Bøger om Hybrid

Med »Digte 2024« tager le Berthélaine læseren med på en lyrisk rejse i nutidens virkelighed, dens ændrede vilkår og indikativer. Baggrunden er det kendte, ´tempora mutantur, nos et mutamur in illis´, (lat.) 'tiderne forandres, og vi forandres med dem.'Fortællermæssigt distancerer digtsamlingen sig fra det sædvanlige lyriske-jeg som fokus for et oplevende, (over)følende, egocentreret selv; er det lyriske-jeg til stede, er det nærmere som en abstrakt størrelse, erfarende det enhver erfarer.Indholdsmæssigt, består samlingen af tolv konkrete emnesituationer, som bogstavelig talt indfrir det latinske 'situaten', at placere i en særlig tilstand eller forhold, at tildele sted, at positionere. Sådan som ethvert individ er sat i sin tid og epoke, som virker ind på individet og dikterer eksistensen.Emnesituationerne er f.eks. aktiv dødshjælp, affaldssortering, elcykler, medicinforbrug og klimaforandring. Realiteter, der forvirrer, opildner eller skræmmer, det erfarende-jeg.Stilmæssigt er de tolv digte hybrider, som sampler stykker og stumper fra ulige tekster: papirgamle såvel som virtuelle, poetiske såvel som prosaiske, fiktioner såvel som fakta. I en refleksion af den måde verden anno i dag gestalter sig, som en kalejdoskopisk skønhed.En unik gestalt som forfatteren er sig bevidst, og som har teoretiske rødder i Mikhail Bakhtins litterære begreb 'Polyphony' og T.S. Elliots essay, »the Sacred Wood«, der (I) betoner litteratur og poesi som en organisk helhed af tradition og nutid, og som (II) fremhæver den de-personificerede fortællerstemme. - Alt sammen i dialogiske helheder, hvor de enkelte fragmenter taler med hinanden, mod hinanden, crasher hinanden, i uudtømmelige betydninger og sanseligheder.Hertil, stilistisk, er de tolv digte karakteriserede ved brud på normal syntaks, brug af gammeldags fremstilling, omvendte ordstillinger, høj stil, lav stil, rim og ikke-rim, citerende stil, abrupt stil mv. - I en oprørsk og kunstnerisk udforskning af semiotik og fonetik. ... Hil musernes evige inspiration!

Uddrag: Familien PetrovanovicPassage 2Børnene nyder, at jeg gør et stort nummer ud af legen. ... "Kriminalbetjenten ser sig nødsaget til at trænge dybere ind i forbrydelsens væv. Arvævet, siger han. Og for at finde hoved og hale i sagen, må de to 'backtracke', må vende tilbage i rækken af spor, genstande og vidner." Derpå kunstpause. Som er en vigtig pause. ... Idet jeg spejder ind, ser jeg fire uskyldige smilehuller som smiler af grin og udsving og Max' hale. Flår liv af sig. De to små venter bare på at blive opdaget, som enhver anden forbryder, der har udført en værdig forbrydelse.Pass. 3Jeg rejser mig med min kære gaffel ... "knæk" til den ene side, "knak" til den anden. Det kan de øvre halshvirvler og nakkesener. Det er reelle livstegn. For nogen skal dø. Med dags dato. Pass. 6Elvira stryger energisk duge og stofligt tilbehør. Overkroppen duver bevægelsen i brættets fulde længde. Hun læner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan være det. Hun forener krop, sind og gerning.Pass. 15De to aser og maser med sneen og slår kæmpearmssving. "Schyy," siger Joachim pludseligt, "hør, nogen banker." Vi lytter over de hvide bunker, der også er brune. ... "Det er en mår," lurer Olga. "Nej, det er en husmår," svarer Joachim. "Næh-er-det-nej, for det er en mur-vår," smiler Olga. "Med skurhår," griner han, så uldkraven spjætter. Begge slår de kæmpearmssving større end voksne.Pass. 17Som vi forlader værelset, observerer jeg arket; grumset trækker i strukturen og gulner og bulner. Jeg får det straks bedre og Olga. Olga suser. Forløst, ud. Løbende nuet. Stryger hun tværs hen over begyndelse, midte og afslutning. Skønnere end skøn. Som den skønhed, der er i æstetik med Nike fra Samotrake.Pass. 28man har åbenbart forstyrret ...vækket det, der burde sove. Og handling. I en umiddelbar rystende scene. Er han blodig. Ene. Og udenfor er kolben allerede ved kinden og løbet peger, men jeg griber den blodstyrtende og holder denne frem mellem mig og sigtekornet.Pass. 33- Dér stopper du, ingen morale, fra dig - mr. addict.- ?- Dig og din evige medlidenhed. Den, du lider til helvede! Se bare det, du har slæbt med hjem. Syg med nåde. - Jeg har Gud på min side. - Uden tvivl, det gjorde begge parter i Borgerkrigen meget ud af. Og holdt gudstjeneste mellem kanonerne. - Det er problemet med dig, den eneste humor du kender, er den sorte. - Blacklisted. Yes, det er sådan kaffen smager mig, sort. Hver mand sine bønner. Mine er ristede.

Uddrag fra del I: ByenProlog:Alle folk har et liv, det er deres enestående, unikke liv. Det føler de. Ingen andre er centrum i deres liv som de: kun jeg er mig - og jeg er særlig. Det er parolen. Det er individets slagord. Det er en schlager, tænker jeg. Se mig, se mig! siger de. Ikke højlydt, men det runger alligevel ud over ruinmarkerne. Verden optæller milliarder af enkeltmennesker, af myrer, de kravler af sted, gør deres gerning. Arbejdsmyrer. De er flittige. De løber mellem hinanden, bærer, kravler - hen over hinanden - de tisser. Det kræves. Altid i bevægelse. For sig. Solo.En myretue er et fascinerende syn, så megen mylder, så mange tusinder, et virvar intet menneskeligt intellekt kan finde hoved eller hale i, krydsende, frem og tilbage - dog altid hen imod et fælles mål. Den samlede tues vel og overlevelse. Mennesker har to ben og går oprejst. De er mere udviklede, siger evolutionsbiologer. Hvad gør de med disse to ben? tænker jeg. De spankulerer rundt i deres egen lilleputhistorie, deres enestående fortælling, hvor de nyder at være midtpunkt: Her hersker jeg. Dette er min beretning. Jeg er hovedpersonen og dette territorium er mit - mit!Passage 6- Det er ikke det værste ... jeg...- Carl, se på mig! Det gjorde du ikke. Det gjorde du bare ikke!- Desværre, jeg fortalte om vores togt ... og om...- Åh nej!- Jeg forsøgte at undgå det, men hun havde gennemskuet mig. Hun vidste, at noget var hændt, og jo mere jeg benægtede, des mere mistroisk blev hun ... til sidst lød det løgnagtigt selv i mine egne ører. De tre brede trin fejler jeg aldrig ...Passage 8De glaner vinduet. Jeg med. På frosten og de udeblevne trækfugle. De ser gennem vinduet. Og? - hvad ser vi egentligt? Det vore øjne ser, eller det vi ønsker at se, når vi ser gennem vore øjne, i al forfængelighed. ... "I al forgængelighed," tilføjer De. Intelligent. ... "Jeg må først," - jo tak. Jeg skuer havari og henstand, sønderskudte mure og menneskehed. ... "Altså en almindelig søndag morgen,"- netop, når en menneskeuge. Efter mange år.Passage 9De og Jeg taler om intimitet, slibrigheder og hjerteblod, og nu ... "skal jeg bløde," siger De, bogfører jeg. ... "Jeg misforstår?" - det er ikke nødvendigvis mig, der skal bløde, "men en eller anden!" - herligt, så er De havnet det rette sted, hold Dem tæt.Passage 21Han holder armene ud for sin æres skyld. Vifter, vipper, tipper ... woow ... usikkerhed, som er en sikkerhed, man ikke skal omgås uforsigtig.

Stykker af Pil er en genrehybrid med en blanding af prosapartier og lyrik. Værket kredser om kvinden Pil, der en dag falder bevidstløs om på sin arbejdsplads. Læseren kommer herefter med på en rejse ind i Pils splittede indre, hvor fragmenter af fortrængt materiale, drømmelignende passager og gamle erindringer eksisterer side om side. Stykker af Pil kredser om forventningspres og identitetsdannelse og er en samfundskritik bog, der stiller krav til sin læser. Uddrag af bogenHun åbner øjnene: Silhuetterne bliver skarpere, men overdøves af blændende blålige lys. De skriger ind i hendes øjne, indtil hun kun ser rødt. Små stikkende knive af glas sidder fast i hendes øjenlåg. Trommehinderne er sprængt af sirenelignende lyde få millimeter fra hendes øregang. Resterne flagrer svagt i øregangen, hver gang biler kører forbi. En masse af knust knogle og halvstørknet blod ligger i en pøl omkring hendes højre ben. Underbenet er knust til atomer, mens lårbensskaftet har fået flere brud. Den elfenbensfarvede knogle titter frem gennem det, der engang var strømpebukser. De indre blødninger og de hævede muskler presser stædigt på nervetrådene, der er spændt til bristepunktet. Om forfatterenLouise Lyngø er underviser, iværksætter og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. I 2019 udgav hun sin første bog, FlongoLongoLand. Hun har desuden en forkærlighed for 1960’ernes særprægede universer, hvilket ikke er til at overse i nærværende værk.