Bøger om Identitet

Det er ikke let at være gangsterrapperen YOUNG MORDER, som styrer skolen, flækker systemet og scorer damerne, når man i virkeligheden bare er Anas Hashim fra 6.A. Og det bliver ikke bedre, når man har et navn, ingen kan udtale; er sygt forelsket i uopnåelige Clarissa; og må dele sin mor med en kat, der hedder Mouritz. Så er det godt, at Anas har sin loyale ven, Yaqub, som altid er der 100 % – også da YOUNG MORDER må gøre op med sig selv, hvor meget han er parat til at lyve, stjæle – og satse sit livs udkårne - for at levere det brandvarme vers, der kan få ham på scenen med sit største idol M:ALI."Anas Hashim" er en brandvarm serie om gangsterrap, æblejuice og ulykkelig kærlighed.Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Senest har han stået bag de prisbelønnede DR-produktioner Fredløs og Generationen.

I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig i naturens ro, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer i en periode idéen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede. Mens Stine tvivler, savner og søger, forsvinder hun ind i et labyrintisk mørke og møder en rå og ukendt ensomhed. En hjemme-ude-hjem-fortælling om en livskrise og den evige jagt efter mening.Om forfatteren:Stine Ellerbæk (f. 1977) er journalist og har bl.a. arbejdet med ungdomsstof, kultur og historie. Hun har tidligere udgivet reportagebogen "De uvelkomne – Danmark set fra en teltlejr" og den prisbelønnede P1-serie "Kiggerpigen". "En skov at fare vild i" er hendes skønlitterære debut.

SJÆLENS LÆNGSEL er ikke rettet mod bestemte ting, hændelser eller mennesker – men er det enkelte menneskes længsel mod at finde sig selv, uden at føle sig forkert. Dvs. at føle sig hjemme i sig selv, hvor man end er. Hvis man ikke gør det, forstærker det ubehaget ved tilværelsen og ens lede ved sig selv. At finde hjem i sig selv er enkelt og svært på samme tid. Med udgangspunkt i barnets udvikling kortlægger bogen personlighedens forskellige karakterstrukturer, som de viser sig i krop og psyke. Med teori, eksempler og cases fra terapien illustreres, hvordan karakterstrukturerne hører sammen med forskellige livsholdninger med hver deres temaer, overlevelsesstrategier og styrkesider. Kendskabet til disse er bogens vej til at forene og opløse nogle af de sværeste paradokser ved det at være menneske. Ud fra kategorierne eksistens, behov, autonomi, vilje, kærlighed/seksualitet mv. beskrives de enkelte karakterstrukturer, det drømmearbejde og det psykoterapeutiske forløb, der knytter sig til de enkelte karakterstrukturer og tilhørende livstemaer. SJÆLENS LÆNGSEL er en vigtig fagbog for behandlere, pædagoger, forældre og andre, der interesserer sig for menneskelig udvikling. LARS J. SØRENSEN er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og ar 1979-2015 været chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland. Han har arbejdet med psykoterapi både i psykiatrien og privat praksis, og han har igennem mange år været underviser på forskellige psykoterapiuddannelser. Han er forfatter til en rækker bøger om psykologiske emner, bl.a. Smertegrænsen (2005) og Skam (2013).

Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq og Sara. Fem unge, fem historier vævet ind i hinanden, om opbrud, identitet og kærlighed i Nuuk. ”24-årige Niviaq Korneliussens modige romandebut om at finde sig selv seksuelt i Nuuk smadrer enhver forestilling om den lige vej til det pæne liv. [...] ’Homo sapienne’ er bogen, man kan bede sine forældre, venner og klassekammerater om at læse, hvis man synes, de trænger til at ankomme til the real world.” ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ Jes Stein Pedersen i Politiken ”...den strømmende, associative prosa, som viser, at Niviaq Korneliussen både har mod og talent til en eksemplarisk ueksemplarisk sprogbehandling, der efterlader et overbevisende indtryk af en moderne ungdom, som kunne feste igennem mange steder, næsten hvor som helst, men nu rent faktisk bor i Nuuk.”Klaus Rothstein i Weekendavisen

En kvinde vender tilbage til den by, hvor hun boede sammen med sin mand og sin datter. Hun har været længe væk, hun er blevet ældre, og måske også klogere, og i gensynet konfronteres hun med sine valg og med det fællesskab, hun aldrig rigtig blev en del af. Hun møder mennesker, som hun kendte engang, og der kommer nye til. Hun husker sin kamp for at finde plads i rollen som mor og som kone, for at leve op til kønnets og tidens konventioner."Hvis man ikke vidste bedre" fortsætter den undersøgelse af de tætte og svære relationer, som Lotte Kirkeby indledte med sine to første bøger. Romanen tegner et portræt af en kvinde, der nærer en dyb og til tider besværet kærlighed til sin familie og til den by i provinsen, som er blevet hendes hukommelse, og som ikke vil slippe sit tag i hende.Om forfatterenLOTTE KIRKEBY (f. 1970) debuterede i 2016 med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen. Hun er tidligere forlagsredaktør og arbejder i dag desuden som journalist, oversætter og anmelder.

1986. Adrien, Étienne og Nina mødes på første skoledag i femte klasse og bliver hurtigt uadskillelige. Alt deler de med hinanden, og altid er de sammen. Et ubrydeligt trekløver, som ikke har plads til andre. De lover sig selv og hinanden, at når de er færdige med skolen, så vil de forlade det provinshul, de bor i, og flytte til Paris.2017. Tredive år er gået, og det før så ubrydelige venskab er brudt. Det er snart mange år siden, at de tre venner var på talefod. I deres barndomsby dukker et gammelt bilvrag op på bunden af en skovsø. Inde i bilen findes knoglerne af en person. Den lokale journalist, Virginie, der kender de tre venner fra skoletiden, bliver sat til at dække sagen. Har fundet af bilen forbindelse til dem? Og hvordan kan det være, at det venskab, der virkede så stærkt, er gået i stykker? Valérie Perrin har en vidunderlig evne til at skildre livets små og store glæder og sorger. TRE er fortællingen om barndommens og ungdommens stærke venskaber og de ting, vi skjuler, selv for dem, der er os nærmest.

En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv.I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu?Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

Mona vil være helt perfekt. Som en Barbiedukke. Som hende Lulu på gratis-postkortene på caféerne. Som pigerne i tv-reklamer. Mona sparer sammen så plastikkirurger, tandlæger og andre eksperter kan gøre deres. Dernæst vil hun finde den perfekte kærste og få det perfekte liv. Og hin skyer intet middel, heller ikke da hun i sidste øjeblik møder en forhindring, som kun vil gå væk, hvis man rydder den af vejen. Mette Thomsen debuterede i 1994 med romanen AF EN SUPERHELTS BEKENDELSER (fås i denne serie) og har senest udgivet HAJFYLDTE FARVANDE."Bogen kunne lige så godt være skrevet i dag, den er stadig højaktuel. Jagten på "det perfekte" er ikke blevet mindre - tværtimod!" - Litteratursiden

De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … "Det er de oprørske der svigter" er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Tredje og sidste bind udkommer i efteråret 2022. Om forfatterne:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

PIGE, KVINDE, ANDET vandt Booker-prisen i 2019 og er kåret til årets bog i England i 2020. Det er en stor, forgrenet fortælling om moderne kvindeliv: rørende, politisk, menneskelig – og umulig at slippe.PIGE, KVINDE, ANDET følger tolv vidt forskellige, men indbyrdes forbundne karakterer og deres liv i England. Dramatikeren Amma har endelig fået en forestilling sat op The National Theatre efter i årtier at have været dømt ude som værende en marginal sort, lesbisk kunstner. Hendes veninde Shirley er nedslidt efter et halvt liv som lærer i skolesystemet. Shirleys tidligere elev Carole vil intet andet end at blende ind i bankverdenen. Ammas datter, Yazz, drømmer om at blive journalist, for hun har meget at sige, og verden trænger til at høre det – ikke mindst hendes selvoptagede forældre.PIGE, KVINDE, ANDET skildrer en række uforglemmelige karakterer, som spænder vidt i alder, seksualitet og social status. Alle søger de efter noget – en fælles fortid, en meningsfuld fremtid, nogen at elske. Forståelse fra en mor. Anerkendelse fra en far. Et sted at høre til. Eller måske bare et lille glimt af håb.Bernardine Evaristo har skrevet en varm, vigtig og til tider ustyrligt morsom roman og en fortælling om køn, race og klasse, hvis lige ikke er set før.

FLOT NY HARDBACKUDGAVE Langt væk og lige om hjørnet er et portræt af en ung dansk kvinde med syriske rødder. En digtsamling, hvor rodløsheden og længslen efter hjem altid lurer. Et hjem på tværs af to kulturer, der møder hinanden med kritik, humor og kærlighed. Hvordan er det at være midt i 30´erne, ingen børn og ar man ikke taler om? Hvad vil det sige at være en ung kvinde, og hvordan finder man sin egen identitet i et samfund, hvor alle søger friheden til være, og blot eksistere, når de fleste defineres af andre. Langt væk og lige om hjørnet er mest af alt en samling af minder, tanker, historier fra hjemlandet og øjeblikke, der er endt på papir, så de ikke bliver glemt. Sara Rahmeh er 35 år og har palæstinensiske og Syriske rødder. Sara er født og opvokset i Danmark. Hun er poet og optræder med sine digte, der tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser, leveret med humor, selvironi og et kritisk blik på den nutidige samfundspolitiske struktur.

Med ”Hordernes hærgen” har den britiske forfatter og debattør Douglas Murray sat sig for at dokumentere og afsløre den voldsomme og radikaliserede udvidelse af det, der er kendt som politisk korrekthed, og som i de senere år har bredt sig fra Nordamerika og Storbritannien til Kontinentaleuropa som social justice-tænkning. Den finder blandt andet sin fremtrædelsesform i LGBTQ+, #MeToo og senest BLM. Hvor forskelligartede – og indbyrdes stridende – disse bevægelser end kan være, så udgør de et angreb på vor liberale samfundsorden.Med et implicit krav på at være eksponent for dyden opstiller disse bevægelsers aktivister særkrav for påståede ”underprivilegerede og undertrykte grupper”, og gennem terrorlignende massehandlinger på de sociale medier forsøger de at etablere en meningscensur efter deres egne retningslinier.Resultatet er en partikularisme, der fremmer yderligere segregering i vore samfund. Herved bliver det til en trussel mod det civilisationsbærende majoritetssamfund, der affærdiges som ”hvide mænd”, og som i et stærkt relativeret historiesyn udskammes som årsagen til alle reelle såvel som forestillede ulykker.I fire kapitler om henholdsvis homoseksualitet, kvinder, race og transkønnethed dokumenterer Murray tilstanden og de midler, hvormed aktivister udøver pres på institutioner og enkeltpersoner. I supplerende kapitler redegør han for, hvorledes marxismen og den teknologiske udvikling udgør et grundlag for de bevægelser, der nu hærger vore samfund.

En tidlig morgen sætter et trafikuheld i et vejkryds i det vestlige Aarhus, forårsaget af en vanvidsbilist, gang i en lavine af fatale begivenheder. Som fører af bilen finder man den 17-årige Mathilde Abel, som ikke overlever sine kvæstelser. Journalist Anne Larsen kører tilfældigt forbi, netop da ambulancen er på vej væk fra stedet. I den forulykkede bil hænger der på bakspejlet et halssmykke, et sølvkranie med kun ét øje af rødt glas, som straks fanger Annes opmærksomhed.Smykket viser sig at føre tilbage til en dødsulykke for tyve år siden i Hareskoven på Sjælland og en forsvundet treårig dreng. Anne arbejder på sagen for Media House Denmark, der har sat fokus på de mange vanvidsbilister i Aarhus. Der er bare noget ved den ulykke, som ikke hænger sammen. Samme dag sker der et skuddrab på en 14-årig dreng ikke langt fra stedet, hvor ulykken skete. Anne har mistanke om, at drabet på ham har noget med ulykken at gøre, fordi drengen så, hvad der virkelig skete. Politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi efterforsker skuddrabet, som man først betragter som banderelateret, men da Anne kommer med sin teori, og Rolandos gamle ungdomsven bilinspektør Frode Ebbesen afslører uventede detaljer om bilulykken, begynder han at interessere sig for andre motiver. Men Rolandos og især Anne Larsens efterforskning sætter andre menneskers liv i fare. Fortiden bør ikke altid graves frem.

I denne selvstændige fortsættelse af En vild fårejagt møder vi igen den 34-årige tekstforfatter, der leder efter en kvinde, han ikke kan glemme. Det fører ham tilbage til Hotel Delfin, men hotellet er revet ned, og i stedet ligger der et stort internationalt kædehotel.

Juleaften tager Elisabet og Sakarias på kirkegården for at besøge deres søns grav. Tabet af Johannes har splittet dem, og det er meningen, at de skal gå hver til sit bagefter, men alligevel ender de hjemme hos hende. Elisabet sætter sig ved klaveret og spiller et stykke af Bach, og det bliver begyndelsen på en højst usædvanlig nat for dem begge.”Flugt” er en roman om identitet, samhørighed og sorg. En fortælling om forholdet mellem de levende og de døde, som væver forældrenes historie sammen med episoder fra Johannes’ liv i en musikalsk prosa, der veksler mellem de tre personers synsvinkler.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet, heriblandt Kritikerprisen og Brageprisen, samt været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris flere gange. Seneste udgivelse på dansk er den anmelderroste ”Indkredsning”-trilogi.

Tidsskjul er Georgi Gospodinovs længe ventede tredje roman. En stor europæisk roman om tid og erindring, identitet og etik, som Gospodinov har researchet til i bl.a. Danmark. Udkom i Bulgarien i ’20 og er allerede solgt til udgivelse i 14 lande. Romanen er tildelt den nationale Kulturfonds fineste pris som Årets Roman - samme ære tilfaldt Gospodinovs forrige roman, Melankoliens fysik, Georgi Gospodinov er dermed den eneste forfatter, som har modtaget prisen to gange.Bulgarske Georgi Gospodinov (f. 1968) roses af internationale og danske anmeldere med ord som ”litterær partikelaccelerator”; ”redder både verden og litteraturen”; ”verdenslitteratur”; ”skriver forbandet godt”; ”europæiske forfatteres superliga”. Læs også hans to første romaner, En naturlig roman og Melankoliens fysik samt novellesamlingen Blinde Vajsja, alle i Helle Dalgaards oversættelse.

Midt i livet står Henning pludselig alene. Han er blevet skilt flere gange, han ser sjældent sine børn, og da han opfører sig grænseoverskridende over for en kunde, bliver han fyret fra sit arbejde på et reklamebureau. Den uventede fritstilling får Henning til at genoverveje sin tilværelse: Hvilken mand har han været over for de kvinder, der formede hans liv? Hvilken slags barn var han, og hvilken slags far?Spørgsmålene fører til overraskende erkendelser om Hennings liv – ikke mindst om hans forhold til den fremmedfjendske datter Synne, der forsøger at holde Henning på afstand. Men de fører også til uventede møder, der for altid ændrer Hennings syn på køn og identitet."Den jeg skulle blive" er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.Om forfatteren:Geir Gulliksen (f. 1963) er forfatter og redaktør på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen "Historie om et ægteskab" (da.2017), som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Hver by og hver egn har sine mindesmærker og sin erindringskultur - nogle monumenter står mejslet i den fælles erindring, mens andre for længst er gået i glemmebogen og knap ænses af forbipasserende. Inge Adriansen har været rundt både i Danmarks købstæder og afkroge og undersøgt mere end 300 monumenter, mindesmærker og mødesteder, som hun beskriver med humor, sans for detaljen og den gode historie. Monumenterne, deres historie, udformning, materiale og brug gennemgås, analyseres og placeres i deres samfundsmæssige sammenhæng. Bogen spænder fra 1600-tallet til i dag og rummer over 250 billeder af mindesmærker, dels fotografier af Per Bak Jensen, dels illustrationer fra arkiver og museer. Den indeholder desuden 16 kort over monumenter for de begivenheder, der har produceret flest mindesmærker, bl.a. genforeningen i 1920, landboreformerne og befrielsen i 1945. En landsdækkende registrering af mindesmærker udført i 2001-06 i samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot ligger til grund for værket. Inge Adriansen, ph.d., er kulturhistoriker, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Hun har i 2003 udgivet Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 på Museum Tusculanums Forlag.

Identitet handler om, hvem vi er. I dag er mange optaget af at ´finde sig selv´, ´arbejde med sig selv´ og ´udvikle sig personligt´. Hvorfor er vi det, og hvorfor gennemsyrer spørgsmålet om identitet vores tilværelse?

Brødrene Jakob og Thomas Brinch er ligesom deres jævnaldrende venner blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår, som er børn i den nye verden af computere, e-mails, mobiler og internet, mens de voksne ikke har tid til meget andet end arbejde og karrierer.Thomas’ datter Liv bryder med sin far, da hun tager hyre på en coaster og sejler til Fjernøsten, mens Jakobs søn Tobias forlader sit hjem i Svendborg uden at have set ret meget til sin far – og uden at vide hvad han vil. Endnu mere uforudsigelig er fremtiden for deres yngre søskende, Katrine og Frederik, mens Danmark passerer årtusindeskiftet med udsigt til en ny dagsorden: involvering i krige og bekæmpelse af terror. Mens Frederik lader sig friste af de nye nationale toner med drømmen om at kæmpe ude i verden, er Katrine ved at komme fri af flere års ensomhed. De to yngste Brinch-børn tager til alles forskrækkelse en beslutning, som splitter familien. ”Det er de unge som forsvinder” foregår fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2015. Romanen er en fortælling om generationskløfter, svigt, krig og flugt i en tid, hvor de gamle værdier ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Om forfatteren:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

"Forladtheden" er en slægtsroman som bygger på Elisabeth Åsbrinks egen familiehistorie. Den følger tre kvinder fra tre generationer, Rita, Sally og Katherine, i tre forskellige byer, London, Stockholm og Thessaloniki. Historien udspiller sig over det meste af det 20. århundrede, med spor tilbage til de jødiske forfædres skæbne. Jeg-fortælleren vil én gang for alle sætte navn på den mørke skygge, der har fulgt hende gennem livet, og som hun fejlagtigt regner for en normaltilstand. Ved at dykke ned i Rita, Sally og Katherines skæbner erkender hun, hvordan had og hemmeligheder har påvirket hendes familie over tid, og hvordan en følelse af forladthed destilleres gennem generationer."Forladtheden" er en fængslende beretning om kærlighed og emigration, og om menneskeliv i hadets skygge. Den er også en udforskning af, hvordan de vilkår, vi lever under, former dem vi er, og hvorfor vi har behov for både at huske og at glemme – og for at fortælle historier for at kunne leve. Om forfatteren: Elisabeth Åsbrink (f. 1965), er forfatter og journalist, bl.a. på SVT, og bosat i både Stockholm og København med sin danske mand. I 2016 udgav hun "1947 – Her begynder nu" om hvordan verden begyndte at tage form efter anden verdenskrig. Denne bog blev hendes store internationale gennembrud og blev oversat til en lang række sprog. Med "Forladtheden" debuterer Elisabeth Åsbrink som romanforfatter.

Anders er ambulanceredder, ung, attraktiv og fuld af medgang. Hver dag byder på opgaver på kanten - af liv og død - af kedsomhed - af rutiner og udfordringer. Intet af det vælter ham. Hjemme venter hans unge, smukke kone, Line, som han vender hjem til i troskab trods jobbets mange tilbud. Line bliver gravid. Anders prøver at følge med. Og så tager livet den helt store drejning. Tvivl og usikkerhed bliver dagligdag. Alkohol, sex og flugt fra egne følelser bliver virkeligheden. Til sidst ser Anders kun én vej at gå. En fortælling om liv, fart, maskulinitet, retning, troskab og sex. Om, hvordan det hele kan vende sig på hovedet på et øjeblik. Og om død, smerte, bristede bånd og tilgivelse.

Bådehuset handler om den sommer som netop er forbi og ungdommen som fortælleren og Knut havde sammen. Om rockbandet de startede, og det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer. En historie om venskab, kærlighed og jalousi, spændende som en kriminalroman, og fortalt på Fosses karakteristiske og musikalske måde. I foråret 2007 modtog Fosse Svenska Akademiens nordiska pris, ´den lille nobelpris´. Jon Fosse (f. 1959), har siden debuten i 1983 udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet mere end 20 dramaer som flittigt opføres på Europas teaterscener. Bådehuset (1989) er Fosses mest læste roman og indgår i dag som pensum i norske skoler. I udlandet er Fosse mest kendt som dramatiker, og han kaldes ofte vor tids Ibsen. Bådehuset handler om det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer da Knut og konen kom hjem på ferie. Fortælleren og Knut voksede op sammen, mødtes i Bådehuset, deres hemmelige mødested, og startede et rockband, men nu har de ikke set hinanden i ti år. Knut flyttede fra bygden, blev musiklærer, fik kone og børn. Fortælleren derimod er ikke rigtig blevet til noget. Han bor stadig hjemme hos sin mor selv om han er over tredive, og ud over at tage nogle småjobs spiller han en gang imellem op til dans med Torkjells duo. Men siden sidste sommer er der kommet en uro over ham som han nu prøver at skrive sig ud af. Uddraf af anmeldelser: »... romanen fra 1989 rammer lige dér i centralnervesystemet, hvor den norske mester ud i puritanisme og repetitioner har sat sig som en art velklingende tinnitus siden det første danske Fosse-boom på 1990´ernes teaterscene. Og pludselig hører man atter det hele, skærende klart og uafviseligt som en postmoderne, nordisk komposition - fjorden, der giver og tager, bruser og tier og lever sit dobbeltbundne symbolske liv med hilsener til salig Ibsen.« - Lise Garsdal, Politiken »Jon Fosse har en nærmest henkastet, hviskende og diskret forfatterstil, og allerede i denne tidlige roman, som er blevet en norsk nyklassiker, havde han udviklet det lavmælte til perfektion.« - Klaus Rothstein, Weekendavisen

I 1990 udkom Bronwyn Davies og Rom Harrés banebrydende artikel om begrebet positionering. De ønskede at finde et mere dynamisk social-psykologisk begreb end rolleteorien til at beskrive, hvordan menneskers identitet og sociale liv udspilles. Det lingvistisk inspirerede positioneringsbegreb peger på, at subjektivitet og identitet er noget, der konstant skabes og forhandles gennem vores positioneringer i de samtaler, vi deltager i.Begrebet positionering har haft en omfattende virkningshistorie og tilbyder os stadig i dag en utrolig anvendelig analyse af enhver form for samtale, idet Davies og Harré medinddrager kontekst, situation, kropssprog, symboler og signaler.Det er første gang, at teksten foreligger i dansk oversættelse. Bogen indledes med en begrebsgennemgang ved oversætter Ole Lindegård Henriksen. Forord ved Thorkild Olsen.Bogens målgruppeDenne bog er til alle, studerende og professionelle, der interesserer sig for kommunikation, sproghandlinger, relationer og identitet.

De fleste af Europas kontorer og togstationer holdes rene af kvindelige og racegjorte rengøringsmedarbejdere – så hvorfor er feminismen, som ellers er blevet så populær, ikke for dem? I dette skarpe essay optrevler forfatteren den vestlige feminismes historie og undersøger, hvordan racegjorte og koloniserede kvinder historisk er blevet brugt og misbrugt til at fremme feminismens sag.I efterordet af Farhiya Khalid kontekstualiseres argumentet i den danske offentlighed, hvor spiralsagen og ghettopakken kun er det mest aktuelle eksempler. Kapitalismens løfte om diversitet og inklusion kritiseres også, for »frigørelse er ikke et slogan, der kan stå på en t-shirt eller en to go-kop. […] Vi har i den grad brug for denne bog, særligt i Danmark, der stadig formår at adskille sig mentalt fra sin egen kolonihistorie«.

"Skurk" er en lille intens fortælling om mennesket og skuespilleren Torben Jensen, som de fleste nok bedst husker fra rollen som den kvindeglade doktor Løwe i filmen "Flamberede hjerter" og som Herman i tv-serien "Taxa".Det er fortællingen om en utilpasset og vild rod, som 12 år gammel blev anbragt på et børnehjem, der praktiserede hårdhændede opdragelsesmetoder. Det er fortællingen om vejen til scenen, om at agere i verden med et vanskeligt sind og om at være frygtet og respekteret blandt kolleger. Det er fortællingen om at brænde for skuespillet og intet andet.Og om at betale prisen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJonas Langvad Nilsson (f. 1974) er en dansk forfatter, der primært er kendt for sine faglitterære værker. Nilsson er uddannet journalist og har i sit forfattervirke særligt gjort sig bemærket med flere biografier om forskellige danskere. Blandt andet udgav bogen "Skurk" (2005) om skuespilleren Torben Jensen, og i 2017 udgav han biografien "Jussi" om den danske forfatter, Jussi Adler-Olsen. Nilsson har desuden arbejdet for Euroman siden 2006.

Filosof, ph.d. og coach Kim Gørtz har skrevet en del bøger om filosofi og ledelse. Gennem længere tid har han villet skrive en bog om manden; hans genvordigheder, smerte, sorg, savn og forhåbninger. Erkend dig selv, mand kommer på et filosofisk, eksistentielt og personligt grundlag vidt omkring vor tids mands genvordigheder. Kim Gørtz beskriver med et glimt i øjet mandens væsen fra den antikke helt til den moderne slyngel. Han sammenligner og modstiller og tegner et billede af vor tids mand, der uanset type vil trives med at erkende sig selv som mand for at kunne håndtere livets grundfølelser, leve og opleve livet og se tilbage på sig selv som den mand, han virkelig er og ønsker at være. Med udgangspunkt i øjeblikket deler Kim Gørtz mandens erkendelsespraksis op i tre momenter: Dér, hvor han stopper op og opdager, at han enten blot er en skoldet skid i et par lærredsbukser eller en flue i en flaske, som farer relativt forvirret rundt og mangler et højere formål med sin tilværelse. Dér, hvor han ser sig selv efter i sømmene og går på opdagelse dybt inde og langt ude. Erkendelsesøjeblikket indtræffer, når han bevæger sig forbi og igennem det punkt, hvor han vitterlig formår at forbinde sin tilværelse med et formål, som er større og mindre end ham selv. Her finder han vished, balance, ro og fylde i livet. Erkend dig selv, mand er en filosofs frejdige, kække, ligefremme og bevidst anmassende fortælling – som en delvis egenberetning – om manden. Bogens formål er at inspirere manden til at styrke sin selvindsigt og handlingsudfald gennem tilvejebringelse af hans selverkendelse, finurligheder og genvordigheder, med henblik på at kunne være sig selv og være mand på den måde, han virkelig er og ønsker at være – og ikke på den måde, han tror, han skal være. Erkend dig selv, mand er bind 1 i VILDFARELSERNES TRILOGI, der handler om at få øje på alt det, vi aldrig har set eller ikke har kunnet se før, det, vi godt vidste, var der, men som vi havde glemt eller måske endda fortrængt.

David har glemt, hvem han er. I en avisannonce opfordres venner og bekendte til at skrive breve, der kan hjælpe ham og stimulere hans hukommelse. I første omgang er der tre, der svarer: Ungdomsvennen Jon, hvis musikerkarriere hænger i en tynd tråd. Stedfaren Arvid, der er præst og venter på at dø. Og ungdomskæresten Silje, der er midt i en ægteskabskrise og overvejer at forlade sin mand. De tre personer fortæller både om David og om deres eget liv. Tilsammen danner brevene en mosaik af portrætter, fyldt med knuste drømme, mislykkede relationer og død. "Indkredsning" er første bind i Carl Frode Tillers trilogi om en mand, hans omgangskreds og hans samtid. Et råt og psykologisk nuanceret hovedværk i nyere norsk litteratur. Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet, heriblandt Kritikerprisen og Brageprisen. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Trilogiens sidste bind udkommer på dansk i 2022.

Alting ændrer sig for Avery Grambs, da milliardæren Tobias Hawthorne dør og efterlader hele sin formue til hende. Det mystiske er blot, at Avery aldrig har hørt om Hawthorne og ikke aner, hvem han er. Betingelsen for at få de mange penge er, at Avery flytter ind i milliardærens hjem, det prægtige Hawthorne House. Her bor også Hawthornes fire børnebørn, som naturligvis havde forventet, at arven ville tilfalde dem. Præcis som Avery aldrig har hørt om Hawthorne, har hans familie aldrig hørt om hende, og dermed starter det gådefulde spil i et hus fyldt med hemmeligheder og med døden som indsats.’’The Inheritance Games’’ er det første bind i trilogien om Avery og arven efter den mystiske Tobias Hawthorne. Serien er i gang med at blive filmatiseret. Serien er kendt fra TikTok, hvor bøgerne er blandt de mest hypede på BookTok.Om forfatteren:Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion. Både ’’The Inheritance Games’’ og ’’The Hawthornes Legacy’’ strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste og blev nomineret til Goodreads Choice Awards.

DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme. ”Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. /Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. / Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. / Jeg står skråt bag ved hende. / som sagt er jeg nøgen. / /... / jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg.” DEN SIDSTE SPIRAL kredser om frygten for at blive usynlig, om hud som synker, foldes og rynkes i en uundgåelig bevægelse mod jorden. Med vemod betragtes overgangsfasen fra frugtbar til ufrugtbar. Var det så det? Det blev ikke til flere børn, men sikke et prægtigt barn. Jeget vandrer på en forudbestemt vej mod overgangsalderen og kroppens sikre forfald. I en alt for nær horisont venter et farvel til blikke fra mænd, nu er det ikke længere nok blot at smile lidt. Kan man så ikke længere betragtes som et erotisk væsen? Splittelsen og sorgen er stor i den ikke-unge, ikke-gamle kvindekrop – en krop i limbo. Men i tabet af noget opstår noget andet, som en Fugl Føniks rejser der sig af ungdommens aske en taknemmelighed for det, man har og er. Et sundt og rask barn, en stærk krop, et meningsfuldt virke, en delvis tilfredshed med sit ydre, som jeget på sin vis forsøger at slutte fred med efter mange års kamp. Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun, ligeledes på Vild Maskine, den roste debutroman JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, som blev udvalgt som én af De bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da er det blevet til flere digte i poetiske tidsskrifter og dagblade samt to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler, udgivet på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.