Bøger om Hær

Jeg var en del af en gruppe på 12 personer, som brugte ventetiden til at tale sammen om hvad der nu skulle ske, når vi kom til fremmedlegionens uddannelsesregiment i byen Castelnaudary. Det var blevet koldt i vejret og vi frøs, mens vi talte sammen. En korporal stak sit hoved ud af et vindue og sagde, at jeg skulle holde min kæft, jeg sagde med klar stemme javel, mens jeg smilede venligt til ham. Så tog fanden ved ham. Han kom farende hen imod mig, som om han var skudt ud af en kanon. Han tog mig om halsen og klemte til, mens han skreg, så mundsavlet ramte mig i ansigtet, at han ikke ville høre min stemme mere i dag. Det hele kom som et chok for mig, så jeg fremstammede med et nervøst lille smil på læben, at jeg nok skulle holde mund. Hvis han før var rasende, så blev han nu helt vild. Han skreg af mig, mens han slæbte mig ind i bygningen. Han skubbede mig ind i et tomt rum med en sådan kraft, at jeg faldt bagover. Han sparkede mig en gang i siden og mens jeg lå ned kunne jeg se vildskaben i hans øjne. Det nåede heldigvis ikke at udvikle sig til mere, da en anden korporal kom ind og sagde, at han skulle tage det roligt, for det var min første dag og jeg skulle lige vænne mig til denne levevis. På vej ud af bygningen sagde han på engelsk, at han ikke ville se mig grine mere, mens jeg var i legionen, hvilket han fik ret i.

Forpligtelsen over for slægt og tradition, pengemagt og status kæmper med kærligheden og jalousien i denne roman. En dramatisk fortælling om Vrensted- og Sæby bøndernes oprør mod øvrigheden med indsættelse af hæren i Aalborg, mordet i Vrensted, den utrættelige kamp mellem to storbønder i 1800-tallet og senere i vor tid, underholdende skildret med en allestedsværende humor. Uddrag af bogen Hun havde trukket manden ind under hanen og pumpet vand i hovedet på ham. Det var lykkedes ham at få rejst sig og slået ud efter hende, men på grund af vandet i hans øjne tog han fejl at konen og vandpumpen og ramte den sidste. Nu gik han rundt med en forbinding om hånden og en om hovedet og kunne ikke gå karlene til hånde. ”Lad os så se, om du nu kan få bid i dag, din beskidte møgkælling.” lød det uden medfølelse fra Gudrun Jensen, der vendte ryggen til hende og marcherede væk fra markedet med den fornemme hat skubbet ned over næsen og en trop snottede unger efter sig. Så tog han sit jagtgevær og gik gennem terrassedøren over marken mod sin nabo, Knud Skovsgaard, der var en af hovedpersonerne på de fotos, han lige havde modtaget. Om forfatteren Bent Bjerge er uddannet inden for økonomi og har sideløbende med sit job undervist i kunst i en snes år. Han har portrætteret flere kendte personer og arbejdet med satiriske tegninger, der er samlet i to bind humoresker. Han har tillige udgivet romanen Den forsinkede solstråle.

Dræb eller bliv dræbt. Sheriffen i Patience County, Sam Trunce, er i lige i hælene på et mexicansk narkokartel. Han er ikke alene. Patience Countys hemmelige hær af krigsveteraner, masaikrigere og historiens mest dødbringende kvindelige snigmorder står ved hans side. Kartellets mordpatrulje og Patiences hær er nær ved at tørne sammen i krig. Vinderen tager alt.

Vi er i årene 406-408. Romerriget er ved at tabe fodfæste i Britannien efter 350 års kolonisering. Det samme er ved at ske i deres klientstat Gudernes Hjem på øen Fionia, som er et ellers fredeligt og velstående matriarkat ledet af præstinden Liv, og hvor romerne har oprettet et konsulat, der styres fra Londinium. Konsulen, Marcus Gracilis, tidligere befalingsmand i den britanniske hær, bliver imidlertid bortført af danerhøvdinge, som kræver en høj løsesum i guld for frigivelse af ham. På samme tid er konsulens barndomsven, skipper Gaius, løbet ind i vanskeligheder med fragtbåden Helena, der er bindeleddet mellem Londinium og Gudernes Hjem, og som ligger lastet på Thames-floden parat til afsejling til Fionia. Gaius oplever nogle dramatiske dage i Londinium, hvor alt synes kaos efter Ebucarums (York) fald og den romerske kejsers udmelding. Lykkes det Gaius at få sat sejlet og lettet anker? Og hvad med konsul Marcus Gracilis? Uddrag af bogen – Nej, Marius Florius, afviste Claudia hovent. – Den løsning dur ikke. Gruppen her er alle mine ledsagere. Den blinde legionær, som du lige har afvist, har frelst mig og mine to tjenestefolk. Vi er de eneste overlevende fra mit gods. Min mand og min søn er begge dræbt i kamp mod de angelsaksiske barbarer, som er ved at ødelægge civilisationen på grund af hærens uduelighed. Disse tre frivillige legionærer og to af deres venner, som nu er døde, jog disse jordens værste udskud på flugt, mens min ære blev mig frataget, og min ejendom gik op i flammer. Sådan er det overalt i Britannien, unge soldat, 400 års civilisation forsvinder i ild og rædsler og røg. Den unge befalingsmand vidste hverken ud eller ind. Bommen blev nu åbnet, så hele gruppen kunne komme videre. Om forfatteren Jørgen Lindgreen (1936-2019) var i sin ungdom værftsarbejder og læste i ti år korrektur på et bogtrykkeri. Han var samtidig politisk aktiv på venstrefløjen. Han har været formand for Landsforeningen Autisme og var i tre sæsoner kommunens oplæser i Odenses ældreverden. Jørgen Lindgreen har skrevet 12 radio- og tv-spil for DR om arbejdspladstemaer, atomkraft og forurening. Hans 21 – fortrinsvis historiske – romaner er klare i mælet uden unødig brug af vold og præget af forfatterens omfattende viden om mennesker.

I 1915 blev Peter Nissen Post indkaldt som soldat i den tyske hær. Han var født og opvokset i Spandet lige syd for den daværende dansk-tyske grænse. Efter 5 måneders rekruttid blev han sendt til Østfronten, taget til fange og sendt til en krigsfangelejr i Sarapol inde i Ural-bjergene. Peter Post kom til Danmark i efteråret 1918, men kunne ikke vende tilbage sit hjem i Sønderjylland, da han blev betragtet som deserteret soldat. Omkring 35.000 sønderjyder blev sendt til fronten i 1. verdenskrig, og heraf blev ca. 7000 dræbt, mange sad i krigsfangelejre i Frankrig, England og Rusland, og de fleste vendte hjem med ar på sjæl og krop."Peter Post's Dagbog" er en nøje gengivelse af den håndskrevne dagbog. Peter Post fortæller om oplevelserne ved fronten, rejsen gennem Rusland, og særligt beskriver han dagliglivet i fangelejren. Siderne om hans hjemrejse er forsvundet fra dagbogen, men hans datter, Didde Pedersen, har både skrevet og fortalt om hjemrejsen ud fra det, hun har fået fortalt og har læst som barn. Hans barnebarn har rekonstrueret hjemrejsen ud fra fortællinger i familien og ud fra historiske kilder.