Bøger om Forbrydelse og straf

Fjodor Dostojevskij ønskede i sine første bøger at give stemme til samfundets svageste i 1800-tallets Rusland, hvor zaren var enevældig og hierarkierne stærke. Men netop Dostojevskijs engagement i kampen for sociale og politiske ændringer af det traditionsbundne ​land førte til hans deportation til Sibirien, hvor han i ti år var frataget sin status som forfatter.Først efter sin benådning og rehabilitering i 1859 genoptog han famlende forfatterskabet, men viste også fornyet litterær styrke i Det døde hus og Kældermennesket, hvor han henholdsvis genfortæller sine fængselserindringer i romanform og uforfærdet går i rette med samtidens destruktive nihilisme. Med Forbrydelse og straf om den samvittighedsplagede øksemorder Raskolnikov fandt han frem til den ekstreme psykologiske realisme i både form og indhold, som også efterfølgende tillod ham at udforske faktiske forbrydelser, retssystemer og straf i hovedværker som Idioten, Onde ånder og Brødrene Karamazov. ​Dostojevskij kredsede desuden i hele sit forfatterskab om kristne temaer som tro, synd, anger og tilgivelse.I Dostojevskij. En introduktion tager Tine Roesen, ekspert i russisk litteratur, læseren med ind i en dramatisk periode af Ruslands historie, hvor en af verdenshistoriens mest anerkendte forfattere samtidig undersøgte menneskets sjæl grundigere end nogensinde før. Bogen gennemgår forfatterskabets forskellige perioder og dets litterære ambitioner og udgør en lettilgængelig guide til Dostojevskijs samlede værker.

Når en person har opklaret et gådefuldt mysterium ved at ska­be sam­men­hæng mellem en række tilsyneladende indbyrdes uaf­hæn­gi­ge og u­forklarlige hæn­delser, siger vi ofte beundrende: Ih altså, Du er da også en ren Sher­lock Hol­mes! Navnet alene er slet og ret blevet sy­no­nym med ge­ni­al skarp­sin­dighed. Privatdetektiven Sherlock Holmes blev skabt af den engelske forfatter Arthur Conan Doyle (1859-1930), som fra 1887 til 1927 skrev 4 romaner og 56 no­vel­ler om ham, som under ét kaldes Co­na­nen. Af disse er Bas­kerville-slægtens hund den mest berømte, og den er gang på gang ble­vet kåret som verdens bedste kriminalroman, ligesom Hol­mes er blevet hyldet som verdens bedste detektiv. Sherlock Holmes og Loven handler om forholdet mellem forbry­delse og straf. Hele Conanen gennemgåes med denne pro­blem­stilling for øje. Når Holmes har af­slø­ret en synder, overle­ve­rer han ham som en hovedregel til politiet og der­med videre retsforføl­gel­se. Undertiden gør han dog en und­tagelse, i det han enten selv straf­fer den skyldige eller lader ham slippe for videre tiltale. Ultimativt sætter han sin egen retfærdighedsfølelse over den engelske lovgivning, og han gør det ud fra sit indre, moralske kompas. At pejle sig ind på, beskrive og forstå dette kompas er denne bogs opgave og mål. Derudover indeholder Sherlock Holmes og Loven også et afsnit om Arthur Conan Doy­les liv, et overblik over Conanen, en beskrivelse af Holmes og Watsons personligheder og venskab, en introduktion til Holmes' arbejdsmetode samt hans forhold til politiet.Henrik Fibæk Jensen (født 1954) er cand.mag. i dansk, historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Han har skrevet bøger om forfatterne Johannes Buch­holtz, Jeppe Aakjær, Søren Kierkegaard og Hans Pe­ter Kofoed-Han­sen, privatdetektiven Sherlock Holmes, røveren Jens Langkniv og serie­mor­deren John Christie. Hertil kommer tidsskriftartikler om Hans Scherfig, N.F.S. Grundtvig, Jack the Ripper, Emil Boesen og lokalhistoriske emner fra Skive-egnen.

Forfatteren Fjodor Mikhailovitj Dostojevskij (1821 - 1818) aflagde i oktober 1865 besøg hos vennen baron Aleksander Jegorovitj Wrangel (1833 - 1915), der var ansat som 2. legationssekretær ved Den kejserlige russiske legation i København. Besøget her blev rammen om et vendepunkt i Dostojevskijs liv. Han arbejdede på at færdiggøre et af vor tids største litterære værker, "Forbrydelse og Straf". Ved dårligt helbred, truet med gældsfængsel og forfulgt af kreditorer var den næsten 44 årige Dostojevskij i sommeren 1865 rejst til den tyske kurby Wiesbaden. Her tabte han alt ved spillebordene. Pengeløs og ensom tog han nu imod vennens invitation og rejste til København. I 1864 havde man her fejret forlovelsen imellem den russiske tronfølger Nikolaj Aleksandrovitj (1843 - 1865) og den danske prinsesse Dagmar (1847 - 1928). Men Nikolaj var død i foråret 1865. Det blev nu Dostojevskijs ven, baron Wrangels opgave, at færdiggøre den diplomatiske mission. København var samtidigt en festlig by i forvandling.