Bøger om Ideal

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ Politiken “Dette frygteligt rastløse sted hedder altså Ukraine, men hvilket sprællevende inferno, som Zjadan her fylder med klang og kraft. Man får næsten lyst til at udbryde: Hurra for et helvede!” Christian Johannes Idskov, Politiken "Mens man læser hans roman, har man det da også på en fin måde, som om man sad sammen med ham og hans skumle venner og drak vodka og lo ad alle de sjove gamle historier om dengang, man for eksempel fik stukket en kniv ind mellem ribbenene af servitricens mand, fordi man havde inviteret den flotte unge kvinde med den pink læbestift ud på en køretur i den stjålne Mercedes" Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen "Zjadan ... skriver i et poetisk sprog fuld af kraft og klang" Die Zeit "Hvis du vil forstå, hvad der er sket i det østlige Ukraine, skal du læse Sergij Zjadans bøger” Frankfurter Allgemeine Zeitung "... Frem for alt har han skrevet en mere sørgmodig, godmodig og kampklar bog, end vi længe har set. Et levende monument” Der Spiegel Ukrainsk litteratur finder sjældent vej til Danmark, men her er en tindrende smuk fortælling om forskellige mennesker, som de lever, drømmer og elsker i dag. Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orange-revolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. I 2017 stiftede han en fond, der støtter børnehjem i det uroplagede Donbas, hvor russiske separatister kæmper. Hans tekster er oversat til bl.a. engelsk, tysk, fransk, norsk, svensk, russisk og italiensk. Zjadans bøger har modtaget flere internationale priser.

Kan livet gro? Det er svært i dag, og det var svært i Botticellis og Lorenzo il Magnificos Firenze 1470-1500. Man var udspændt. Der var realiteter: at skaffe råstoffer, markedsandele, at fastholde magt. Der var idealer levende med Dantes ord i sindet. Botticelli maler menneskene med stor skønhed, så man kan bade øjnene og glemme verden. Men der er mere. Der er sympati. Man mærker det ufri. Der er frihedsmuligheder på klem. De historiske kilder blandet med æstetisk analyse giver nyt blod til at se Botticellis malerier. Det er renæssance. Men dens varemærke, at forbinde det sande, gode og skønne, er ikke stærkt længere. Botticelli er mester i at vise afmagt. Det gør ham moderne og spændende at undersøge. Man ser unge rige kvinder strategisk gift, ensomme midt i mængden. Man ser unge mænd med stakkede kærlighedsdrømme. Dette fastlåste får modspil i billederne med løbske hårtotter og dans i linjer. Flora står fuld af blomster i kjolen, i håret, i ranker rundt om livet, i favnen, ved fødderne på jorden. Uddrag af bogen Fortitudo skal vise dyden styrke. ”Hendes hoved stritter imod den vælde, dragten og tronen frembyder. Hun drejer ansigtet og ser skråt ned. Det er som om hun viger med strakt hals fra det hele med sit unge spinkle an-sigt med et mut udtryk. Hun holder om en stav med begge hænder. Hun skal herske og finde styrke. Men hvordan? … Denne skildring af styrke uden styrke kunne man godt rumme i datidens virkelighed. Botticelli giver købmændene et billede, der kan diskutere det vanskelige i deres forvaltning. Botticelli er ikke bare bestille-rens talerør … Kan købmændene varetage den evne at knytte det jordnære sammen med det åndelige? Hvorfor er hun så pansret? … Hendes pure ungdom i magtramme passer godt til situationen. I Mediciklanen er det de to unge Lorenzo og Giulio, der står for at skulle lede deres families forretninger. En af de vigtigste handelsvarer var alun, metalsaltet aluminiumsulfat. Det blev brugt til at affedte uldstoffer og fiksere farver …” Om forfatteren Gitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst Dali … 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012.

I ÅND OG IDEAL ser forfatteren på fire store idealistiske og åndrige drømme: drømmen om menneskeheden, drømmen om kærligheden, drømmen om livet og drømmen om lykken. Hensigten er at vække til eftertanke om disse drømmes idehistorie og muligheder. Kan og bør vi forsøge at bruge dem som rettesnore i vores respektive liv og i vores samliv? Og i så fald, hvordan?