Bøger om Fordom

Jiddu Krishnamurti (1895-1986) er en af det 20. århundredes store visionære tænkere. I denne biografi giver Roshen Dalal en objektiv og afbalanceret gennemgang af hans liv og tanker. Som fjortenårig sluttede han sig til teosofferne, der udråbte ham som verdenslærer og messias, og i en årrække arbejdede han inden for ordenen Order of the Star, indtil han i 1929 opløste den og herefter udviklede sin egen filosofi. Krishnamurtis vision om en verden uden grænser og krig, hvor medfølelse og godhed er fremtrædende egenskaber, er mere aktuel end nogensinde. Han understreger, at vi kun opnår en sådan verden gennem individuel forandring. Der er imidlertid ingen fast opskrift på, hvordan man når den, for sand erkendelse kan kun komme indefra, og den enkelte må selv søge at frigøre sig fra fordomme og blokerende tankevirksomhed. Roshen Dalal giver en grundig fremstilling af Krishnamurtis lære og afdækker den indflydelse, teosofi og okkultisme havde på hans liv. Det er den foreløbig mest fuldstændige biografi om Krishnamurti, som må betragtes som en af det 20. århundredes største tænkere.Uddrag af bogen Jiddu Krishnamurti, som endte med at blive verdensfilosof, fremsatte den nu berømte erklæring, ’Sandheden er et stiløst land’ den 3. august 1929 i Ommen, Holland. Han var 34 år gammel og havde indtil da haft et mærkeligt og tumultarisk liv. I 20 år var han udråbt til verdenslærer og messias af en gruppe teosoffer. The Order of the Star, en organisation oprettet for ham, havde tusindvis af tilhængere i over 20 lande over hele verden. Den 3. august afgav han ikke kun denne erklæring, men fortsatte med at opløse ordren og sagde, at han ikke havde nogen disciple. Hver person måtte finde sin egen vej. Hans tale efterlod hans tilhængere forvirrede, næsten berøvede. Hvordan ville de finde den guddommelige, den ultimative sandhed, uden at nogen skulle guide dem og fortælle dem, hvad de skulle gøre? Alligevel kunne de, der kendte ham, og som havde lyttet til ham de sidste par år, have forudset dette.Om forfatteren Roshen Dalal (f. 1952) er uddannet i indisk oldtidshistorie fra University of Bombay og Jawaharlal Nehru University, New Delhi. Hun har undervist i historie, religion og filosofi på både skole- og universitetsniveau.

Hvis du tror, en spiseforstyrrelse handler om mad, tager du fejl. Hvis du tror, en spiseforstyrrelse er en fejlslåen slankekur, tager du fejl. Hvis du tror, man sagtens kan spotte en anorektiker, tager du fejl. Hvis du tror, problemerne kan løses ved at tage på, tager du fejl. Hvis du tror, psykisk sygdom gør en svag, tager du fejl. Hvis du tror, man ikke kan have et godt liv med diagnoser, tager du fejl. Gør dig klar til at smide fordommene. Gør dig klar til at udvide din horisont. Fri igen - Dengang jeg fløj giver dig ikke kun svaret på, hvordan det er at have en spiseforstyrrelse. Du får også svaret på hvorfor. Hvorfor får man en spiseforstyrrelse? Hvorfor vælger man at holde fast, selvom man godt selv kan se, hvor fucked up ens liv er? Fri igen er en personlig beretning om at leve med en spiseforstyrrelse. Men det er ikke en fortælling uden håb. Det er også fortællingen om, at det er muligt at slippe fri igen. Det er muligt at blive rask. Det er muligt at få et godt liv på trods af diagnoser og udfordringer. Og så er det ikke mindst fortællingen om at genfinde sig selv. Genfinde troen på sig selv. Finde sin plads i livet. Finde de manglende brikker, man hele livet har manglet. Uddrag af bogen Nu er jeg udskrevet. Nu er jeg ’rask’. Nu kan jeg bare fortsætte som jeg plejer. Men skal jeg det? Eller er det nu, jeg skal ændre kurs? Var det et vink med en vognstang fra min krop om, at nu er det nu? Jeg blev i hvert fald rystet i min grundvold. Det kan også ske for mig. Jeg er ikke så superstærk og udødelig, som jeg har bildt mig selv ind. Min krop siger også stop på et tidspunkt. Jeg har fået en gevaldig øjenåbner. Vildt, det skulle komme hertil, før jeg indser, den måde jeg lever på virkelig ikke går mere, hvis jeg vil overleve. jeg bliver nødt til at gøre noget andet for ikke at dø af det her. Så derfor kører tankerne rundt i knolden på mig. Om forfatteren Majbrit Jensen var i ni år fanget af spiseforstyrrelsen. I dag skriver hun bøger og holder foredrag for at bryde tabuet og skabe større forståelse for psykisk sygdom – et emne, som alt for ofte bliver tiet ihjel. Desuden har hun Instagramprofilen @mj_brydtabuet.nu, hvor hun åbent skriver om livet med spiseforstyrrelsen, psykisk sårbarhed og livet som autist.

Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimeret, til tider karikeret, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt.Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet accelereret, hvor overskrifter skifter i turbofart. Håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs. Spor af sorg. Skal vi lade som ingenting? Dykke lidt ned og kigge på dem eller haste videre? Det bestemmer læseren.Så kære læser! Jeg har lukket et af mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.

Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimerede, til tider karikerede, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt. Ubeskeden således, at mit håb er, at Tilbage på sporet også kan ende i den side af sengen, hvor herren i huset ligger. Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet, hvor overskrifter skifter med turbo så hurtigt, at håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs. Tilbage på sporet, hvor har man været? Er det godt at komme tilbage, og hvor fører sporet hen? Det bestemmer læseren. Så, kære læser, jeg har lukket mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.Uddrag af bogen Der er ingen grund til at bære nag men jeg har grunde nok og trætte arme du satte mig af i et sving, ved en afgrundjeg læner mig ud men gribes kun af harme De mål vi havde sat den kurs der var lagt rev tæppet væk under mine fødder da du sagde, det sidste ord var sagt Det siges man ikke skal bære nagjeg har båret rundt på lidt af hvert Jeg har noter nok til en retssagmen du udeblev fra dommedag Om forfatteren Carsten Vilches har baggrund som socialrådgiver, coach, healer, fys., massør, sorg /krise, nabokonfliktmediator. Han har arbejdet inden for psykiatri, flygtninge og indvandrere. Beboerrådgiver i sociale boligområder. Sagsbehandler, personlig og økonomisk værge. jobkonsulent. Projektarbejde, bestyrelsesarbejde, nævning. Internt TV, nærradio.

På trods er en bog, der kommer fra en dyb sjælelig afgrund på et psykiatrisk hospital med dårlige forhold. Men bogen kommer også fra et menneske, der holder fast i sin ret til respekt fra andre på trods af deres fordomme og til stadighed at være kreativ og skrive til at kæmpe sig videre ud i livet til et arbejde og blive forfatter og debutere og komme på refugium og der finde skønheden og roen til at komme videre. Det er en bog, der ønsker at bringe en kreativ sjæls fortælling. Uddrag af bogenDet kan være en voldsom oplevelse at skrive en autobiografi. Man kommer helt ind under huden på livets op- og nedture, og man udleverer sig selv og er nøgen i mødet med læseren. Denne beretning er helt min egen version af, hvad der er sket. Jeg har forsøgt så godt som muligt at tænke tilbage for at beskrive mine oplevelser med psykiatrien og den verden, der befinder sig bag bygninger, hvor døre kun kan åbnes udefra, og tremmer for vinduerne spærrer for udsigten til frihed. Jeg håber, jeg med denne bog kan nå ud til et større publikum, der stiller spørgsmål til, hvordan det er at leve med en psykisk lidelse, og forhåbentlig forstå, at vi er mennesker, der lever, ånder og føler ligesom alle andre, og ikke er nogen, man bør undgå med dårlige undskyldninger.Om forfatteren Nete Krøll debuterede i antologien Fragmenter i 2010. Siden har hun udgivet en række romaner, digtsamlinger og krimier.

Jack indgik et væddemål, som han tabte. Derfor må han gå en af de mange Jakobsveje og skrive dagbog − bogen her. For at sige det, som det er, så vil de fleste nok synes, at hovedpersonen, Jack, er et dumt, egoistisk svin, der ikke vil høre, og han er fyldt med fordomme. Den naturlige nysgerrighed, langt de fleste pilgrimme på Jakobsvejen har, er mere end langt fra Jack. Det hedder jo, at andre lande har andre skikke, det hedder også, at nissen flytter med; Jack er et mønstereksemplar på det sidste ordsprog. Hovedpersonen vælger to ugers weekend med druk, hash og sex. Han får nok flere råd og forslag end de fleste andre på Jakobsvejen, og alligevel går han tilsyneladende både blind og døv til Santiago de Compostela. Nå, ”gå” er nu en overdrivelse, for han bruger både bus og taxa. Uddrag af bogen Den gamle havde tilsyneladende drukket sin øl, for han rejste sig og kom over til mig og sagde: ”Bo Camino” og smilede til mig, så jeg tænkte om han var en af de her gamle skabs-rygere, der ryger græs, men ikke ville stå ved det. Jeg kunne sgu ikke lade være med at grine, mens han forlod cafeen. Og hvorfor ind i helvede sagde han sit navn Bo Kamino, det kan man sgu da slet ikke hedde. Jeg gad ikke gå videre lige nu, så jeg bestilte endnu en øl, jeg ville hellere sidde her og se på sommertøser i meget lidt tøj, og dem var der nok af, for det var sommer og varmt. Om forfatteren Kim Johannes Andersen har siden 1984 virket som lærer på flere forskellige skoler i Danmark og Tyskland. Gennem sine rejser til flere lande har han oplevet og lært meget. Efter sine to uger på Jakobsvejen 2017, hvor han nok lærte mest, besluttede han sig for at skrive den bog, du nu læser i.

Bogen handler om mit liv med at skulle leve med to psykiske diagnoser, de udfordringer det giver, samt alle de fordomme, man møder igennem livet. Min kamp for at komme igennem behandlinger med nogle svære valg. Traumer, jeg har været udsat for, som tit har sat en stopper for mig selv og givet mig mindre mod på livet. Heldigvis har jeg rejst mig hver gang, Jeg kæmper stadigvæk for at få det bedre og lærer at leve med mine diagnoser, borderline og PTSD. Jeg føler tit, at jeg sidder i en karrusel, hvor det hele går så stærkt, hvor jeg ikke kan komme af, og alt kører i ring. Uddrag af bogen Jeg ventede i længsel på at kunne komme hjem. Jeg havde mange angstanfald, som jeg skjulte for ham og prøvede at være stærk og ikke vise, hvordan jeg havde det. Endelig kom dagen, hvor jeg skulle hjem, og det var nok det bedste ved en af de værste dage i mit liv. Han kyssede mig farvel på togperronen, og jeg gik ombord på toget. Det var en lang tur hjem, og jeg tænkte meget over det, der skete, og begyndte at græde indvendig, men jeg kunne ikke sætte ord på hvorfor. Jeg er dog glad for, at det var mig, der først tog derop, for jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis det havde været min søster Om forfatteren Sandie Madsen (f. 1984) afsluttede efterskolen i Nr. Åby 2001. Hun er en utrolig pige med en styrke, man sjældent finder. Hun har haft nogle ubehagelige oplevelser i sit liv, som har sat sine dybe spor. Hun har altid været en glad og positiv pige, men har lukket sig mere inde i sig selv.