Bøger om Forsorg

Den glemte Danmarkshistorie Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag.Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie.

Magtanalyser fokuserer ofte på magt og indflydelse i det politiske system. I denne bog analyseres magt iderimod, som den udspiller sig i det konkrete møde mellem administrative systemer og den enekelte borger. Bogen består af en række analyser af magt i mødet mellem personalegrupper og deres klienter inden for kommunale socialforvaltninger og institutioner.Et nøgletema i analyserne er de mange forskellige former for magt, som går ud over den myndighedsudøvelse og de beføjelser, som det socialpolitiske personlae er tillagt i lovgivningen. I mange konkrete møder mellem system og klient er afgørelser og behandling præget af former for disciplinering, der er baseret på moralske vurderinger, forestillinger om "det normale" og kunstige klassifikationer, der ikke har meget at gøre med klienternes egen problemsituation.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Der er flere grunde til, at jeg har besluttet at udgive denne min tredje bog, som omhandler forskellige faser og dele af mit liv: Barndomsår på godt og ondt - mine 13 år på Refsnæs; Min tid på Tutten - fra kadaverdisciplin til kaos; Fra asken til ilden og ud igen - tiden efter Jehovas vidner; Børstenbinding - en livsstil som håndværker; samt dagbog fra en enkelt dag: Kære 6. september. Bogen giver et billede af, hvem jeg var og blev, fra mit udgangspunkt som institutionsbarn og blind, gennem mine kriser og søgen, og til jeg fandt mit ståsted. Den er samtidig et vindesbyrd om dagligdagen på institutioner i 50'erne, 60'erne og 70'erne, og om de forandringer der fandt sted i samfundet og på institutionerne. Jeg håber at jeg med denne bog kan give indblik og inspiration.

I Hvad ingen så fortæller Gitte om sin barndom i 1960'erne og 1970'erne fra de tidligste øjeblikke, hun kan huske, over sin første anbringelse som treårig og videre til, hvordan hun efterfølgende kastes rundt i et system, der gang på gang svigter hende.Hendes forældre var alkoholiserede, og plejepersonalet på de institutioner, hun anbringes på, tabte hende, så det nu har sat spor i hende, som selv den dag i dag sidder dybt. De få jævnaldrende og voksne, der formåede at udvise omsorg og forståelse, forsvandt lige så hurtigt ud af hendes liv, som de opstod.Hvad ingen så tydeliggør de problemer, der er ved både den tidligere og nuværende tilgang til anbragte børn. Den er et indspark i debatten om, hvordan vi skaber bedre betingelser for anbragte såvel som udsatte børn – men den er først og fremmest Gittes egen historie.

Niels J Berthelsens samlede digte og prosa om undertrykkelse, arbejdsmandsvilkår, arbejdsløshed, forsorg, vagabondlivet, erotik og eksistens i livets Minefelt. Bygger i høj grad på hans egne erfaringer. Han begyndte at arbejde i landbruget som 12 årig og arbejdede som løsaarbejder hele livet, når han da ikke var arbejdsløs, i fængsel eller vagabond. Han debuterede i Vild Hvede i 1942 og udgav sin eneste digtsamling 'Min måne smiler' i 1955. Det afgørende skub til denne bog var Gyldendals udgivelse af Kætterbreve, Martin A. Hansens korrespondance med kredsen omkring Heretica. I den har forlaget uden tilladelse optrykt uddrag af Niels’ breve til Martin A. Hansen og dennes og Ole Wivels breve med nedladende, bornerte og stærkt antisocialistiske syn på Niels og den del af den daværende underskov i dansk litteratur. Det er på høje tid at Niels J. Berthelsen selv kommer til orde.

Hvordan omsættes den sociale lovgivnings krav om brugerinddragelse, retssikkerhed og helhedsorienterende indsatser i praksis i forhold til udsatte grupper som misbrugere, sindslidende og torturofre?Det undersøges i Det sociale arbejdes daglige praksis, hvis bidrag bygger på etnografiske feltarbejder i det sociale arbejdes frontlinje - på væresteder, i bo- og behandlingstilbud.