Bøger om Immanuel Kant

Forfatteren til denne bog har set noget i øjnene, eller noget har set ham i øjnene, og man følger fremkomsten af denne indsigt, selve indsigten, og konsekvenserne heraf...I bogen møder læseren en beretning om hvordan det henover et års tid gik op for hovedpersonen at der var noget sygt i gære, noget virkelig forfærdeligt...Man vil som læser bl.a. stifte bekendtskab med den tyske filosof; Immanuel Kant ... men også andre filosoffer og poeter vil kunne høres sammen med en række psykologiske stemmer...

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker. Uddrag af bogen Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet.Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

En form for filosofisk poesi og poetisk filosofi a la en metafysisk digtning og parafraseret form for koncentrat udi erkendelse og eksistentiel indsigt...

This book, in a sentence, claims that an ahistorical and ill informed doom and gloom atmosphere in Western public debate threatens to turn into a selffulfilling prophecy, that a new 'Global Optimism Literature' represented by e. g. Hans Rosling and Steven Pinker, based on vast historical sources and social scientific data fortunately intends to correct this misperception, that the also newly emerged sub-discipline of Global History in spite of severe birth diseases could contribute substantially to this mission, and when it all comes down to it: do we have a choice anyway?

Dagens politiske debat dikteres på den ene side af økonomi, effektivisering og produktivitet, og på den anden side af negative følelser, af mistillid og frygt. I denne bipolære sump råber politikerne højt i blandt hverandre som i en børnehave: Se og hør mig! Medie-Megafonen er slået til, og det udbasunerede der danner grundlag for det politiske er ´mistilliden til den anden´, til borgeren, til naboen, til flygtningen og den ansatte ... til læreren, til dagplejemoderen, til lægen, til politimanden og sygeplejersken. Og den dominante jargon lyder, at borgeren ikke gør det godt nok, at dig og mig og vi to skal effektiviseres - særligt i den offentlige sektor, der den politiske magt er størst. Ingen gør noget tilfredsstillende, alle skal optimeres, i et menneskesyn der idémæssigt slægter på industrialiseringens fabrikshaller. Og tro mig, de var langt fra menneskevenlige. I dag skal den dydige borger producere: Således skal læreren under fortsatte nedskæringer producerer den fremtidige mønsterborger, produktivitetens soldat i samfundets nyttetjeneste, produktiviteten, der er blevet politikernes guldkalv og afgud; således skal lægen producere mest mulig folkesundhed, så dig og mig og vi to kan gå på arbejde og haste økonomiens hjul; således skal hjemmehjælperen producere mest mulig renhed, på målt tid og taksameter, så verdens materielle glans kan glinse blingbling og rekordrens. Det er kort sagt politikernes instrumentalisering af dig og mig og vi to, vort liv og levned. Og for at sikre dette sker som dikteret - i et menneskesyn af mistillid - har landets ledere og håndlangere indstiftet moderne tids slaveåg: det totalitære kontrolapparat, hvor dagplejemoderen skal dokumentere i stedet for at passe; hvor politimanden skal rapportere i stedet for at sikre gaden fred og orden; hvor lægen skal registrere medicinudskrivninger og journalisere i stedet for at helbrede; hvor læreren skal administrere og føre logbog frem for at undervise. Det kan være nyttigt for BNP, men ej for menneskers liv og levned. Det kan være rentabelt for DJØF, og syndikatets brødre gnidder i fnidder deres eksistentielt små hænder. Men det er uheldssvangert for GNH (Gross National Happiness), det lykkemål som det lignende lille kongerige Bhutan har sat som alternativ til BNP, fokuserende bæredygtighed og indbyggernes mentale vel. Summa siger jeg: Tiden fordrer et nyt parti, »Dansk Tillid«, og dets genskrevne eventyr er Danmark - i tillid til dig! ... Afsættet er etik, perspektivet 'det gode'.