Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Forretningsrejse

Her finder du spændende bøger om Forretningsrejse. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Pia Grandjean Odderskov
    147,95 - 163,95 kr.

    København 1955: Laura og Gunhild er ungdomsveninder, men har ikke set hinanden i en periode, da Gundhild nyligt har giftet sig ind i det svenske aristokrati. Da de efter en tiltrængt genforeningsweekend tager til Kastrup Lufthavn for at møde Gunhilds mand, Oskar Nordenstierne, er han mod forventning ikke med flyet fra Vestberlin, hvor han har været på forretningsrejse for familiefirmaet. Da ingen kan svare på, hvor han er blevet af, beslutter den handlekraftige Laura, at de sætter kurs mod de svenske familiebesiddelser i den blå Bentley. Oskar befinder sig måske i familiens jagthytte, hvad enten han nu har været på elg- eller damejagt. Da de to veninder træder ind i pejsestuen, møder der dem et rystende syn: Oskar og en anden mand ligger side om side, skudt gennem panden og i brystregionen. Mest rystende er det dog, at de to mænd er nøgne, sminket med rouge, pudder, mascara og perlemorslyseblå neglelak. Nogen har tydeligvis lavet en nøje gennemtænkt opstilling, men hvorfor? Der venter de to veninder et dramatisk opklaringsarbejde i den kuldslåede efterkrigstid, hvor spændingerne mellem øst og vest tager til, og det kan være svært at skelne mellem ven og fjende.

  • af Christina Juul
    194,95 kr.

    Kan man vælge at lukke kærligheden helt ude af sit liv? Det er i hvert fald, hvad Jacqueline har gjort. Hun bærer på en hemmelighed, som kun få kender til, og derfor har hun trods sine kun 26 år valgt, at det med den store kærlighed og en fast partner ikke er for hende. En forretningsrejse til USA gør dog, at hun alligevel pludselig befinder sig mellem to fyre, der begge gør kur til hende. Den karismatiske, opmærksomme og romantiske Matthias hjemme i Danmark og den mere distancerede og festglade forretningsmand Steve i USA. Men har de mon begge reelle hensigter med deres erklærede kærlighed? Og kan kærligheden sejre trods hemmeligheder, forskelligheder og livets store og små udfordringer? Uddrag af bogen Til sidst bryder Matthias tavsheden. Han vender sig mod mig og kigger mig dybt i øjnene. »Du er helt fantastisk, du tryllebinder mig. Bliv her i nat.« Og det er en bøn, fyldt med længsel og uudtalte løfter. Jeg sender ham et genert smil, fordi det er præcis, hvad jeg har lyst til. Jeg har aldrig følt mig så hel, så mæt efter sex og kan mærke en masse følelser, der vælter rundt inde i mig. Jeg har lyst til at blive, men samtidig har jeg har lyst til at tage hjem, flygte herfra, fra mig selv, fra Matthias, fra disse overvældende følelser jeg ikke kender ret godt, og som jeg har brugt de sidste mange år af mit liv på at undgå. Om forfatteren Christina Juul er gift og mor til tre. Har i en tidlig alder oplevet at få konstateret og blive helbredt for livmoderhalskræft. Det, vi frygter at miste er hendes debutroman. En moderne kærlighedsroman, der er blevet til på baggrund af hendes passion for at skrive.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.