Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Siden ”Den plantebaseret kost” udkom i 2016 har den været en grundbog for dem, som ønsker at spise grønnere. På baggrund af 800 videnskabelige studier og rapporter, gennemgik bogen alle de væsentlige aspekter af hvordan, man sikrer sig både at få optimal beskyttelse mod livsstilssygdomme og hvordan det sikres at få alle de nødvendige næringsstoffer på en plantebaseret kost. Efter første udgave af bogen udkom, er den blevet trykt i 6 oplag, og siden da er der kommet meget ny forskning omkring kost og sundhed. Derfor har forfatterne klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen opdateret alle bogens kapitler med den nyeste forskning og udvidet den med flere relevante kapitler om bl.a sportsernæring og global sundhed, ligesom alle bogens opskrifter er nye. Med den reviderede udgave af ”Den plantebaserede kost” får alle, der ønsker spise en grønnere kost dermed forsat den nyeste opdaterede viden om, hvad det vil betyde at spise en plantebaseret kost. Om forfatterne Maria Felding er uddannet klinisk diætist og er kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Hun har certifikat i plantebaseret ernæring fra T. Colin Campbell Center for Nutrition Stu- dies and eCornell. Hun er dernæst certificeret i Low Fodmap-diæten til behandling af irritabel tyktarm. Maria er privatpraktiserende diætist og har klinik i Rungsted og København Ø. Dernæst foredragsholder og skribent for flere magasiner, heriblandt Lægemagasinet. Tobias Schmidt Hansen er uddannet læge og arbejder til daglig på en kræftafdeling. Han er der- udover patientrådgiver i Scleroseforeningen samt skribent og foredragsholder. Tobias har igen- nem mange år indgående beskæftiget sig med kost og naturmedicin og har bl.a taget kurser ved USA’s førende naturlæge, Dr. Andrew Weil.
Vores sind har en langt større effekt på både sygdom og helbredelse, end de fleste går og forestiller sig. Denne bog fremlægger mange års forskning i, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme og diagnoser. Og om tilsyneladende mirakuløse helbredelser, som måske kan forklares, når man dykker ned i patienternes forhistorier.Thomas Breinholt har i mange tv-dokumentarserier kredset om sygdomme, sundhed og tilsyneladende mirakuløse helbredelser. I denne bog fremlægger han grundlaget for det hele – nemlig videnskabens svar på, hvad der foregår i forbindelsen mellem sindet og kroppen. Han har rejst verden rundt og interviewet mere end 40 af de mest fremtrædende forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at se, hvad vi egentlig kan vide med nogenlunde sikkerhed.I bogen stiller Thomas Breinholt også spørgsmålet, om vi har indrettet vores sundhedssystem rigtigt – og hvordan vi gør op med en magtfuld medicinalindustri, der primært behandler symptomer og ikke har nogen interesse i forskning i kroppens egen forunderlige evne til at helbrede sig selv.
Nøglen til at leve lykkeligtI tusindvis af år har buddhistiske munke vidst, at vi kan opnå balance, ro og livsglæde gennem meditation. Den nyeste hjerneforskning – foretaget på buddhistiske munke – har nu ført videnskabeligt bevis for, at meditation ændrer hjernens strukturer og neuroner, så vi bliver mere lykkelige.En af testpersonerne i denne banebrydende hjerneforskning er Yongey Mingyur Rinpoche, som uddyber sin forståelse af lykken i Glæden ved at være til. Han ved af egen erfaring, at meditation kan forandre hjernen. Som barn led han i flere år af svære panikanfald, som han overvandt gennem intensiv meditation.Glæden ved at være til er fyldt med helt enkle meditionsøvelser. Bogen introducerer en lethed i forhold til det at meditere, og med venlighed, humor og varme giver Yongey Mingyur Rinpoche nye synsvinkler på meditation som en daglig praksis for det moderne menneske: Tag et lille skridt ad gangen, vær venlig mod dig selv og mediter kortvarigt flere gange om dagen.Yongey Mingyur Rinpoche er den 7. inkarnation af Yongle Mingyur Dorje, en legendarisk meditationsmester og lærer, hvis meditationslinje har haft en enorm indflydelse på den buddhistiske kanon. Yongey Rinpoche underviser over hele verden – også i Danmark."GLÆDEN VED AT VÆRE TIL er en herlig bog; den er let tilgængelig, giver en god introduktion til buddhismen og er fyldt med enkle øvelser, som gør det let at komme i gang med at meditere." – Psykologi
Internationalt anerkendt psykolog og ophavsmand til positiv psykologi Martin Seligman har skrevet en ny bog om nødvendigheden af at nytænke begreberne om lykke, positivitet og trivsel. Det er hans første bog i ti år. Seligmans engagerende argumentation for trivselsteorien er for den erfarne læser en velskrevet opdatering af, hvor positiv psykologi står i dag, videnskabeligt og teoretisk såvel som metodisk og i praksis. Den nye læser, som vil have en introduktion til teorien, får her en grundbog til et nyt fag om et vigtigt emne. AT LYKKES er skrevet til alle, der beskæftiger sig med menneskelig vækst og trivsel, sundhed, terapi, pædagogik, uddannelse, økonomi og politik. Nyt dansk forord af Hans Henrik Knoop, formand for det Europæiske Netværk for Positiv Psykologi.
Ny, revideret udgave af alle danske fuglekiggeres foretrukne felthåndbog. Der er i denne 3. danske udgave af Fugle i felten foretaget en række rettelser og opdateringer samt ajourføring af forekomstkoder, så de svarer til status i Danmark ved udgangen af 2003. Fugle i felten omfatter samtlige ca. 850 arter, som kan ses i Danmark, det øvrige Europa, Nordafrika og dele af Mellemøsten. Bogen er indbundet i slidstærkt og bøjeligt flexi-cover.
Novo Nordisk er i dag Danmarks største industrivirksomhed og et af verdens mest værdifulde selskaber. Selskabet er globalt ledende inden for lægemidler til behandling af diabetes, blødersygdomme og fedme, ligesom det er førende inden for social ansvarlighed, miljøbeskyttelse og bæredygtighed. For første gang fortælles den fulde historie om udviklingen fra kældervirksomhed til global lægemiddelkoncern. Det startede i 1922, da insulinet kom til Danmark og førte til stiftelsen af to virksomheder, Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium. Efter årtiers indædt rivalisering fusionerede de to selskaber i 1989 for at kunne klare sig i den globale konkurrence, men få år efter indledtes årelange fusionsforhandlinger, hvor Novo Nordisk var tæt på at flytte til udlandet. Historien om Novo Nordisk er en fortælling om banebrydende forskning og store satsninger, men også om tilbageslag og kriser. Om stærke ledere og personligheder, men også om familiestridigheder og interne personopgør. Bogen bygger på fuldstændig og uhindret adgang til selskabets arkiver.
Det pibler frem med teknologi, som ligner os, lyder som os og tager beslutninger på vegne af os. Digitale væsner, som endda selv insisterer på at besidde følelser og tanker som os. Kunstig intelligens vil uundgåeligt have konsekvenser for, hvad det i fremtiden vil sige at være menneske. Taber vi vores job til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Kommer vi til at forelske os i vores digitale assistent?Gennem tankevækkende anekdoter, chatbotsamtaler og forskerinterviews sætter Argumenter for mennesker den teknologiske udvikling i et helt nyt perspektiv. Samtidig leverer læsningen et overbevisende forsvar for, hvorfor der stadig er håb for vores art.Med udgangspunkt i filosofi, forskning og den skillevej mod fremtiden, vi befinder os midt i, afdækker fremtidsanalytiker Christiane Vejlø begreber som følelser, kærlighed, fællesskab, moral, kreativitet, tro og død. Fra stoikerne til Simone de Beauvoir. Fra Niels Bohr til Nick Cave.
I Bylivsstudier sammenfatter Jan Gehl og Birgitte Svarre erfaringer fra mere end 50 års arbejde med byens rum og liv, fra de første forsøg med at kortlægge bylivet frem til de konsistente metoder, der i dag giver os den nødvendige evidens for indgreb og ændringer, der fremmer byens sociale interaktion og attraktion. Bogen går bag om de resultater, der er fremlagt i Byer for mennesker (2010), og giver konkrete anvisninger til studiet af byens liv og rum. Den redegør for byrumsforskningen og de bemærkelsesværdige resultater, som den har ført med sig over hele verden. Men den går videre til at give anvisninger og anbefalinger til, hvordan disse resultater omsættes i praksis med eksempler fra New York, Melbourne, Sydney, København ... Enhver, der er interesseret i at forbedre byens liv, vil finde inspiration, værktøjer og eksempler i denne uvurderlige vejledning, der som altid er skrevet i en let tilgængelig og håndgribelig form. Bogen udkom samtidig i København, Washington og Beijing.
Jo flere sunde vaner, du har, jo flere friske år kan du regne med at få. 10 tips Få det bedre og lev 10 år længere er baseret på den seneste forskning, er nem at gå til og inspirerer dig til at forbedre din livsstil her og nu.Da Bertil Marklunds forældre begge døde tidligt, følte han sig en smule urolig ved tanken om, at han skulle gå samme skæbne i møde. Som læge begyndte han derfor at gennemgå forskningen inden for flere forskellige områder. Svarene han fandt, overraskede ham positivt, for forskningen viste, at vores livsstil med 90 % er afgørende for, hvor længe vi lever. Det er altså dig, der bestemmer, hvordan du vil – eller ikke vil – ældes.I denne korte og letlæste bog får opskriften på, hvordan du med ganske få og enkle leveregler, kan forbedre din muligheder for et både længere og bedre liv.
Denne bog handler om livets største mysterium og mange menneskers største frygt – døden. De fleste mennesker tror enten på et liv efter døden eller tror ikke på dette, hvilket præger vores hverdagsliv og værdier gennemgribende, ofte uden at vi bemærker det. Flere mindre forskningsområder begynder at finde måder at opdage tegn på liv efter døden. Flere af disse forskningsretninger finder fænomener, som er uforenelige med troen på, at menneskets bevidsthed blot er et produkt af hjerneprocesser. Bogen belyser forskningen i efterlivet, og hvordan dette harmonerer med vores videnskabelige verdensbillede generelt. Filosofien bidrager med indblik i forskellige måder at forstå mennesket på i et efterlivsperspektiv. Den danske mystiker Martinus inddrages som et eksempel på et spirituelt verdensbillede, der sammenlignes med forskningen i efterlivet. Med anvendelse af videnskab, filosofi og spiritualitet er menneskeheden måske på vej mod løsningen af dødens mysterium? Det vil i så fald være livets største overraskelse.Uddrag af bogenDr. Joan Borysenko er biolog med speciale i kræftceller fra Harvard University. Borysenko befandt sig en nat på hospitalet sammen med sin søn Justin, hvor de sad ved siden af hendes døende mor. Omkring kl. 3 om morgenen oplevede de, at hele lokalet pludselig så ud til at bestå af lyspartikler, både hendes døende mor og loftet, alt var så smukt. Borysenko så tårer løbe ned af sønnens kinder, og han udstrålede overvældelse. Justin sagde: ”Mor rummet er fyldt med lys. Kan du se det?”. ”Ja, jeg ser det,” svarede Borysenko. Justin tilføjede: ”Det er mormor. Mormor holder døren til evigheden åben for os, så vi kan få et glimt.”Om forfatterenAlex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Alex antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt, både for individet og for samfundet.
Første danske monografi om dette emne. Den er tænkt som lærebog med de nødvendige videnskabelige begreber. Formålet er at klæde de studerende på til at møde de naturligt kritiske spørgsmål, som nysgerrige vil stille. Astrologisk filosofi har til formål at bygge bro mellem moderne tænkning og klassisk astrologisk tænkning så faget bliver forståeligt i nutiden.
Bogen om Jan Gehl er skrevet af de internationalt anerkendte australske byforskere Annie Matan og Peter Newman. Den fortæller om tilbageerobringen af byen, og om Jan Gehls rolle i kampen for at sætte mennesker før andre hensyn. Mange har reageret på modernismens menneskefjendske by, men ingen med en konsekvens og metodisk tilgang som arkitekten Jan Gehl. Hans løsningsorienterede forskning, formidlet i øjenhøjde, har skabt en verdensomspændende bevægelse, der på basis af hans resultater er ved at omstøbe klodens byer. Bogen udkommer også i Washington på forlaget Island Press."If Jan Gehl did not already exist, it would be necessary to invent him to rescue our cities." Janette Sadik-Khan, Bloomberg Associates, chef for New York City, Department of Transportation, 2007-2013
Hvilke antropologiske værker er de mest centrale for antropologien - og hvorfor? Er der overhovedet en kanon inden for antropologien?Antropologiske mesterværker tager temperaturen på antropologien, der i dag er et radikalt andet fag end for 100 år siden. I videnskabelige artikler diskuterer 16 førende antropologer en perlerække af det 20. århundredes væsentligste værker. Bogen rejser det spørgsmål, om der stadig er et fælles holdepunkt i mesterværkerne, efter at antropologien er blevet nutidig, tværfaglig og spaltet i specialområder.Bogens artikler er kronologisk præsenteret, og bogen lægger ud med en artikel om Edward Burnett Tylor, der i 1870´erne trak mennesket ud af de religiøse forståelsesformer, og den slutter med Frederik Barths begreb om en vidensantropologi, der påvirker en højaktuel debat om forholdet mellem struktur og aktør. Imellem disse to artikler diskuteres bl.a. Marcel Mauss´ revolutionerende bog Gaven, Bronislaw Malinowskis begreb om kultur som menneskets redskab til at overleve i naturen, Claude Lévi-Strauss´ klassiske totemismebegreb og Sahlins analyse af drabet på Cook. Hvert af de 20 værker anskues i et antropologisk, et alment humanistisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.Antropologiske mesterværker er en vedkommende status over antropologiens traditionelle kerneområder og henvender sig til alle, der interesserer sig for kultur, samfund og civilisation.
Din personlige værktøjskasse til bedre søvn.Stress, sundhed, alder og dårlige vaner - mange ting spiller ind, når vi taler om søvnkvalitet. Lisbeth Zornig Andersen erkendt for en række populære fagbøger om sundhed, og nu er hun tilbage med en guide til søvn. Lisbeth var selv en 'psyko-sover', der roterede som en grillkylling, og lod frygten for søvnmangel stresse hende til mangelfuld søvn. Hun satte sig derfor for at nørde søvnteorier og afkræfte nogle af de myter, vi alle er vokset op med som børn. Kan søvn kun være god, hvis den er uafbrudt? Skal du have 8 timers søvn for at være veludhvilet? Er en lur i løbet af dagen altid et no go?Få svar på dette, og læs Lisbeths personlige historie om vejen til den gode søvn.
Den medicinske psykiatri forstår grundliggende mennesket som en kompliceret hjerne og krop underlagt naturlovene, hvor bevidstheden skal forstås som ledsagefænomen til hjerneprocesser. Som følge heraf forstås sindslidelse som en somatisk sygdom med primært medicinske behandlingsmuligheder. Eksistentialismen ser mennesket som udstyret med en bevidsthed, som kan gøre sig fri af naturlovene og udføre selvstændige overvejelser og beslutninger. Denne frihed skaber angst, som sammen med grundvilkår ved eksistensen viser sig i fortvivlelsen. Forståelsen af sindslidelse tager her udgangspunkt i en analyse af fortvivlelsen og bevidstheden i menneskets selv. Bogens første del gennemgår kritisk forskning vedrørende medicinering og forståelse af sindslidelse som en somatisk sygdom og munder ud i en kritik af at se sindslidelse som en hjernesygdom. Bogens anden del forsøger at opstille en ramme for forståelse af sindslidelse som en lidelse i sindet forbundet med grundvilkår ved eksistensen: frihed, skyld, glæde, fortvivlelse.Uddrag af bogen Enhver samtale med en sindslidende eller en person med psykiske problemer skal tage udgangspunkt i personens helt personlige selvforståelse og livssituation. (…) Men hvad skal det psykologiske indhold i denne samtale sættes i relation til? (…) Er det en viden om kroppen/hjernen eller er det en viden om sindets forhold til sig selv og dette forholds dybere tilknytning til grundvilkår ved livet? Er personen med ”psykiske problemer” bedst tjent med en samtalepartner, som deler livsvilkår og bevidsthed med vedkommende og derved er inde i samme ”system” som den nødlidende? Eller er personen bedst tjent med en samtalepartner, som i løbet af samtalen sidder udenfor ”systemet” og kigger efter hjernemæssige defekter som regel hos den nødlidende og ikke hos sig selv? Om forfatteren Erik Platz er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet 1978. 1978-1997 underviser i psykologi ved pædagoguddannelsen. 1997-2015 ansat ved videreuddannelsen af pædagoger og ved lederuddannelser. Erfaring med mennesker, som ikke har haft gavn af medicinbehandling af sindslidelser, har inspireret til arbejdet med denne bog gennem de sidste fire år.
Elizabeth Holmes (f. 1984) har altid været bange for nåle. Hendes livsmission var at opfinde en nem og billig metode til at tage blodprøver, der kunne afdække en lang række sygdomme. Som 19-årig droppede hun ud af universitetet og stiftede biotekvirksomheden Theranos, der ti år senere blev vurderet til en værdi på ti milliarder dollars. I 2015 var hun USA’s både yngste og rigeste selvskabte kvindelige milliardær. En lang række af USA’s mest magtfulde folk lovpriste den ambitiøse iværksætter, der kom på forsiden af magasiner som Forbes og Fortune og blev udråbt som den kvindelige Steve Jobs. Der var kun ét problem. Hendes produkt virkede ikke. Det stoppede hende dog ikke. Hun afviste al kritik, fyrede alle medarbejdere, der sagde hende imod, og fortsatte med at markedsføre sit produkt over for investorer. Hun fik endda sit apparat ind i USA’s næststørste apotekerkæde, hvor amerikanerne fik taget blodprøver. Elizabeth Holmes og Theranos blev afsløret af bogens forfatter, John Carreyrou, der har interviewet over 150 personer til bogen, heriblandt 60 tidligere ansatte hos Theranos.Kåret til årets businessbog 2018 af Financial Times og McKinsey. Udnævnt til en af årtiets ti bedste nonfiktionbøger af The Times.
Øjenåbnende inspiration til det moderne sundhedsvæsen der både skal finde tilbage til gamle dyder og se frem. Det går faktisk bedre i det danske sundhedsvæsen, men vi skal ikke kigge ret langt frem i tiden, før det bliver klart, at ingen kan fortsætte, som de hidtil har gjort. Og slet ikke lægerne. Teknologiske krav vælter ind over os, og de forandrer lægens rolle og relation til patienten. Derfor gælder det om at genetablere Doktor Hansens - ham den kære læge fra Matador - patientkontakt på nye præmisser. Det gøres ved at bruge de teknologiske landvindinger rigtigt. Udredning, diagnosticering og behandling kan nemlig varetages af alt godt fra den 4. industrielle revolution og sætte lægen fri til det, der er vigtigst: relationen til patienten og forskningen.Praktiserende læge Michael Hejmadi og læge og forsker Andreas Pihl giver med historier fra deres lægepraksis bud på, hvad fremtiden bringer i sundhedsvæsenet. Og de peger på flere lavthængende frugter, der allerede nu kan plukkes i sundhedsvæsenet, og dermed gøre alles hverdag bedre og nemmere – både som patient og som læge.
Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet. Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet. En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København. Alt tyder på, at en satanistisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplaceret katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen er gravrydningen på Assistens, som han mener har åbnet en port til det onde. Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, som blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. I den anmelderroste serie om Selma Eliassen er senere udgivet tre bøger. Djævelens værk er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen.
Om arkæologiske fund, der dokumenterer en langt højere alder for mennesket, end forskningen officielt anerkender, og om videnskabsmænd, der skjuler disse fund, fordi de ikke passer til den gældende opfattelse af vores fortid
MATEMATIKVANSKELIGHEDER I EN INKLUDERENDE SKOLE sætter fokus på deltagelses- og læringsmuligheder for elever i matematikfaglige vanskeligheder. Omdrejningspunktet er et organisatorisk og didaktisk perspektiv på, hvordan matematikvanskeligheder opstår, hvordan de traditionelt gribes an gennem faglig støtte, hvordan kvaliteten af støtten kan højnes og ikke mindst, hvordan vanskelighederne kan forebygges gennem den daglige undervisning. Nogle af bogens kapitler beskæftiger sig mere generelt med indlæringsvanskeligheder og organisering af faglig støtte, så der er også viden at hente for personer, der beskæftiger sig med vanskeligheder i andre fag end matematik. MATEMATIKVANSKELIGHEDER I EN INKLUDERENDE SKOLE udfordrer den traditionelle forskningstradition ved at inddrage nyere forskningsmetoder, som er bedre egnede til at indfange skolelivets komplekse praksisser og konstitueringer. Bogens beskrivelser og pointer knytter sig nært til det levede liv i skolen og kan derfor umiddelbart overføres til læserens konkrete arbejde med elever i matematikfaglige vanskeligheder. MATEMATIKVANSKELIGHEDER I EN INKLUDERENDE SKOLE henvender sig primært til lærerstuderende, matematiklærere, specialundervisningslærere samt studerende i matematikdidaktik, men er også relevant for andre fagpersoner, der studerer eller arbejder indenfor områderne matematik, matematikvanskeligheder og specialpædagogisk støtte til elever i faglige vanskeligheder.
Denne bog behandler emnet musikvidenskab både som sag, dvs. som forskningsområde, og som fag, forstået som studium. Den er i første række skrevet til brug for fagstuderende ved universiteterne. I den forbindelse er sigtet delvis kritisk, idet der i Danmark ikke gives en entydigt musikvidenskabelig grunduddannelse. En sådan plæderer bogen for. Dens indføring i sagsemnet musikvidenskab afgrænses af udvalgte synsvinkler, som er bestemt af personlige hovedinteresser og prioriteringer. Det er disciplinens traditionsgivne kerneområder der behandles. Forfatteren appellerer derfor til at hans udspil føres videre, af kolleger fra andre forsknings-felter eller gennem kritik – I fagets og sagens tjeneste.
Denne udgave af Videnskab og forskning indeholder et revideret afsnit om videnskabsteori og et nyt afsnit om epidemiologi. Hele bogen er ajourført både mht. fakta og litteratur.Efter indledende kapitler om forskning, videnskab, videnskabelighed og forskningsetik behandles de faser, forskningsprojekter almindeligvis gennemløber. Størst vægt er lagt på forskningsmetoder; her præsenteres bl.a. kvalitative og kvantitative metoder, beskrivende undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser, spørgeskemaer, interview og observation.Målgruppen er især de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser til sygeplejerske, jordemoder, ergo- og fysioterapeut, radiograf, pædagog, folkeskolelærer mv., men også fx medicinstuderende med behov for en grundlæggende introduktion til videnskab vil kunne læse bogen med udbytte.»Overordentlig velskrevet, informationsrig og formidlet i et enkelt, præcist og meget klart sprog (...) fremragende til målgruppen«- Ugeskrift for LægerAnne-Lise Salling Larsen er tidl. forskningsprofessor i klinisk sygepleje ved Odense Universitet. Hans Vejleskov er professor i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Det eneste forudsigelige ved overgangsalderen er dens uforudsigelighed. Og med den udbredte misinformation, manglende forskning og skamkulturen omkring kvinders kroppe er det ikke så underligt, at kvinder er usikre på, hvad de kan forvente under og efter overgangsalderen.Overgangsalderen er ikke en sygdom – det er en planlagt forandring, ligesom puberteten. Og ligesom med puberteten bør vi vide, hvad der venter os, frem for at gøre som nu, hvor så mange står alene med generende symptomer og for meget modstridende information. Det gør stærk og skaber ro, når vi ved, hvad der sker, hvorfor, og hvad man skal gøre ved det.På en ærlig og underholdende facon tager Jen Gunter luften ud af de misogyne myter og gør op med den mystik, som overgangsalderen omgærdes af. I stedet får du noget at vide om det, du har brug for: • Perimenopause • Hedeture • Søvnforstyrrelser • Sex og lyst • Depression og humørsvingninger • Hud- og hårproblemer • Forældede behandlingsmetoder • Brystsundhed • Vægt og muskelmasse • Og meget mere! Bogen er fuld af praktiske tips, nyttig information og overraskende viden, som vil revolutionere, hvordan kvinder oplever overgangsalderen – og vise dem, hvordan deres liv kan blive endnu bedre på grund af den.
Perlmanns fortielser er en sindsoprivende og oven i købet grotesk morsom roman om videnskab og lidenskab om eksistens og om erindring: Hvad er erindring? Hvad gør os til hvem vi er? Hvor længe kan vi fortie vores livsløgne? Men først og fremmest er historien om Perlmanns genvordigheder og fortielser en psykologisk kriminal- og eventyrroman der med sin raffinerede opbygning og store spændingskurve holder læseren åndeløs til sidste side.På et hotel i luksusklassen på den italienske Middelhavskyst venter Philipp Perlmann en internationalt højt anerkendt sprogforsker - på at en gruppe kolleger fra forskellige lande skal ankomme til en årligt tilbagevendende konference. Alle skal fremlægge deres seneste sprogvidenskabelige arbejde. Dagene går uden at Perlmann kommer i gang.Stillet overfor de andres høje forventninger til hans oplæg må han imidlertid erkende at han ikke rigtig har noget nyt at byde på. Han føler sig udbrændt har tilsyneladende mistet såvel motivation som evne til at producere. Denne indsigt går i tiltagende grad de andre forskere til truende modstandere.I stedet for at arbejde på sit eget oplæg forskanser Perlmann sig på sit hotelværelse og går med ildhu i gang med at oversætte en tekst af en russisk kollega som er forhindret i selv at deltage i konferencen. Oversættelsen er en flugt en nødløsning der ender med at bringe Perlmann i svære vanskeligheder. Situationen bliver for hver dag mere og mere uholdbar og håbløs. Efterhånden drives han ud i et spind af løgne og til kanten af mord.
De fleste danskere mener, at ansvaret for at forebygge og behandle overvægt ligger hos den enkelte. Mange mener også, at personer med overvægt er dovne og mangler viljestyrke. Måske kæmper du selv med vægten og føler, at du burde gøre mere for at tabe dig. Men er det virkelig så simpelt ifølge forskningen? Er man selv ”skyld” i sin vægt?En ulige kamp gør én gang for alle op med myterne om overvægt og vægttab. Bogen forklarer både, hvorfor vægten stiger, hvad der sker i kroppen, når man prøver at tabe sig, og hvorfor man ikke bare “kan spise mindre”.Du får bl.a. svar på spørgsmål som:• Hvorfor udvikler nogle overvægt, mens andre ikke gør?• Kan overvægt skyldes inaktivitet eller overgangsalder?• Hvorfor virker slankekure ikke?• Hvorfor er det så svært at holde et vægttab?• Hvorfor øger overvægt risikoen for sygdom?• Bliver man sundere af at tabe sig?• Hvad kan man gøre for at opnå et varigt vægttab?Denne bog lægger op til et paradigmeskift i forståelsen og behandlingen af overvægt.Maria Felding har skrevet en ekstremt vigtig bog. Jeg anbefaler på det kraftigste, at alle, der kæmper med vægttab, læser den.Chris MacDonald, cand.scient. i humanfysiologiDenne bog har fundamentalt ændret mit syn på vægttab og har bidraget til, at jeg ikke blot er blevet bedre til at behandle mine patienter med overvægt, men også bedre i stand til at møde dem med større empati og forståelse for den kamp, de kæmper.Tobias Schmidt Hansen, lægeOm forfatterenMaria Felding er uddannet klinisk diætist med en kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Siden 2014 har hun arbejdet som privatpraktiserende klinisk diætist, og derudover er hun konsulent, foredragsholder og skribent for bl.a. Lægemagasinet. Hun er medforfatter til “Den plantebaserede kost” (2016) og forfatter til “Alt om vegansk ernæring til grønne spirer” (2019).I over 10 år har Maria vejledt og hjulpet personer med overvægt. Overvægt er blevet et kernepunkt for hende, bl.a. fordi det er et af de mest misforståede emner inden for sundhed. Misforståelserne danner ikke blot baggrund for en udbredt vægtstigmatisering, men også for en mangelfuld behandling.Modsat de gængse slankekure anbefaler Maria hverken at bruge kropsvægte, køkkenvægte eller kalorieberegnede kostplaner. I stedet hjælper hun sine patienter med at lytte mere til kroppen, identificere og arbejde med de uhensigtsmæssige vaner og finde frem til den vej, der er den rigtige for den enkelte for at opnå et bedre liv. For mange er målet ikke kun vægttab, men et liv med færre tanker om mad, krop og vægt. I 31⁄2 år har Maria arbejdet på “En ulige kamp” med det håb, at bogen vil kunne være med til at vende overvægtsdebatten og få skabt et mere nuanceret og evidensbaseret billede af overvægt som den komplekse tilstand, det er.
I de senere år er forskernes rolle i samfundet blevet genstand for en ny slags opmærksomhed. Dansk forskning befinder sig i dag på en ideologisk kampplads i krydsfeltet mellem woke og anti- woke kampagner, mellem krav om øget samfundsrelevans og anklager om overdreven aktivisme, mellem mediers deklarering af eksperters synspunkter og forskeres understregning af deres videnskabeligt funderede ekspertise. Må forskere have holdninger til deres emne? Findes der noget, vi kan kalde objektiv og værdifri forskning? Hvor langt må politikere gå i styringen af videnskaben? Hvad er videnskabens status i en offentlig debat, der udspiller sig i en stadig mere kompleks medie-økologi? Hvordan kan forskere undgå at blive mistænkeliggjort eller ende i en shitstorm, når de forsøger at bidrage til at løse lokale og globale samfundsudfordringer, som mange har en mening om? Med andre ord – hvad er forholdet mellem videnskab og engagement? Med afsæt i blandt andet fedmeforskning, islamforskning, sikkerhedspolitik, sprogvidenskab, biologi, mellemøststudier, historie og journalistik åbner Videnskab og engagement for en nuanceret diskussion af disse aktuelle spørgsmål. Bogens ærinde er at give forskere, journalister og politikere bedre redskaber til at håndtere en helt central udfordring for både videnskaben og samfundet i det 21. århundrede.
Da den universitetsstuderende Ulla rydder op efter sin morfar, der er blevet fundet myrdet i sin lejlighed, finder hun efterladte noter, der fuldstændigt ændrer hendes opfattelse af ham. Den tilsyneladende anonyme taxachauffør fra Iran viser sig overraskende nok at have bedrevet avanceret forskning tidligere i livet. Ulla, der selv har indledt sin karriere inden for fysik, får indsigt i hans teknik, der med den rette håndtering kan manipulere både tid og rum.Samtidig finder tre eventyrere på Antarktis et gigantisk, svævende digitalur omgivet af et ugennemtrængeligt kraftfelt. Og en anden forsker, Angus, opdager et fænomen omkring et signal med en frekvens på 1,0 PetaHertz, der kan trænge igennem alle materialer. Ulla og Angus indser, at de tilsammen kan efterforske, hvordan alt hænger sammen. Men tiden er knap. Imens de søger svar, udføres et stort fysisk eksperiment, der kan forårsage en global katastrofe – hvis det ikke stoppes.Dette er den første bog i den spændende sci-fi-trilogi “PetaHertz”, der udspiller sig på flere tidspunkter fra 40’erne og frem.
Antropolog Daniel White studerer cubansk kultur og seksualitet og har høstet stor anerkendelse for sin forskning. Men da han tager en ung kvindelig forskningsassistent med i felten, går det galt. Han bruger sin magt og sætter hende i en penibel situation sammen med en cubansk elsker.Caroline Finch ser meget op til Daniel og er begejstret for at tage med ham til Caribien, men da han overskrider hendes grænser, er hun nødt til at træffe et valg, som får afgørende betydning for hendes fremtid. Den cubanske elsker står klar til at gribe og forføre både kvinder og mænd, hvor der er efterspørgsel på romantik, erotik og kærlighed. Gælder det også Daniel og Caroline?En cubansk affære er en roman om kærlighed, kultur, moral og det perspektiv, hvorfra man betragter livet – både de andres og ens eget. Romanen udstiller traditionelle kønsnormer og magtstrukturer og giver samtidig et indblik i den handel med intime ydelser, der finder sted i Cuba.
Bogen er skrevet, som en rejse med kapitler delt op som landkort, som om digtene, er skrevet mens forfatteren var ude at rejse."Jeg kendte til hjerter som du i et glashus sad jeg og malede drømme på stilke fandt din utopi fandt noget at tale om og hentede psykedeliske stjerner ned i et forsøg på også at kende din drømJeg var en historiefortæller ordene brændte på spidsen af min kuglepen og alt jeg kunne se, var flammer omkring mig en storm under huden var på vej som to øjne i natten, borede dit plagiat af et psykedelisk rum ind i migBag rummet fandtes der mere"
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.