Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Gabriel

Her finder du spændende bøger om Gabriel. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Daniel Silva
    86,95 kr.

    London West End bliver rystet af brutale terrorhandlinger. Angrebet er et unikt eksempel på perfekt planlægning og komplet tavshed, men der er én løs tråd. Tråden fører Gabriel Allon og hans team til Sydfrankrig og til en af en af de rigeste mænd i landet, Jean-Luc Martel og hans partner, Olivia Watson - en smuk tidligere britisk fotomodel. Olivia foregiver ikke at kende den sande kilde til Martels enorme formue. Og Martel vender på samme måde det blinde øje til, da han indgår forretninger med en mand, hvis eneste mål er at ødelægge hele den vestlige verden. Sammen, under Gabriels dygtige ledelse, bliver de nøglepersoner og helte i den globale krig mod terrorisme og jagten på verdens farligste mand. "Silva spinder sit spind, lægger sine fælder, lammer læseren med hovedbruds-krøllet spænding og pludselige drejninger...betagende-"-Providence Journal

  • af Daniel Silva
    86,95 kr.

    KUN ÉN MAND KAN OPKLARE SAMENSVÆRGELSEN – DENNE MAND ER GABRIEL ALLON I en isoleret landsby i Andalusiens bjerge begynder en hemmelighedsfuld, fransk kvinde at skrive sine erindringer – historien om en mand, hun engang elskede i det gamle Beirut, og et barn, som blev taget fra hende i sammensværgelsens navn. Kvinden kender til en af Kremls dybeste hemmeligheder – identiteten af KGB’s højst placerede dobbeltagent i Vesten. Kun én mand kan opklare sammensværgelsen – den legendariske spion og chef for den israelske efterretningstjeneste, Gabriel Allon. Hans jagt på forræderen fører ham både fra Israel til Østrig og USA og tilbage i tiden til et af koldkrigshistoriens største mysterier. Men uret tikker, og selve den globale verdensorden står på spil i den hemmelige krig mellem øst og vest. Den anden kvinde er et moderne mesterværk om spionage, kærlighed og forrædderi skrevet af New York Times-bestsellerforfatteren Daniel Silva."Silva formår at få læseren helt ind i universet af spioner, lumske aftaler og ondskabens grufulde centrum."-Krimifan.dk

  • af Daniel Silva
    87,95 - 147,95 kr.

    ”Den engelske spion” er tolvte bog i serien om den legendariske spion og snigmorder Gabriel Allon, der igennem flere år har underholdt og overrasket læsere verden over. ”Den engelske spion” er, ligesom de foregående bøger i serien om Gabriel Allon, en hårrejsende og nervepirrende thriller, der er svær at lægge fra sig, så snart man først er gået i gang. I ”Den engelske spion” får Gabriel Allon stillet en svær opgave af den britiske efterretningstjeneste. Han skal finde den morder, som dræbte et ikonisk og elsket kvindeligt medlem af den britiske kongefamilie. Hun lå og solede sig på sin ferieyacht, da en bombe pludseligt eksploderede og dræbte hende. Gabriel Allons mission er at finde bombemager og lejesoldat Eamon Quinn, der er kendt for at sælge sine tjenester til højestbydende. Dette er dog ikke nemt og Gabriel Allon må igennem mange prøvelser i forsøget på at nå sit mål. Ved sin side har han heldigvis lejemorderen, Christopher Keller, der kender Quinns morderiske håndværk bedre end nogen anden. ”Den engelske spion” er skrevet af den populære bestseller forfatter, Daniel Silva. Han har udover sine bøger om den tidligere agent fra den israelske efterretningstjeneste, Gabriel Allon, også skrevet ”Den usandsynlige spion”. ”Den usandsynlige spion” er således hans debutroman fra 1996. Daniel Silva er en utrolig dygtig forfatter, der ikke er til at komme uden om, hvis man elsker at blive underholdt, overrasket og chokeret. ”Den engelske spion” er helt klart et must for alle, der elsker en god bog.

  • af Elizabeth Clare Prophet
    127,95 kr.

    Englene er dine beskyttere, vejledere og healere. De kan blive dine bedste venner. Jo mere du lærer om hvordan du kan samarbejde med englene, jo mere effektivt kan de hjælpe dig. De kan vise dig et glimt af dit eget Højere Selv, når de tager dig til lysets højder. Lær om de ti trin, der kan få englene til at blive en del af dit liv og vær forberedt på overraskelser, når de besvarer dine bønner.

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    101,95 kr.

    Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København. Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten. Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden. Djævelens kvint er en medrivende spændingsroman, hvor tråde og temaer slynger sig mellem hinanden i en fabel om balancen mellem orden og kaos, mellem liv og død. Djævelens kvint er første del af trilogien Gudestorm. “Egyptologi, musikhistorie, klassisk filologi, filosofi, okkultisme og mange andre materier forenes i en herligt ambitiøs og velskrevet historie … En usædvanlig og usædvanligt begavet spændingshistorie.” Politiken “Det er fantastisk udtænkt, farverigt og vildtvoksende, og der ligger mange spændende og sprængfarlige emner på lur under underholdningens overflade.” Kristeligt Dagblad ”Ikke siden Umberto Ecos Rosens navn har man set en spændingsroman - også lidt af en kærlighedsroman - baseret på et så stort filosofisk-religiøst historisk apparat … Spændende som bare pokker.” Weekendavisen

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    101,95 kr.

    Den urgamle egyptiske kaosgud Seth lever et ekstravagant og udsvævende liv i nutidens London. Her møder han den unge kunstnerspire Victoria, som han indleder et lidenskabeligt forhold til. Victoria er af optaget skildringen af alt, der har med vinger at gøre - ikke mindst Ikarosmyten. En dag bliver Seth tilbudt at købe et maleri af Brueghel. Motivet er den faldne Ikaros. Samtidig på et landsted uden for London venter parret Gabriel og Héloise barn. Da drengen fødes under en frygtelig storm, som Seth har sat i værk, er Héloise ikke i tvivl: Hendes barn er en inkarnation af guden Horus - den eneste, der kan frelse verden fra Seths amokløb. Tredje Ikaros er en handlingsmættet spændingsroman og en moderne Ikarosfabel om kunstnerens vej til forløsning. Tredje Ikaros er anden selvstændige del af trilogien Gudestorm. ”En herlig roman fuld af spænding og drama og stor romantisk kærlighed fortalt på en baggrund af interessant og eksotisk specialviden. Det er også en roman, hvor der tænkes ambitiøst og stimulerende over livet og døden og religionen, og ikke mindst er det en uhyre velskreven roman.” Politiken “Mystikken breder sig, gåderne foldes ud, og hele herligheden vikles ind i et fintmasket net af kunsthistorie, græsk og ægyptisk mytologi … Anbefales enhver med hang til gode historier.” Kristeligt Dagblad ”Anne-Marie Vedsø Olesen er Danmarks svar på amerikanske Anne Rice med vampyr-fortællingerne. Man suspenderer gerne sin mistro, mens man hepper på Seth vel vidende, at han egentlig bør tabe.” Jyllands-Posten “Hovedværker af Mozart, Brueghel, Plutarch og Ovid spiller inciterende med i dette kulturhistoriske kapow-fyrværkeri af en roman … En herlig intellektuel gådefortælling”. Information

  • af Elsebeth Gundersen Jensen
    197,95 - 218,94 kr.

    Det er tre år siden, Georg vendte hele verden ryggen og bosatte sig på bedsteforældrenes efterladte gård på Mols. Her hutler han sig igennem tilværelsen og bruger tiden på at skrive et værk om okkultisme for at prøve at forstå, hvad dæmonen Gabriel vil med ham. Kurt har giftet sig med Miriam, som fortsat ikke kan fordrage Georg, og de to ungdomsvenner har derfor ikke set hinanden, siden Georg rejste. Livet ånder dog alt andet end idyl for de nygifte, hvis verden på godt og ondt fortsat er indfiltret i sekten Naamahs Sønner. Da pengene begynder at slippe op, kontakter Georg sektens aldrende mystagog, antikvaren Johannes Sølvvang, i håb om at han kan hjælpe ham med at udgive sin grimoire. Mødet starter en lavine af begivenheder, og langsomt åbenbares Gabriels endelige hensigt med Georg. En dag banker Georg atter på Kurts dør, og dette møde bliver ikke uden omkostninger. Uddrag af bogen Kurt svarede nødtvungent: ”Miriam tror, hun bliver holdt indespærret af en religiøs sekt.” Tobias skar en overbærende grimasse: ”Hold nu op! Det kan hun da umuligt tro på!” Lisbeth og Kurt svarede ikke men vekslede et blik hen over bordet. Tobias’ smil stivnede, og Lisbeth forbarmede sig: ”Da Kurt og Georg mødte hinanden var de begge medlemmer af en sekt, som misbruger kvinder i seksuelle ofringer til de guder, de tror på.” Tobias spærrede øjnene op og vendte sig forarget mod Kurt. Kurt forsvarede sig en smule usammenhængende: ”Kvinderne er der frivilligt. De skriver alle under på en kontrakt …” Han tav pludselig ved tanken om, at Miriam bestemt ikke havde meldt sig frivilligt. Om forfatteren Elsebeth Gundersen Jensen (f. 1974) har tidligere udgivet romanen Naamahs Sønner. Hendes passion for historiefortælling og dramaturgi fornægter sig ikke i skrivestilen, som er både tempofyldt og pirrende. Der er sans for detaljerne, de mundrette replikker samt de skæve karakterer. Hun leger med læseren og lader trådene fra det trivielle og det surrealistiske blande sig, hvilket både forpuster og overrasker.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.