Bøger om Gymnasielærer

I Teopædopgaven præsenterer forfatter Peter Hobel sine bud på, hvordan man skriveren god teopædopgave. Den giver en introduktion til teopædopgaven som genre og viser, hvordan man arbejder fagligt funderet med den. Peter Hobel fortæller, hvordan skriftlighed kan styrke ens didaktiske refleksioner over egen og kollegaers praksis, og at dette arbejde bedst foregår i dialog og samarbejde med andre. Bogen er opbygget i to dele: produkt og proces. I produktdelen diskuteres de centrale elementer i teopædopgaven,og hvordan den er bygget op, mens procesdelen har fokus på forberedelsen op til selve opgaveskrivningen. Bogen henvender sig dels til kandidater, der står foran at skulle skrive teopædopgave, og dels til de mange aktører omkring kandidaten, der indtager forskelligevejlederroller. Peter Hobel er lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaberved Syddansk Universitet og forsker i fagdidaktik, skrivedidaktik og fagenes samspil. Han har væretcensor i teoretisk pædagogikum siden 2001 og formand for opgavekommissionen for opgaven i teoretisk pædagogikum siden 2012.

Gymnasiet – de tre bedste år? Ni gymnasieelever og en gymnasielærer tager dig igennem gymnasiets tre år med alt, hvad det indebærer. Kan du huske din egen studietid? Er du midt i den? Skal du starte til sommer? Denne roman er skrevet med den størst mulige kærlighed til gymnasieskolen, som desværre i disse år er voldsomt udfordret af en hektisk præstationskultur. Alt skal være målbart og rettet mod eksamen. – Hvad får jeg ud af det? – Skal jeg ku’ det til eksamen? De ægte relationer mellem elev-elev og elev-lærer bliver reduceret til en tanke om: Ka’ du hjælpe mig til 12-tallet? Hvad gør denne kultur ved os som mennesker? Behøver det gå så stærkt? Bogen er et indspark i skoledebatten om karakterræs og ensretning. Tør du blive reflekteret i romanens spejl? Enhver lighed med faktiske personer er utilsigtet. Uddrag af bogen ”02, det kan du simpelthen ikke mene!” næsten råbte Rebekka, da Susanne efter en længere udredning havde afsløret karakteren i mundtlig dansk. ”Jeg siger sgu da mindst lige så meget som Caroline og har næsten altid min bog med.” Rebekka vidste inderst inde godt, at præstationen ikke havde været prangende i den sidste periode, men at det stod så skidt til var alligevel noget af en øjenåbner. Susanne var et sødt menneske – alt for sødt for Rebekkas smag – så måske kunne hun påvirkes med et modangreb. ”Jeg synes slet ikke, at du husker at spørge mig i klassen. Jeg sidder tit med hånden oppe, så måske skulle du være bedre til at se os alle og ikke kun dine favoritter,” trumfede hun og så, at svadaen havde en vis effekt på Susanne. ”Jeg tænker mindst et 4-tal, for ellers så mister jeg helt motivationen for at deltage i dine timer. Jeg lover, at jeg nok skal komme stærkt igen, når 3. g starter.” Susanne var helt paf. Sad eleven virkelig og forhandlede med hende? Om forfatterneHvem vil være med til at skrive en bog om en fiktiv gymnasieklasse som et kritisk indspark i skoledebatten om karakterræs og præstationskultur? Det ville ni af mine 3. g-elever på Rødkilde Gymnasium heldigvis. Bogen er skrevet i løbet af 2017, hvor idéfasen, bogens struktur og to prøvekapitler fyldte den første del af året, mens bogen for alvor tog form, efter studenterhuen kom på. Nu er den endelig klar til at blive læst, kommenteret og debatteret. Hvordan sikrer vi, at gymnasiet kan blive de tre bedste år? Speculum imaginum består af følgende personer: Anton Hougaard – ingeniørstuderende Emilie Kusk Nielsen – stud.psych. Maibritt Meldgaard – stud.med. Malene Nielsen – designstuderende Marie Buhl – opdagelsesrejsende Nicoline Taulbæk – stud.scient. Rasmus Sørensen – ingeniørstuderende Rikke Alkærsig Larsen – ingeniørstuderende Sofie Rasmussen Therkildsen – stud.odont. Christina Bøhmer Vibæk – lektor, Rødkilde Gymnasium

De andre elever vil ikke være i gruppe med Randi – hvad gør man så?Efter succesen med bøgerne "God klassekultur" og "Tryk på kontakten" sætter Ditte Gøricke Jensen og Pernille Hedegaard Bøgh i denne bog fokus på gruppearbejde. De giver igen enkle og anvendelige øvelser til at styrke det relationelle arbejde i klassen."Randi er smidt ud af gruppen" fortsætter dér, hvor "God klassekultur – ledelsesredskaber til undervisere" slutter. Bogen tager fat i det, der kan gå (og går) galt i grupper, og forfatterne tilbyder derfor metoder og redskaber til at gøre grupper og klasser til stærke læringsfællesskaber, hvor der er plads til forskellighed og uenighed, uden at det får negative konsekvenser for helheden og den enkelte. Bogens øvelser fokuserer på, hvordan man kan arbejde med problemer i både klassen og i mindre grupper. Derudover bidrager den til træningen af gruppearbejde, som kan være en af de problemstillinger, som både undervisere og elever oplever i den daglige undervisning. Forfatterne giver en række teoretiske perspektiver på underviseres forskelligartede problemstillinger som ledere for en klasse, der kan bidrage til refleksion over og handlemuligheder til egen praksis. Her er genkendelige situationer, der kan opstå og stå i vejen for læring og trivsel i en klasse samt et væld af konkrete metoder til at håndtere disse."Randi er smidt ud af gruppen" henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelser, på udskolingsniveau samt folk, der arbejder med grupper af unge i andre sammenhænge. Vejledere på diverse uddannelser vil også kunne finde inspiration og metoder til deres praksis. Ditte Gøricke Jensen er cand.mag. i dramaturgi, kunsthistorie og dansk suppleret med fag på pædagogik og psykologi. Pernille Hedegaard Bøgh er uddannet skuespiller, dramalærer og voksen­underviser. Hun har desuden en diplom­uddannelse i pædagogisk psykologi. Sammen driver de Link I/S, hvor de tilrettelægger kurser og workshops for folk, der skal arbejde sammen.

Med en barndom, der gik via Aarhus og Sønderholm i Nordjylland, voksede jeg op i en præstegård på Als i de glade 60’ere. Her fik jeg kendskab til mange spændende personligheder og deres virke i det lille landsbysamfund. Mennesker, der sammen med min familie på hver deres måde kom til at forme mit liv.Senere kom skoletiden og Sønderborg Statsskole.Langsomt begyndte en trang til en art oprør i det små at udvikle sig.Hippiebevægelsen og følger heraf. Grænserne blev udforsket.Jeg endte i den kommunistiske lejr – godt inspireret af mine rejser til det forjættede land DDR.Erindringerne strækker sig over de første 20 år af mit liv fra 1955-75, hvor jeg forlader barndommens Als og rejser til Tønder for at læse på seminariet.Siden da er der sket meget, som jeg håber at kunne vende tilbage til.