Bøger om Gudstjeneste

Denne 3. udgave af Højmessen i Den Danske Folkekirke er revideret og i hårdt bind. Bogen udkom samtidig med året og dagen - Liturgisk håndbog II, der rummer en gennemgang af kirkeårets søn- og helligdage. Det har givet mulighed for en række henvisninger de to bøger imellem. De to bøger er på denne måde knyttet til hinanden og vil med udbytte kunne læses i sammenhæng eller parallelt. Begge bøgerne er i et brugervenligt bredformat.

Kærlighed sætter fri er en inderlig bog, skrevet fra hjerte til hjerte.Med afsæt i sit eget liv skriver Kathrine Lilleør om det, der rammer alle mennesker: Tro, tvivl, håb, jalousi og vrede. For man bliver aldrig færdig med at tænke over kærligheden, barndommen, børnene, skilsmissen, forelskelsen, sorgen, døden, ja livet selv.Men hvad gør man, når sorg, afmagt, tvivl eller modgang besætter tanken i en grad, så man går i ring om sig selv og ikke kan vriste sig fri?Med erfaringer fra sine personlige oplevelser og utallige sam-taler i præsteværelset med mennesker, viser Kathrine Lilleør vej, så tankerne ændrer retning og får nyt perspektiv.Bogen er en let redigeret udgave af Kvinde, hvorfor græder du, Kærlighed er og Glæd dig! Og som Kathrine Lilleør skriver i forordet:I dag kan jeg se, at de tre bøger også hjalp mig selv. Hvad der står i denne bog satte mig fri og perspektiverede min sorg og min lykke, min håbløshed og mine nye håb.

Kirkeåret, kirkens hellige år, blev skabt i den tidlige kristne tradition. Derfor tilhører det os alle. I vores tid er der stadig flere kristne, også i de nyere kirker, der opdager rigdommen og dynamikken i kirkeåret.Peter Halldorf tager os i Det hellige år med på en vandring gennem kirkens år, som det begyndte at tage form i Jerusalem i 300-tallet. Han beskriver, hvordan kirkeårets forskellige dage og tider voksede frem. På den måde er bogen en guide til kirkens kalender, man kan bruge i løbet af året.Samtidig er Det hellige år en åndelig vejledning, der giver læseren hjælp til at meditere over de mysterier, vi fejrer i de store kristne højtider. Bogen ønsker at vække længsel efter og motivation til mere bevidst at leve sig ind i kirkeårets rytme.I det afsluttende kapitel tegner Halldorf en vision af den kristne gudstjeneste som ”himlen på jorden”. I et appendiks bringes, for første gang på dansk, en samlet oversigt over bibellæsningerne på årets søndage og højtider i folkekirken, i den katolske kirke og i den ortodokse kirke.

Fortælleren er en kvinde, som er holdt op med at rejse Europa tyndt som scenograf. I påsken 2022 ser hun i sit sommerhus ved Vesterhavet tilbage på sit hæsblæsende teaterliv. Hun har dårlig samvittighed overfor sine børn. Seks uger før påsken i 2022 begyndte Rusland sin krig mod Ukraine, det påvirker hende meget, og hun spørger sig selv, om vores verdensorden er ved at falde fra hinanden. Hun er både flov over sig selv som mor og ulykkelig over den verden, hendes generation efterlader sig. Og under en påskegudstjeneste spørger hun sig selv, hvad den kristne tilgivelse betyder. Hvad er tilgivelse overhovedet? Hvordan gør man sig fortjent til den? Påskedage ved havet er en næsten dokumentarisk, både stilfærdig og stærk skildring af menneskeskæbner i et år, da verden blev en anden.

I bogen beskrives kirkeårets forløb, sammenhænge mellem søndage i kirkeårstiderne og mellem teksterne på den enkelte søn- eller helligdag. I bogens første del beskrives historie og tradition bag festtider, helligdage og deres tekstlæsninger, salmer og musikværker gennemgås.Anden del har dobbeltopslag til hver søn- eller helligdag. På venstre side findes oversigt over forslag til musikalske valg til dagen og på højre side henvisninger til alterbogens tekster og forslag til salmevalg. Fyldt med inspirerende information om musik og salmer.

Min lille messebog har svar på alle de spørgsmål, der dukker op, når man er med til at fejre katolsk messen. Teksten er let at læse og de svære ord forklares. Bogen er en god hjælp til den, der er i gang med at lære den Katolske Kirkes liturgi at kende.

Kirkeåret i nye klæder er bogen, der bringer kirken tættere på dig, uanset hvor du befinder dig. Den tilbyder et alternativ til kirkens fysiske rum og giver dig i stedet muligheden for at mærke fællesskabet, troen og traditionerne fra hele landet og fra kirkerne. Med denne bog kan du opleve gudstjenesterne hjemme fra din egen stue. Bogen følger hele kirkeåret, der begynder ved første søndag i advent, og præsenterer 62 forskellige præster fra Danmark, en dansk kirke i Sydslesvig, Calgary og Færøerne. Hver præst deler indsigtsfulde refleksioner om deres lokale kirke og præstegerning, akkompagneret af billeder fra deres kirkelige virke. Med unikke QR-koder kan du nemt tilgå en digital gudstjeneste fra hver præst – én for hver søndag i året.Kirkeåret i nye klæder er både en visuel oplevelse og en kirkelig håndsrækning, der giver dig muligheden for at lytte til gudstjenester og få kirken hjem til dig.

Drejergaard savner evighedsdimensionen i den danske gudstjeneste, sådan som den har udviklet sig i de senere mange år, hvor eskatologien – læren om de sidste tider – ikke levnes megen plads hverken i prædikener eller i nyere salmer. Og han har en vigtig pointe her, som han udfolder i en grundig gennemgang af de salmer af de store gamle salmedigtere Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann, der gang på gang slutter deres salmer med et blik ud mod evigheden. Synsvinklen er spændende og åbner læserens øjne for salmedigternes forskellige syn på både livet her og hisset, men viser også, hvor vigtigt og uomgængeligt det har været at hvælve himmelrummet med alt, hvad det rummer af betydninger, over gudstjenesten og gøre det klart, at kirken er et lille Himmerige her på jord, hvor vi får lov at skue ind i Guds rige. Fra Lisbeth Smedegaard Andersen forord Uddrag af bogenHvis man tænker Gud med som skabelsesmagten i det givne menneskeliv, må Gud også tænkes med i den anden ende ved livets afslutning og tilintetgørelse. Også i tilintetgørelsen er Gud til stede som den Skaber, der har magt til at genoprette alt i sit rige. Ellers er den ubetingede tilgivelse af mig, som kom til orde i Jesu forkyndelse, intet andet end en bagatellisering af den nød og elendighed, som jeg ved min kulturelle og politiske virksomhed har bragt over andre. Jesu betingelsesløse tilgivelse giver kun mening på baggrund af hans forventning om Guds riges forestående komme. Hvis ikke denne eskatologiske horisont er tænkt med, bliver det kristne budskab meningsløst, fordi gudsbegrebet mister sit indhold.Om forfatteren Kresten Drejergaard (f. 1944) er opvokset i et grundtvigsk miljø. Han blev teologisk kandidat fra Aarhus Universitet i 1970. Derefter ansat i et forskningsstipendium under Det Teologiske Fakultet. Sideløbende hjælpepræst ved Mårslet Kirke. Sognepræst i Asperup og Roerslev Sogne 1974. Biskop over Fyens Stift i 1995. Præst i Den danske Kirke i Schweiz 2012-16. Har skrevet artikler og bøger om folkelige, teologiske og kirkelige emner.

Den hellige tradition er det bærende princip i den ortodokse kirke. Kirkefædrenes overleverede erfaringer og tanker udgør grundlaget for kirkens virke og selvforståelse.Troens mysterium forklarer letforståeligt traditionens indflydelse og styrende rolle. Den ortodokse kirkes livsanskuelse er universelliturgisk. Intet af det skabte, synlige eller usynlige, falder udenfor kirkens verden. Kirkens opgave er at fastholde og styrke fællesskabet mellem den himmelske og den jordiske verden via sakramenterne, som er indsvøbt i liturgierne. Gudstjenesten, liturgierne, er udtryk for kirkens inderste væsen, dens liv og lære. Gudstjenestens rum, inventar, ord og handlinger understreger denne opfattelse og lader gudstjenesten fremstå som ét stort symbol på mødet mellem himmel og jord under nøgleordet skønhed.Kirken er en hellig, almindelig, apostolisk kirke, fordi den tilhører hele verden, og fordi hele verden, menneskeheden, elementerne og universet helliggøres ved den.

Biskop Hans Bagger udgav i 1688 Forordnet Alterbog udi Danmark og Norge. Alterbogen indeholder alle de tekster, som præsten skal bruge ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Til hver søndag og helligdag er der en kollekt, en epistel og et evangelium. Desuden er der kirkebønner og slutningskollekter samt ritualtekster til dåb, nadver, brudevielse og jordpåkastelse. Baggers alterbog har været grundlaget for alle de følgende danske alterbøger forud for Den Danske Alterbog i 1992, så det er en vigtig bog i dansk liturgihistorie. Hovedsagen i denne bog er en tekstudgave af alterbogen fra 1688. Til indledning er der en redegørelse for de forudgående danske alterbøger. Den første danske alterbog blev udgivet af biskop Peder Palladius i 1556, og denne alterbog blev optrykt med jævne mellemrum, indtil den blev afløst af Hans Baggers nye udgave af alterbogen i 1688. Forud for selve tekstudgaven er der en forholdsvis udførlig indledning til Baggers alterbog med fokus på forholdet til Danske Lov 1683, Kirkeritualet 1685 og den forudgående danske alterbogstradition. Bogen afsluttes med nogle indekser, herunder især et indeks over alterbogens bibelske læsninger.

Igennem kirkeåret, der er delt op i advent, jul, faste, påske og det almindelige kirkeår, kan børnene gå på opdagelse i den kristne tro med katolsk islæt. Her er jeg, Herre hjælper forældre og undervisere med at sætte ord på kirkens tro overfor 3-7 årige børn. Bogen indeholder mere end 70 aktiviteter, lege, billeder, bønner og klippe-klistreaktiviteter tilrettelagt til børn i 3-7 års alderen.

I denne bog viser Martin Modéus hvordan man kan gøre en gudstjeneste mere varm og menneskelig. En gudstjeneste skal være centrum for hele menigheden og samtidig gøre selve kirken til en bedre arbejdsplads for både professionelle og frivillige. En gudstjeneste skal samle hele kirken og alle omkring den i et fællesskab. Martin Modéus´ bog er en øjenåbner, et nyt blik på gudstjenesten og alle dens muligheder.Lektor ved Institut for Præsteuddannelse, Anita Hansen Engdahl, har oversat fra svensk og forsynet bogen med et efterskrift om særlige danske forhold.»Spændende og vedkommende bog om gudstjenesten. Den arbejder både med krop og ånd og inspirerer til de nødvendige tanker om liturgi og sammenhæng ... Det må være et værktøj, som alle præster skal unde sig selv. Ingen skal vente på, at nogen forbarmer sig over én og giver én denne bog. En typisk folkekirkelig hug af-tradition, som er bange for følelser og kropslighed, skal ikke være nervøs. Dette er ikke føleri. Det er en grundteologisk bog med Kristus i centrum. Der bliver ikke pjattet med noget. Bogen er skrevet af et menneske, som forstår sin samtid og kan lide den; men han vil også gerne åbne for den flerdimensionalitet, som mennesket har mulighed for at tilegne sig i gudstjenesten.« Peter Skov-Jakobsen, Folkekirken i København.