Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Grøn mad

Her finder du spændende bøger om Grøn mad. Nedenfor er et flot udvalg af over 11 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - till vegetarer, veganere og alle andre gerne vil spise mere grønt
    af Meyers Madhus
    184,95 - 267,95 kr.

    MEYERS GRØN MAD tilbyder mere end 100 lækre og velsmagende opskrifter på grønne, velsmagende retter. Bogen er både til dem, der ønsker at leve 100 % vegansk eller vegetarisk, og til dem der bare har lyst til at spise mere grønt og måske lægge en kødfri dag eller to ind i om ugen. Bogen er på klassisk meyersk vis opdelt i sæsoner, og udover de mange lækre opskrifter, giver Meyers dygtige kokke dig også en masse bonus info om super sunde krydderier, og om hvordan man sørger for at få dækket alle kroppens behov, når man vælger kødet fra i sin daglige kost.

  • af Nicolai & Eva Tram
    230,95 kr.

    Bålmad er sanseligt og upraktisk på den fede måde. Det handler lige så meget om den tid, man bruger, mens man laver maden, som det gør om at spise den. Hvis der er én form for madlavning, som i den grad bliver forbundet med danskernes elskede hygge, så er det at lave mad over bål. Bålmad lokker mennesker i alle aldre udenfor, og man kan tilberede meget andet end grillede skumfiduser og ristede pølser over bål. Blandt andet er mulighederne nærmest uendelige for at inddrage grøntsager i bålkøkkenet. Hvilke og hvordan giver kokken Nicolai Tram forslag til i denne bog, der er opfølger til succesen Bogen om bålmad, som blev udgivet i sommeren 2019 og allere­de er udkommet i 2. oplag.Grønt på bålet giver dig 50 bud på vegetariske bålretter, fra klassiske opskrifter som grillede asparges og vandmelon til mere kreative som selleri bagt i ler og catalanske forårsløg tilberedt i avispapir. Opskrifterne varierer i sværhedsgrad, men de fleste er lige til at gå til. Med bogen i hånden kan du desuden lære at bygge og tænde det rette bål til din madlavning, og du får indblik i alt, hvad du har brug for at vide for at få succes med at lave bålmad.Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Nicolai Tram og hans hustru, fotograf Eva H. Tram, som har taget bogens smukke billeder. Sammen giver de deres personlige tips til, hvordan de med succes har gjort bålet til en vigtig del af hverdagen og bruger det som omdrejningspunkt for uforglemmelige oplevelser udendørs med deres børn, familie og venner – og bare de to sammen.Om forfatterneNicolai Tram er foredragsholder, madformidler og koge- bogsforfatter. Han er uddannet kok og har arbejdet på toprestauranter i ind- og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at undervise, formidle og lave tv.Eva H. Tram er fotograf, videograf og madskribent og arbejder for brands og medier i Danmark og udlandet. Hun er uddannet cand.it. i digital kommunikation og har en baggrund i restaurationsbranchen og som madanmelder, redaktør og skribent for danske og internationale madmedier og guides.

  • - Havens grønt året rundt
    af Mette Dalgaard Jensen
    230,95 kr.

    Midt i Tivoli ligger restauranten Gemyse som en lille grøn og eventyrlig oase midt i haven. Her regerer kokken Mette Dalgaard Jensen, som tryller skønne retter frem med grøntsager som det primære omdrejningspunkt og det simple og nære i højsædet. Mette beskriver selv Gemyse som stedet, hvor fornuft og følelse mødes. Hendes mission er at lade råvarerne tale deres eget sprog og at servere dem så naturligt som muligt – med et godt øje til variationer i smag og tekstur og med udgangspunkt i sæsonernes vekslen. Alt er naturligvis 100 procent økologisk.Gemyse – Havens grønt året rundt er Mettes grønne univers omsat til bogform. En kogebog om de skønne, grøn- ne sager – fyldt med smukke billeder og et væld af gode opskrifter. Det er dog ikke meningen, at man absolut skal følge alle opskrifter til punkt og prikke. Bogen er ment som en inspiration, og der opfordres til at ”lytte” til grøntsager- ne, være nysgerrig eller vælge dem, man elsker højest, og se nye muligheder. Det er med andre ord tilladt ”at lege med maden”.Bogen følger årets gang i flora og fauna. Selvom bogen fokuserer på det grønne, indgår fisk og kød også i opskrifterne. Dertil kommer naturligvis et kapitel om det søde.God mad kræver lyst, lidt tid og nysgerrighed. Find dit indre legebarn. Det er tilladt at snyde, springe over, hvor gærdet er lavest. Men lad råvarerne være det, de er, og se godt ud imens. Blomsten, bien, koen, soen, æbler i egen have og krøllede noter. Gør det hele med kærlighed. God mad giver appetit og glæde.Om forfatterenMette Dalgaard Jensen begyndte sin gastronomiske kar- riere i kokkelære hos Årstiderne. Derefter var hun kok hos Bo Bech på restaurant Paustian i næsten tre år, inden hun kom til Gemyse.

  • - Livsfremmende, vegetarisk mad for krop og sind inspireret af ayurveda
    af Nicolay Marcus Zederlinn
    237,95 kr.

    Bogen indeholder et bredt udvalg af vegetariske retter samt kager, brød og desserter.Den er rigt illustreret med billeder af alle opskrifter og indeholder en fyldigintroduktion til sundhedssystemet ayurveda, samt en kropstype-test, som viser hvilkeretter, der egner sig bedst for ens type.Bogen er sammen med "Spis dig lykkelig" den eneste i sin kategori, der er skrevet af en dansker.

  • - Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons
    af Henrik Vilain & Ingo Schauser
    197,95 - 230,95 kr.

    Oliven & olivenolie er skrevet i skyggen af ældgamle oliventræer på den spanske finca Garden of Lemons af forfatterne til bogen Citroner (2020). Oliven og olivenolie er inspirationen bag flere end 75 skønne opskrifter på mad med grønt i antipasti og finger foods, supper, salater, pasta og ris, samt ideer til madtærter og kager med olivenolie. Bogen viser, hvordan brugen af olivenolie og oliven giver de største madoplevelser. Det er en bog fyldt med opskrifter og inspiration fra hele Middelhavsområdet inklusive Nordafrika, hvor oliven og olivenolie igennem tusindvis af år har været en del af den daglige kost. Men bogen rejser også videre ud i verden til traditionsrige køkkener i Mellemøsten og Iran, hvor der ligeledes produceres meget fine olivenolier. I bogen fortælles oliventræets historie og det eventyr, der udspiller sig, når høsten af oliven går i gang på fincaen i Sydspanien, og olien koldpresses på den lokale oliemølle tæt på Garden of Lemons. Bogen giver en oversigt over de enkelte olivenolietyper, der findes på markedet, og inddeler olivenolie ud fra smag og produktionsmetoder. Maden i bogen er vegetarisk og mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Men det er også en bog for dem, der er nysgerrige på at få nye ideer til mad og tilbehør i det daglige uden at være vegetarer, men bare ønsker at spise mere grønt. Opskrifterne er enkle med øje for de små detaljer, der stimulerer øje og mave. Om forfatterneHenrik Vilain og Ingo Schauser er begge uddannet som klassiske musikere, Ingo som pianist og fløjtnenist og Henrik som organist og dirigent. De har boet flere år i Frankrig og Italien, rejst meget, givet koncerter verden over og undervejs oplevet mange landes køkkener og traditioner. Desuden arbejdede Henrik i løbet af sine musikstudier i Paris på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius. Sammen har de skabt det kulturelle refugium Garden of Lemons syd for Granada, hvor god mad, vin og fællesskab omkring bordet er et af de centrale omdrejningspunkter.

  • - bag hverdagsfavoritterne uden æg, mælk og smør
    af Maria Engbjerg
    230,95 kr.

    En grundbog i klassiske salte og søde bageopskrifter omarbejdet efter veganske principper. En nyklassiker til det moderne køkken.Maria Engbjerg, som står bag madbloggen Vanløse Blues, har altid været glad for at bage. Men for seks år siden, da hun blev veganer, ophørte den interesse – for hvordan skulle hun lave lækre pandekager, fødselsdagsboller og kanelsnegle helt uden brug af hverken mælk, smør eller æg?I dag har Maria genfundet glæden ved at bage. Og det viser sig, at det kan sagtens lade sig gøre at lave en vegansk chokoladekage med chokoladeglasur. En kage, der smager præcis som den, mormor lavede, og som får børnene til at slikke skålen ren. Den veganske kagebog er Marias bedste opskrifter, sødeste råd og mest uundværlige tips. Så du også kan bage alle de dejlige ting, du husker fra barndommen. På din egen måde.Uanset om du er veganer eller bare vil prøve noget nyt, kan du føle dig sikker på, at det, du putter ind i ovnen – det være sig brunsviger og hindbærsnitter eller pølsehorn og burgerboller – kommer ud igen og dufter og smager, som du havde drømt om. Klar til servering!Maria Engbjerg har i mere end 10 år skrevet om vegansk mad, og knap 50.000 følger med, når hun deler lige dele søde og grønne sager på sin Instagram @vanloseblues. Maria driver til daglig den veganske restaurant Flavour Bastards på Nørrebro i København.

  • af Yotam Ottolenghi
    227,95 kr.

    "Extra Good Things" er en hyldest til grøntsagerne. Det er mad med mellemøstlig inspiration med et twist, fx kardemomme sammen med vanilje eller allehånde til tomaterne, og med et sidste touch, fx syrlig salsa eller syltede urter."Extra Good Things" handler om kreativitet og overflod, om at vælge og vrage, mixe og matche. Det er en udforskning af det specielt ottolenghiske via saucer og dressinger, olier og syltede sager, drys og sprøde islæt, salsaer og pickles, fermenter og saltkonservering og grunddesserter. Det er alt det ekstra, som fuldender et måltid, gør en allerede god ret vidunderligt meget bedre.Ottolenghi Test Køkken præsenterer 75 slags tilbehør og 10 desserter. Det enkelte tilbehør præsenteres i en enkelt opskrift, og der er forslag til andre retter, hvor det kan tilføje den ekstra nuance, som gør hele forskellen.

  • - En vegetarisk kogebog uden dikkedarer
    af Else Byskov
    177,95 kr.

    Glad mad er en vegetarisk kogebog uden dikkedarer. Der er lutter glade, friske og lækre retter som gør det let at leve grønnere og sundere.

  • - En bog om smag og sprødhed
    af Claus Angelo Brandt, Carsten Lunding & Søren Jonesen
    137,95 kr.

    Ny bog om grønsagerne i køkkenet Forfatterne bag kult-madbogen Smagsdommerne, der udkom i 2006, har rottet sig sammen med fotografen Søren Jonesen om en grønsagsbog. Den øser af viden om grønsagerne i køkkenet og er skrevet i de tos sædvanlige livlige og læseværdige stil. Denne gang med fornemme grønsagsportrætter på billedsiden. Bogen starter fra neden, fra mulden, og sætter ord på det særlige attraktive ved den enkelte grønsag. Der har været smagspaneler i gang, der er lavet akustiske målinger på grønsagernes kronsj - plus selvfølgelig kogt, dampet, syltet og fermenteret. Alt sammen for at give nogle bud på den bedste grønsagstilberedning: Kombinationen af smag og sprødhed.

  • af Louisa Lorang
    277,95 kr.

    Louisas alt i en er bogen til dig, der elsker hjemmelavet mad, men hader opvask. Mange af retterne kan forberedes i forvejen, så du bare kan sætte dem i ovnen eller komme hele molevitten i en gryde lige inden spisetid og nyde et dejligt, hjemmelavet måltid.I bogen finder du både opskrifter på gnocchi med svampe, frittata med asparges, upside-down-løgtærte, fajita-kylling, asian style-onepot, one pan tandorikylling, grøn lasagne og spansk kylling med paprika og oliven og mange andre lækre måltider.Perfekt til travle hverdage eller weekender.

  • af Maria Charlotte Larsen
    138,95 - 230,95 kr.

    Din nye, let tilgængelige kogebog med velsmagende comfort food, som pifter hverdagens madlavning op.MariaLottes hverdagsmad er nem og overskuelig, og så smager den vidunderligt! Credoet er, at det skal være ukompliceret og stressfrit at gå i køkkenet, hvilket betyder simple indkøbslister og kortere tilberedningstid. Til gengæld emmer retterne af "uhm-faktor" i form af fuldfed ost, nødder, citron, chorizo, solmodne tomater, snasket pasta og sprødstegte grøntsager, som stimulerer smagsløgene og får ens madhjerte til at banke.MariaLottes er et stort digitalt madunivers, og her får du 50 hverdagsfavoritter, hvoraf hovedparten er nyudviklede opskrifter. Alle er inspireret af det nordiske, italienske og franske køkken, og med et enkelt, solidt basislager er du klar til at gå i gang.Bogens fire dele fokuserer på henholdsvis pasta, galette og risotto, mættende måltidssalater, grøntsager tilberedt på tre forskellige måder og endelig en række delikate madbrød med fx urter og hvidløg. Alle retterne har det grønne i fokus og nogle suppleres af fisk eller kød. Derudover er der lister over basisråvarer og vigtige smagsgivere, samt tips til den bedste tilberedning af pasta.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.