Bøger om Gymnasium

Latinsk grammatik på dansk er en introduktion til latinsk grammatik, som kan læses og bruges uden særlige forudsætninger. Bogen er forsynet med klare oversigter over både regelmæssige og uregelmæssige bøjningsformer og giver præcise eksempler på sætningsanalysens begreber. Latinsk grammatik på dansk er desuden den første latinske grammatik, som sammenligner latin med dansk. I grå bokse bogen igennem giver grammatikken hjælp til at oversætte fra latin, og de vigtigste regler for sætningsbygning på dansk er gennemgået i et kort kapitel for sig. I en række tillæg bag i bogen behandles også middelalderlatin, romerske navne, stilistiske begreber m.m. Bogen er skrevet til de tre begynderniveauer i latinundervisningen, men kan også bruges af selvstuderende.

Skoven er en dystopisk roman om, hvor galt det kan gå, når mennesket forsøger at beherske naturen. Det er sidste skoledag i 9. klasse, og Ask tager i Dyrehaven for at feste med hele årgangen. Det er nu eller aldrig, hvis han skal score Emma, og måske flirter hun faktisk med ham? Aftenen starter lovende - lige indtil Emma går ind i skoven for at tisse og ikke kommer tilbage.Ask leder efter hende, men hun er som sunket i jorden, og pludselig er det umuligt for ham at finde ud af skoven igen. Der er kun træer, så langt øjet rækker - alligevel har han en følelse af at blive betragtet. Hvad sker der? Kan det passe, at skoven udvider sig? Og hvorfor opfører dyrene sig så underligt?

Danmark har gennem de sidste 50 år udviklet og ændret sig i en mere mangfoldig retning i forhold til etniske, religiøse og kulturelle mindretal. Det kommer også til udtryk i det danske institutionsliv. Mange praktikere, studerende og forskere inden for det pædagogiske felt oplever i forlængelse heraf et behov for at håndtere og forstå de spørgsmål og dilemmaer om diversitet, som det implicerer. Denne antologi ønsker at forløse nogle af disse ved at bidrage med viden, indblik og handleanvisninger til praksis.Eksisterende forskning om diversitet og inklusion i en dansk sammenhæng har i overvejende grad fokuseret på skoler og etniske minoritetselever og i mindre grad på forskellige pædagogiske institutioner som daginstitutioner, ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser. Denne antologi bidrager med et tværkontekstuelt fokus og inddrager forskellige pædagogiske læringssammenhænge: fra daginstitutioner over skoler og gymnasier til videregående uddannelser.Samlet set pointerer antologien de væsentlige forskelle i betingelserne for arbejdet med mangfoldighed i forskellige pædagogiske praksisser, ligesom den bidrager med et blik på fællestrækkene i de strukturelle rammer omkring racialisering og andetgørelse på tværs af disse sammenhænge. Antologien er sammensat af centrale bidrag fra forskere og praktikere, der arbejder med etnisk, racialiseret og kønnet diversitet i forskellige pædagogiske og uddannelsesmæssige sammenhænge. De forskellige kapitler bidrager med forskningsbaseret viden til praksis og aktuelle analyser af, hvordan andetgørelse og racialisering kan være på spil på tværs af uddannelsessystemet. Antologien henvender sig til en bred gruppe af læsere: studerende, forskere og professionelle, herunder pædagoger lærere, PPR-psykologer og ledere, som arbejder inden for feltet.

Christoffer går i 2.g og er kæreste med Amanda. Han er helt væk i hende, så da hun pludselig dropper ham, ved han ikke, hvad han skal gøre! Det efterlader ham med en række store spørgsmål – alle sammen om forholdet mellem piger og drenge. For hvad er det lige for nogle væsener, de der piger, der render rundt over det hele?Niels J.A. Schou (f. 1942) er en dansk forfatter, hvis litterære karriere spænder lige fra skuespil til ungdomsromaner. Schou er især kendt for sine samfundskritiske romaner, hvor humoren samtidig er et af Schous foretrukne stiltræk. Schou fik sin romandebut i 1968 med værket ”Tapre Hans” og har efterfølgende udgivet mere end 20 værker. Siden årtusindeskiftet har Schou primært udgivet børne- og ungdomsromaner startende med bogen ”Fucking forelsket” (2003). Niels J.A. Schou har flere gange modtaget støtte fra Statens Kunstfond og modtog i 1995 Etatsråd Thomas Møllers Legat.

Eksamen nærmer sig. Kristian manuducerer 3ab i de værste faldgruber i engelsk grammatik, mens timerne i 1z går med at følge og beskrive nedtællingen på Goldings tropeø indtil den mirakuløse redning i sidste øjeblik. Bogens politiske og moralske budskab diskuteres afsluttende. Som censor på et gymnasium syd for København uddeler Kristian 13-taller med rund hånd. 3abs besvarelser i skriftlig engelsk ligger alle under terminskaraktererne, grundet grove fejl i grammatikken. Til den mundtlige eksamen går det bedre, de dygtige bliver belønnet og bundskraberne slipper nådigt. Til den afsluttende lærerfrokost prøver Kristian forgæves at få en anbefaling fra rektor. Et årsvikariat i engelsk er slået op, men han kommer ikke i betragtning, betror en kollega ham, fordi Inger Becksteen, førerhunnen i faggruppen, har vendt tommelfingeren nedad. Kristian følger med en lille gruppe kolleger på værtshus, i håb om at score attraktive Anja, men må nøjes med nogle melankolske betroelser fra bøssen Ole.

Denne bog er fjerde bind i serien Gymnasiematematik. Vi lærer omhyggeligt at løse ligninger med de trigonometriske funktioner og bruger dem til beregning af sider og vinkler i trekanter. God fornøjelse.

Denne bog er andet bind i serien Gymnasiematematik. Vi lærer om vinkler ved cirklen, specielle punkter i en trekant, konstruktion med passer og lineal og meget mere. God fornøjelse

Denne bog indeholder eksempler på anvendt matematik i form af temaopgaver. Vi skal beregne afstanden til Solen, spare sammen til en computer, lære at vore sanser opfører sig logaritmisk og meget mere.

Inde i hovedet er jeg sjov; - en knuselskelig angstdæmper til generte mennesker med humor:Pludselig holder bussen ud for mig. Døren går op med en hvæsende lyd. “Refleksvest,” siger chaufføren surt. Hans tunge dialekt gør, at det varer nogle sekunder, før min hjerne regner ud, hvad han mener. “Jeg kan varmt anbefale en refleksvest, hvis du vil overleve til foråret.”Liv har boet hele sit liv i Stockholm, indtil hendes oversociale far pludselig besluttede, at de skulle flytte på landet. Her står hun nu en mørk vintermorgen, in the middle of nowhere, og venter på bussen, der skal bringe hende til det nye gymnasium.En roman om angst, generthed, humor, venskab, kærlighed, længsel og accept.

Lisbeth ved ikke, hvad hun vil have. Catarina vil have det, hun havde.Bjørn vil helst ikke have noget.Jesper vil have det hele.Mia vil have noget andet.Helle vil have mere.Seks personer på omkring de 40 tvinges hver især til at stoppe op i deres ellers veltilrettelagte middelklassetilværelse. Samtidig møder de hinanden - og deres gamle jeg - til en fest i et sommerhus efter 20 år. Med en joker i kulissen.STATUS handler om venskaber og handlinger fra fortiden, der skaber spor i livet. Om forventninger til sig selv og andre. Om at tage livtag med sig selv og blive presset til at være ærlig. Om at starte på en frisk. Og om at det hele nok skal gå, selvom det ikke nødvendigvis bliver, som man havde forestillet sig.Om forfatterenChristina W. Born (født 1971) er uddannet cand.comm. fra RUC og arbejder med især skriftlig kommunikation.En pause, et skrivekursus og et foto af et fugtigt sommerhus nærede skrivetrangen til også at omfatte skønlitterære udfoldelser. STATUS er hendes første roman. På vej er børnebogen Leander og lyden i skabet samt en opfølger til STATUS.Se mere på www.christinawborn.dk

De sidste 20 år er der sket en kæmpe omvæltning for gymnasieskolen. Reformer, der afgørende griber ind i, hvad faglighed er, selveje og konkurrenceudsættelse af skolerne og sideløbende overvågning af ’skolens tal’ har afgørende sat skoleudvikling på dagsordenen på den enkelte skole.Denne bog sætter fokus på ledelse af udvikling i gymnasieskolen. Det gør den ved at undersøge det særlige udviklingspres, gymnasierne er genstand for, og dernæst at beskrive, hvordan udviklingen skubber til forståelsen af ledelse.Meget tyder på, at et nyt mellemlederlag bliver afgørende for, om skoler såvel som organisationer i bredere forstand er i stand til frugtbart at frembringe en strategi, der har greb i den praktiske skolevirkelighed.Mellemledelse forstås her både som den ledelse, der varetages af egentlig ledelsesansatte og den, der blot finder sted rundt omkring i organisationen udøvet af fag-, team- eller projektledere eller af ildsjæle med en idé.Bogens indhold er inspireret af teori om organisation og udvikling i almindelighed og af de teoritraditioner, der overskrider en stiv, lineær tænkning om ledelse og strategi. Overalt gøres en dyd ud af at anvende teorien på den særlige offentlige professionelle organisation gymnasiet. Eksempler og undersøgelser fra sektoren sikrer bogens praksisorientering.Peter Henrik Raae har være ansat i gymnasieskolen og har siden årtusindskiftet forsket og undervist i gymnasium og gymnasieudvikling på Syddansk Universitet.

På Klipø i Østersøen beslutter tolderens grå og anonyme søn, Arne Ossian, i 2. g at forlade gymnasiet for at leve et simpelt liv uden krav på en ø i Stillehavet. Han har længe skrevet i smug i timerne fordi han keder sig. Skrevet helt ærligt om sine oplevelser og tanker. Ved et tilfælde opdager redaktøren for skolens døende skoleblad en af Arnes tekster og bringer den i bladet. Det vækker opsigt og medfører revolutionære tilstande på skolen. Drengen der skrev viser hvad stilskrivning kan føre til på et gymnasium, hvis skrivningen ikke til stadighed holdes under stram disciplin. Og hvis elevers flugt til en ø i Stillehavet forhindres.

"De Satans kvinder" handler om heksemyter, heksedebatten og hekseforfølgelser samt synet på kvinder i et mandsdomineret samfund. I bogen rejser forfatteren spørgsmål som "Hvorfor blev kvinden heks?, "Eksisterede der virkelig hekse?", "Fløj heksene til gilde hos Satan?", "Hvilke behov opfylder heksen? - og heksejægerne?" og "Har vi stadig brug for hekse?". Med eksempler fra hekseprocesser i Danmark belyser forfatteren lovgivning, retspraksis og domfældelser og beskriver, hvordan store omvæltninger i måden at anskue samfund og religion på under renæssancen skabte utryghed og et behov for syndebukke. Bogen henvender sig til børn og unge i udskolingen og på gymnasieniveau, men kan læses af alle med interesse for emnet.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

TAP. Teori til Analyse og Praksis i billedkunst lægger op til en fleksibel, flertydig og åben undervisning, der gør det muligt for eleverne at arbejde undersøgende og eksperimenterende med billedkunst på alle niveauer i gymnasiet.Bogens del I introducerer TAP-metoden – en opskrift på, hvordan du kan få teori, analyse og praksis til at vekselvirke i din undervisning i og elevernes arbejde med billedkunst.I bogens store del II præsenteres 27 teoriartikler, der også rummer inspiration til, hvordan eleverne kan arbejde med teorien i deres analytiske og praktiske undersøgelser af kunstværker. De 27 teorier er:affekt, anarki, avantgarde, camp, das Unheimliche, det antropocæne og posthumanisme, det grimmes æstetik, det magiske, drømme, erindring, etnoæstetik, gestaltpsykologi og pareidolia, grotesk æstetik, haptisk og optisk syn, klassisk æstetik, køn og feminisme, kønnede blikke, mad, national identitet, performativitet, postkolonialisme, queerteori, relationel æstetik og åbne værker, semiotik, stedets ånd og fænomenologi, vanitas og memento mori, æstetik.Del III er Kogebogen. Den indeholder opskrifter på, hvordan du kan bruge bogens indhold i undervisning og vejledning – til aktiviteter, lektioner, forløb, projekter, opgaver og eksamen i billedkunst.

Det hele startede lidt ved et tilfælde. To af mine børnebørn var allerede begyndt at glæde sig til at komme i skole. Én søndag, hvor alle var samlet til familiemiddag, fik jeg ideen til at lave lidt ”skole” med dem. Jeg rykkede de to børnebørn ind på mit hjemmekontor, satte et par skamler op, og uden at vi vidste af det, var bedstefarskolen i gang. Det har været sjovt og lærerigt – også for bedstefaren. De to piger, jeg startede med, er nu 17 år gamle og går i gymnasiet. Siden er andre fem gået igennem skolen. I denne bog gives en trin for trin-vejledning i, hvordan man kan lave en ”bedsteskole” og eksempler på mulige emner. Uddrag af bogenInde i entreen er der snak og pjat mellem de tre børnebørn i alderen 6-7 år. De er fætre og kusine og har gået i bedstefarskolen i godt et år nu. Hver tirsdag eftermiddag kommer de over til bedstefars hus for at få én time af bedstefar. De løber ovenpå til bedstefars kontor. I et hjørne af kontoret er der små stole og borde, hvor de sætter sig foran papir og blyant, der er lagt frem. Timerne starter altid med nogle arbejdsark, som bedstefar har fundet frem fra nettet. I dag er det nogle små regnestykker, der skal løses. Andre gange er det små labyrinter på et stykke papir, hvor de skal finde og tegne en vej igennem og hjælpe Per Kanin med at komme frem til gulerødderne. Om forfatteren Hans-Henrik Holm har 17 års erfaring som bedstefar og er professor emeritus fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Det almene gymnasiums grundlæggende værdi er og har altid været almendannelse. Begrebet har modstået samfundsomvæltninger fra bondesamfund til industrisamfund, fra videns- og velfærdssamfund til global konkurrencestat og kan stadig tale til os. Almendannelse har en betydning, fordi den står for, at noget er mere værdifuldt at beskæftige sig med end andet. At værdier som ytringsfrihed, åndsfrihed, retfærdighed, værdighed, demokrati er værd at kæmpe for, og at fordybelse fremfor overfladiskhed, grundighed fremfor sløsethed, viden frem for uvidenhed og dygtighed fremfor uduelighed betyder noget. Men almendannelsen er under pres. Nedskæringer, taxametersystemer og ønsker om konkrete læringsmål fremmer ikke dannelsen af Danmarks ungdom. Almendannelse kan netop ikke måles og vejes, og den kan kun gribe eleverne, hvis de selv ønsker at lære og udvide deres horisont gennem fagligheden. Det almene gymnasium optager i dag også unge, som egentlig ikke orker uddannelsen eller ønsker den af de forkerte grunde.Det er forfatternes erfaring, at netop den almendannelse, som er grundstenen i det almene gymnasium, kan give unge et fundament og et ståsted, som kan hjælpe dem i deres søgen efter mening og retning i en ellers turbulent og modsætningsfuld tid og kan hjælpe dem til at løse fremtidens store udfordring som energi, klima, teknologi med mere.Begge forfattere er lektorer på stx, hvor de har en lang karriere som under­visere bag sig, ligesom de også begge har varetaget flere tillidshverv. Arbejdet har givet dem begge et indgående kendskab til de problematikker, der knytter sig til kerneydelserne og til de unge, der vælger uddannelsen i dag.

Denne bog er et bidrag til den verserende debat om gymnasiereformen fra 2017. Her lægges der vægt på at styrke studieforberedelse, faglighed og dannelse i gymnasieskolen. I aftaleteksten kommer dette blandt andet til udtryk under overskriften ’styrket faglighed’, hvor fire nye kompetencer – innovative, globale, digitale og karrieremæssige – introduceres.Nye kompetencer i gymnasiet indeholder en introduktion til og et kapitel om hver af kompetencerne. Bogen har til formål at give kandidater på teoretisk pædagogikum samt lærere på stx, hhx, htx og hf en indsigt i disse kompetencer, som de forstås med forskningsmæssigt udgangspunkt og med en kobling til den praksis, man udøver som lærer i gymnasieskolen.Synspunktet i bogen er, at der i arbejdet med de nye kompetencer er hjælp at hente fra almendidaktikken, hvorfor den indleder med et kapitel om dette.Forfattergruppen består af forskere, der arbejder med pædagogik og didaktik inden for ungdomsuddannelserne.

At være på vej. Undervejs. Det er som en bro indhyllet i nattemørke kun oplyst af de passerende bilers blændende forlygter. Først startes motoren langsomt og tøvende. Måske var det ikke en god ide? Man sætter foden på speederen, og betænkeligt begynder maskineriet at bevæge sig. Dette er den samme proces som at skrive, først varsomt og derefter mere beslutsomt.På samme måde har eleverne, som har deltaget i dette års forfatterværksted på Risskov Gymnasium, trillet ned af en trafikeret bro med en pensionists forsigtighed og fart. Vi har ligesom letbanen foretaget en del prøvekørsler sammen med vores lærer, som tålmodigt har guidet os igennem trafikken ved at kaste benspænd, inspiration og kage efter os. Tilsammen har det resulteret i årets antologi, som har været længe undervejs.Tak til Pernille Abd-el Dayem, som tog sig tid til at læse vores tekster og kom med respons, råd og en masse erfaring fra hendes egen oplevelse som forfatter. Tak til Risskov kantine, som har overrasket gentagne gange med nye kagekreationer. Til sidst men ikke mindst vil vi takke vores lærer, Gitte, som har medbragt kreativitet, humor og skriveglæde til køreturen.

"Tre piger i en bil" er historien om 1.g-pigen Betty fra København, der bliver inviteret til USA af sine sprælske kusiner i sommerferien. Sammen kører de tværs over landet fra Atlanterhavet til Stillehavet i bedste road trip stil, med alt hvad det indebærer af møder med skæve vagabonder, millionære, cowboys og indianere og så selvfølgelig en masse sjove, og søde unge mennesker. Ældre retstavning. Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlEstrid Ott (1900-1967) var en dansk forfatter og journalist, der blev særligt kendt for sin store produktion af børnebøger. Estrid Ott debuterede i 1923. Det blev en noget anderledes debut, da bogen blev til i samarbejde med moren Olga Ott. Estrid Ott blev uddannet journalist ved Vestjyllands Folkeblad, og fik senere ansættelse ved Berlingske Tidendes udenrigsredaktion. I jobbet som korrespondent dækkede hun vinterkrigen mellem Finland og Sovjet i 1939-40. Inspirationen fra Finland og andre nordlige egne er til at mærke i Estrid Otts forfatterskab, hvor flere af bøgerne finder sted i Lapland, på Svalbard eller i Grønland, hvor hun også boede for en periode. Estrid Ott nåede at skrive mange bøger, førend hun fik sit egentlig gennembrud med bogserien om Chico, der er et portugisisk gadebarn. Første bind i serien "Chicos lange vandring" vandt Kulturministeriets børnebogspris i 1958. Estrid Ott har udgivet en række bøger under pseudonymet Magnus Moen.