Bøger om Gøgler

I det foreliggende arbejde har Ib Johansen bestræbt sig på at kortlægge nogle af de steder – i psykiatrien, i skønlitteraturen og i selvbiografiske vidnesbyrd – hvor man kan se, hvorledes galskaben i sine mange forskellige betydninger af ordet igennem århundreder eller årtusinder er kommet til udtryk i vores kultur. Hér er der ofte tale om et spændingsfelt, hvor det hellige og det verdslige liv – eller Gud og djævel – bliver spillet ud imod hinanden. I middelalderen og indtil begyndelsen af det syttende århundrede var det stadig muligt for de gale at føre en omflakkende tilværelse på landevejene imellem de mere “normale”. I litteraturen blev de såkaldte narreskibe dog med tiden afløst af “narrehospitaler”; thi med den såkaldte store indespærring i den klassiske tidsalder blev de sindssyge nemlig i stigende grad hospitaliseret og senere også tvangsmedicineret – mens gøglere og andre outsidere dog stadigvæk i et vist omfang formår at håndhæve deres ældgamle frihedsrettigheder. Uddrag af bogen Og på trods af at karnevallet tilsyneladende skranter, ser det alligevel ud til, at gøglet på vores breddegrader … måske ikke helt og holdent har opgivet ånden: torsdag d. 6. september 2018 kunne man således i et stuvende fuldt magnumtelt bagved Folkestedet … i Aarhus bevidne en happeningspækket, forrygende koncert med det legendariske band De Splittergale, som … forsøgte at leve op til deres navn (!) og leverede klassiske slagernumre for fuld udblæsning, med instrumenter som harmonika, banjo, guitar og savblad i de musikalske hovedroller … Hvor tilhørerne – som mest tilhørte de modne aldersklasser – var kommet langvejsfra (nogle helt nede fra Løgumkloster) for at stifte bekendtskab med og deltage i løjerne. Men det er en anden historie. Schwamm darüber! Om forfatteren Ib Johansen (f. 1938) har været ansat på faget engelsk på Aarhus Universitet, og hér har han bl.a. forsket i galskabens historie og dens forskellige litterære og kunstneriske udtryk. Han er også skønlitterær forfatter og oversætter af en række eksempler på “galelitteratur” (Adolf Wölfli, Leonora Carrington, m.fl.).

Om denne bog om et år af mit liv skiven som en dagbog i 2016. hvor Klaus Emilius. Ser 130år tilbage i tiden men jeg liver i 2016. men skriver også om fremtiden.Om hvor dagen det er og have handicaphjælper & BPA efter det har som jeg er super glad, fordi jeg ved at jeg ikke kan livet et aktiv liv, uden en handicaphjælper, siger ikke alttid det er nemt at have en hjælper hver fordi man kan jo ikke være glad hver dag, dette er jo normalt for alle mennesker i verden. Når man som Klaus elsker fred og ro hver dag.Siger kun det er nemt at og jeg har ikke haft et problem med at jeg skulle sige til når jeg skulle have hjælp fordi dette har jeg lært mig selv, siden jeg hvar 13 år gammel efter jeg fik muskelsvind mens jeg kunde gå dette har jeg kunde til jeg bliv 26år, der skule jeg på højskole 20 km syd for Århus på Egmont denne hjælp mig men at lærte at bruge en manual kørestol. Men jeg bor ikke i samme kommune nu. Men er i dag afhængig af min El-kørestol & min hjælper. Men jeg skriver ikke så maget om hjælper, fordi borgen er om livet der skal kunde live lige maget om du har et handicap ellers ikke har det siger at der. Det hvar forstander der sage at han ikke ville se mig uden en kørestol dette takker jeg Forstander Ole Lauth på egmont fordi han sage dette han har alttid rat. Sage jeg til min kommune 14dage efter hade jeg en ny manuel kørestol, men denne bog er om et år at mit liv hvor jeg ser til bage på de år som er gået og ser ind i fremtiden. Mens jeg liver i nuet men jeg skriver også om min morfar som jeg har navet Emilius efter lidt om hvorfor jeg selv har muskelsvind at min morfar fra 1887 og min farfar fra 1897 som hvar Gårdejer, han fik også muskelsvind.Det viste men ikke noget om da jeg bliv født. Men i dag ønsker jeg kun at få det beste ud af livet som en livsnyder kan det Lidt om min morfar Emilius Clausen, blev oprindeligt sat i købmandslære. I begyndelsen af 1900-tallet løb han dog af pladsen for at blive skuespiller og gøgler. I vinterhalvåret rejste han som skuespiller med næsten alle rejsende teatre, mens han om sommeren ernærede sig ved sommerteatre og revyer. Senere optrådte han som gøgler i forskellige cirkus og omrejsende tivolier. I 1930 vendte Emilius Clausen tilbage til Viborg. I Sct. Mathias Gade etablerede han sig, og rejste efterfølgende rundt til børnefødselsdage eller forsamlingshuse med såkaldte underholdningsaftener. Her medbragte han film og oplæste teksterI dag er Det er den. 1. Maj. 2016. Siger livet ikke skal være kedeligt, denne bog starter Hjemme hos Klaus Emilius en muskelsvindler nu i 30 årJeg sider i mit rækkehus og læser om min morfar Emilius Clausen som jeg har navet Emilius efter dette er også ham der er grunden til at jeg har muskelsvind med dette takker jeg ham kun for. Efter 30 år som muskelsvindler starte jeg med lave denne bog. Om muskelsvind men siger at denne en bog skulle føst have været udkommet på min morfars fødselsdag som er den 9. juli. Samme dag som min morfar han ville i 2017 bliven 130år gammel, dagen før jeg bliver 44 år. Kan kun takke min morfar siger at han kommer på museum igen sammen med mig. Samme men de bøger i denne serie. Han bliv født 100 år før jeg selv fik muskelsvind i 1987.Siger at min bog skal på museum men dette er jo også fordi at det er en historie om min morfar som hvar skuespiller og gøgler. Der selv hade muskelsvind. Og dengang viste man ikke maget til muskelsvind som i dag.Men muskelsvind dette skal ikke få mig til at stoppe mig med at lave noget.Nyder en stille dag hjemme i haven med en kop kaffe