Bøger om Ian Kershaw

I sommeren 1914 blev det meste af Europa kastet ud i en krig så katastrofal, at det tog generationer at komme sig over den. Første Verdenskrig efterlod de overlevende i en tilstand af chok over, at det civiliserede Europa, som hidtil havde været forbillede for resten af verden, havde ladet sig nedsænke i barbari. Efter krigen blev europakortet nytegnet, og nu fulgte en tumultarisk periode med dybe politiske og økonomiske kriser. Kontinentet, som rummede en række nyfødte demokratier, blev i stigende grad klemt mellem revolutionære strømninger under indtryk af den nye Sovjetstat i øst, og spirende fascistiske bevægelser og tendenser i mange andre lande. Den foreløbige kulmination kom med Hitlers magtovertagelse i det store europæiske kerneland Tyskland i 1933. Den store katastrofe er fulgt op af Helvede tur-retur, der tager fat, hvor den første bog slutter. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent. I disse to monumentale værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger stadig mærkes den dag i dag.

Helvede tur-retur tager fat, hvor Den store katastrofe slutter. I denne del af Ian Kershaws storstilede projekt om at skrive Europas historie i det 20. århundrede, beskriver forfatteren udviklingen i Europa efter Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent i efterkrigstiden.I disse væsentlige værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger heraf stadig mærkes den dag i dag. Ligesom Den store katastrofe kan dette bind læses for sig selv.

I sine to foregående bøger om Europa, Den store katastrofe og Helvede tur-retur, beskrev Ian Kershaw de umådelige rædsler i første halvdel af det 20. århundrede.I denne efterfølger, Gode tider – nye farer, dykker han ned i perioden 1950-1973, som bragte fred og relativ velstand til Europa. Kontinentet blev forandret af en enorm økonomisk udvikling. Verdenskrigenes katastrofer gled stadig længere tilbage i fortiden, selv om de fortsatte med at kaste lange skygger i europæernes sind. Europa var nu et delt kontinent, som måtte leve med atomtruslen og en angst, som kom og gik. Europæerne var vidner til en række begivenheder, som kunne være endt katastrofalt, og som viste, at de ikke længere var herrer over deres egen skæbne. I en stor del af perioden reducerede USA og Sovjetunionen reelt europæerne til hjælpeløse brikker, hvis skæbne blev bestemt af den Kolde Krigs tilfældigheder.

I vor tid har vi oplevet enkeltpersoner, som rådede over et skræmmende arsenal af midler til at overtale, tvinge og dræbe andre mennesker. Hele samfund er blevet forandret, og krige udkæmpet, ofte med nådesløs foragt for de mest grundlæggende normer. I spidsen for disse samfund har der stået ledere, hvis personlighed på en eller anden måde satte dem i stand til at gøre, hvad de ville. Ian Kershaws nye bog er et overbevisende, klarsynet og intellektuelt udfordrende forsøg på at forstå disse herskere, uanset om de har optrådt på den store scene (Lenin, Stalin, Hitler, Mussolini) eller har haft et mere begrænset virkefelt (Tito, Franco). Hvad var det ved disse ledere og den tid, de levede i, som gjorde det muligt for dem at udøve deres magt så hæmningsløst og morderisk? Og hvorfor sluttede denne tid? Som kontrast bruger Kershaw også sine usædvanlige evner til at analysere, hvordan en helt anderledes kreds af ledere anvendte deres magt (Churchill, de Gaulle, Adenauer, Gorbatjov, Thatcher, Kohl).

Med dette fjerde bind i den britiske historiker Ian Kershaws bud på en samlet historie om Europa i det 20. århundrede er vi nået frem til oliekrisen i 1973. Herfra bevæger fremstillingen sig op til vor tid og beskriver undervejs en række skelsættende begivenheder i nyere europæisk historie. Der var slående succeser efter de fleste målestokke – sovjetblokken gik i opløsning, diktaturer forsvandt, og Tyskland blev genforenet. Men de indbyrdes forbundne kriser fra 2008 og frem var en meget klar advarsel til europæerne om, at der ikke var nogen garanti for fortsat fred og stabilitet. I Vendepunkter, som udgør afslutningen på Ian Kershaws monumentale firbindsværk om Europa i det 20. århundrede, giver han et storslået vue ud over den verden, vi lever i, og hvor den kommer fra. Ved hjælp af eksempler fra hele Europa vil han med disse fire bind have os til at tænke over, hvad Europa er, og hvad det vil sige at være europæer.