Bøger om Generation

"Ottolenghi Comfort" er den nyeste kogebog fra Yotam Ottolenghi med mere end 100 opskrifter, der forvandler simpel comfort food til lækre smagsoplevelser.Sammen med tre sultne venner går Yotam på opdagelse i minder fra barndommen og rejser, og udforsker hvad comfort food betyder for dem hver især. De udforsker madens evne til at skabe relationer og minder, og undersøger de fire elementer af comfort: "Hvem vi spiser med", "Hvorfor vi spiser", "Hvad vi spiser" og "Hvordan vi spiser".Ottolenghi Comfort er en hyldest til hjemmelavet mad; til de minder, vi skaber og videregiver, fra sted til sted og fra generation til generation. Det er nye bud på klassiske retter som pasta og kartofler, retter i fad, nudler, supper og søde sager. En skål pasta bliver til karamelliserede løg-orecchiette med hasselnødder og sprød salvie, en varm suppe bliver til ostebrødssuppe med savoykål og cavolo nero, og en tallerken mos bliver til aligot-kartoffelmos med porrer og timian. Det er retter, der føles både nostalgiske og nye, velkendte og friske.

Omsorgsmanifestet inspirerer, overrasker, forfærder og vækker til eftertanke. Bogen er uundværlig læsning for alle, der har berøring med sårbare ældre. Alle kan skabe verdens bedste plejehjem. Alle steder i verden. Omsorgsmanifestet er bogen til dig, der vil reformere plejehjemmet. Uanset om du er pårørende, medarbejder eller beslutningstager, viser Omsorgsmanifestet en kærlig, ambitiøs og visionær vej i ældreplejen. Omsorgsmanifestet er bygget op om fortællinger og metoder fra hverdagen på det anderkendte demensplejehjem Dagmarsminde. Bogens formål er at inspirere til at løfte ældrepleje op på et højere niveau – med kærlighed og visioner som drivkræfter. Omsorgsmanifestet beretter også om foruroligende oplevelser, der vidner om stilstand og forfald i vores velfærdssamfund – og det kalder på en revolution i vores syn på ældrepleje. Selv de mest svækkede ældre har noget vigtigt at byde på og lære andre mennesker. Uden kærlighed og respekt for de ældre, efterlades vi til et åndeligt afpillet samfund.

I Linneas bog møder Linnea Erik i Stockholm i 1959. Han er flot, høj og spændende, lidt mystisk med sin finske baggrund og den svære barndom som krigsbarn, han ikke taler om. Han er netop blevet ansat i det nye kontor for EDB i den virksomhed, hvor hun selv er telefonpige. Når han kommer ned i telefonrummet, banker Linneas hjerte hårdt i brystet, så da de forlover sig, er hun sikker på, at hun kan danske gennem resten af livet fra nu af.Men Linneas liv og ægteskab bliver alt andet end det. Mest af alt fortæller bogen om prisen, man betaler for kærlighed og om kampen for et lykkeligt liv.Mikael Rauno Lindholm er dansk og finlandssvensk journalist og har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier. Sammen med sin hustru Lisbeth Zornig udgør han desuden forfatterduoen Lindholm & Zornig, som har skrevet en lang række populære kriminalromaner.

Denne bog giver et lidt større indblik i politikeren, personen og familiemennesket Martin Henriksen, og den fortæller om nogle af de personlige oplevelser, Martin har haft i det politiske liv. Der har både været gode og mindre gode oplevelser, sjove og mindre sjove hændelser med politibeskyttelse, trusler mod familien med mere. Men der er også muntre fortællinger, som forhåbentlig vil vise læseren en anden side af Martin end den, som medierne typisk viser. At være patriot er nemlig ikke det samme som altid at være skurken, tro det eller ej. Martin Henriksen mener, at Dansk Folkeparti igen skal være det parti i dansk politik, der tør sige det, som mange danskere tænker, og også nogle gange sige tingene, inden danskerne overhovedet selv har tænkt tanken. Martin vil rykke ved grænserne i den offentlige debat. Også selvom det giver nogle knubs. Bogen er således også en del af den løbende diskussion om, hvordan vi bedst passer på Danmark, og om hvordan vi kan videregive et ordentligt samfund til de næste generationer af danskere. Men bogen handler også om familiepolitik, retspolitik, skattepolitik, socialpolitik m.m. Bogen er forsøgt skrevet med respekt for partiets historie og grundlæggende principper. Men udover de mere personlige og private beretninger, som Martin ellers plejer at holde for sig selv, så indeholder bogen også forslag til ny DF-politik inden for områder og emner, som traditionelt har fyldt meget hos de danskere, der med et nationalt udgangspunkt ønsker en restriktiv indvandringspolitik, som lægger vægt på at værne om det danske folk. Uddrag af bogen “En genrejsning af partiet kræver, at vi placerer familien centralt som den mest grundlæggende og respekterede enhed indenfor fællesskabet Danmark. Dansk Folkeparti skal eje den familiepolitiske dagsorden, ligesom vi igen skal sætte os på kampen for danskheden, og kampen imod en befolkningsudskiftning.” “Det brede strammerflertal” er Danmarks historiens største bluffnummer.” “Det er intet mindre end en national overlevelseskamp, som vi alt taget i betragtning er ved at tabe, men som vi aldrig må tabe. Nederlag er ikke en mulighed.” ”Det skal partiet sige endnu mere tydeligt, og her skal vi ikke være for pæne eller for stuerene, for islam er danskernes og Danmarks fjende.” Chris Bjerknæs (f. 1989) er opvokset i Nordsjælland – i den fattige del, som han selv ynder at kalde det. Chris er uddannet farvehandler fra Odder Fagskole og har i mange år arbejdet som sådan, inden han blev ansat som organisationskonsulent hos Dansk Folkeparti, hvor han har bestridt flere tillidsposter. Han var kandidat til Folketingsvalget i 2011, og senest har han været formand for Dansk Folkepartis Ungdom fra 2017-20, i denne periode har han ligeledes siddet i DF’s hovedbestyrelse. Privat bor Chris i Frederikssund med sin hustru.

Fortælleren er en kvinde, som er holdt op med at rejse Europa tyndt som scenograf. I påsken 2022 ser hun i sit sommerhus ved Vesterhavet tilbage på sit hæsblæsende teaterliv. Hun har dårlig samvittighed overfor sine børn. Seks uger før påsken i 2022 begyndte Rusland sin krig mod Ukraine, det påvirker hende meget, og hun spørger sig selv, om vores verdensorden er ved at falde fra hinanden. Hun er både flov over sig selv som mor og ulykkelig over den verden, hendes generation efterlader sig. Og under en påskegudstjeneste spørger hun sig selv, hvad den kristne tilgivelse betyder. Hvad er tilgivelse overhovedet? Hvordan gør man sig fortjent til den? Påskedage ved havet er en næsten dokumentarisk, både stilfærdig og stærk skildring af menneskeskæbner i et år, da verden blev en anden.

At blive et menneske skildrer, hvad traumatiske begivenheder i barndommen kan betyde for et menneskes liv, og hvor komplekst det kan være for det voksne barn at finde sin egen vej.Med udgangspunkt i pigen Liv vises tre generationers kamp for at gribe det personlige ansvar i voksenlivet. De fleste karakterer i bogen bukker under for deres dæmoner, men Livs rejse mod at blive sig selv viser, at der er håb for et godt liv på trods af psykisk sygdom, alkoholmisbrug og psykisk vold. Romanen kan indgyde håb for læsere, der har haft en hård barndom eller på anden vis er blevet traumatiseret. Fortællingen kan ligeledes give behandlere og fagprofessionelle en indsigt i, hvilke mekanismer om tilknytning, loyalitet og dysfunktion som er vigtige at holde sig for øje, når man arbejder med traumatiserede mennesker. Uddrag af bogen Da de sejler ind ad Oslofjorden, falder noget i hende i hak. Hendes nervesystem stiller ind på den frekvens, der er Norge. Bjergene, farvekontrasterne, det rå udtryk, der langt bedre passer til den fragmenterende uro, der altid er en del af Liv. I Norge kan hun bedre genkende sig selv. Fjordene er dybe nok til at sluge hendes skrig, bjergsøerne kolde nok på bunden til at holde hendes mørke. Om forfatteren Camilla Stenhaug Pedersen er cand.mag. i religionsvidenskab og nordisk litteratur og er gift på 15. år. Har to teenagedrenge og bor i Skanderborg. Camilla har i 12 år været leder og udviklingskonsulent i et tværsektorielt felt mellem civilsamfund, det offentlige og erhvervslivet. Her udvikler hun nye velfærdsløsninger til udsatte, bl.a. ved at trække på sin opvækst i en dysfunktionel familie.

Lena Krogh Bertrams mor og mormor efterlod sig fire små bøger med håndskrevne opskrifter – mange af dem over hundrede år gamle – som fortæller et stykke glemt kulturhistorie. Begge kom fra Fanø, hvis madkultur også afspejles i opskrifterne, men generationsforskellen og deres forskellige livsomstændigheder ses også i deres tilgang til kogekunsten. Mormoren virkede som kogekone i det 20. århundredes første halvdel og excellerede i den gode gamle solide mad, mens moren kom på husholdningsskole på Sjælland og lærte moderne madlavning. Både mor og datters opskrifter fortæller om tidligere tiders madkultur, der var væsensforskellig fra den, vi kender i dag. Det betyder dog ikke, at de blot har historisk interesse. Tværtimod er det udgiverens håb og ønske, at vi i dag genopdager de mange gode retter og selv prøver at sætte dem på middagsbordet derhjemme. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 20 digtsamlinger, 4 bøger om hendes slægt på Fanø og i Himmerland og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

I 1940 har der været lyd på filmen i godt og vel et årti, og ingen er længere i tvivl om, at det er fremtiden. Men noget rører sig i den danske filmverden: Nordisk Film og Palladium må nu dele rampelyset med nye studier som ASA og Saga, der imponerer med moderne tonefilm. Publikum elsker stadig lystspil, selvom anmeldere og politikere håber på større kunstnerisk dybde. Krigen lukker de amerikanske film ude og baner vejen for danske biografsucceser, men tyskernes tilstedeværelse gør filmbranchen usikker. Marguerite Viby stråler i årets første danske film, mens en ny generation af talenter overtager scenen. Publikum fanges også af nye filmgenrer som krimi og gys. Dokumentarfilmen kommer til og sætter fokus på samfundsproblematikker.Efter krigen vender de amerikanske film tilbage, og senere truer fjernsynet dansk filmindustri.Velkommen til en spændende rejse gennem dansk filmhistorie i 1940’erne, hvor alt kan ske.Uddrag af bogenNye kræfter kommer til i dette nye filmårti – både bag kameraet og foran. Vi er naturligvis blevet dygtigere til at lave film, vi er rent videnskabeligt blevet klogere, og vi strækker halse – helst til USA – for at se, hvad der rører sig af interessante ting, som vi kan bruge hjemme i vores danske filmatelierer. At der er krig i verden – og i Danmark – går ikke ubemærket hen, heller ikke hos filmselskaberne. Det springende punkt er råfilmen, en vigtig præmis for at kunne producere film. Det er tyskerne, der sidder på råfilmen, og det bliver ’noget for noget’.Om forfatterenSandra Daniella Neerhøj (f. 1990, Sønderborg) er lærer med speciale i dansk og historie. Hun har en passion for dansk film-, teater- og revyhistorie og har tidligere udgivet Dansk film i 1930’erne – da filmen fik lyd på om overgangen fra stumfilm til tonefilm.

Baggrunden for denne bog er forfatterens undren over livet på kloden og ærgrelse over, at det klogeste dyr mod bedre vidende er klar til at ødelægge det.Vi har en perfekt tilpasset klode, hvor selve livet kun har ét formål: at skabe næste generation. Og vi spiser udelukkende for at være i stand til det.Der tilføres intet. Der forsvinder intet. Livet på kloden er ét eneste stort kredsløb. Alle æder hinanden. Græsset, oksen, løven, bakterierne.Liv andre steder? Vi kommer selv ude fra det uendelige, så naturligvis er vi ikke alene.

Bitte, nehmen Sie dieses Buch und lesen Sie ein bisschen.Das Buch ist eine Art von Stammbaum mit den kleinen lustigen Anekdoten und Zwischenfällen in Lebensgeschichten, durch Generationen immer wieder erzählt. Von einer ganz normalen, albernen Familie. Es ist wahr, weil es noch in Erinnerung ist, - und lehrreich ist es sogar auch.Lauschen Sie, wenn die Alten erzählen? Erinnern Sie sich an ihre Geschichten? Ich hoffe, dass Sie es tun.Und ich hoffe, dass Sie, wenn Sie einen kleinen Teil dieses Buches gelesen haben, darüber nachdenken werden. Es ist ein Ausdruck menschlicher Verschiedenheit und der Unvoraussehbarkeit des Lebens.

Fortællinger fra et liv levet fra barn til voksen:Bogen omhandler oplevelser, sansninger og erfaringer, som de kan tilgå en dreng, ung mand og voksen i mødet med tilværelsens mangfoldighed. Den henvender sig til flere generationer på samme tid med en diskussion om livsværdier, og hvad det kommer an på!

Værsgo, tag en bid! Tag en bid af livet. Måske endda en bid af historien. Bare tag en bid af denne bog. Bogen er et stamtræ over de små sjove anekdoter og episoder af en livshistorie, fortalt og genfortalt gennem generationer. Fra en helt almindelig tosset familie. Det er så sandt, som det er husket – og lærerigt er det også. Lytter du, når de gamle fortæller? Husker du deres historier? Jeg håber, du gør! Og jeg håber, du tager af bid af denne bog og tygger på den nu. Den smager af menneskelig forskellighed og livets uforudsigelighed. Synker du, så er det tilværelsen, der skal fordøjes. Resten kan du bare skylle ud i toilettet i morgen.

I 1904 vokser Ejnar op i Marstal, en lille by på øen Ærø. Her møder han den smukke Eva, og de oplever sammen en kortvarig lykke, inden Eva kommer ud for en voldsom ulykke. Ejnar drives af hævntørst, der fører ham til Chicago og senere hvirvler ham ind i en række begivenheder. Han deltager i 1. verdenskrig for amerikanerne og er aktiv modstandsmand under 2. verdenskrig. Havets skygge er en beretning om to generationer, der oplever stor passion, forelskelse og dyb kærlighed på trods af barske livsomstændigheder.Romanen bygger på en række virkelige personer og hændelser.

Historisk roman som foregår i det gamle Island. Gudmundur og Gudbjørg kæmper mod sult og sygdom i tiden efter det store vulkanudbrud i Lakagigar i 1783. De børn de sætter i verden er deres største lykke. Men næste generation har ikke oplevet elendigheden og drømmer frejdigt om et bedre liv. De vil ikke bare være mætte, de vil også være frie og lige. Romanen kan læses som et selvstændigt værk eller som en fortsættelse af de to første romaner i serien "En slægtsroman fra Vestfjordene".

Ligesom de to første fortsætter tredje bind af Niels Henrik Hooges filosofiske digtsamling Miljødigte linjen fra det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation. I bogens vision om et bæredygtigt kulturelt system tematiseres opgøret med verdenssynet hos de CO2-generationer, som i en menneskealder har domineret dansk kulturliv. Emner som natur- og kulturbeskyttelse, det økologiske gode og onde, faldende samfundsmæssige standarder, postkulturalisme, semantisk inflation, digterens rolle i samfundet, alternative fakta og aftrykket fra det underholdningsindustrielle kompleks går her igen. Samtidigt udbredes med færdiggørelsen af de to sidste komedier i teatertrilogien om populisme miljø- og bæredygtighedslitteraturprojektet fra lyrikken til dramatikken. Efter det satiriske stykke Prisuddelingen følger i dette bind komedierne Euroxit og Landmandsliv om henholdsvis Danmarks og de europæiske landes udtræden af Den Europæiske Union og konflikterne mellem det økologiske og det industrielle landbrug. Bogen indeholder også det dramatiske digt Flyrejsen eller den guddommelige tragedie.Uddrag af bogenSom grøn repræsenterer jeg verdeni dens helhedog alle dens enkelte dele.Alle de kommende generationer.Biosfæren, flora og fauna.Atmosfæren, havet og bjergene.Jeg bærer universetpå mine skuldre i det politiske system.Og i hele samfundet.Mine rettigheder består hovedsageligt af pligter.Ansvaret er uendeligt.Og derfor er min ydmyghed endnu større.Verden er alt, selv er jeg intet.Om forfatterenNIELS HENRIK HOOGE er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet såvel som i mange forskellige typer tekster.

Grøn lykke er en art eventyragtig, utopisk roman om et bedre samfund. Med sin didaktiske tendens sætter den problemer under debat, især store aktuelle spørgsmål om et bæredygtigt samfund og om demokratiske problemer. Bevidstgørelsen om klimaets krise sker for drengen Big Brother, der oplever voldsomme traumer i forbindelse med en tyfon, der ødelægger hans familie, hjem og by. Under genopbygningen af byen Green Town kommer de unge nu på barrikaderne, og ud af katastrofen vokser deres idéer til en grøn fremtid for dem selv. I det fælles engagement opstår sød musik, forelskelsens eufori giver dem ny energi. Der findes i romanen også parallelle fortællinger om forældre- og bedsteforældregenerationen, som også har deres egne kampe – bl.a. med et vanskeligt demokrati og den udfordrende kærlighed. Der springes fra det øverste sociale lag, her kejserpaladset, til det nederste i en flygtningelejr. Romanen henvender sig dog primært til det unge segment. Uddrag af bogen I skoven følte han sig rolig mellem de vældige træer, hvor nogle var flere hundrede år gamle. Han kunne forestille sig, hvor mange mennesker, der havde set på dem, måske lænet sig op ad dem og følt sig trygge, og alle de fugle, der havde søgt hvile på grenene. Han havde hørt, at træer kunne kommunikere med hinanden, gennem deres rodnet vistnok. Det var fascinerende at tænke på alle de fænomener i naturen, som mennesket slet ikke kunne sanse. Men det var der så nogle dyr, der kunne! Hvert dyr havde udviklet særlige kompetencer til overlevelse af deres art. Skærpede høre-, syns-, lugte- og følesanser, der kunne advare dem, når en fare nærmede sig. F.eks. en tyfon, som den, der ramte hans by.Om forfatteren Else Jespersen (f. 1949) studerede nordisk litteratur og sprog. Arbejdslivet blev siden lagt i kunstbranchen sammen med hendes mand. En stor interesse er slægtsforskning.

En familiekrønike, som beskriver generationers liv i lyst og nød fra 1800-tallet og op til vore dage. Som det fremgår af titlen, startede det hele i Glud Sogn, nærmere betegnet i en lille flække Østrup. Marius var søn af Søren og Bodil Johanne Rasmussen og forfatterens farfar. Marius kom ud at tjene som vogterdreng, 7 år gammel. Han kom aldrig siden til at bo fast hos sine forældre. Han valgte som 14-årig et liv på søen, stiftede senere familie på Amager, hvor familien boede hele livet. Bogen er blevet til på baggrund af Marius’ søn, Egon, som har samlet og nedskrevet sin fars historier, tilføjet egne erindringer, blandt andet om sin ungdom under besættelsen. Henning har samlet disse sider, tilføjet egne erindringer og hændelser fra sit liv. Det bemærkes, at det skrevne er nedfældet, som det er dukket op i erindringen på skribenterne, og absolut ikke i kronologisk orden. Uddrag af bogen Min far og farfar var med i modstandsarbejdet mod tyskerne. De havde ikke kendskab til hinandens virke. Man var forsigtig med ikke at fortælle for meget ”Væggene har ører”, sagde man. De deltog én gang i sammen aktion. Egon var vagt i et pakhus i havnen. Havnearbejderne baksede med kranen. De skulle løfte en stor trækasse ombord på et skib. Egon sad med et skydevåben oppe under loftet og passede på folkene på gulvet, hvis tyskerne skulle dukke op. Din tipoldefar Marius var den der styrede arbejdet, han vidste ikke, at sønnen sad og passede på. I trækassen sad en hel familie, som skulle til England. Det var en kendt person, politiker eller diplomat. Missionen lykkedes. Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens Skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York City. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Herefter er tiden gået med at samle fakta om familien og færdiggøre denne krønike.