Bøger om Forelæsning

Nina Vinther Andersen trækker på årtiers videnskabelig forskning i adfærdsøkonomi, neurovidenskab, psykologi, journalistisk metode og den amerikanske tradition for storytelling, når hun i bogen her giver dig den overraskende sandhed bag kunsten at blive en taler, folk lytter til.Hvad enten du står på en talerstol (eller en ølkasse), leder et møde, præsenterer et tilbud, pitcher for investorer, forsvarer din afhandling eller underviser online, fortæller bogen dig, hvordan du med små virkemidler kan skabe en stor og positiv effekt.Med bogen får du et robust grundlag for, hvad der virker og ikke virker, når du tager ordet. Du bliver indført i processen bag fortælleteknik, visuelle virkemidler og et overbevisende kropssprog. Den er spækket med lærerige eksempler fra virkeligheden og praktiske øvelser.Kunsten at tale så alle lytter er skrevet til dem, der vil inspirere, motivere, opnå resultater og forandre verden gennem fortællinger, publikum fanges af, forstår og husker.

Bogen Ni historiske have- og byvandringer er en underholdende og oplysende øjenåbner til udvalgte områder af Frederiksbergs og Københavns have- og byhistorie. Læseren smittes øjeblikkelig af forfatterens engagement, og det er herligt at få indblik i alle de finurligheder og anekdoter, der findes overalt. Ni historiske have- og byvandringer er uden de store akademiske armbevægelser eller kedelige forelæsninger. Alle skal kunne følge med, og der skal være noget at grine ad, forundres over, men også gerne blive lidt klogere på. At gå med på en af vandringerne skal være en fornøjelse, men det skal så sandelig være en lige så stor fornøjelse at læse bogen hjemme i dagligstuen eller tage den med på sin egen private byvandring som opslagsbog. Bogens sidste afsnit, ”Guide til at blive guide”, giver staldtips til nye guider eller familieguider. Det er forfatterens 30 års erfaring som guide, der her bliver serveret på et fad. En ting er dog viden, men det vigtigste er formidlingsevnen. Og det oser ud af denne bog, at forfatterens formidlingsevne – også på skrift – er forbilledlig.Uddrag af bogenInde i gården står den skønne statue af En jægerinde fra 1890 af Vilhelm Bissen. Dagmar Hansen, der var kendt for sin sang ”Åh Dagmar Åh Dagmar, vil du være min, så vil jeg være din”, havde stået model. Jægerinden er meget yndefuld, så hun er en fryd for øjet. På sine lidt ældre dage havde Dagmar udviklet en noget større barm, end Jægerinden antyder. En historie fortæller, at en anmelder engang skrev om hendes sangmæssige præstation: ”Stemmen er ikke stor, men der bor dog en sangfugl i hendes bryst, og den bor kønt.” I samme gård er der en lille port til højre, og her findes et lille eventyr i form af en persisk have. Tæppemønsteret i haven er inspireret af Shan Abbas, der levede 1586-1625, og motivet er formet i lave klippede buksbomhække. Der er også opstammede roser og en anden yndig statue af en badende pige, der er ved at skylle sig på ryggen med en kande vand. Det er da mageløst, hvor megen skønhed der kan findes i kun en eneste gård. Om forfatteren Kim Greiner er uddannet skov- og landskabsingeniør og merkonom. Efter 21 år som arbejdsleder i de store skove på Midtsjælland kom han i 1990 ind i Landbohøjskolens Have som havemester. Siden 2015 har han på fuld tid været forfatter, foredragsholder, globetrotter, journalist og ikke mindst københavnerguide. Hans guidevirksomhed startede i Landbohøjskolens Have, men er igennem årene udvidet til ni forskellige historiske have- og byvandringer. Han er en erfaren herre i fortællekunsten og har efterhånden afholdt over 1.000 rundvisninger til stor glæde og fornøjelse for gæsterne. Desuden har han altid 25 forskellige billedforedrag på lager, som afholdes i forskellige foreninger.

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon.1 Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk