Bøger om Folkeskolereformen

Hvad er inklusionsopgaven? Inklusionshåndbogen beskæftiger sig med skolens opgaver med undervisningen af de elever, der ikke socialt og fagligt får et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Det drejer sig om 15-20 procent af eleverne. Hvorfor er inklusion så svært? Der er tale om en så stor gruppe elever, at inklusionsopgaven kun kan løses som en del af en samlet skoleudvikling. Håndbogen beskriver de krav, der må stilles til skolens praktiske arbejde med inklusion af de mange elever. Hvad kendetegner eleverne? Hvad kræves der af kompetencer og samarbejdsformer? Hvilke faglige ressourcepersoner er nødvendige? Hvad kræves der af skoleledelsen? Hvordan inddrages forældrene? Inklusionshåndbogen gennemgår de mange betingelser, der er for at udvikle en skole, der inkluderer flest mulige. Den handler i særlig grad om skolens opgaver, men stat, kommuner og forældre skal også løse deres opgaver. Der er ingen lette eller hurtige løsninger, og det kræver sejt og langsigtet arbejde for alle implicerede. Målgrupper: Inklusionshåndbogen er en grundbog for alle skolens direkte aktører som lærere, AKT-, inklusions- og læsevejledere, pædagoger, skoleledere, konsulenter, PPR og den kommunale ledelse. Skolebestyrelser, forældre, politikere samt samarbejdsparter i dagtilbuds-, familie- og på sundhedsområdet vil også få nyttig viden om skolens inklusionsopgave. Inklusionshåndbogen inddrager den nyeste pædagogiske forskning og vil være velegnet til undervisere og studerende på pædagog- og ikke mindst læreruddannelsen. Forfatteren Bjarne Nielsen er autoriseret psykolog, specialist og supervisor i pædagogisk psykologi. Mangeårig formand for Pædagogiske Psykologers Forening, PPF, og forfatter til en række artikler og bøger om folkeskolen, specialundervisning og PPR’s virksomhed.

TAG ANSVAR -opgør med læringstyranniet af Iben Valentin Jensen er en personlig beretning om at elske folkeskolen, højskolen og lærerseminariet og komme til skade på gymnasiet, universitetet og university college. Det er også en faglig fortælling om forskellen på den individualiserede, akademiske kultur, managementkulturen og den folkelige fællesskabskultur. Men det er først og fremmest en politisk fortælling om at have og give modet til at handle og tage et ansvar. At insistere på at være en fagpersonlighed. ”Gid fanden havde taget det sidste årti. Hvordan kunne en flok embedsmænd slå en hel praksiskultur ihjel på nul komma dut? Pludselig var der kun foragt for, at pædagogisk praksis altid indeholder dilemmaer, paradokser, konflikter, uenigheder, kritik, snot, blod og uforudsigelighed.” ”Folkeskolereformen er ikke et virkeligt, praktisk og pædagogisk projekt, da praksis i pædagogisk forstand er initieret af vilje, pligt og fornuft. Pligten som – i Grundtvigsk og Kierkegaardsk forstand – er en kærkommen, lystfyldt træden i karakter i forhold til den opgave, som mennesket har fået. Den opgave, som det er at realisere det almene, om end vi ikke kan vide, hvad det almene er. Det almene kan alene søges i selvbevidsthedens indtryk og udtryk; i erfaringen. Praksis kan ikke findes i folkeskolereformens videnskabelige, angelsaksiske empiri- og evidensforståelse, og denne dogmatiske videnskabsopfattelse gør ikke mennesket fremadrettet, innovativt og kreativt. Det gør alene den fundamentale, menneskelige frihed og det menneskelige ansvar.” ”På trods af at jeg var godkendt lektor, kunne jeg efterhånden ikke længere i min undervisning selv vælge litteratur, temaer etc. Den vurdering overlod ledelsen ikke længere til en lektorgodkendt kandidat i pædagogik, der fejlagtigt kunne tro, hun var en fagpersonlighed. Systemteorien erstattede nu den didaktiske faglighed.” ”Metoder kan højst virke i forhold til noget. Der findes ikke i sig selv metoder, der virker.” ”Læringsprocesser er per definition usynlige og individuelle. Vi hverken kan eller skal se ind i hinandens hoveder. Vi kan til gengæld planlægge en synlig undervisning, der giver eleverne mulighed for at møde et indhold, en sag.” ”I den pædagogiske praksis eller for den sags skyld alle faglige professioner hænger det faglige og det personlige uløseligt sammen. Det er simpelthen to sider af samme sag i et demokratisk og humant samfund.” ”Lad os genopfinde den folkelige bevægelse og insistere på, at folkets erfaringer og faglige begreber/teorier/videnskab mødes.” ”Mød mig på trappen til Christiansborg…”