Som pædagogisk manifest kalder den ikke kun til opgør med en skolekultur, der er præget af vanetænkning og de dermed forbundne blinde pletter. Den viser også en vej ud af krisen og peger på muligheder, der er realisable for den enkelte lærer. Det pointeres, at læreren ikke kun ser sig formelt forpligtet på at udfolde indholdet i de givne love og bekendtgørelser for skoleområdet, men også føler sig etisk ansvarlig for, at undervisningen kan honorere de krav, som børn og unge i dag stiller. Poul-Erik Feldstedt, redaktørMed manifestet præsterer Carlo Grevy en storstilet indsats for at vække Tornerose af søvnen. I langt over 100 år har hun hvilet i en forestillingsverden, som hverken er tryg eller god. Men alligevel føles denne verden for mange undervisere tryggere end at tage springet fra det vante. Hvordan kommer vi videre? Grevy viser med eksempler, hvad en formålsstyret og livsnær undervisning kan være. I valget af metode, som kan betegnes som hermeneutisk, går Grevy tæt på oplevede situationer. Det bringer læseren tættere på virkeligheden. Søren Rønhede, efterord

Denne bog giver lærere de nødvendige greb til at undervise elever på alle klassetrin i at læse, forstå og analysere billedbøger, billednoveller, tegneserier, grafiske romaner - og alle dem, der ikke hører til i nogen kategori.Med afsæt i en række skønne og overraskende eksempler præsenteres læseren for klassiske elementer og virkemidler - og for, hvordan og med hvilken effekt den nye billedlitteratur sprænger dem. Det gælder både komposition, visuelle koder og beskæring, billedrim, streg, typografi og farver samt forholdet mellem tekst og billede.Billedlitteraturen har mange og komplekse stemmer. Her får læseren konkrete bud på, hvordan undervisningen kan gribes an, så eleverne lærer at begå sig i en stadigt mere visuel verden.

Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi fremmer børnslyst og motivation til at lære, deres evne til at finde på idéer og tænke ialternativer? I dette temanummer bliver fantasibegrebet forbundet med bådeæstetik, faglighed, medbestemmelse – og ikke mindst med det legende element ibørns udvikling og læring.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Denne bog sætter en ny dagsorden for inklustionsarbedet i skolen. Bogens fokus er, at alle elever skal støttes i at lære at kunne deltage aktivt i de sociale og faglige fællesskaber og derved realisere deres ret til deltagelse. De skal lære at handle og forhandle i forhold til den skolepraksis, som de er en del af, og med de forudsætninger og forskelligheder, de repræsenterer.Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal skolens praksis være fleksibel, foranderlig og i stand til at håndtere mangfoldighed. Og den opgave kan lærere ikke løfte alene. De må gøre det i samarbejde med skolens øvrige fagpersoner.Bogen tilbyder en forståelse af samarbejde, som er funderet på mere end klar kommunikation, tillid og gode relationer. 'De gode relationer' vil nemlig ofte neutralisere de forskelle, der netop skal kvalificere samarbejdet. Hvis samarbejde skal være virkningsfuldt, skal det inddrage de involveredes forskellige perspektiver konstruktivt. Netop i kraft af forskellene kan man skabe nye løsninger.Bogen er henvendt til lærere, pædagoger, skoleledere og PPR-konsulenter og andre aktører inden for pædagogisk og organisatorisk udvikling samt lærer- og pædagoguddannelse.

Eleverne iskolen efterspørger både ligeværdighed og autoritet fra læreren, men hvordan erman en autoritet på en ikke-autoritær måde? De lærerstuderende ved, atautoritet er nødvendig for en lærer, men opgaven er kompleks. I temanummeretstilles der skarpt på lærerens autoritet i skolen, og det undersøges, hvordandenne autoritet kan udvikles og vedligeholdes.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Selvom mangeønsker at bidrage til fællesskab og sammenhængskraft, kan det være svært atafgrænse og definere dette fællesskab. Temanummeret belyser, hvor folkeskolenstår i dag i forhold til fællesskabets skole og kommer med bud på muligheder ogbegrænsninger i tilrettelæggelse af fællesskaber i undervisningen og i klassen.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Religion - det alternative faghæfte er tænkt som et alternativ til det eksisterende faghæfte til faget kristendomskundskab i folkeskolen. Intentionen er at vise hvordan et religionsfag i skolen kan tage sig ud, hvis man bryder med den teologiske dominans, - der på trods af en stigende sekularisering af samfundet - har præget faget gennem alle årene.

Dorte er en ung lærer, der har boet og arbejdet nogle år i USA. Tilbage i Danmark får hun arbejde på en skole på Vesterbro, hvor hun til en skolefest kommer ud for en traumatisk hændelse, der dels lægger hende syg i en længere periode, dels får hende til at flygte til Jylland. Her bliver hun ansat på en mindre skole, mens hendes mand får arbejde i en lokal virksomhed.Dortes alternative undervisning og pædagogiske synspunkter fører til undren og kritik fra både kolleger og forældre. Lærersamarbejdet sættes på prøve, og der opstår konflikter med forældrene. Den differentierede klasserumsundervisning har fordele og ulemper og kræver sit af alle parter. Dorte rammes flere gange af eftervirkninger af forårets hændelse. Men ved hjælp af god støtte fra spirende venskaber klarer hun sig, og da skoleåret slutter, ser hun med optimisme frem til næste skoleår.Blommedalsskolen illustrerer, hvordan skolens arbejde griber ind i hele familiens liv, og hvordan livet i skolen påvirkes af livet uden for skolen. At være lærer for børn kan være svært. Når det lykkes, er det en vidunderlig opgave, men det er en kunst, en øjeblikkets kunst, som sjældent får den respekt, den fortjener.

Med dettenummer tager KvaN et tema op, som både er aktuelt og klassisk. Det aktuellekommer af revisionen af Fælles Mål og opgøret med målstyringen. Der er i den anledning brug for at overvejeog gentænke undervisningsformerne. Det klassiske handler om nogetgrundlæggende, som enhver underviser må forholde sig til. Al undervisningudfolder sig nemlig i spændingsfeltet mellem det faglige indhold ogundervisningens form. Denne dobbelthed er selve grundlaget for elevers læring.Nummeret handler også om, hvordan valget af undervisningsformer kan være medtil at fremme den form for erkendelse og dannelse, som læreren ønsker atfremme.@font-face {font-family:"MS Mincho"; panose-1:2 2 6 9 4 2 5 8 3 4; mso-font-alt:"ＭＳ 明朝"; mso-font-charset:128; mso-generic-font-family:modern; mso-font-pitch:fixed; mso-font-signature:-536870145 1791491579 134217746 0 131231 0;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536869121 1107305727 33554432 0 415 0;}@font-face {font-family:"\@MS Mincho"; panose-1:2 2 6 9 4 2 5 8 3 4; mso-font-charset:128; mso-generic-font-family:modern; mso-font-pitch:fixed; mso-font-signature:-536870145 1791491579 134217746 0 131231 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Cambria",serif; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"MS Mincho"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Cambria",serif; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"MS Mincho"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Carsten og Cathrine gik i samme klasse i folkeskolen, han var mobberen, hun var hans offer. De skal mødes igen 20 år efter til klassens jubilæum.På vej til festen falder Cathrine og slår sit hoved, og et hukommelsestab gør, at hun ikke kan huske sin skolegang, eller hvem Carsten er.I samme øjeblik hun træder ind i pejsestuen, hvor alle hendes gamle klassekammerater sidder, får Carsten øje på hende og forelsker sig hovedkulds i hende og hun i ham. Han får at vide, at hun ikke kan huske, hvem han er. Han sætter sit liv på pause for at tage sig af hende. Han håber på, at når hun får sin hukommelse tilbage og husker, hvem han er, at hun så vil elske ham for den, han er nu og lade kærligheden sejre, men han frygter, at hun vil lade det gamle had mellem mobber og offer sejre. Uddrag af bogenI det samme begyndte hans mobil, der lå på havebordet, at vibrere. Carsten slap meget modvilligt Cathrine, og uden at tænke sig om tog han mobilen og sagde med et dybt og meget irriteret suk.”Ja? Nåh hej, Nette.” Han havde knap nok sagt Nettes navn, før Cathrine havde vredet sig ud af hans favntag.”Nåh, så hun betyder ikke noget for dig?” råbte Cathrine vredt.”CATHRINE!” råbte Carsten af sine lungers fulde kraft i et forsøg på at stoppe hende, men hun havde allerede vendte sig om og var løbet ind i huset. Hun greb sin jakke og stormede ud af huset, ud til sin bil, startede den og var på vej væk med hvinende dæk. Om forfatterenTine Mangor Grave er født og opvokset i Brede i Kongens Lyngby, et sted, der står hendes hjerte meget nært. Hun har skrevet lige så længe, hun kan huske. Hun er dyb romantiker, tror på prinsen på den hvide hest, og det er gennemgående i hendes materiale.

Test- og evalueringskulturen ser ud til at være kommet for atblive, og det er derfor en vigtig del af en lærers professionalitet at have etgodt og kritisk kendskab til test- og prøveformerne. Denne vurdering angiverretningen for indholdet i dette nummer af KvaN. Der er således både overordnedekritiske analyser af test- og evalueringskulturen, af konkrete test og afbrugen af data i skolen. Og det introducerer til prøve- og testformer medhenblik på at klæde lærere og lærerstuderende på til at kunne navigere i etbredt evalueringslandskab og til at træffe selvstændige valg afevalueringsmetode.