Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der er altid tid til højtlæsning med denne skattekiste af kendte eventyr og fortællinger. Glæd dig til 32 gennemillustrerede historier, der hver tager 5 minutter at læse højt, så de nemt kan passes ind i en travl hverdag. Bogen indeholder alle de klassiske eventyr ("Snehvide", "Tornerose", "Hans og Grete" m.fl.), en række af H.C. Andersens mest elskede ("Fyrtøjet", "Klods-Hans" m.fl.), de bedste fra 1001 Nats Eventyr ("Aladdin", "Ali Baba og de fyrretyve røvere" m.fl.) og en lang række andre tidløse fortællinger ("Skønheden og udyret", "Pinocchio" m.fl.). Eventyrene er nænsomt gendigtet af Peter Gotthardt, så både store og små får glæde af dem. Bogen er smukt illustreret af to af Danmarks mest kendte og elskede tegnere, nemlig søstrene Bente Bech og Sussi Bech. Bente Bech er især kendt for sine papbøger ("En elefant kom marcherende", "Den store Halfdan", "Syng sammen" m.fl.), og Sussi Bech står bag en lang række pap- og billedbøger, ikke mindst "Kaj og Andrea"-bøgerne samt "Spøgelser i rundetårn".
“Historien om en mor” er en mytisk fortælling om tab.En indre rejse gennem sorgens faser – kamp, fortvivlelse og til sidst accept. I smukke og dramatiske billeder genfortæller Peter Madsen historien om en mors kamp mod døden for ikke at miste sit syge barn.Hun er parat til at ofre alt, men når til sidst frem til at måtte acceptere sin skæbne.Bogen er en visuel fortolkning af H.C. Andersens “Historien om en moder”, som digteren skrev i 1847. Fortællingen er kort, men stikker dybt, og i Peter Madsens stærke streg bliver historien foldet ud på mest hjertegribende vis.Peter Madsen er prisbelønnet forfatter og tegner. Han står bag klassikere som “Menneskesønnen”, “Historien om Job”, “Signes Jul”, “Rejsen til Jerusalem” og den berømte tegneserie “Valhalla” om de nordiske guder.
Første læsning er en serie henvendt til begynderlæsere. Historierne i denne serie vil være velkendte for mange børn, da der er tale om bearbejdede genfortællinger af ældre historier. Hver bog er på 48 sider og indeholder en historie, der er læseteknisk bearbejdet, så den er lettilgængelig for børnene. Igennem hele bogen er der humoristiske farveillustrationer, der understøtter læsningen En ensom ung prins vil gerne giftes, men hvordan finder han en rigtig prinsesse? Det kan du læse om i denne genfortælling af H. C. Andersens eventyr om en meget høj seng og en meget lille ært. Lix: 18,3 - ml=8,2 lo=10,1
1800-tallets Roskilde var byens guldalder, men på en anden måde end vikingetiden og middelalderen. Byen var en lille, solid købstad med storkøbmænd, håndværkere og unge studerende, som drog ud i verden – og inviterede ligesindede hjem til Roskilde. Blandt dem var personligheder som H. C. Andersen, C. E. F. Weise og Holger Drachmann. Selvfølgelig vidste alle i Roskilde, at tidens mest kendte malere, forfattere og komponister nu gik rundt i byens gader, men man forstod også, at disse mennesker kom til byen for at få fred og ro – og det fik de. Inspiration fik de også og den lille by og naturen ved fjorden fandt vej til deres malerier, fortællinger, romaner, skuespil og digte. I værker, som i dag nyder den højeste nationale status og som er opbevaret på de fineste institutioner herhjemme. De 12 personligheder, som bliver portrætteret i denne bog er følgende: Komponist C. E. F. Weyse. Domorganist og maler Hans Matthison-Hansen. Digter og forfatter H. C. Andersen. Maler Wilhelm Marstrand. Komponist J. P. E. Hartmann. Marinemaler Vilhelm Melbye. Digter Aage Matthison-Hansen. Digter og maler Holger Drachmann. Forfatter Agnes Henningsen. Digter og forfatter Jeppe Aakjær. Maler L. A. Ring og forfatter Gustav Wied. Alle blev de fortryllet af Roskilde og i denne bog, beskriver Lotte Fang deres historie, deres værker og deres færden i byen. Hermed får man som læser et ganske særligt indblik i 1800-tallets Roskilde – Roskildes Guldalder.
Letlæsning - Lix = 20.4 (ml=8.6, lo=11.8) Gerda og Kay er bedste venner, indtil Kay pludselig forandrer sig. Så bliver han bortført af den onde snedronning, og alle tror, han er fortabt for altid. Men Gerda er fast besluttet på at redde ham.Følg med hende, når hun tager af sted på sin ensomme, farlige rejse til det kolde nord i denne genfortælling af H. C. Andersens klassiske eventyr.For øvrige titler i serien se: www.flachs.dk
H.C. Andersens klassiske eventyr om Klodshans, der ender med at vinde prinsessens hjerte, fortalt i nye rammer. Rasmus Klump er nemlig blevet til Klodshans, og alle hans gode venner er naturligvis også med rejst med ind i fortællingen. Et dejligt eventyr i det genkendelige og trygge Rasmus Klump-univers.Fra ca. 3 år.
Året er 1875. H.C. Andersen ligger for døden i villaen Rolighed på det gamle Østerbro med udsigt over Øresund. Et helt livs triumfer og smerte sløres af morfin, og Andersens liv passerer revy: Fra opvæksten i Odense over ungdommen i København til rejserne i Europa som tiljublet berømthed.Rejse i blåt er en roman både om kunstneren og mennesket Andersen. En på én gang digterisk og kulegravende vision af geniet – den eksistentielt hjemløse og religiøst bundne Andersen. En mand, der er stadigt rejsende i tilværelsen og kunsten, og som finder sine forløsninger i en til tider feberagtig skabende aktivitet – og i sit møde med de blå bjerges Italien.“Et værk af lysende skønhed”. Angel Guerria-Quintana, Financial Times“Et anerkendt mesterværk”. Ian McMillan, BBC“Dalagers roman er stor kunst om en stor kunstner.” ★★★★★★ Jyllands-PostenStig Dalager, f. 1952, har i 2020 40 års jubilæum som forfatter. Han har udgivet mere end 60 værker inden for alle litterære genrer, fortrinsvis romaner og skuespil. Hans romaner og skuespil er udgivet og/eller spillet i 34 lande. I 2005 blev Stig Dalager tildelt den livsvarige ydelse af Statens Kunstfond.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.