Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen fortæller om en unik rejse på 100 dage i det Covid-19-ramte Europa i sommeren 2020. En sommer, hvor de fleste blev hjemme på grund af virussen. Turen gik gennem Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Østrig, Slovakiet, Tjekkiet og Sverige. Ruten blev lagt efter Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Planerne blev løbende ændret, som landene åbnede og lukkede sig. Rejsen var på 11.000 km i primært tog og til fods, 800 km i de byer, forfatteren besøgte. Turen er en rejse i fortid og nutid med fortællinger om Europas kultur, historie, lande og mennesker blandet med forfatterens personlige historier. Og en fortælling om, hvordan pandemien påvirkede Europa denne helt specielle sommer i 2020. Uddrag af bogen Dag 61. Rom Jeg bekender hermed, at jeg er dybt forelsket i gamle forældede Europa. Vi er opdelt i over 50 lande. Vi taler med mange tunger, nogle, jeg forstår, og andre, som er volapyk. Der er kongeriger, fyrstedømmer, republikker, mange demokratier og nogle diktaturer, enkeltstater og forbundsstater. Vi har skabt stor kunst, arkitektur, litteratur, musik, filosofi og videnskab. Mange rejste herfra og befolkede andre lande, og mange lande plyndrede vi. Vi har oplevet perioder med strid og heldigvis mange med fred. Pax Romana, den romerske fred, kalder man perioden på 200 år, hvor Rom var enerådende i store dele af Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Om forfatteren Kurt Nielsen (f. 1955) er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet i sundhedsvæsenet i mange år, bl.a. som sygehusdirektør. Han er nu senior socialentreprenør og arbejder med projekter i den frivillige sektor og er aktiv i Europabevægelsen og FN-forbundet. Han rejser rundt i verden og har et rejsebureau, Kosmos Rejser, for rygsæksrejsende.
Is it sustainable to reuse building elements from existing houses in new construction projects? Is there a real effect of building in wood? And is there enough waste at all if everyone builds with upcycled materials? The short answer is yes. In just over 380 pages the book, Solution, documents the effect by showcasing the two projects, Upcycle Studios and Resource Rows. With extensive use of recycled and upcycled materials, Lendager's projects, Upcycle Studios and the Resource Rows, have already garnered awards and publicity as lighthouses in circular construction. With the sweeping data from LCA and LCC analyzes, the release now proves that there is a real sustainable effect to be gained when building circular.
I denne barske og bevægende beretning fortæller Malene Hasselblad uforskønnet om mødet med ondskaben, den afgrundsdybe sorg og et grotesk svigt fra systemet i forbindelse med drabet på hendes mor i den sag, der er kendt som Seriemordene på Østerbro.Malene inddrager læseren i den grufulde drabssag fra den første mistanke til domsfældelsen. Det er en personlig, vedrørende og modig beretning om at miste, men ikke miste sig selv. Om at bevare modet og finde styrke trods de mest umenneskelige udfordringer. Og om ene kvinde at sætte sig op mod systemet i håb om refleksion og forandring, med den klare mission at forhindre, at noget lignende sker i fremtiden. En søgen efter mening i meningsløsheden. Retfærdighed i uretfærdigheden.Med hudløs ærlighed og autenticitet beskriver Malene, hvad sorgen kan bryde ned, men også hvor meget vi som mennesker er i stand til at bygge op igen med sorgen som transformerende kraft. Hendes viljestyrke inspirerer til at finde nye veje og viser os, at viljen til at skabe skaber viljen til at kunne. Hun skildrer det sårbare og ensomme møde med omgivelserne, som er præget af berøringsangst, og minder os om det eviggyldige spørgsmål: Får vi det ud af livet, som vi ønsker?Essentiel læsning, som rører og berører, og som henvender sig til alle, der har mistet, eller som kender nogen, der har mistet. Dernæst er det en hårrejsende true crime-historie, der i sine chokerende detaljer vil ryste enhver læser.
København II er anden del af Trap Danmark 6. udgaves beskrivelse af Københavns Kommune. Bindet udgør samtidig bind 33 i bogværket om Danmark. Forskere og eksperter har bidraget med viden til denne bog, der dækker ti bydele: Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Indre By, Amager Øst og Amager Vest. Få indblik i den enkelte bydel eller et godt overblik over hovedstadens mangfoldighed. Læs om Grundtvigs Kirke, Blågårds Plads, Kødbyens historie og om skovhornuglerne på Vestre Kirkegård. Få indblik i tilblivelsen af Christianshavn og Ørestad, og læs om både barokbygninger i Indre By og byfornyelse på Vesterbro. FN Byen, Christiansborg Slot og Brumleby er også med – ligesom Sundby, Grønttorvet og Ungdomshuset har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.København II beskriver bl.a. parker og grønne områder i bydelene, lokalhistorie, arkitektur, kunst i det offentlige rum, kirker, skoler samt bydelenes befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika.København I beskriver overordnet kommunens natur og landskab, historie, kultur samt samfunds- og erhvervsforhold.Opdag Danmark – med Trap.
Trap Danmark 6. udgave, bind 22 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Roskilde, Lejre, Greve og Solrød Kommuner.I alt har 160 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Kirke Sonnerup til Hundige Strand og fra Jyllinge til Viby.Vikingeskibe, kongehaller og forsvarsværker. Bondeliv, ekspansiv byudvikling, musik og uddannelse. Gå på opdagelse i fire kommuner, der både rummer Nationalpark Skjoldungernes Land, Sjællands klareste sø i form af Karlstrup Kalkgrav, Roskilde Domkirke, der er på UNESCOs verdensarvsliste, samt Mosede Fort, som nu er museum. Læs om det storslåede Ledreborg, den inddæmmede Store Kattinge Sø, Staunings Ø ved Køge Bugt og om eremitbillerne på Bognæs. Bliv klogere på middelalderklostre, Risø og Roskilde Universitet (RUC). Tag med til Hedeland Naturpark, Portalen i Greve, Sagnlandet Lejre og til den nye bydel Musicon. Få indblik i Uglegårdsskolens særlige arkitektur, grundlovsmøderne i Herthadal, og besøg Solrød Strandkirke. Roskilde Festival, AABEN DANS, Gjeddesdal og Tadre Mølle er også beskrevet, ligesom initiativer inden for bæredygtighed og klimatilpasning har fået plads.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.
Kom med på en rejse til forunderlige Gotland & Fårö. Du rejser i trygge hænder med historiker og rejseleder, Kathrine G. Bjerregaard, som guider dig til sine personlige favoritsteder på de smukke, svenske øer. Undervejs fortæller forfatteren medrivende historier fra øernes spændende fortid, som også er en del af Danmarkshistorien. I guidebogens 1. del, Gotlandske historier, fortæller forfatteren om Gotland og Fårös omskiftelige historie fra bronzealder til nutid, om den danske erobring af Gotland og tab af samme under Christian 4., om Asger Jorns fascination af en kirkes relieffer på det sydlige Gotland, om Sveriges første forfatter Petrus de Dacia, om Ingmar Bergmans kærlighed til Fårö, og om mange flere, som alle har sat deres præg på øerne gennem fredelige og mere urolige tider frem til i dag. I 2. del, Oplevelser på Gotland & Fårö, viser forfatteren vej til sine egne yndlingssteder rundt om på øerne. Steder som hun selv vender tilbage til år efter år. Hun viser blandt meget andet vej til den blå lagune på Gotlands Nordkyst, til Slite Strandby og fortæller om sine egne favoritstrande. Hun tager læseren med på en byvandring rundt til Visbys spektakulære kirkeruiner og tårnhøje middelalder- pakhuse og giver læseren en tur rundt om bymuren med de mange, høje tårne. Læseren får også tips om hvilke gotlandske specialiteter, der med fordel kan bringes hjem og hvor, læseren, finder dem. Guiden viser vej til gårdsalg, museer, kunstneratelierer, “loppis” og gourmetrestauranter. Læseren inviteres også med på trøffeljagt i de gotlandske skove og ind i Bergmans barske filmlandskaber oppe på Fårö, der ligger som prikken over i’et. Med En historikers personlige guide til Gotland & Fårö går du ikke glip af oplevelser på Gotland og Fårö, og du får samtidigt en gennemtestet guide til øernes seværdigheder, nutid og historie. Om forfatteren Kathrine G. Bjerregaard er cand. mag i historie og har gennem flere år været rejseleder på Gotland og Fårö. Undervejs har hun forlængst forelsket sig i øerne ude i Østersøen og det er den kærlighed, som videreformidles her i guidebogen.
For mere end 800 år siden skrev Saxo storværket Danmarks Krønike. I anden del er vi nået til historisk tid og til det kristnede Danmark.Det er beretningen om Gorm den Gamle og Thyra, der byggede Dannevirke; om Knud den Hellige, forrådt og myrdet i Albani Kirke, om Knud Lavard, Erik Ejegod og Svend, repræsentanter for en kongeslægt, der slagtede hinanden i indbyrdes magtkamp med blodgildet i Roskilde som kulmination. Landet var i opløsning; Venderne hærgede og plyndrede, så en tredjedel af landet lå øde. Da blev Valdemar den Store konge, og med den kraftfulde Absalon som drivkraft indledtes grusomme hævntogter langs den nordtyske kyst. Togterne ledte frem til Danmarks storhedstid.\"Saxo: Danmarkskrøniken\" er en todelt genfortælling af de historier og om de personer, som så mange kender af omtale. Med Helle Stangerups skarpe sprog er disse sagaer og fortællinger nu blevet hvermandseje samtidig med, at respekten for forlægget er bevaret.Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.
Den danske militærforfatter N.P. Jensen er kendt for sine adskillige udgivelser om berømte slag. Med sin baggrund inden for militæret er Jensen i stand til at levere en dybdegående og detaljeret fremstilling af slagets gang, og det er lige præcis, hvad han gør i nærværende bog, "Den første slesvigske krig 1848-50". Her starter Jensen allerede ved at kigge nærmere på årsagerne til krigen, før han begiver sig ud i et studie af den første slesvigske krigs alliancer, slag og konflikter.Niels Peder Jensen (1830-1918) var handelsuddannet, men brugte store dele af sin karriere inden for militær og politik. Det var igennem sit militære arbejde, at N.P. Jensens interesse for krigshistorie blev vakt, og han begyndte i 1860’erne at holde foredrag om forskellige militære emner. Senere udviklede denne interesse sig til også at omfatte udgivelserne af en lang række faglitterære bøger, der gik i dybden med forskellige krige og personligheder inden for den militære verden. Jensens forfattervirksomhed omfattede blandt andet udgivelser om Napoleon og hans felttog, den fransk-tyske krig og den skånske krig.
Metaskulptur er en kritisk analyserende bog om, hvorfor og hvordan man i lyset af ny medieteori må justere forståelsen af et gammelt medie som skulptur, idet skulpturer også altid er billeder og derfor må udvide de kunsthistoriske begreber. Bogens eksempler går på tværs af skulpturhistorien i analyser, der lader antikke statuer mødes med amerikansk modernisme, og bl.a. påpeger mobilitet som tema i værker af Kirsten Ortwed og fremhæver stole som alletiders centrale skulpturmotiv, fra Bernini til Joseph Kosuth over Arne Jacobsen og Willy ØrskovLise Skytte Jakobsen, f. 1971, er lektor i kunsthistorie og ph.d. fra Aarhus Universitet. Har også udgivet OPHOBNINGER – Moderne skulpturelle fænomener (Rævens Sorte Bibliotek, 2005).
UDSOLGT - findes i ny udgave som paperback. 24 fortællinger fra og om Amager. Den ene halvdel af bogen består af de rene røverhistorier, og den anden halvdel er udvalgte fortællinger fra Amagers spændende historie. Fortællingerne kommer vekselvis, og man kan undervejs selv bestemme, om det er en fiktiv eller en faktuel historie, man ønsker at læse. Eller at få læst højt. Bogen er velegnet for børn fra ca. 6 år. Det markeres tydeligt ved hjælp af farverne på siderne hvilken type historie, der er tale om: gul for falsk, grøn for sand. Der er dermed lagt i ovnen til munter, interaktiv læsning. Forfatterne har bestræbt sig på at komme godt omkring på øen og i århundrederne. Fra Kløvermarken til Kongelunden, fra Dragør til Islands Brygge. Fra oldtiden til nutiden. Bogen rummer masser af muntre farveillustrationer (de fleste lavet af Boris Boll-Johansen), hvortil kommer interessante og sjældne historiske Amager-fotos i sorthvid, der viser, hvordan øen engang så ud. Hvad de falske historier angår: Forfatter og tegner Boris Boll-Johansen lader en fiktiv figur, borgmesteren af Amager, opleve lidt af hvert på øen. Borgmesteren er en elskelig, overordentlig initiativrig men også noget uheldig skikkelse. Han har tilsyneladende en finger med i spillet, da øen Prøvestenen dannes. Da Lufthavnen bliver til. Da Dragørborgerne har succes med at smide en drage på porten engang i middelalderen. Da hollænderne skal have lavet en skøjtebane (der senere bliver til bygningen 8-tallet i Ørestad). Og meget andet. Man kender muligvis den gakkede tilgang til (lokal)historien fra Boll-Johansens bog- og podcast-serie: Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier. Hvad de rigtige historier angår: Historiker Trine Jerichau Roslev beskæftiger sig i et ukompliceret, børnevenligt sprog med de mange spændende, dramatiske – men altså REELLE – historier, der har fundet sted på Amager. Fx dengang i 1658 da svenskerne fik tæsk på øen. Eller dengang Københavns toiletaffald blev lagret omkring Kløvermarken (og fødte udtrykket “Lorteøen”). Eller dengang henrettelserne på den nordlige del af Amager gav anledning til udtrykket “Ama’r halshug”. Eller dengang dygtige hollandske bønder nærmest erobrede Store Magleby på Christian d. 2’s foranledning – og endte med at slå rødder så dybe, at deres spor stadig kan følges. Trine Jerichau Roslev har beskæftiget sig med historieformidling på populærhistoriske magasiner.
Nutidens psykiatri er fyldt med skandalehistorier om tvang, vold og forsømmelse, som regelmæssigt når mediernes forsider. Da psykiatrien blev født i 1800-tallet, var problemerne få og skjulte. Lægerne tog vare på samfundets få tusinde sindssyge inden for de nyopførte anstalters beskyttende mure. Men efterhånden som velfærdsstaten opbyggedes og udbyggedes i løbet af 1900-tallet, blev hundredetusindvis af danskere diagnosticeret med en psykisk lidelse som depression, angst eller stress, og en ny psykiatri var skabt. I Den moderne psykiatris historie. Et essay om sindslidende i velfærdsstaten søger tidligere overlæge og professor Per Vestergaard tilbage i psykiatrihistorien for at finde årsagerne til nutidens kaos. De mange nye patienters sociale og psykologiske problemer kan hverken rummes eller håndteres af læger uddannet alene med et naturvidenskabeligt perspektiv på deres symptomer. Vejen frem er et nyt syn på psykiatrien, der skaber plads til nye faggrupper, nye behandlingsformer og en ny administrativ struktur. Kun på den måde kan Danmarks psykiatriske patienter få den hjælp, de fortjener.
Få omfattende viden om Hvidovre Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 96 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Avedøresletten til Bjerget i Kystagerparken og fra Hvidovre Station til Avedøre Holme, der i dag er blandt landets største erhvervsområder.Tag med til Risbjerg og Strandmark, og få historien om Nordlund Vingård og Hvidovre Hospital. Få indblik i Filmbyen, Avedøre Stationsby, Vestvolden og Hvidovre Kirke. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Hvidovre Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 31: Brøndby, Hvidovre, Tårnby, Dragør, Bornholm og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Hvidovre Kommune, i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Helle Moesgaard Adelborg. Opdag Danmark – med Trap.
Poul Schlüter fortæller veloplagt og inspireret om sit politiske og private liv. Om opvæksten i Tønder og Haderslev, om studieårene i Århus og København, om hustruen Lisbeths død og ægteskabet med Anne Marie. Poul Schlüter fortæller også om sine 35 år som folkevalgt, om de 20 år som partileder og om de mere end ti år som Danmarks statsminister."Poul Schlüter har et smukt greb om det danske sprog, det er en fornøjelse at læse hans fornuftige, afbalancerede og redelige gennemgang af 35 års politik." – Ulrik Høy, Weekendavisen"Interessant nærbillede af en virkelig toppolitiker og et fint indblik i nyere politisk historie." – Harald Jakobsen, Jyllands-Posten"Bogens helt markante højdepunkt er de kapitler, hvor Schlüter tager os med ind i sin helt private tilværelse. Man får en klump i halsen, når han beskriver sit smukke ægteskab med Lisbeth, og den lange kamp hun kæmpede mod kræften. Kapitler, der er skrevet med hjertevarme, glæde og stor, stor sorg." – Grit Bendixen, B.T.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPoul Schlüter (f. 1929) var Danmarks statsminister fra 1982-93. Han er uddannet jurist i 1957 og blev efterfølgende advokat i 1960. Den politiske karriere begyndte i Konservativ Ungdom, hvor han var formand 1952-55. I 1964 blev han valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Han overtog statsministerposten efter socialdemokraten Anker Jørgensen, der var trådt tilbage uden at udskrive folketingsvalg. Den sidste del af Schlüters regeringstid var præget af den langvarige tamilsag, der til sidst fik ham til at gå af og overlade regeringsmagten til Poul Nyrup Rasmussen.
Få omfattende viden om Allerød Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 143 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Lynge til Høvelte og fra Lillerød til Bastrup.Læs om alt fra sjældne sommerfugle i Børstingerød Mose til spektakulære offerfund i Brudevælte Mose. Bliv klogere på Bastruptårnet, teglværkerne i Allerød og Blovstrød samt udtrykket Allerødtid. Få information om Jussi Adler-Olsens hjemstavn, Fritz Hansen A/S og Center Sandholm. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Allerød Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 27: Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og er suppleret med et kort over København og omegn, inkl. kommunen i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Karsten Längerich.Opdag Danmark – med Trap.
Få omfattende viden om Fredensborg Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 154 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Endrup til Kokkedal og fra Sørup til Humlebæk.Læs om fuglereservatet i Nivå Bugt Strandenge, Fredensborg Slot og Normandsdalen. Bliv klogere på Krogerup Højskole, Nivaagaards Malerisamling og Louisiana. Gå tilbage til de gamle bopladser fra ældre stenalder, kig forbi Egedalsdalsvænge, og få viden om virksomheden Coloplast A/S. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Syddjurs Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 26: Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Thomas Lykke Pedersen.Opdag Danmark - med Trap
Få omfattende viden om Norddjurs Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold.I alt har 174 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Allingåbro over Grenaa til Anholt og fra Udbyhøj til Glatved Strand.Bliv klogere på tørlægningen af den gamle fjord Kolindsund og på Løvenholmskovene, hvor bl.a. vadefuglen svalekliren yngler. Læs om de spættede sæler og få fakta om alt fra Gammel Estrup og Søren Kanne til Huldremosekvinden og Danmarks hidtil største vindmøllepark.Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Norddjurs Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 9: Randers, Norddjurs, Syddjurs og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Jan Petersen.Opdag Danmark – med Trap.
Rosa Luxemburg var aktiv i det tyske socialdemokrati på venstrefløjen allerede inden 1. Verdenskrig. Efter Den Russiske Revolution i 1917 var hun en af de allerførste til at kritisere de udemokratiske tendenser og frihedsbegrænsninger, som fandt sted i det tidlige Sovjetunionen. Samtidig rettede hun en skarp kritik mod de destruktive tendenser, hun så i den vestlige kapitalisme, der var bygget på et fundament af de koloniserede landes elendighed.I 1919 blev Rosa Luxemburg myrdet sammen med Karl Liebknecht under den tyske revolution, og sidenhen er der løbende dukket nyt materiale op om hende, heriblandt et væld af personlige breve. Toni Liversages bog "Røde Rosa" fortæller om Rosa Luxemburgs tanker og politiske arbejde og giver et spændende billede af den ikoniske politiker.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlToni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).
I 1521 blev Christian II's datter, Christine, født og kort efter overladt til slægtninge ved det nederlandske hof. "Christine" er historien om en royal kvinde i en periode i historien, hvor kvinder havde magt, som det aldrig var set før. Placeret midt i det europæiske spil om magterne og tronerne i blandt andet Danmark og Sverige befinder Christine sig imellem kærlighed og ægteskab og med sin egen del i det internationale magtspil.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHelle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.
I 1620 etableredes den første danske bosættelse på den indiske halvø, i den lille fiskerlandsby Trankebar, der vender ud mod Det indiske Ocean ved Coromandelkysten i det sydlige Indien. I løbet af de næste 225 år fungerede Trankebar som kolonial handelsstation under dansk flag, indtil det blev solgt til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører af Trankebar i et smukt og prangende hus, bygget i en unik, hybrid kolonialarkitektur.Denne bog bruger det hus som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emne, heriblandt selve bygningens arkitektur og indretning; guvernørerne og deres familiers følelser af på én gang at være både hjemme og langt hjemmefra; de kulturmøder og -udvekslinger, der fandt sted mellem husets beboere og deres indiske stab samt det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv.; de komplicerede politiske landskaber, hvori alle guvernørerne måtte manøvrere og balancere pres fra andre magter i området, indiske såvel som europæiske; samt Trankebars status som en repræsentant for Danmark placeret i en indisk ramme, der var præget af kaster baseret på komplekse økonomiske udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver af international politik og alliancer i det koloniale Indien og kan dermed nuancere studiet af kulturmøder med Europa – et fagområde, der i høj grad er blevet determineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse.Bogen hægter sig op på den stadig voksende interesse for steder med rige koloniale og postkoloniale historier, ikke kun i Indien, men over hele verden.Esther Fihl, dr.phil., er antropolog og professor emerita fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun også har været leder for Centre for Comparative Cultural Studies. Hun er specialiseret i Trankebars for- og nutid og har skrevet talrige værker om den danske tilstedeværelse og kulturmøder i Indien og Centralasien. Fra 2004 til 2016 var hun forskningsleder for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, et af museets store, internationale forskningsinitiativer der samlede mere end tyve forskningsprojekter under sig.
Under valgkampen i 2016 lovede Donald Trump, at ”uforudsigelighed” ville være et grundlæggende træk for hans udenrigspolitik, hvis han vandt valget. Efterfølgende er præsidenten kommet med mange forskellige udmeldinger om udenrigs- og sikkerhedspolitik. I denne bog udleder og forklarer Philip Chr. Ulrich nogle grundlæggende karakteristika ved Donald Trumps udenrigspolitik, og viser hvordan disse bryder med amerikansk udenrigspolitik siden 1945.Bogen giver empirisk og teoretisk materiale til diskussioner om den udenrigspolitik vi ser fra præsident Donald Trump.Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør ved netmediet Kongressen.com. Han har skrevet e-bøgerne ”I Supermagtens Tjeneste – Amerikanske Veteraner i Krig og Fred” og ”Obama Doktrinen”. Derudover har han bidraget til en række bøger - herunder ”JFK100”.
Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.
Tidligere vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen beretter i Rejseholdet om de sager, han var med til at opklare i sin 28 år lange karriere i Rigspolitichefens Rejseafdeling. En grundig gennemgang af politirapporter, retsmedicinske beviser samt Eigil V. Knudsens egne erfaringer giver et spændende og realistisk billede af Rejseholdets komplicerede sager og en vicekriminalkommissærs hverdag med opklaring af blandt andet drab, våbentransport og voldtægt. Bogen giver offentligheden indblik i nogle af vor tids mest grusomme mordsager, og hvordan Rejseholdet har grebet opklaringen an.Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.
Kampen om den tyske hovedstad Berlin i 1945 var ikke kun ét, men to slag, hvoraf det afgørende og langt det største fandt sted uden for byen. Mellem Oder floden og Berlin led Hitlers SS-, Værnemagts- og Folkestormstropper et knusende nederlag til den Røde Hær i nogle af de værste kampe i Tyskland under 2. verdenskrig. Nederlaget førte direkte frem mod delingen af Tyskland i to stater - det kommunistiske DDR og den demokratiske forbundsrepublik Vesttyskland.Bogen er den dokumentariske beretning om begivenhederne foran Berlins porte gennem krigens sidste 100 dage.
"Den kroniske krig" er et stærkt forsvar for Israel. Den går i rette med Vestens naive omgang med den palæstinensiske propaganda. Fakta og overblik er kombineret med en bidende kritik af mediernes vinkling på Israel. Bogens første halvdel følger Israel og landets konflikter siden 1948. Bogens anden halvdel er en række skarpe kommentarer til udviklingen siden 2000. De har tidligere været bragt i JyllandsPosten.
Japan er nu som altid i bevægelse. Både konkret med det sidste store jordskælv i 2011, der blev en national katastrofe med tsunami og efterfølgende ulykke på et a-kraftværk. Den begivenhed præger nutidens Japan så markant, at eftertiden har været sammenlignet med tiden efter 2. verdenskrig. Alle artikler vil da også på forskellig vis henvise hertil, for bogen er skrevet i lyset og efterdønningerne af de skelsættende begivenheder den 11. marts (”3/11”) i 2011. Men bevægelse skal også forstås i bredere forstand og på andre niveauer i samfundet, kulturen, religionen, kunsten, litteraturen, medierne og arkitekturen. Spændinger, dynamikker og nybrud forbinder japanerne med fortid, nutid og fremtid.Bogen er en konkret beskrivelse af begivenhederne omkring katastrofen den 11. marts 2011. Den giver analyser af de efterfølgende konsekvenser for den japanske nation. Bogen er således også en generel indføring i landet, som det tager sig ud lige nu. Med artiklerne inviterer forfatterne læseren til at forstå Japan som et land i bevægelse i samspillet mellem samfund, historie, kultur og geografi.
Med udgangspunkt i teori og praksis beskriver bogen, hvordan en dialogbaseret og lokal forankret planlægning for det åbne land kan til tilrettelægges og gennemføres. Udarbejdelse af strategier for Geopark Odsherred, Karby Sogn på Mors og Lokal Park Flyndersø og Sønder Lem Vig er tre af de praktiske processer, som behandles i bogen. Der gives også eksempler på, hvordan man med udgangspunkt i kulturhistorien, landbruget, friluftslivet og naturen kan gennemføre mere integrerede former for planlægning. Dialogbaseret planlægning repræsenterer en ny måde at planlægge i det åbne land, hvor grunden lægges til et handlingsorienteret samarbejde mellem ejere, lokalsamfund, foreninger og kommune.
Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie. Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag. Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen. Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”. Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.
"Odense Fortællinger" tager læseren med på en gåtur i Odenses historie, hvor nogle af byens mest dramatiske, spændende og underholdende historier bliver fortalt. Alle historier bliver fulgt til dørs med kort, billeder og faktabokse.
Mit liv med polio er en antologi af livsberetninger skrevet af mennesker, som har polio. Det er fortællinger om danske handicapforhold de seneste 100 år. Beretningerne er indsamlet af PTU, Livet efter ulykken, og udgør et historisk materiale, der afspejler samfundets udvikling - set fra de polioramtes side. Beretningerne fortæller i forening, hvordan det var, før Danmark blev et velfærdssamfund, mens det blev skabt, og endelig da denne proces lykkedes. Det er socialhistorie skrevet af borgerne selv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.