Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kort før præsidentvalget i 2027 bliver en ildevarslende video af økonomiministeren Bruno Juge delt på nettet. En video, hvor han halshugges i en guillotine. Topembedsmand og Juges mest fortrolige, Paul Raison, involveres i det politiske spil op til valget. Hans ægteskab med Prudence er ved at falde fra hinanden, og da hans far, en tidligere efterretningsagent, rammes af en hjerneblødning, må han mod sin vilje tage tilbage til sit barndomshjem. Men hurtigt indtræffer en ny katastrofe, der indleder tilbagekomsten af et intimt, men dog skrøbeligt bånd til hans kone.Den franske provocateur Michel Houellebecq er tilbage med ny stor storroman om samfundets tragiske elendighed, der er både spiddende, satiriske glimt og nærmest håbefuld.
"På den ene side er bogen en opfordring til at starte den næste bølge i kvindebevægelsen, som er feminin i sin essens, som insisterer på at være lige med mænd – ikke ens, som er uden vrede og kamp, men til gengæld fuld af håb og kærlighed. Bogen er en vækkelse af spiritualitet, hjerte og sjæl. Bogen har et anstrøg af noget universelt, som rækker langt ud over det individuelle, en appel, der taler til et hvert menneskes højere Selv i både mænd og kvinder. Derfor er det en vigtig bog."- Lars Muhl, forfatter og musiker"Jeg giver bogen seks stjerner for dens ærinde. Andre fire store stjerner gives for dens evne til at skubbe til - og rykke på mig."Alexandra Krautwald, Børsen-blogger, Managing director og forfatterDenne bogs ærinde er, at det skal være mere frit at være kvinde og mand. Og at vi skal være bevidste om og have viden om, hvorfor vi lever som vi gør og tager de valg, vi gør. Bogen opfordrer til, at du er med til at starte den næste bølge i kvindebevægelsen, som er:Er feminin i sin essens. Insisterer på at være lige med mænd - ikke ens. Er uden vrede og kamp – og fuld af håb og kærlighed.Vækker din spiritualitet, dit hjerte og din sjæl. Kalder på, at et globalt skift er nødvendigt.Det er tid til, at du finder ind til dig selv igen. Og fra den indre bevægelse kan du skabe en ydre bølge sammen med andre kvinder. En bølge, hvor du og andre kvinder går forrest. En bølge, der gør os bevidste om eksisterende samfundsstrukturer, økonomisk tænkning, religiøse dogmer og en manipuleret verdenshistorie.Birgitte Baadegaard er uddannet cand.merc., NLP master og executive coach. En rejse alene til Peru gav afsæt til et nyt ståsted i livet – og til denne bog.
Kathrine Lilleør tager i denne livskloge og nærværende udgivelse udgangspunkt i spørgsmål, hun er blevet stillet som sognepræst. Hun åbner op for de refleksioner og tanker, spørgsmålene har givet hende. Inspirationen til sine svar finder hun i fortællinger fra Biblen, den store litteratur, poesien og oplevelser fra eget liv. I Kathrine Lilleørs præsteværelse i Sankt Pauls Kirke i hjertet af København vendes eviggyldige temaer som tilgivelse, svigt, tro, håb, tvivl, liv, død og kærlighed - emner mange mennesker kan relatere sig til. Det gælder spørgsmål som:Hvordan kan jeg være ligeglad med, hvad andre siger om mig?Hvordan skal jeg leve op til alle forventningerne?Hvordan kommer man sig hurtigt over svigt?Hvordan tilgiver jeg mig selv?Er der et liv efter døden?Hvad er tro?
”Denne roman er en gave til læseren” * * * * * Ole Møller, Dagbladenes Bureau ”Intens … eksperimenterende og poetisk” Karina Høyer, Dansk BiblioteksCenter Han betaler hende for en hel nat. Hun skal blot lytte på hans historie – intet andet. Han vil fortælle om Tjernobyl, om ulykken, men enetalen bliver til en samtale om drømme drømt i gruset fra en smuldret stormagt, med støvet fra et eksploderet atomkraftværk i lungerne. Drømme om en fremtid der ikke findes, om kunst, katte og kærlighed. Carsten Müller Nielsen har otte udgivelser bag sig, senest romanen Kvartet til tidens ende (2018) og det narrative "opslagsværk" Bestiarium (2019), og er en de mest interessante, yngre danske forfattere i dag.
”Jeg har et motto for alt, hvad jeg skriver: At tale oprigtigt om livet og altid forsøge at tilføre en lille smule håb. Aldrig det ene uden det andet. Oprigtigheden og håbet er hinandens forudsætninger og er begge en del af skribentens ansvar. Man ved aldrig, hvor teksten lander; man ved ikke, hvordan læserens liv ser ud, når teksten bliver læst. Netop dér udfordres jeg mest, netop dér finder jeg min opgave særligt betydningsfuld: At mødes i tilværelsens mørke, og hvis det er muligt: sætte ord på det svære og sammen tro på, at det vil lysne. Engang imellem tænker jeg, at det er håbet, der er min arbejdsgiver, og lyset, jeg er ansvarlig overfor.”Tomas Sjödin har en enestående evne til at sætte tankevækkende ord på de helt nære ting i livet. Teksterne i denne bog kredser især omkring, hvordan vi kan møde tilværelsen i håbet om, at vi er omgivet af gode kræfter, tanker og fællesskaber. Sjödin sætter fokus på, hvor meget vi mennesker betyder for hinanden, og at vi selv kan blive bærere af lys og håb og muligheder for andre.
Tegn fra den anden side er den enestående beretning om, hvordan vores afdøde stadig kan kommunikere med os. Mette mistede sin søn Christian, da han var bare 17 år gammel. Mette har haft den mest utrolige kontakt med Christian, siden han døde. Susan og Mette, som sammen har skrevet bogen, er begge clairvoyante og inddrager ligeledes andre helt unikke oplevelser om kontakt med afdøde. De giver endvidere en forklaring på, hvordan det er muligt stadig at være i kontakt med vores elskede afdøde. Fremfor alt giver de håb. De giver håb for alle os, som har mistet en eller flere personer, vi elskede. For tænk, hvis de virkelig stadig er her? Tænk, hvis vi bare ikke har opdaget de tegn, de har givet os?Uddrag af bogenØrnen var det første tegn, og i dag er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det var et tegn fra Christian. Det helt utrolige med den ørn var, at den kom hver dag i dagene efter hans død, og den dag, han skulle begraves, fløj den hen over bilen og fulgtes med os. Herefter forsvandt den, men hold nu fast. Så dukkede den op igen præcis juleaften og så præcis på Christians 18-års fødselsdag i januar og så igen på Joakims fødselsdag i juni og min fødselsdag i september. Helt forunderligt, og vildt utroligt.Om forfatterneMette Hill Lærkesen er indehaver af og direktør i firmaet Magni. Hun er derudover clairvoyant og mor til Christian, som denne bog tager sit afsæt i. Susan Nielsen er intuitiv coach, clairvoyant og cand.mag. i kommunikation og pædagogik. Hun er forfatter til flere bøger inden for det spirituelle område. Se intucoach.dk.
En bog til børn og unge om en verden fuld af håb.Det kan være ret barskt at følge med i nyhederne. Der er krig tæt på Danmark, klimakrisen raserer, og alle steder skændes politikerne. Man kan næsten ikke lade være med at tænke, at verden har det rimelig skidt.Men faktisk er det langtfra hele sandheden. For gennem det sidste århundrede er Jorden blevet et bedre sted at være på næsten alle tænkelige måder. Vi lever længere og mere trygt end nogensinde, og vi har allerede reddet mange dyrearter fra udryddelse.Der er selvfølgelig store udfordringer, som vi skal gøre noget ved – den globale opvarmning for eksempel – men der er ingen grund til at opgive håbet. Tværtimod. Når man gemmer sig under dynen, ser alt sort ud, men lige så snart man kigger ud, er lyset der. Vi bliver hele tiden bedre til at passe på hinanden og på planeten, og du kan godt begynde at glæde dig til dagen i morgen!Bogen er illustreret af Emil Landgreen.Kristian Leth er 42 år, musiker, journalist og uddannet fra Forfatterskolen. Har tidligere udgivet blandt andet Håb – et forsvar for fremtiden og senest de autofiktive værker En vej ud af tågen og En tid med mirakler. Har siden 2014 boet i Brooklyn i New York med sin kone og sine tre børn.
I et land uden navn i en by i ruiner lærer en pige noget ganske særligt af sin bedstemor: Med to fingre for det ene øje kan man se ting, man ellers ikke har øje for. Fine ting, man ikke troede fandtes. Gyldne slotte i mørke skove. Havfruer i dybet. Skønhed, lys og håb.Trylleblik er en sanselig billedfortælling om en pige på flugt med sin familie. En evig gyldig, barsk men også håbefuld historie om et barns fantastiske evne til at blive ved med at tro på, at der findes god tog smukt i verden.Ane Bjørn (f. 1984) er forfatter og illustrator. Hun debuterede i 2015 med børnebogen Da natten blev væk og har siden bl.a. udgivet den grafiske fortælling Omvendt Sne og billedbogen Bjørnebarn. I Ane Bjørns bøger er illustrationerne et sprog, der kan give form tilalt dét, der for børn (og voksne) kan være svært at favne med ord. Samtidig har hendes historier altid en fod i barnets fantasi - det rum, hvor det fantastiske og det virkelige kan eksistere side om side, og hvor vi ikke altid med sikkerhed ved, hvor grænserne går.
Krigerens Bog er ment som en invitation til at lukke troen, håbet og kærligheden ind i dit liv og få adgang til din kraft.Når vi såres, trækker kroppen sig sammen i forsvar - det samme sker, når vi såres i livet.Ofte forskanser vi os, lukker hjertet og sjælen hårdt sammen i overbevisningen om, at det lukkede og sammentrukne beskytter os. Men lukker vi for modet til at elske og lade os elske, lukker vi samtidig af for en del af livskraften.Vil du have adgangen til din fulde kraft, må du turde elske. Du må tillade en åbning i barrikaderne, stille dig frem for livet og sige: "her er jeg!". Måske bæver du i angst for afvisning, mens du gør det, fordi du ikke kender konsekvenserne. Alligevel må du finde modet til at give slip på frygten og hengive dig til livet og kærligheden.Kun gennem mindst én gang i livet at elske og lade dig elske, selv om du før har fået dit hjerte knust, får du adgang til din fulde kraft. For krigeren er kærlighed et valg. Uanset hvad du har med dig, hvor grufulde oplevelse og traumatiske hændelser der ligger i din fortid, uanset hvor lidt du har troen på, at det er muligt for dig at leve i og med kærlighed, er kærligheden stadig et valg.
Størst af alt er en brugsbog for sørgende. Bogen fortæller om sorg og om hvad et menneske er. Den rummer tillige to kapitler med spørgsmål, som den sørgende selv kan tænke videre over og eventuelt nedfælde sine svar til. På den måde kan bogen personliggøres og blive til en bog, hvori man bevarer erindringen om det menneske, man har mistet. Bogen er skrevet i forlængelse af den kristne traditions menneskesyn og særligt inden for en luthersk forståelsesramme. Mette Grymer er sognepræst i Nyborg, sorggruppeleder og uddannet i sjælesorg og gestaltterapi. Mads Christensen er cand.mag. i filosofi og dansk, specialkonsulent for Rigsarkivet.
Da vi var yngre er Oliver Lovrenskis debut; en rå coming-of-age roman fra moderne Oslo. De er unge, fulde af angst, piller, håb og kærlighed. Forældrene er magtesløse, politiet er forhadte og børneforsorgen har ingen kontrol. Ivor og hans bedste venner Marco, Jonas og Arjan er seksten år gamle og falder længere og længere ned i en verden fyldt med rus, vold og kriminalitet. Men centralt for dem er også deres fællesskab, som er et ubrydeligt bånd mellem dem.Da vi var yngre er en roman om venskab og håb, om at vokse op for hurtigt og at længes efter noget, man aldrig har haft. Romanen følger drengenes daglige liv gennem noter og længere passager, hvor Ivor deler sine tanker og følelser frit på siderne. Det er en hård historie, som er gennemsyret af vold og kriminalitet såvel som varme og kærlighed.
En kvinde ligger i sengen med feber, da en håndfuld mennesker fra hendes fortid pludselig står krystalklart frem for hende. En ekskæreste som nu er en berømt tv-vært, en veninde der forsvandt sporløst fra den ene dag til den anden, et kærlighedsforhold uden nogen fremtid. I feberens spændte tilstand tænker hun tilbage på alle de møder og tilfældigheder, der udgør et liv. Detaljerne er en roman i fire distinkte dele, der bevæger sig fra 1990’ernes Stockholm til København og Irland. Det er en på én gang vemodig og livsbekræftende roman om en tabt tid og om håb for fremtiden. Hvad er den perfekte nytårskjole på den store aften for årtusindskiftet? Kan en elsket person virkelig forsvinde? Og hvad skete der egentlig med alle de flygtige relationer, der dengang betød alt?
Positiv psykologi er det videnskabelige studie af menneskelig trivsel og en metode til at kunne fungere optimalt. I løbet af de sidste ti år har forskning i positiv psykologi frembragt mange nye – og ofte kontraintuitive – indsigter i og et stærkt empirisk belæg for, at et øget fokus på løsningsmuligheder og styrker faktisk fungerer. Denne bog introducerer til de grundlæggende studier af positiv psykologi samt de nyeste teorier og behandlingsformer, og kommer bl.a. ind på:• Kraften i positive følelser• Empirisk afprøvede interventioner• Styrkefokus – herunder de 24 tværkulturelle karakterstyrker og deres kerneegenskaber samt beskrivelse af, hvordan de identificeres og anvendes• Begrundelse for håb og optimisme – herunder håb-teori og liste over håb-spørgsmålBogens klare sprog og de mange arbejdsspecifikke øvelser, refleksionsbokse og gode oversigter, gør den umiddelbart brugbar for professionelle såsom undervisere, terapeuter, coaches og mellemledere og personalechefer.
Ved et tilfælde ender attenårige Daniel og den pige han bumpede ind i med at erklære deres kærlighed til hinanden i mørket. Men denne kærlighed har betingelser: Den vil kun vare én time, og det vil kun være for sjov.Da timen er gået og pigen forsvinder som Askepot, må Daniel prøve at overbevise sig selv om, at det kun var perfekt, fordi de lod som om det var. Sådan nogle øjeblikke hører kun til i eventyr.Et år og et dårligt forhold senere er Daniels manglende tro på kærlighed ved første blik gjort til skamme, da han møder Six – en pige med et mærkeligt navn og en endnu mere mærkelig personlighed. Desværre for Daniel garanterer det at finde den sande kærlighed ikke at leve lykkeligt resten af livet … det kan tværtimod være en trussel mod det håb.En ubærlig hemmelighed fra fortiden presser på – kan Daniel og Six redde hinanden inden det er for sent?
Da Warren får muligheden for at bo med en kvindelig roommate, griber han chancen med det samme. Det kunne blive en spændende forandring i tilværelsen. E<i>ller måske ikke</i>.Og da slet ikke når roommaten er den kølige og tilsyneladende beregnende Bridgette. Men på trods af Bridgettes åbenlyse afsky overfor Warren, arbejder han med en teori: Hvis man kan hade så inderligt som hun, er man også i stand til at <i>elske</i> lige så inderligt. Og han vil gerne selv være testperson for den teori.Er det muligt for Bridgette at tø sit hjerte op for Warren og endelig lære at elske? <i>Måske</i>. <i>Måske ikke</i>.
Bogen hviler på følgende grundantagelser. Alle børn skal mødes i udviklingsstøttende samspil med en voksen. Det er de samme grundingredienser som virker udviklingsfremmende – og støttende for alle børn. Og det er afgørende at disse samspil bliver tilpasset barnet med autisme.Bogen har ligeledes det sigte, at give dig en oplevelse af at få viden og indsigt i noget meget komplekst og svært tilgængeligt inden for neuropsykologisk viden. Her beskrevet på en måde, som opleves som let at forstå, og som let at omsætte i en families hverdag.De udviklingsstøttende metoder og strategier i bogen er med udgangspunkt i hverdagsaktivitet, leg og nysgerrig udforskning, og kræver ikke faglig uddannelse for at kunne omsætte. Med viden fra denne bog, skal du blot tilsætte nysgerrighed, tålmodighed og masser af kærlighed. Så har du den perfekte kombination, der støtter dit barns vej ud i livet med muligheder for udvikling af potentiale, kompetencer, håb og drømme.
Hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, et sted uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende, dagligdagens helt almindelige genstande uden navn og selve fremtiden uvis?Denne lavmælte grafiske roman er en hyldest til migranten, flygtningen, det tvangsforflyttede menneske – en minderune over alle dem, som har været tvunget ud på den usikre rejse og et spejl for dem som står usikre på tærsklen.SHAUN TAN er forfatter og illustrator. Han står bag en lang række prisbelønnede udgivelser, heriblandt den meget roste Udkantsfortællinger (da. 2010), og han blev i 2011 modtager af Alma-priset, børnebogens nobelpris, for især Ankomsten."Et sandt mesterværk (...) det er længe siden jeg har følt mig så berørt af et kunstværk." - Ekstrabladet (6 stjerner)"Bevægende. Fantastisk. Uforglemmelig" - Politiken (6 hjerter)
De sidste skridt mod døden er skrevet ud fra personlige erfaringer af to sygeplejersker på palliativ afdeling. Forfatterne Anne-Mette Hansen og Soongheei Voigt mener, at der mangler viden om, hvad man går igennem med en livstruende sygdom. Både som den syge og som pårørende. Begrebet ventesorg er et forholdsvis nyt begreb som er dukket op blandt befolkningen.To sygeplejersker deler ud af mange års personlig erfaring med at være tæt på dødstruede patienter og deres pårørende på palliativ afdeling.Det er en unik bog skrevet til alle voksne, der har en interesse i emnet døden, og den bidrager til at aftabuisere døden.Bogen kan bruges til bearbejdning af livstruende sygdom, hvis man er kommet godt igennem den. Den kan bruges af de syge, mens de er syge. Og den kan bruges af pårørende og venner til personer med livstruende sygdom. Den kan også bruges af efterlevende efter at have mistet.De sidste skridt mod døden er desuden skrevet som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje. Bogen er meget velegnet til undervisning.Man får en dybere forståelse for hvad palliation er. Samt et godt indblik i de forskellige faser man som både patient, pårørende og sygeplejerske oplever igennem i den sidste tid.Spørgsmålet om aktiv dødshjælp fylder meget for tiden.Bogen kan bruges af efterlevende efter at have mistet og som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje.Den beskriver kompleksiteten omkring den kræftsyge døende patient og deres pårørende.
Der er tidspunkter i livet, hvor vi møder lidelse, vi hverken kan eller skal flygte fra. Er vi ikke opmærksomme på dette, får vi travlt med at søge væk fra lidelsen, når den melder sig. Men til tider skal vi netop gennem det svære for at komme et helt nyt sted hen. For det er først, når vi kan være med det, der er svært, at vi kan tage imod alt det, et liv har at tilbyde.Denne bog henvender sig til alle, der går gennem en svær tid, eller som gerne vil blive klogere på, hvordan vi kan være med det, der er svært. Bogen udfolder de strategier, der kan være os til hjælp, når vi presses af livet, og indeholder desuden øvelser til refleksion. Ni trædesten kan hjælpe os på vej:• Tag imod og giv slip• Bevidn lidelsen• Dyrk tillid• Se på håbet• Lad tiden arbejde• Udfold taknemlighed• Få øje på tankernes karrusel• Tag kontakt til naturen• Giv lidelsen meningBogen peger på, at vi i vores tid har brug for et mere nuanceret syn på lidelse. For lidelse er et grundvilkår ved livet og ikke en fejl, vi skal vige udenom. Lykkes det os at være med det, der er svært, får vi mulighed for at høste indsigter og erfaringer, der siden hen kan berige livet og give det perspektiv.Om forfatterMartin Holmgaard Laursen (1966) er aut. psykolog og arbejder til hverdag med mennesker, der har fået en alvorlig sygdom ind på livet. Martin har tidligere skrevet om hvordan taknemlighed kan hjælpe os med at berige og udfolde det liv, vi er blevet givet og om de indsigter og erkendelser der ligger i, at vi forholder os til vores egen forgængelighed. Han er knyttet til meditationscentret Tigerens Rede, der ligger i Gedved i Østjylland. Martin er forfatter til bøgerne Abduktiv undervisning og læring (2017), Ind i taknemligheden (Muusmann, 2021) og At være med det, der er svært (Muusmann, 2023).E-bogen er lavet i fixed format
Kære læserVi beklager på forhånd, at du ved at åbne denne bog vil stifte bekendtskab med alt andet end et yndigt land: Udkantsdanskerne er ved at koge over af fremmedhad. Flygtningene kan ikke kende forskel på dit og mit. Dagpengemodtagerne vil hellere gå i opløsning end på arbejde. De udviklingshæmmede søger tilflugt i absurde fantasiverdener. Pædagogerne er tabt på gulvet og kan hverken samles op eller sættes på plads. Men op af den rød-hvide mødding spirer en række karakterer, som vælger at bide tænderne sammen og gå deres egne veje i det danske kastesystem. LÅN MIG DINE TÆNDER balancerer mellem roman og novellesamling, mellem socialrealisme og folkeeventyr, mellem tragedie og satire. Det er en finurlig fortælling om mennesker og dyr, der står i lort til halsen.God læselyst, hvis du kommer så langt.Venlig hilsen forfatteren og forlagetGustav Foss (f. 1990) er en af vor tids nyeste og mest ukendte forfattere, og derfor er hans debutbog, som du sidder med i hånden, hverken oversat til andre sprog eller vinder af litterære priser.Anmelderne skrev:"De fire noveller er subtilt flettet sammen, og manden har et umiskendeligt talent.” – Mikkel Bruun Zangenberg, Frihedsbrevet"Hvis man synes, at Kasper Colling Nielsen er sagen, vil man også føle sig hjemme i dette litterære syrebad af en novellesamling.” – Bogmarkedet
Værktøjsbæltet i pædagogik – om at bygge stærke mennesker er skrevet af Pia Hass, konsulent i praktisk pædagogik og familiearbejde. Det er en grundbog i alt det grundlæggende i at bygge stærke mennesker. Bogen er både velegnet til fagfolk og forældre.Denne bog er en personlig og faglig skildring af, hvordan man omsætter pædagogisk teori til praksis. Men det er også en bog, der kommer med et bud på, hvorfor så mange børn og unge mistrives, og hvad du kan gøre med pædagogikken og opdragelsen for at vende den udvikling.Selvom bogen i høj grad er en fagbog, så vil forældre let kunne finde glæde i mange af kapitlerne som retningsgivende i den store opgave, det er at bygge børn stærke. Bogen er moderne og ligetil i sin fortælleform. Og forfatteren er bevidst gået efter, at du som læser kan genkende dig selv i eksemplerne. Den er skrevet, så du får en personlig oplevelse, samtidig med at du bliver klædt teoretisk og fagligt på til at løfte eksemplerne ind i din egen hverdag, hvor det hele hviler på baggrund af den nyeste viden inden for bl.a. pædagogik, psykologi, hjerneforskning, funktionsdiagnoser, følelsesforstyrrelser og meget andet. Om du er pædagog, lærer, sagsbehandler eller anden relationsarbejder, så vil du finde relevans, merværdi, styrke og glæde i Værktøjsbæltet i pædagogik.Bogen er på en gang underholdende og udviklende. Men det er også en arbejdsbog og et opslagsværk, som du kan vende tilbage til og hente inspiration i.
Denne bog er tilegnet mødre og fædre, som indimellem mister glæden, håbet og drømmene, fordi livet med de skønne, særlige børn fylder meget. Klap dig selv på skulderen er en åbenhjertig fortælling, som gennem forfatterens egen historie og 11 interviews lader læseren få et indblik i de inderste tanker og følelser, man har som forældre til et barn med særlige behov. Forfatterens håb er, at forældre, som læser bogen, vil få flere vinkler på, hvordan livet også kan håndteres som forældre til børn med særlige behov. Vinkler, som medfører håb, taknemmelighed og accept. Også selvom livet ikke blev, som man havde regnet med. Bogen bryder desuden med tabuer og giver en følelse af, at “du er ikke alene” og kan ses som en følgesvend i de udviklingstrin, du tager som forælder til et udfordret barn. Bogen bygger på tesen om, at uanset hvilken diagnose dit barn har, så er din rejse som mor eller far den samme ”Som bedsteforælder til et barn med særlige behov har Maria Ingemans bog været en helt igennem positiv læseoplevelse. Den er fuld af erfaringer, klogskab og varme, som alle, der er tæt på disse børn, kan bruge som inspiration, erkendelse og en mere indsigtsfuld adfærd.” Mads Christoffersen, kultursociolog & forfatter Uddrag af bogen De tanker, vi har om os selv, er med til at præge os til at være den, vi er. Jeg gik virkelig og slog mig selv oveni hovedet, da drengene var små. Jeg havde en konstant tanke, der lød: “Det er ikke godt nok.” Jeg var stålfast i min overbevisning om, at det jeg gjorde, var bare ikke godt nok. Jeg kunne gøre det bedre, eller nok mere, en anden kunne gøre det bedre end mig. Jeg var ikke god nok til at være mor, jeg kunne ikke gøre det bedste for mine drenge, selvom jeg kæmpede for det. Det var hårdt. At slå sig selv så meget oveni hovedet, stå med to drenge, som ikke passede ind i rammerne, tale med så mange psykologer, rådgivere og sagsbehandlere som vi konstant gjorde og samtidig føle, at de kunne se lige igennem mig, mens de tænkte “synd for de to drenge, at de skal trækkes med den mor. Hun er jo ikke god nok.” Om forfatteren Maria Ingeman (f. 1975) uddannet erhvervssproglig bachelor i engelsk og tysk (1999), NLP Practitioner (2013), NLP Master Practitioner (2016) og NLP Coach (2019). Arbejder i dag som projektkoordinator i et mediehus. Maria Ingeman har længe haft en drøm om at skrive den bog, som hun selv havde brug for, da hun stod som ung mor til et barn med særlige behov. En bog, der bekræftede hende i, at hun var god nok som mor, og at hun ikke var alene med sine frustrationer, sorger og bekymringer.
I denne barske og bevægende beretning fortæller Malene Hasselblad uforskønnet om mødet med ondskaben, den afgrundsdybe sorg og et grotesk svigt fra systemet i forbindelse med drabet på hendes mor i den sag, der er kendt som Seriemordene på Østerbro.Malene inddrager læseren i den grufulde drabssag fra den første mistanke til domsfældelsen. Det er en personlig, vedrørende og modig beretning om at miste, men ikke miste sig selv. Om at bevare modet og finde styrke trods de mest umenneskelige udfordringer. Og om ene kvinde at sætte sig op mod systemet i håb om refleksion og forandring, med den klare mission at forhindre, at noget lignende sker i fremtiden. En søgen efter mening i meningsløsheden. Retfærdighed i uretfærdigheden.Med hudløs ærlighed og autenticitet beskriver Malene, hvad sorgen kan bryde ned, men også hvor meget vi som mennesker er i stand til at bygge op igen med sorgen som transformerende kraft. Hendes viljestyrke inspirerer til at finde nye veje og viser os, at viljen til at skabe skaber viljen til at kunne. Hun skildrer det sårbare og ensomme møde med omgivelserne, som er præget af berøringsangst, og minder os om det eviggyldige spørgsmål: Får vi det ud af livet, som vi ønsker?Essentiel læsning, som rører og berører, og som henvender sig til alle, der har mistet, eller som kender nogen, der har mistet. Dernæst er det en hårrejsende true crime-historie, der i sine chokerende detaljer vil ryste enhver læser.
En personlig fortælling af en af Danmarks mest fremsynede miljøpolitikere.Efter en klimadepression sendte Ida Auken ned i et sort hul, da hun var i begyndelsen af 20’erne, tog Ida Auken en beslutning om at bevare håbet. Siden har hun været en aktiv del af kampen mod klimaforandringer. Hun var med, dengang verden stadig ubekymret skruede op for CO2-udledningen, og klimapolitik stod nederst på dagsordenen. Hun har præsenteret vantro amerikanske politikere for ultrabillig vindemøllestrøm, og hun har drukket gravøl efter det historisk mislykkede klimatopmøde i København. Frem til i dag, hvor verden langsomt er begyndt at bevæge sig i den rigtige retning, og klimadepression er blevet til klimakamp.Tro på det er en inspirerende beretning om at bevare håbet – også når det forekommer umuligt – og en opfordring til læseren om atgøre det samme.
Tro, håb og kærlighed er tre grundpiller i det kristne liv. At øve sig i at leve dem er en daglig opgave for enhver kristen. Samtidig er det "store ord", som kan være svære at forstå og bruge - ikke mindst i en tid, hvor de ofte misbruges og forfladiges. I denne bog reflekterer Joseph Ratzinger over den sande betydning af tro, håb og kærlighed. Han gør det med stor klarhed og et vågent, kulturkritisk øje. Her er både en hjælp til forståelsen, stof til eftertanke og inspiration til livet. Joseph Ratzinger blev født 1927 i Marktl am Inn i Bayern. Efter kortvarig krigstjeneste som værnepligtig studerede han teologi og blev præsteviet 1951. Fra 1958 til 1977 var han professor i teologi i Freising, Bonn, Münster, Tübingen og Regensburg. Under det Andet Vatikankoncil 1962-65 var han rådgiver for kardinal Joseph Frings af Köln. Fra 1977 til 1982 fungerede han som ærkebiskop af Freising og München, blev kardinal i 1977, præfekt for Troslærekongregationen i 1982 og valgt til pave som Benedikt XVI den 19. april 2005.
Omkring 200 børn om året får en kræftdiagnose, og disse familier kæmper alle alene – de falder ned i en underverden, som ingen omkring dem forstår. I ”Kræftfuldt dilemma” sætter Liff Olivia Bytov ord på, hvad der skete, da hendes 6-årige søn Juliusi 2018 for anden gang i sit korte liv rammes af leukæmi, og hvordan de nærmeste pårørende i det lange, opslidende behandlingsforløb på Rigshospitalet sammen med Julius presses til det yderste fysisk og psykisk. Historien handler i mindre grad om selve diagnosen, men mere om, hvor selvudslettende og hårdt, det er at skulle kæmpe som pårørende. Hvor meget ansvar man skal påtage sig, før sundhedsvæsnets behandlingsplaner fungerer, mens man samtidig, er ved at blive kvalt i sygdom, dårlig samvittighed og udmattelse.
“En Sindssygt God Mor” af Mia Maja Holst Manstrup er den sande, barske og filterløse skildring af en fødselspsykoses tilblivelse; den farligste og sjældneste efterfødselsreaktion, en kvinde kan få. Tilstanden rammer en promille af fødende, og de færreste stifter derfor bekendtskab med den – dette værende som privatperson eller fagperson. Derfor bliver selve sygdommen ikke forfatterens største udfordring – det gør derimod det etablerede psykiatriske system. Et system, som bygger på psykofarmaka og overvågning, og som bliver sat fuldstændig til vægs, når en nybagt mor, med blod ned af benene og mælk løbende fra brysterne, bliver indlagt i dets varetægt. Første del af bogen drejer sig om forfatterens vej fra at være sund, rask og helt gennemsnitlig, til at krakelere totalt efter en ellers vellykket fødsel, på baggrund af en uges ophold på barselsgangen under stærkt ubehagelige vilkår. Forfatteren inviterer indenfor i et tiltagende sygt sind, i takt med at begivenhederne udspiller sig, og indtil hun indlægges i psykiatrien. Den psykiatri, der skulle have været redningen for et bristet sind, men som bliver det stik modsatte. I forfatterens senere møde med andre familier, der har oplevet fødselspsykoser, viser oplevelsen af utilstrækkelighed i sundhedssystemet og psykiatrien sig at være langt fra enestående. Andre kvinders vidnesbyrd om fejlbehandling, og at de og deres familier er blevet tabt på gulvet, klinger uhyggeligt genkendeligt. Tre af disse vidnesbyrd bliver, foruden forfatterens eget, også bragt i bogen – kortere, men ikke mindre chokerende, fortalt.
En mand styrter ned med et fly på en skæbnesvanger dag i Europa.En anden mand går omkring i Paris med sin hustru og inviterer hende, en flygtning, en amerikaner og en hest på café.En tredje mand tilbyder modstræbende en forkommen kvinde husly for natten i sit spartanske køkken.En fjerde mand ifører sig et farvestrålende, stjålent slips, og pludselig opfører hans omverden sig ganske ejendommeligt.Fire kortromaner om mænd og deres til tider besynderlige adfærd i en verden, de har svært ved at finde sig til rette i. Finlands mest populære forfatter i det 20. århundrede, Mika Waltari (1908-1979), er især kendt for sit storværk Sinhue, ægypteren (da. 1948), en historisk roman der udspiller sig i Egypten 1300 f.v.t.; international bestseller og stadig til dato den mest oversatte roman i Finlands historie. I løbet af fem årtier udkom Waltari med over 100 værker indenfor historisk fiktion, krimier, lyrik, noveller, essays, eventyr, rejseberetninger og skuespil. I Finland er han særligt elsket for sine kortromaner, hvoraf fire her præsenteres på dansk. Hans bøger er oversat til over 40 sprog. Internationalt sammenlignes Waltari oftest med Paul Morand, Ernst Hemingway og F. Scott Fitzgerald.
Dine farver var blå er en dybt rørende roman om længe ventede tilståelser, håb, lidenskab og den store kærlighed fra Sveriges nye feelgood-stjerne, Marcus Jarl. Romanen vandt prisen for ÅRETS FEELGOOD i Sverige i 2021, men med Dine farver var blå er der snarere tale om en slags FEEL-ALL, hvor både lattermuskler og tårekanaler kommer på arbejde. Lina arbejder på neonatalafdelingen i Stockholm og længes efter selv at få et barn, men hendes mand, Samuel, har gjort det klart, at han ikke ønsker at være far. I en gammel skotøjsæske bagerst i garderobeskabet, gemmer Lina på minderne fra sin første kæreste: den mystiske Ted, som forsvandt ud i den blå luft. Hver tirsdag udøver Samuel en art selvpineri, hvor han læser deres gamle breve.En dag vender Ted pludselig tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og et ønske, der lægger et stort pres på Lina og Samuels forhold. Men Lina bliver nødt til at vide, hvad der skete for alle de år siden, og det går op for Samuel, at det måske er den eneste mulighed for at redde deres ægteskab.Vinder af prisen for ÅRETS FEELGOOD i Sverige
"Farven lilla" er Alice Walkers mesterværk, som hun vandt en Pulitzer Prize og National Book Award for i 1982. Romanen foregår i 1930’ernes Georgia, USA, hvor afroamerikanske kvinders rettigheder var nærmest ikkeeksisterende, og de forventedes at finde sig i hvad som helst. Alice Walker fortæller om dem, der lod sig kue, og dem, der tog kampen op for at få et bedre liv.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder."Alice Walker er overhovedet Amerikas mest interessante kvindelige forfatter i disse år. Med både Pulitzerprisen og The National Book Award i ryggen kommer nu hendes seneste roman til Danmark… Rå og gribende roman." – Politiken"Race, køn, klasse, kærlighed. Det hele bliver her til en menneskesag… Det er længe siden, at det sorte Amerika har talt så klart og stærkt." – Weekendavisen"Nogle bøger er så gode, at man får inderlig lyst til at begrænse sin anmeldelse til tre ord: Læs den bog! "Farven lilla" er en af dem." – Berlingske Tidende
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.