Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Genoptræning

Her finder du spændende bøger om Genoptræning. Nedenfor er et flot udvalg af over 12 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Kom godt igennem
    af Troels W. Kjær & Loa Opstrup
    132,95 - 262,95 kr.

    I det moderne videnssamfund er hjernen på konstant arbejde. De fleste af os jonglerer i et stigende tidspres mellem arbejds- og familieliv, sociale medier, venner og fritidsinteresser m.m. Vi bruger hjernen hele tiden, endda også i de stunder, hvor der før var naturlige ’hjerne-pauser’. En hjernerystelse er ikke kun en fysisk hindring i ens liv, det er også en omstilling psykisk og eksistentielt. Den hjernerystede er tvunget til markant at ændre livsstil og kun langsomt integrere sig i det vante igen. Nogle oplever senfølger og bliver nødt til at prioritere anderledes i endnu længere tid. Bogen præsenterer den faglige viden, der eksisterer på området. Den forklarer, hvad en hjernerystelse gør ved krop, følelsesliv, nervesystem og kognitive evner. Den er opbygget i forskellige dele, som kan læses, alt efter om du har slået hovedet for nylig, eller det er længere tid siden. På den måde får du netop den viden, du har brug for. Ikke mindst videregives de værktøjer og copingstrategier, der skal til for at komme i bedring efter en hjernerystelse og for at leve med så høj livskvalitet som muligt undervejs i et forløb med hjernerystelse. Troels W. Kjær er overlæge ved Sjællands Universitetshospital og en af Danmarks førende hjerneforskere. Loa Opstrup er psykoterapeut, står bag Samtaleterapi Kbh og har specialiseret sig i behandling af hjernerystelse.

  • - skulderskader, træning og genoptræning
    af John Odin & Louise Holst-Sørensen
    284,95 - 297,95 kr.

    "Den Store Skulderbog" gennemgår skulderens anatomi, skadesmekanismer samt behandlingsmuligheder. Hovedvægten er lagt på træning og genoptræning, men operationer og reumatologiske behandlinger er også beskrevet. Bogen kan både bruges som træningsinspiration af fagfolk som fysioterapeuter og fitnessinstruktører, og af skulderpatienten, der ønsker at vide noget om deres lidelse og om behandling af den. Bogen indeholder et stort øvelseskartotek, der både er opbygget som genoptræningsplaner for hver enkelte skulderlidelse, og som øvelser fordelt efter træningsredskaber såsom elastikker, bolde, kettlebells, frivægte, maskiner, kinesis, TRX m.m.

  • af Behnam Liaghat & Nicolai Bruun-Simonsen
    367,95 - 587,95 kr.

    Sports- og idrætsskader giver et bud på den bedste praksis i undersøgelse, behandling og genoptræning af de almindelige og hyppigste sportsskader i en nordisk kontekst. Det er bogens hensigt at bidrage med en enkel og professionel tilgang til arbejdet med sports- og idrætsskader – med et ensidigt praktisk fokus. Der er de seneste år sket en rivende udvikling inden for den sportsmedicinske verden, hvor massiv international forskning og formidling har sat sit præg på undersøgelse og diagnosticering af skader samt bidraget til et paradigmeskift i, hvordan skader behandles og genoptrænes. Denne positive udvikling bygger på et større fokus på optimal belastning som vejen mod forebyggelse af skader og tilbagevenden til sport. Sports- og idrætsskader er bygget op omkring tre dele. Del 1 består af en teoretisk gennemgang af anatomi, biomekanik, vævstyper, skadesreaktion og opheling i et biopsykosocialt perspektiv. Bogen præsenterer den teoretiske viden på et niveau, der kan videreformidles direkte til sportsudøveren, trænerstaben og andre aktører omkring sportsudøveren. Derfor er der undladt for mange detaljer og tung teori, som i stedet kan findes i grundbøger indenfor de berørte emner. Del 2 består af anvendt teori i forhold til undersøgelse og behandling, herunder genoptræning af sports- og idrætsskader. Der vil ligeledes være et afsnit omkring akut skadeshåndtering, der skal give læseren et overblik over ansvar og handlemuligheder under dækning af sportsbegivenheder. Del 3 er en praktisk overgang til undersøgelse og håndtering af de mest almindelige skader og behandling af disse. Behandlingen vil være særligt fokuseret på træning, da evidensen her er mest overbevisende. Opbygning af regionskapitlerne vil tage udgangspunkt i de mest hyppige skader, de vigtigste fokuspunkter i undersøgelsen og inddrage behandlingsstrategier som inspiration.Bogens målgrupper er de studerende og nyuddannede inden for bl.a. fysioterapi, kiropraktik, idræt og sundhed samt medicin og personlig træning med interesse for sports- og idrætsskader. Bogen er ligeledes tænkt som en faglig opdatering og opslagsværk for erfarne klinikere.

  • af Kristiane Hauer
    257,95 kr.

    Der findes mange romaner om at miste ved dødsfald. Kattefugl handler også om at miste, men om det underbelyste limbo der opstår, når den man mister, stadig er der.Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden?Den unge mands søster drager læseren med på jagt efter svar, ind i en labyrintisk roman, der går gennem København og Berlin, overfløjet af både lærker og vandrefalke.Kristiane Hauer (f. 1975) debuterede i 2002 med romanen går under går over går. Den autofiktive roman Kattefugl er hendes fjerde skønlitterære bog.”Jeg er vild med Kristiane Hauers roligt registrerende stil, hvor følelser ikke ’fortælles’, men stille og stærkt får lov til at folde sig ud hos læseren”* * * * * Dagbladenes Bureau”Fin og følsom roman om sorgens snoede nervetråde … en lille bog, der sætter lange tanketråde hos læseren” ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Kattefugl gør den morale tydelig, at vi hver eneste dag kan blive udsat for andres ødelæggende uansvarlighed. På den måde handler romanen i princippet om os alle”* * * * Kristeligt Dagblad

  • af Niels Henning Mølgård
    115,95 - 197,95 kr.

    Vi skriver 1961. Den 14-årige Niels får et sommerferiejob på Ejby Teglværk, hvor en lige ved og næsten-arbejdsulykke ved tilfældighedernes spil fører ham i armene på chefens datter Elise. Efter udskrivelsen fra sygehuset i februar starter han på genoptræningen af sin brækkede arm, så han kan deltage i Berlingskes Ping Konkurrence i Fyns Forsamlingshus. Her spiller han på det store Steinwayflygel Beethovens Für Elise foran en fuld sal og strenge dommere.I sommeren vinder han førstepræmien i Fyns Tivoli foran et tusindtalligt publikum med det berømte Teddy Petersens Orkester som backup. I konkurrencen deltager også det senere kendte rockband Les Amis, som han hurtigt bliver en del af.Tilbage på Ejby Teglværk stifter han bekendtskab med kommunismens ideologi og får smag for knallert- og motorcykelræs. Det sidste får i slutningen af bogen fatale følger og mimer langt hen ad vejen den lille novelle af Johannes V. Jensen ”Nåede de færgen?”, som Niels lige har læst.

  • - En ulykke er ikke kun en ulykke
    af Lone Ayo Rytsel
    75,95 - 117,95 kr.

    En ulykke er ikke kun en ulykke.Bogen er skrevet undervejs i en periode i mit liv, hvor mine handlemuligheder blev sat på en pause. Den er skrevet, fordi jeg havde brug for hjælp til at se det positive i en ret traumatisk oplevelse. Jeg har lært så meget, at jeg kan sige - en ulykke er ikke kun en ulykke. En tid i overhalingsbanen er blevet udskiftet med en tid med megen nærhed og nærvær, og mere opmærksomhed på de små ting. Naturen, fuglene, blomsterne og vejrets omskiftelighed. Aldrig følt så megen taknemmelighed.Tage en dag ad gangen og fokusere på hver succes, jeg opnåede, og huske mig selv på, at der var noget, jeg ikke kunne endnu, men til gengæld kunne jeg så meget andet. En skam, der skal en ulykke til at tænke sådan.Håber bogen kan være til inspiration for andre. Lone Rytsel

  • - Få det bedste ud af livet efter hjerneblødning eller blodprop
    af Lise Penter Madsen
    177,95 kr.

    Hvert år bliver cirka 12.500 mennesker i Danmark ramt af en blodprop eller en blødning i hjernen, og i alt lever ca. 90.000 med diagnosen apopleksi, bedre kendt som stroke. Sværhedsgraden af følgerne varierer fra menneske til menneske, men næsten alle, som har haft en blodprop eller en hjerneblødning og deres pårørende oplever, at deres liv og dagligdag forandres. For nogle er forandringerne små, for andre livsomvæltende.Få livet tilbage efter stroke formidler den nyeste forskning. Bogen forklarer, hvad et stroke er, hvordan det kan forebygges, og hvordan det diagnosticeres og behandles. Bogen præsenterer både evidensbaseret viden om og inspiration til at få det bedste ud af livet efter et stroke. Samtidig møder læseren fem personer, der selv har været ramt af stroke. Bogen kommer desuden rundt om de psykiske udfordringer og om de muligheder, der er for at få hjælp fra kommunen og patientforeninger.

  • - efter en rygmarvsskade
    af Birgitte Bjørkman, Viggo Rasmussen & Bente Ovesen
    88,94 kr.

    -om bilens betydning for mennesker med handicap; som hjælpemiddel, som transport, som frihedsskaber og som en del af et menneskes indentitet. 16 historier om meget forskellige mennesker med forskellige biler.

  • - en guide for rygmarvsskadede og deres partnere
    af Jens Bo Sørensen & Gunnar Evers m.fl.
    52,95 kr.

    ”Sex er kommet for at blive!” sagde Groucho Marx. Det gælder også selv om du pludselig er lam af en rygmarvsskade. Derfor har RYK lavet denne guide. Her kan du dels få de kolde facts og dels høre både rygmarvsskadede og deres partnere for- tælle om sexlivet. ”Ved at se hvad partneren laver, kan jeg bruge øjnene som en slags følesans. Det er som om hoved og røv har byttet plads. Jeg kan have en ligeså intens følesans på skuldre, nakke og øre, som jeg før havde mellem benene”. Af emner kan nævnes fertilitet, medicinsk behandling, fysiske følger af en rygmarvsskade, hjælpemidler, brug af prostituerede m.m. Disse krydres af mere bløde emner som forholdet til den nye krop, og arbejdet med at finde sin nye identitet – en opgave, der til tider kan virke uoverkommelig og som måske kan gøres lidt nemmere, ved at læse om de tanker og erfaringer andre i samme situation har gjort sig.

  • - rygmarvsskadede fortæller
    af Anders J. Andersen m.fl.
    106,94 kr.

    Interview med 15 mennesker om hvordan de takler den store krise, det er at få konstateret rygmarvsskade. Om genoptræning, uddannelse, job, kærester, sex, fritidsaktiviteter, rejser, børn og selvværd.

  • - tæt på rygmarvsskadede
    af Jens Bo Sørensen, Birgitte Bjørkman & Gunnar Evers m.fl.
    107,95 kr.

    -om de udfordringer man møder som pårørende til et menneske med rygmarvsskade. Interviews med pårørende, fakta og fagudtalelser.

  • - håndbog for rygmarvsskadede
     
    123,95 kr.

    -

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.