Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Helene tænkte på kød i køleskabet. Forestillede sig lemmerne, stadig genkendelige som dele fra et menneske, nu bare kød. De to mænd havde delt offerets penis, stod der. Han havde svaret på en annonce om at blive spist, så teknisk set var han ikke offer men gæst. Elektriske pile skød gennem nervebanerne og fik fingrene til at knitre, benene blev urolige, Helene gned sig med hænderne på begge arme.”Kød er en sanselig novellesamling fra forfatteren til vampyrromanerne Bid (2008) og Mørke (2014). Personerne træffer valg, der kan ændre deres liv og få fatale konsekvenser. Helene betaler Monsieur Viande for at arrangere en fest, hvor hun bliver den eneste gæst og alt vil være, nøjagtig som hun ønsker det. Astrid inviterer en mand, hun har mødt på en datingside, hjem til sig. Britt finder en ting i kælderen, hun ville ønske, hun aldrig havde set. Og da Mette opdager, hun igen har fået børneorm, beslutter hun at det er sidste gang. Nu må svineriet altså slutte. Livet er for kort til orm. Fortællingerne blander gys og fantasy med realisme. Velkommen til et univers med utroskab og voldtægtsmænd, spøgelser og zombier.
En tidlig morgen i Oktober gør slagteren Hans Larsson en forfærdelig opdagelse, da han finder en menneskekrop hængende fra en af krogene i slagteriet. Johan Rokka og hans kollegaer fra Hudiksvall politi får sagen på deres bord. Der er ingen tvivl om, at offeret har været udsat for tortur, og det viser sig hurtigt, at det kun er det første i en række bestialske mord. Politiet efterforsker baggrunden for sagerne og opdager, at der ligger noget langt grummere bag, end de overhovedet kunne forestille sig. SLAGTEREN er en fortælling om hævn og grådighed fortalt i et hurtigt tempo med flere sammenflettede handlingsforløb.Slagteren er fjerde og selvstændige bind i serien Mordene i Hudiksvall.
”Pludselig sprøjter der blod på Sarah, der skriger. Hun vender sig og får et chok, da hun ser Henrys blodige hals.” I 1840’erne bliver den unge, stolte og stærke kvinde Mateba fragtet fra Afrika til Amerika. Her bliver hun solgt på et marked som slave og tvunget ud i prostitution på et bordel i New Orleans. Efter en voldtægt føder hun sønnen Jack, der til hendes store sorg bliver brugt som indsats i et spil kort – og taget fra hende. Jack bliver sendt flere dagsrejser væk fra sin mor for at være personlig opvarter for den følsomme, jævnaldrende Henry, der er søn af en hårdhændet plantageejer. Selv om de har vidt forskellig baggrund, vokser der et stærkt venskab mellem dem igennem årene. Men på trods af at Jack lever et forholdsvis privilegeret slaveliv, bærer han på en sorg over at have mistet sin mor. Og heller ikke Mateba kan slippe tanken om sin søn. Både Mateba og Jack længes efter at blive genforenet. Og de drømmer begge om frihed, men er de villige til at gamble alt, og kender de prisen for at flygte? EN MORS HÆVN er et drama, der har tvang, køn, seksualitet og kampen for et barn som omdrejningspunkt. Det er en både storslået, historisk troværdig tragedie og en skøn, intens skildring af en kvindes kamp for sit barn. Hvor langt er moderen villig til at gå?
Hvem var du mor? Hvorfor kan jeg ikke rejse tilbage i tid og rum og finde dig der blandt mælketænder, godnatlæsning og første skoledag? spørger den 42-årige billedkunstner Eva Teller, der var ti år gammel, da hun overværede, at hendes mor blev slået ihjel. Efterfølgende fortrængte Eva minderne om det liv, hun levede sammen med sin mor og sine to søskende, og ingen af de behandlere, hun har opsøgt, har været i stand til at give hende hukommelsen tilbage. Men Eva vil ikke give op. Hun er nemlig overbevist om, at hun ikke bliver et helt menneske, før hun får adgang til de fortrængte erindringer.Jagten på fortiden bringer hende på en sjælsrystende rejse til moderens barndomshjem i Stockholm og til Amazonas i Peru, hvor en barndomsveninde har oprettet et retreat. Her begynder minderne at vælte ud af underbevidstheden."AmnesiaSkyggen" er en bevægende fortælling om en kvindes kamp for at knytte bånd til en barndom, der viser sig at være langt mere kompliceret, end hun havde forestillet sig. Hun bliver nødt til at se både sig selv og sine slægtninge i et helt nyt lys.
Trevor Rodin og hans kone, Karen lever et stille liv på kysten i det sydvestlige England. Da en olietanker går på grund tæt på, hvor de bor, bliver der vendt op og ned på Trevors idylliske tilværelse. En enorm mængde olie slipper ud i bugten, og Trevors kone dør som følge af forureningen. Den ellers så stilfærdige mand begiver sig ud på et hævntogt for at finde dem, der bærer skylden for miljøkatastrofen. Hans jagt fører ham til Den Persiske Golf og Gibraltar, hvor det går op for ham, at langt farligere mennesker end han også er ude efter bagmændene.Den engelske journalist og forfatter Hammond Innes (1913-1998) står bag en lang række værker inden for vidt forskellige genrer. Hans forfatterskab rummer både børnebøger, spændingsromaner og rejsebøger. Under anden verdenskrig udgav Innes flere værker baseret på hans egne oplevelser som officer i den britiske hær. Innes’ værker var særdeles populære og flere blev filmatiseret i løbet af 1950'erne.
Ræven æder Gustavs kanin. Gustav vil have hævn, han dræber ræve, geder og høns. Han er så opslugt af hævntørst, at han selv ender som ræv. En dag bliver han fanget og sat i bur; overbegloet i et omrejsende tivoli. Men også set, virkelig set, af en anden dreng ...En gribende historie om en drengs sorg, vrede, hævn og forsoning.Rævefælden udkom første gang i 2012 og regnes i dag for en moderne, ikonisk billedbogsklassiker.
3 brødre.2 hemmeligheder.1 sejrherre.De tre riddersønner Rodrik, Cedrik og Stormfrik er på flugt fra de maskerede mænd der brændte deres fødehjem, Ravnehøj, ned til grunden og slog deres fader ihjel. Men brødrene er også på jagt efter svar. For hvem stod bag angrebet på Ravnehøj? Hvorfor skulle deres fader dø? Og hvad er det for en hemmelighed som han aldrig nåede at afsløre for dem mens han levede?Faderens sidste besked til brødrene leder dem i retning mod Mågehavn hvor bygmester Leoric måske kan hjælpe dem med at løse gåden. Men vejen til Mågehavn er lang, og brødrenes fjender er talrige og skyr ingen midler … Blodets sti er andet bind i fantasyserien Et varsel om Storm og udkom oprindeligt på forlaget Turbine.
3 brødre.2 hemmeligheder.1 sejrherre. Væddermændenes nat er en dyster fantasyfortælling om blodige magtkampe, skjult forræderi og fortiede hemmeligheder. I udkanten af det gamle kongerige Agamore ligger den beskedne herregård Ravnehøj hvor ridderen sir Alfrik bor med sine tre sønner: Rodrik, Cedrik og Stormfrik. Hver især har brødrene håb og ambitioner for fremtiden, men snart bliver de hvirvlet ind i et magtspil som ændrer deres tilværelse for altid.Hvem er den mystiske ridder der holder øje med landsbyen? Hvorfor plages den unge Stormfrik af drømme om et forblæst stentårn langt, langt borte? Og hvad er forklaringen bag det bestialske fund i en lysning nær Ravnehøj?Gåderne bliver ved med at kravle frem fra mulden, og kun ved at finde svarene kan de tre brødre få indsigt i deres egen fortid og gribe ud efter den skæbne de er født til. Væddermændenes nat er første bind i fantasyserien Et varsel om Storm og udkom oprindeligt på forlaget Turbine.
Det er ikke alle, der arver det halve kongerige, når fortællingen er slut. Men de magtesløse er ikke glemt. Hvis du kigger efter, finder du deres aftryk på historien - i naturen, i skoven og med ravnens flugt over den dybe, sorte sø. De underkuede er også en fortælling værd. “Sortesø” er derfor 12 ikke-eventyr.
For første gang, siden Alex Cross mistede sin kone, er han forelsket igen. Men Cross‘ arbejde, der i forvejen er yderst farligt, risikerer nu at gå ud over både ham og hans nye kæreste. Han involveres i sin karrieres sværeste sag. Der er to mordere på spil, en i USA og en i Europa, og begge er enige om, at kun Alex Cross er en værdi modstander.Samtidig dukker Cross‘ værste modstander, den geniale og grusomme morder Gary Soneji, op i hans liv igen, og han har ikke andet i hovedet end at tage hævn over Cross."Alex Cross" er titlen på serien om kriminalassistenten af samme navn, der gang på gang må bevæge sig ind i det komplicerede net, der er seriemordere og andre kriminelles sind.Serien består af mere end 12 bind, hvoraf flere er filmatiseret.James Patterson (f. 1947) er en amerikansk forfatter, der står bag et væld af spændende krimier og thrillere, hvoraf et par er blevet filmatiseret. James Pattersons bøger er blevet oversat til flere sprog og har opnået stor succes over hele verden.
Cecilie er blevet uvenner med veninderne Julie og Helena, og hun har ikke talt med Kasper siden turen til Badesøen i begyndelsen af sommerferien. Men da ferien slutter, begynder en ny pige, Anna, i klassen, og hun og Cecilie bliver hurtigt gode venner. Anna interesserer sig for magi ligesom Cecilie, og sammen beslutter de at tage hævn over Kasper ved hjælp af voodoo ..."Den magiske bog" er en serie på seks bøger for de 10-14-årige om veninderne Cecilie, Julie og Helena, der bruger magi til at opnå de ting, de ønsker sig.Anne-Marie Donslund (født 1966) har skrevet en række bøger for børn og unge. Hun er cand.mag. i Idéhistorie og Æstetik & Kultur og leder Forfatterskolen for Unge på Midt- og Vestsjælland.Inez Gavilanes (f. 1977) er en dansk sangerinde og tidligere medlem af gruppen Sukkerchok. Sammen med Anne-Marie Donslund har hun udgivet pigeserien "Den magiske bog".
Det havde engagn været den store kærlighed mellem Rondine og Tiger - men det var endt med, at Rondine havde skudt Tiger i maven.En dag ser Tiger tilfældigt Rondine igen, og hadet blusser op i ham. Han får at vide, at hun arbejder for russerne - hvilket han først må gøre noget ved. Men bagefter vil han knalde hende ned...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlFrank Morrison Spillane (1918-2006) var en amerikansk forfatter, der skrev under navnet Mickey Spillane. Han var bedst kendt for sine mange krimier, der har solgt mere end 225 millioner eksemplarer på verdensplan. Spillane begyndte sin forfatterkarriere med at skrive små historier til tegneserier og endte med at skrive historier til blandt andet Superman og Batman. I 1947 fik Spillane udgivet sin første roman under titlen "I, the Jury". Bogen blev efterfølgende udgivet på dansk i 1959 under titlen "Død over morderen". Her introducerede Spillane for første gang den karakter, som blev den gennemgående hovedperson i mange af hans efterfølgende udgivelser: Mike Hammer.
En Kjøbenhavner tager til Svaneke med en traumatisk oplevelse i bagagen. Famlende søger han efter oprejsning for den fornedrelse, han har været udsat for, og som har fortæret ham efter hans sidste besøg i byen ... Det viser sig, at de dæmoner, han har kæmpet imod, eksisterer i virkeligheden og ikke kun i hans mareridtsagtige drømmesyn. Et uhyggeligt fund på havnen i Svaneke ripper op i hans martrende minder, og der dukker flere og flere chokerende detaljer op i han erindring. En lille sort notesbog, der indeholder særdeles belastende notater om en lang række lokale personer, sætter gang i Kjøbenhavnerens ønske om hævn, og han beslutter sig for at igangsætte sin egen undersøgelse, da der for ham at se, er blevet begået en bestialsk forbrydelse. Men djævlens spind vikler ham ind i den ene farefulde situation efter den anden, og han må kæmpe for at slippe ud af byen med livet og forstanden i behold ...
Fjerde bind i Jeffrey Archers Clifton-krønike. Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington.Pas på hvad du ønsker dig er fjerde bind i CLIFTON-KRØNIKEN, en episk fortælling om magt og kærlighed, forræderi, hævn og familiebånd.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Et eller andet sted er der et menneske, som vil have mig ryddet af vejen.Han er så ivrig, at han har prøvet at gøre det på åben gade og senere i min egen lejlighed. Desuden har han forsøgt at få mig hængt op på Raineys mord – og alt sammen kun fordi en mand ved navn Wheeler blev fundet død på et hotelværelse...Frank Morrison Spillane (1918-2006) var en amerikansk forfatter, der skrev under navnet Mickey Spillane. Han var bedst kendt for sine mange krimier, der har solgt mere end 225 millioner eksemplarer på verdensplan. Spillane begyndte sin forfatterkarriere med at skrive små historier til tegneserier og endte med at skrive historier til blandt andet Superman og Batman. I 1947 fik Spillane udgivet sin første roman under titlen "I, the Jury". Bogen blev efterfølgende udgivet på dansk i 1959 under titlen "Død over morderen". Her introducerede Spillane for første gang den karakter, som blev den gennemgående hovedperson i mange af hans efterfølgende udgivelser: Mike Hammer.
Henry Arthur Milton – også kendt som Ringeren – er en legende blandt politiet og i Londons kriminelle underverden for sine hævnmord. Inspektør Wembury åndede derfor lettet op, da han fik nyheden om, at Ringeren var død i Australien, ikke mindst fordi Ringerens lillesøster i mellemtiden var blevet fundet druknet i Themsen. Da den legendariske morder imidlertid dukker op i London i levende live, frygter Wembury, at byen vil blive badet i blod, så snart Ringeren finder frem til sin søsters morder...Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen engelske forfatter Edgar Wallace (1875-1932) levede et dramatisk og omflakkende liv. Som soldat i Boerkrigen blev Edgar Wallace ved et tilfælde korrespondent for Reuters og Daily Mail og begyndte samtidig at skrive digte og noveller. Edgar Wallaces første bestseller var en føljeton om de overgreb, han selv bevidnede, den belgiske kong Leopold lod gennemføre over for de indfødte i Congo. Siden er det blevet til dusinvis af udgivelser, der har gjort Edgar Wallaces navn til synonym med spændende romaner, der gemmer på langt mere, end man forventer af den klassiske føljeton.
Den 47-årige jødisk-amerikanske litteraturprofessor Moses Herzogs liv bryder sammen, da han opdager, at hans kone og hans bedste ven har en affære. I hovedet begynder han at skrive breve til venner, familie og forskellige berømtheder. Breve, han aldrig sender, men som alle udtrykker skuffelse med modtageren eller undskylder for den skuffelse, han selv har været for andre."Herzog" regnes som et af Saul Bellows hovedværker. Romanen blev til som en slags hævn over Bellows anden kone og hans bedste ven, der bedrog ham.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen canadisk-amerikanske forfatter Saul Bellow (1915-2005) regnes blandt de største amerikanske forfattere efter 2. verdenskrig. Saul Bellow har været professor ved flere prominente amerikanske universiteter og har vundet mange prestigefulde priser for sine samfundskritiske romaner – heriblandt Nobelprisen i litteratur i 1976.
Antikvitetshandleren Herbert Miller kommer tidligere end ventet hjem fra en udlandsrejse og opdager sit værste mareridt: Hans kone er ham utro. I stedet for at konfrontere hende begynder Miller at lægge det, han kalder Projekt B. En plan om hævn, men ikke blot hævn - han vil udføre den strengeste tænkelige straf og begynder derfor at studere konens elsker ned til mindst detalje, så Miller selv kan overtage hans rolle, når tiden er inde.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.
"Det sjette bud" - du må ikke bryde dit ægteskab. Det står der i den 6. moselov. Det har Luise heller ingen planer om. Hun elsker sin mand, apotekeren Ernst, der har været der for hende lige siden eksplosionsulykken i hans laboratorium, som gjorde hende blind. Langt tid efter indvilger Luise i at undergå en operation, der kan give hende synet tilbage. Operationen er en succes, men Luise har en fornemmelse af, at hun ikke helt skal lade omverden vide, at hun ikke længere er blind. Snart opdager hun hemmeligheder, som aldrig skulle have set dagens lys.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHeniz G. Konsalik (1921-1999) var en tysk romanforfatter og journalist. Heinz G. Konsalik arbejdede som krigsreporter ved østfronten under 2. verdenskrig og fik derved indsigt i krigens rædsler på nærmeste hold. Han blev sågar selv alvorligt såret i forbindelse med sit arbejde. Volumen af forfatterskabet er ganske imponerende, og forfatteren formåede visse år at udgive hele fire romaner, og hans bøger er oversat til 42 sprog. Heinz G. Konsaliks forfatterskab er ikke blot en undersøgelse af krig, politik og de store linjer, men består i lige så høj grad af de små, nære fortællinger om kærlighed, venskab og trofasthed. Ved Heinz G. Konsaliks død skrev den anerkendte, amerikanske avis the New York Times en nekrolog i hans ære.
For otte år siden blev fire kvinder myrdet og tre af dem blev lemlæstet. Maverne på dem var blevet skåret op, og en plastikdukke var placeret i dem. Gerningsmanden blev aldrig fundet. kriminalbetjenten Ash Henderson, som har ledt efterforskningen i de sidste otte år, har kun mødt modgang. Hans familie er gået i opløsning, hans karriere ligger i ruiner og en af Oldcastles værste forbrydere har sikret, at Ash nu selv er i fængsel … formentlig for resten af hans liv. Men da en sygeplejerske bliver fundt død, med en dukke i maven ser det ud til, at Ash’ held vender. Nu har han chancen for oprejsning. For at få sin frihed og hævn. Andet og selvstændige bind i serien om Ash Henderson
Året er 1998. Ronan Schneider, en sindssygepatient fra den nærliggende anstalt har fået udgivet sin første bog.Dennis, en dreng i syvende klasse, bor alene sammen med sin mor efter, at forældre er blevet skilt. Faren er flyttet til Rumænien, og Dennis savner ham meget. Klassens mobber, Rolf, er blevet smidt ud af skolen for årelang mobning af Dennis og takler sin bitterhed med en tur forbi indhegningen til anstalten, hvor Ronan Schneider er anbragt. Mødet med Ronan gør noget ved Rolf, og han ved nu præcis, hvordan han vil få hævn over Dennis og de andre fra klassen, som smed ham ud af skolen.
For fem år siden forsvandt hans datter Rebecca, lige inden sin 13 års fødselsdag. Et år senere modtog han det første kort. Hvert år kommer der et nyt kort, hvert år er det værre end det forrige.Medierne kalder ham for ”Birthday Boy”. Han har kidnappet piger i 12 år, altid lige inden deres 13-års fødselsdag. Hvert år sender han et fødselsdagskort til deres familier, et fødselsdagskort som viser, hvordan han langsomt torturerer pigerne til døde. Men Ash har ikke fortalt nogen om Rebeccas’ fødselsdagskort – alle tror bare at hun er stukket af hjemmefra. For hvis nogen finder ud af sandheden, får han ikke længere lov til at arbejde med sagen. Han har ofret for meget, til bare at give op, inden hans datters morder får hvad han fortjener.1 del af 2 i serien om Ash Henderson ". 2. del er "En sang for de døde"
athetose, (-n, -r, af gr. athetos 'ikke fastsat'): Neurologisk lidelse forårsaget af hjerneskade, karakteriseret ved konstante, langsomme, vridende bevægelser, særligt af hænder, hoved og hals. Cynthia er 15 år gammel, en alder, hvor unge piger begynder at flirte, kører rundt på knallert og er sammen med vennerne. Men Cynthias virkelighed er en helt anden. Hun er fanget i sin kørestol, fanget i en deform krop, der rystes af spasmer, hun ikke kan styre. Ingen regner Cynthia for en rigtig teenager længere, hverken hendes forældre eller doktor Morier. Hun er en grøntsag. Men selvom Cynthia er erklæret klinisk åndssvag, er hun slet ikke så dum, som hun ser ud. Hendes hjerne fungerer i bedste velgående, uden at nogen aner det, og indespærret i sin lammede krop er hun besat af en eneste ting: hævn. Hævn over dem, der er ansvarlige for hendes tilstand. Men hvordan kan det lykkes, når man ikke kan bruge sin krop?I Erindringens fængsel udforsker Thierry Jonquet hospitalsverdenen og de handicappedes lidelser for at iscenesætte et af sine foretrukne emner: hævnens mekanismer. Romanen er en hæsblæsende thriller i en kvælende atmosfære, og plottet kan opsummeres til de tre spørgsmål, kommissær Gabelou stiller sig selv, da han konfronteres med tre lig og intet motiv: Hvem? Hvorfor? Hvordan? Efter Spindleren viser Thierry Jonquet med Erindringens fængsel endnu engang, at han er en mester inden for noir-genren i dens sorteste aftapning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.