Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Grundbogen til Religion C matcher gymnasiereformerne og rummer nye vinkler på faget og undervisningen – både fagligt og pædagogisk.Bogens grundidé er at aktivere eleverne mest muligt med øvelser, som styrker deres religionsfaglige kunnen og viden. Et indledende brillekursus præsenterer faget og herefter følger kapitler om verdensreligionerne, ateisme og fagets teorier. Bogen afrundes med en værktøjskasse til elevens arbejde med fagets materiale. Grundbogen til Religion C behandler: Kristendom, islam, jødedom, hinduisme og buddhismeReligioner i Kina og JapanAteisme og sekulariseringReligionsvidenskabelig teori og metodeReligionsfaglige begreberLigheder og forskelle mellem religionerne. I 2. udgaven er der foretaget enkelte rettelser i omtalen af den katolske kirke. Det drejer sig om siderne 61 og 62. 1. og 2. udgaven kan bruges parallelt, idet sidetallene ikke skrider.
Bogen består af tre kapitler:Elementær musikteori er en introduktion til noder, skalaer, intervaller og akkorder.Harmonisk analyse giver indblik i, hvordan akkorder kan sættes sammen på forskellige måder og med forskellige virkninger.Rytmik handler om timing, betoning, puls, takt, rytmenotation, synkoper m.v. Bogen indeholder mange øvelser, som er en god hjælp i arbejdet med det teoretiske stof, ligesom de talrige nodeeksempler gør teorien let at forstå.Bogen kan bruges af enhver, der ønsker et solidt musikteoretisk fundament - som basis for at arbejde med musikanalyse eller for at synge og spille musik.
Hvad er en dopplereffekt?- og hvad er det nu liiiiiige der sker når man er ude på et skråplan?- eller skal finde elektronens hastighed i en elektronkanon?- eller noget af det du lærte i fysik lige da du begyndte?- eller det du gik glip af, den ene dag for længe siden da du var syg&?Svaret findes i Fysik 112 - Førstehjælp til formler.Den bedste Formelsamling!Hvis du går i gymnasiet, på STX, HHX , HTX eller HF, og vil have et hurtigt overblik over, hvad du burde vide, nemt og enkelt, så er det her du skal lede.Med næsten 300 opslag, masser af farvefigurer og et stort stikordsregister er denne formelsamling hurtig at gå til, og du skal være dygtig for ikke at finde det, du leder efter.Stikordsregistret viser med farvekodede tal, hvilket niveau stoffet hører hjemme på, og farvede streger på siderne viser, om du er havnet det rigtige sted: Grøn for det indledende C-niveau,Blå for B-niveauet ogRød for A-niveauet og videre.Ipad, Iphone og Ipod: For at få det fulde udbytte af Fysik 112 på din IOS-device bør ud benytte Bluefire Reader eller Adobe Acrobat som du kan hente gratis i din App-store.
Øvebogen indeholder en bred vifte af øvelsestyper, der giver underviseren rig mulighed for variation. Bagest i øvebogen findes en dansk-spansk ordliste.En vivo er et begyndersystem på 36 lektioner, der sigter på at indføre eleven i det spanske sprog og den spanske kultur på en levende måde.Systemet består af en tekstbog og en øvebog, samt en 3-dobbelt cd med teksterne fra tekstbogen.De fleste af teksterne tager udgangspunkt i virkelige personers liv og fokuserer primært på Spanien. Teksterne er opdelt i tre typer: A-tekst, B-tekst og autentisk tekst. Den rigelige tekstmængde åbner mulighed for anvendelse af såvel intensiv som ekstensiv læsning. Der er udarbejdet spørgsmål til de fleste A- og B-tekster. Glosseringen er kontekstuel, og bagerst i tekstbogen er der anbragt en spansk-dansk ordliste.Tekstbogens grammatiske afsnit omfatter en gennemgang af alle grammatiske emner, der præsenteres i tekstbogen.
Thomas Nielsen viser igen sin evne til at formidle svært videnskabeligt stof, så det bliver spændende og læseværdigt for læsere uden særlige forkundskaber.Med Elementær psykologi har Thomas Nielsen begået et storværk om psykologi, psykologiske begreber og temaer. Det er et tilbundsgående og lettilgængeligt opslagsværk til alle, der er nysgerrige efter at vide mere om moderne psykologi.Bogens formål er at få læseren til at tænke psykologisk frem for blot at opliste information om en lang række fakta. Og bogen bør have en fast plads blandt bogreolens andre håndbøger.Bogen giver svar på spørgsmål som: Hvad er psykologi egentlig? Hvilke forskningsmetoder kan anvendes? Hvad er kognition? Her er artikler om sansehukommelse, problemløsende tænkning, intelligens, selvværd og selvtillid, følelser, stress, angst, positiv psykologi, udviklingspsykologi, gruppeadfærd, om kommunikation, kærlighed, parforhold etc.Thomas Nielsen er lektor i psykologi ved Aarhus Universitet. Hans forskningsområder er ’mennesker og kulturer’, og han har tidligere udgivet flere bøger på Frydenlund. Han modtog i 2007 Psykologilærerforeningens pris for en særlig indsats for undervisningen i psykologi på de gymnasiale uddannelser.
Biologiens ABc er en dobbeltbog på 240 sider med 317 illustrationer. Den indeholder bøgerne: "Økologi og økotoksikologi" samt "Biokemi". Dertil er udgivet en CD-rom med alle 317 illustrationer i Power Point. Bogen er til mellem- og højt-niveau i gymnasiet, men specielt økologidelen kan læses af alle, som er interesseret i naturen og biologiske sammenhænge.
Bogen giver en introduktion til begrebet 'historiebrug': Hvad er historie? Hvad er historisk metode? Og hvordan bruger vi historie som individer, som samfund og som fag? Gennem en lang række konkrete eksempler viser forfatterne, hvordan vi løbende tolker og omfortolker de spor, som den historiske proces har efterladt sig. De fortæller også, hvordan disse tolkninger kan bruges og misbruges i den offentlige og politiske debat.Bogen kommer ind på en række metodiske og historieteoretiske problemstillinger. Dens formål er at udvikle elevernes historiebevidsthed og lyst til at gå i dialog med fortiden. Den er fyldt med opgaver, som træner elevernes færdigheder i at udforme historiske problemstillinger, bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til de mange former for historiebrug, de møder i og uden for skolen.Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt historieundervisningen i gymnasiet, på hf og på hhx. På seriens hjemmeside www.his2rie.dk har hver bog sin egen del med kildetekster, litteraturlister, links m.m. På hjemmesiden findes også sider om bl.a. historisk metode og kildekritik, studieteknik, formidling samt historie som fiktion.Begge forfattere underviser i historie på Espergærde Gymnasium og HF.
Lommetyren er en overskuelig spansk minigrammatik, som hjælper dig med at få styr på vigtige strukturer og overblik over reglerne. Lommetyren er meget enkel i sin opsætning, og med korte forklaringer og mundrette eksempler er det en nem grammatik at anvende. Lommetyren er en beskåret udgave af den spanske grammatik Tag tyren ved hornene.
Mennesket og naturvidenskaben - Grundbog til NF er et nyt læremiddel til naturvidenskabelig faggruppe (NF) på hf. Bogen indeholder en række tværfaglige kapitler med fællesfaglige emner, som perspektiverer og viser anvendelser af de tre fag i samspil. Desuden er der for hvert af de tre fag, biologi, geografi og kemi, et kapitel med fagstof. Sidste del er et værktøjskapitel med bl.a. tabelsamlinger og et metodeafsnit om rapportskrivning, laboratorie- og feltarbejde, tværfagligt samarbejde m.m. Kombinationen af fællesfaglige emner og fagspecifikt stof giver eleverne viden og tværfaglig begrebsforståelse for biologi, geografi og kemi. De fællesfaglige emner klæder eleverne på til at se helheder og sammenhænge mellem fagene og giver en forståelse for relationerne mellem naturvidenskab, teknologi og samfund. De fællesfaglige emner er: AFFALD - Hvem tager skraldet? ARKTIS - Hvorfor forandrer det sig? ENERGI - Er der nok til alle? LEVEVILKÅR - Kan det gode liv måles? MAD - Er der nok af det? RÅSTOFFER - Hvad bruger vi dem til?
Bogens systematiske og overskuelige opbygning gør det let at orientere sig inden for de enkelte grammatiske emner. Bogen er et godt og hurtigt hjælpemiddel til det skriftlige arbejde. Sproget i bogens eksempler er almindeligt talesprog, der bygger på et centralt ordforråd.De grammatiske forklaringer er gjort så enkle og letforståelige som muligt. Bogen indeholder også et kort kapitel om udtale og orddannelse samt et udvidet register.Ny fransk grammatik er en del af et undervisningssystem, der også indeholder Franske øvelser.Bogen henvender sig primært til ungdomsuddannelserne, men kan også bruges de første år på seminariet.
Sociologisk set udfordrer elevernes hverdagsbevidsthed og sætter spørgsmålstegn ved deres umiddelbare opfattelse af sociologiske problemstillinger. Samtidig inddrager bogen ny teori, forskellige typer af empiri og lægger op til inddragelse af internetsøgninger. Bogen er rettet til samfundsfag på A & B-niveau.
Nyt i 2. udgave2. udgaven af GO Atlas til overbygningen og gymnasiet indeholder opdateret kartografi og en række nye temaer, bl.a. om Grønland, klimaændringer, natur- og miljøkatastrofer samt migration.I sin opbygning er udgangspunktet som i det tidligere atlas især de fysiske kort med udgangspunkt i Danmark, Norden, Europa, øvrige verdensdele og Verden under et. De fysiske kort ledsages af en lang række tematiske kort - både i relation til de enkelte regioner og som en større selvstændig samling globale kort. De topografiske og tematiske kort kan i undervisningen bruges til at fokusere på både mønstre og processer og problemstillinger, globalt og regionalt. Øvelses- og løsningshæfteTil atlasset tilhører elevhæftet Atlasøvelser og et løsningshæfte.
Gennemrevideret udgave af første bind i serien Matema10k til brug på hf og VUC. Bogen er skrevet til C-niveau samt første del af B-niveau. Bogen lægger vægt på at perspektivere stoffet og at give valgmuligheder i arbejdet med matematik – og dermed mulighed for differentieret undervisning. Systemets bøger findes til matematikundervisningens forskellige niveauer, og de indeholder alle: kernestoffet i matematik (med udgangspunkt i konkrete eksempler), artikler der perspektiverer stoffet, opsamlinger til hvert emne (hvad skal jeg kunne?), opgaver i to niveauer med facitliste. Systemet består både af bøgerne og hjemmesiden www.matema10k.dk, hvor der er lærervejledninger, ideer til projektarbejder, opgaver m.m. Thomas Jensen er adjunkt i matematik og filosofi på Københavns VUC. Morten Overgård Nielsen er lektor i matematik og dansk ved Københavns VUC, tidligere medlem af opgavekommissionen for hf og medlem af læreplansgruppen for hf ved hf-reformen.
Bogen beskriver Cubas historie fra 1898 (med et blik tilbage på den tidlige historie) helt frem til foråret 2015.Cuba har igen og igen spillet en væsentlig rolle i verdenshistorien; bl.a. under den kolde krig, hvor den kommunistiske stat – på trods af sin minimale størrelse – ved sin blotte tilstedeværelse har provokeret det kapitalistiske USA. Men også i dag, hvor Cuba er ledende inden for sundhedsvæsen og netop har indledt forhandlinger om at opbløde forholdet til USA.Bogen beskriver og analyserer østatens historie. Hovedfokus er på tiden fra 1898 til i dag. Her fortæller bogen om den første selvstændighed, årene med diktatoren Batista – både hans tid som præsident og årene, hvor han sad bag kulisserne og trak i trådene, revolutionen i 1959 og de efterfølgende årtier med kommunistisk styre. Denne opdaterede, tredje udgave følger udviklingen og historien i Cuba helt op til foråret 2015. Du finder også kapitler om cubanernes dagligdag, og om hvordan fremtiden kan forme sig for befolkningen. Hertil kommer et kapitel om at være turist i Cuba.Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx. Hjemmesiden www.his2rie.dk supplerer bøgerne i serien. Hver bog har sin egen del af hjemmesiden, hvor der findes kildetekster, arbejdsspørgsmål, opgaver, links m.m.Brian Rasmussen er pædagog, journalist, lærer og rejseleder. Brian har rejst i Cuba – på kryds og tværs – mere end 100 gange. Han har desuden produceret dokumentarfilm og skrevet bøger om Cuba. Han har været brugt som Cuba-specialist på DR 1 og DR 2.
Japan er en væsentlig medspiller i den globale verden, og har kulturel indflydelse langt ud overegne grænser. Som en hybrid mellem Øst og Vest, mellem tradition og modernitet er det japanskeunivers vigtigt at kende til. Desuden er kendskab til japansk religion afgørende for en forståelse afjapansk kultur, og for indsigt i religioner og kulturer i et globalt og komparativt perspektiv. Japansk religion er særdeles velegnet til at stille historiske, filosofiske, fænomenologiske og sociologiske spørgsmål i både religionsundervisningen og i samarbejde med andre fag.Japansk religion omhandler shinto, buddhisme, nye religioner og japansk buddhisme i udlandet.Den indeholder klassiske myter og magiske ritualer, politisk religion og moderne udfordringer,sekularisering og spiritualitet, subtil filosofi og levende folkereligiøsitet. Teksterne afspejler religiøstradition og diversitet indenfor en fascinerende religionshistorie.Bogen henvender sig primært til religionsundervisningen i gymnasiale uddannelser og ved højere uddannelser, men kan også læses af alment interesserede, der vil i dybden med emnet. Bogen er skrevet af to eksperter indenfor området i et formidlingsvenligt sprog.Hjemmesiden www.japanskreligion.dk har ekstramateriale til bogen. Her finder du flere tekster og billeder, videoer og links til hele feltet japansk religion.
Forfatterne af denne bog fokuserer på den interne musikanalyse, og det er således sammenhængen mellem de musikalske virkemidler og strukturer samt oplevelsen af musikken, forfatterne beskæftiger sig med. Bogens kapitler præsenterer nogle analysemodeller, som angriber musikken fra forskellige vinkler:Tid og rumHook, break og gimmickFormMusikkens husTonalitet og harmonikGrooveSoundMelodik og motiverUdtryksfeltBegrebet rockmusik skal i denne bog forstås i sin bredeste betydning. Det er vanskeligt og faktisk også uvæsentligt for denne bogs pointer at afgrænse rocken genremæssigt, bl.a. fordi den er i stadig udvikling og fusionerer flittigt med andre musikformer.Som eksempler på bogens analysemodeller inddrages undervejs et bredt udvalg af rockmusikkens klassikere, men udgangspunktet for analysen vil altid være den klingende musik.Her fra siden er der også adgang til bogens tilhørende website, der indeholder supplerende materiale i form af links til søgeværkktøjer og til websites med oplysninger om rockbands, henvisning til relevant litteratur, et soundværksted, eksempler på korte grooves samt praktiske analyseskemaer, der kan bruges i undervisningen.Bogen henvender sig til musikundervisningen på højniveau i gymnasiet og på HF, men kan også anvendes på de videregående musikuddannelser.
Italienske grammatikbilleder kombinerer begyndergrammatik med praktiske øvelser. Grammatikken henvender sig til det gymnasiale niveau.
Grundbogen beskæftiger sig med de mest anvendte materialer i metalindustrien, og hvordan de bearbejdes og reagerer. Både gamle og nyere metaller og legeringer, støbeteknikker, hærdemetoder og anvendelsesformål beskrives. Bogen tager selvfølgelig højde for den stigende anvendelse af en lang række nye materialer som for eksempel plast, der har fået en omfattende beskrivelse med hensyn til struktur, bearbejdningsmuligheder og anvendelsesmuligheder. Desuden rummer bogen også en beskrivelse af keramiske materialer. Materialelære for Metalindustrien er skrevet til undervisningen på metaluddannelserne og inden for teknikerområdet. Den er også særdeles velegnet som håndbog og opslagsbog ude i virksomhederne.
Athen er en lille husstand, og byens stolte demokrati er en gammel gnaven stodder, Folke, hvis største fornøjelse er at lade slaverne slås om at tilfredsstille hans luner. Desværre er hans sidste nye indkøb en overordentlig ondskabsfuld slave, Paflagon, og det har fået de andre slaver på barrikaderne. Folke er besat af oraklers prognoser, og denne mani udnytter Paflagon til egen vinding, for i oraklerne står sandheden om demokratiets udvikling eller rettere afvikling: at der altid kommer en større populist til!Aristofanes’ Rytteriet er en spiddende satire over de mekanismer i et demokrati, der i populismen navn kaster folket i tyranniets favn. Skønt komedien har mere end 2500 år på bagen, er Aristofanes’ skarpsindige analyser af det athenske demokrati i hans samtid fortsat højaktuelle. Aristofanes levner os ikke meget håb, men han giver os muligheden for at kaste et kritisk blik på - og også grine af - de dystopiske udsigter.Bogen er oversat og introduceret af Marcel Lysgaard Lech.
Tyrkiet er et land fuld af kontraster. På kanten mellem Europa og Mellemøsten og mellem sekularisering og islam rummer landet historisk, religiøst og samfundsmæssigt en række spændende temaer, der kan danne grundlag for emnebaseret og tværfagligt arbejde på ungdomsuddannelserne.Tyrkiet 1923-2018 giver en nuanceret analyse af landets historie, politik og samfundsforhold. Bogens forfatter begynder med at beskrive osmannerrigets fald, det armenske folkemord og oprettelsen af republikken i 1923. Herefter gennemgår han statsideologien kemalismen, afskaffelsen af sharia og indførelsen af sekularisme, der stadig i dag kan give spændinger i det tyrkiske samfund, bl.a. mellem land og by.Herudover indeholder bogen en række kapitler om de væsentligste temaer i tyrkisk historie og politik: demokratiets vækst i skyggen af de mange militærkup, forholdet til EU og ønsket om medlemskab, Tyrkiet som regional stormagt i Mellemøsten samt ikke mindst undertrykkelsen af de religiøse og nationale mindretal eksemplificeret ved hhv. alevierne og kurderne. Slutteligt kommer et kapitel om Tyrkiets forhold til Syrien og den syriske borgerkrig.Tyrkiet 1923-2018 er skrevet til undervisningen i historie, men kan lige så vel bruges i fagene religion og samfundsfag samt som baggrundslæsning inden studieture til Tyrkiet.Deniz B. Serinci er BA i historie og Tyrkiet-analytiker for Kristeligt Dagblad.Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt historieundervisningen i gymnasiet, på hf og hhx. Som supplement til bøgerne i serien findes hjemmesiden his2rie.dk, hvor du finder kildetekster m.m. til hver bog i serien.
En rejse til og udforskning af Pompeji og Herculaneum baseret på den nyere viden om Vesuvbyerne
Grundbog i genetik kan anvendes på tilvalgshold i biologi i gymnasiet, HF, på seminariet og andre steder, hvor man ønsker et grundlæggende kendskab til genetik. Bogen spænder vidt og behandler såvel den klassiske genetik som den nyeste forskning inden for genteknologien.Blandt emnerne i bogen kan nævnes celledifferentiering, genregulering, genstruktur, evolution, kloning, kræft, HUGO og populationsgenetik. Bogen er skrevet i et enkelt og letforståeligt sprog, dog uden at vigtige biologiske termer går tabt. Bagest i bogen findes en ordliste, der kort definerer de anvendte genetiske udtryk. Kapitlerne er forholdsvis korte og kan læses uafhængigt af hinanden. Det betyder, at bogen er velegnet til projektarbejde. Bogen er rigt illustreret i farver. Til bogen knyttes en webside, hvor læseren bl.a. kan finde et krydsord til hvert kapitel.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.