Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Indoeuropæiske sprog

Her finder du spændende bøger om Indoeuropæiske sprog. Nedenfor er et flot udvalg af over 38.475 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Dansk til Social- og sundhedsuddannelsen
    af Karin Møller Eckersberg & Astrid Bojesen
    329,95 kr.

    Dansk i Rosenhaven er skrevet til elever, der går på en social- og sundhedsuddannelse. Bogen indeholder den teori og de redskaber, som er relevante for danskfaget og opfylder bekendtgørelsens mål.I i-bogen findes også en lang række opgaver, der tager udgangspunkt i forskellige begivenheder og situationer, som typisk forekommer på et moderne plejecenter. På den måder bliver danskfaget tæt knyttet til den sundhedsfaglige praksis.Der findes forskellige opgaver til niveau F, E, D og C.

  • - Den nødvendige grammatik. Grundbog
    af Birte Dahlgreen
    408,95 kr.

    Voilà er en letforståelig, let anvendelig fransk basisgrammatik, der indeholder den nødvendige grammatik til ungdomsuddannelserne og tilsvarende niveauer.Der er fokus på de grammatiske emner, der er særlig relevante til dette niveau. Grundbogen kan også bruges som opslagsværk uafhængigt af øvelserne.Grundbog og Øvebog hænger nøje sammen. Øvelserne er bygget op efter den induktive metode, for at eleverne selv skal kunne finde frem til de grammatiske regler. Øvelserne er i et letforståeligt, mundret fransk og er ofte relateret til elevernes verden. Der er en bred vifte af øvelsestyper, og der er mulighed for undervisningsdifferentiering.

  • - Den nødvendige grammatik. Øvebog
    af Birte Dahlgreen
    328,95 kr.

    Bogen hænger nøje sammen med Voilà - Grundbog.Øvelserne er bygget op efter den induktive metode, for at eleverne selv skal kunne finde frem til de grammatiske regler. Øvelserne er i et let forståeligt, mundret fransk og er ofte relateret til elevernes verden. Der er en bred vifte af øvelsestyper, og der er mulighed for undervisningsdifferentiering.

  • af Vibeke Gade
    268,95 kr.

    Début-serien er et begyndersystem i tre trin, der gør din debut i fransk grammatik lidt sjovere. Bøgerne giver et godt indblik i det moderne Frankrig gennem et kreativt og aktuelt udvalg af tekst og billeder. Denne grammatikbog understøtter det daglige arbejde med Début-seriens tekstbøger, men kan også bruges selvstændigt.

  • af Ulf Teleman
    188,95 kr.

    Svenska för danskar henvender sig til danskere som gerne vil blive bedre til svensk - og til at blive forstået af svenskere.Bogen er en pædagogisk formidlet og overskuelig introduktion til det svenske sprog. Bogen rummer bl.a. kapitler om svensk grammatik, herunder bøjninger og sætningsopbygning, om den historiske baggrund for den nuværende sprogsituation; og om de mange lumske ord, der lyder ens på svensk og dansk, men som betyder vidt forskellige ting.Det afsluttende kapitel giver tips til, hvordan man kan tale dansk med en svensker, så man bliver forstået.

  • - En vildtvoksende bog om at udforske sin kreative side
    af Anders Haahr Rasmussen
    116,95 - 157,95 kr.

    Hvorfor føler vi mennesker behov for at udtrykke os, når det er meget lettere at lade være? Hvad stiller man op med den længsel?Det spørgsmål har optaget forfatteren Anders Haahr Rasmussen i årevis. Så en dag satte han sig ved sit tastatur og begyndte at skrive om, hvorfor han skrev. Frem voksede en fortælling. Om blindskriftens magi og hemmeligheden bag skateboarding. Om risikoen for at blive væk fra sig selv i konkurrencestaten. Om de vaner og værktøjer, der hjalp det 20. århundredes store kunstnere fremad på deres mest uinspirerede dage.Skrivemaskinen er en bog om at skrive og mestre noget, og hvordan man i det hele taget udtrykker sig i det liv, man nu engang lever.

  • af Sofie Borbiconi
    258,95 kr.

    Italiensk mad er enkel, og det samme er Sofies pastabog. Mel på køkkenbordet, et æg ud i midten, og pisk med en gaffel. Så er du godt i gang.Lær at lave spiralformet pasta på siciliansk eller pasta fra Puglia formet som olivienblade. Farv dem grønne med spinat eller orange med paprika. Eller fyld raviolier med ricotta, citron og friske krydderurter. Du behøver ikke andet udstyr end en pastamaskine – og den kan du også fint klare dig uden.Sofie Borbiconi er radiovært på P4. Hendes morfar, Giovanni Borbiconi, var fra Italien, og i 2022 overtog Sofie hans og mormorens pastamaskine. Den har hun brugt lige siden i sit køkken på Nørrebro, hvor hun bor med sin fireårige datter, som også elsker pasta. @sofieborbiconi

  • Spar 24%
    af Philip Pullman
    305,95 kr.

  • - Græsk grammatik for begyndere
    af Chr. Gorm Tortzen
    198,95 kr.

    ΒΑΣΙΣ er en dansksproget grammatik i oldgræsk beregnet for undervisningen i gymnasiet og ved anden tilsvarende begynderundervisning.Bogen indeholder en beskrivelse af det klassiske attiske sprogs grundlæggende morfologi og syntax og har desuden en række hjælpemidler til arbejdet med tekstlæsning og skriftlige opgaver. Den grammatiske gennemgang er opdelt i 20 nummererede afsnit som er inddelt efter decimalklassemetoden og omhandler lyd og skrift (1), morfologi (2–10), syntax (11–17), orddannelse (18) samt morfologisk og syntaktisk analyse (19–20). Herefter følger en lignende, kortere beskrivelse af de andre græske dialekter ud fra deres forskelle fra attisk.Bogens første nummererede afsnit om lyd og skrift indeholder desuden kortfattede beskrivelser af en række af de lydmæssige udviklinger der sproghistorisk førte frem til det klassiske græske sprog. Disse gives for at støtte indlæringen af tilsyneladende uregelmæssigheder i morfologien ved at give forklaringer på hvorfor visse uregelmæssige former ser ud som de gør.Bogen indeholder desuden en række hjælpemidler til den studerende:Forrest i bogen findes en indholdsfortegnelse som er opbygget som et systematisk index og giver brugeren et hurtigt overblik over bogens opbygning. Desuden findes en ny, grundig vejledning i hvordan man som studerende kan forstå og udnytte bogens opbygning i praksis.Bag i bogen kan oversigten over de 60 almindeligste uregelmæssige verbers grundformer og indexet over vanskelige verbalstammer hjælpe den studerende med at finde frem til ugenkendelige verbalformer i en tekst, mens den fuldstændig oversigt over alle bøjningsformer af verbet i paradigme I–V hjælper til at identificere præcis hvilken form af verbet der er tale om. Det alfabetiske index viser hvor en lang række grammatiske begreber behandles i bogen, mens Index Græcitatis indeholder græske ord og endelser med henvisning til hvor de behandles.Allerbagest i bogen findes Chilias, en liste over de 1.000 almindeligste substantiver, adjektiver, verber og adverbier som sammen med funktionsord kan udgøre op til 60–80% af ordforrådet i en gennemsnitlig græsk tekst.Denne fjerde udgave af ΒΑΣΙΣ er den mest gennemreviderede udgave hidtil. Der er tilføjet en ny brugervejledning, systematikken i decimalklasseinddelingen er strammet op, og der er foretaget utallige småjusteringer i indholdet for at klargøre teksten og forbedre eksempler, herunder en grundlæggende omformulering i hvordan objekter analyseres og en tilføjelse ved verberne i Chilias af hvilke kasus deres objekter normalt står i. Der er ligeledes tilføjet tidssvarende mønsterbesvarelser af syntaktiske analyser som er forsynet med tre eksempler på de for tiden gængse måder at opstille besvarelser på i gymnasiets undervisning. For første gang siden første udgave i 1994 er hele bogen desuden opsat påny, i et mindre og mere brugervenligt format end tidligere udgaver.

  • af Leif Davidsen
    94,95 - 164,95 kr.

    Vi er i 1930’erne med økonomisk depression og optakt til verdenskrig. 25-årige Magnus Meyer er efter fem år og en blodig hændelse på det amerikanske kontinent flygtet tilbage til barndomsbyen i Danmark – blot for at finde ud af, at hans elskede lillebror, den følsomme idealist Mads, er taget til Spanien for at deltage i borgerkrigen på Folkefrontens side. På deres storesøsters anmodning drager Mads til Spanien for at hente lillebroren hjem. Dermed indledes en rejse, der fører Mads gennem det borgerkrigshærgede, men også smukke, støvede og solbeskinnede Spanien, hvor han møder sit livs kærlighed – og kommer på sporet af en forsvundet Inka-skat fra kolonitiden. Det bliver en lang rejse, som på dramatisk vis kulminerer i Stalins Sovjetunionen.MIN BRODERS VOGTER er en roman om krig og kærlighed, om kampen mellem ideologier - og mellem den kynisme og idealisme, som det indimellem kan være svært at skelne fra hinanden.

  • af Dennis Grynnerup & Niels Vinge Koustrup
    468,95 kr.

    Denne bog er til dig, som skal til Prøve i Dansk 2. Bogen forbereder dig på de forskellige opgaver, som du vil møde inden for læsning, skrivning og mundtlig kommunikation.Materialet består af to kapitler med emnerne: arbejde og fritid.I begge kapitler lærer du om prøvens forskellige tekst- og opgavetyper, og du lærer at bruge de rigtige strategier og teknikker til at læse teksterne og løse opgaverne.Bliv klar – til Prøve i Dansk 2 består af:GrundbogIndstik med gode råd og strategierVideo- og lydfiler med eksempler på prøvesituationerLærervejledning (købes separat her).EkstramaterialeDu finder alle ekstramaterialer frit tilgængeligt her.

  • af Leif Becker Jensen
    198,95 kr.

    Leif Becker Jensens klassiker Indføring i tekstanalyse giver en grundlæggende introduktion til, hvordan man analyserer tekster.En central pointe i bogen er, at der ikke findes én grydeklar metode til tekstanalyse, men at måden, man analyserer tekster på er bestemt af de spørgsmål, man stiller til teksten.Bogen gennemgår en lang række begreber, der kan bruges som værktøjer både i tekstanalysen og i fremlæggelsen af den.Denne udgivelse er en udvidet og revideret version af den første og populære udgave fra 1997.

  • - Tysk grammatik
    af Mette Hermann
    408,95 kr.

    WIE GEHT’S? er en grammatikbog, der kobler grammatik med mundtlighed og skriftlighed.WIE GEHT’S? udvikler elevernes kommunikative kompetence gennem en opgavetypologi, hvor eleverne både tilegner sig konkret grammatisk viden og trænes i anvendelsen af den via mundtlige og skriftlige opgaverOpgaverne er opbygget som paraktiviteter, der lægger op til dialog, og hvor eleverne i samarbejde løser opgaverne. Der arbejdes med autentiske tekster, og herved får man også inspiration til, hvordan grammatik kan integreres i den øvrige sprogundervisning.WIE GEHT’S? dækker de grundlæggende grammatiske områder. Bogen består af 12 kapitler og over 200 opgaver.WIE GEHT’S? henvender sig til elever og kursister på alle de gymnasiale uddannelser og kan anvendes på både A-, B- og C-niveau.

  • Spar 22%
    af Kirsten Jeppesen Kragh, Henrik Hovmark, Birgit Schlifer & mfl.
    231,95 kr.

    Denne ordbog indeholder 64.000 opslagsord og over 32.000 udtryk og vendinger. Siden forrige udgave har 7. udgaven oplevet følgende ændringer: 10.000 nye opslagsord er tilføjet. Den franske tekst har gennemgået en grundig korrekturlæsning foretaget af franskmænd. Desuden er afsnittet med verbalbøjninger sidst i bogen udvidet betydeligt og gjort mere overskueligt. Bogens layout gør, at alle opslagsord hurtigt kan findes. Eksempler på nye ord: andengenerationsindvandrer, anderumpe, batteridrevet, broafgift, drageflyver, e-mail, genvejstast, gafle, højrøvet, krigsråd, lurepasse, miljøbevidst, områdenummer, PR, pushe, ravende, scanne, skærmkort, tricky, underlægningsmusik, urobetjent, vævsprøve.

  • Spar 17%
    - Vinterberg & Bodelsen
    af Viggo Hjørnager Pedersen
    1.077,95 kr.

    Den klassiske ordbog fra Vinterberg & Bodelsen dækker dagligsproget, moderne og gammeldags sprogbrug samt videnskabeligt, teknisk og fagligt sprog. I denne 4. udgave er der foretaget 50.000 rettelser og tilføjelser, herunder 20.000 nye opslagsord, udtryk og vendinger. Layoutet er blevet mere læsevenligt, og opslagene mere overskuelige.Dansk-Engelsk Vinterberg og Bodelsen er det oplagte valg for studerende ved videregående uddannelser samt professionelle sprogbrugere.

  • - Das Allerletzte. Tysk øvelsesgrammatik
    af Birgit Lohse & Lone Häckert
    368,95 kr.

    Alles in allem 2 er baseret på og en fortsættelse til Alles in allem.Det grundlæggende princip for begge grammatikker er, at der er tale om minimalgrammatikker med øvelser. Eleverne præsenteres for hovedreglerne i den tyske grammatik og får herigennem oplevelsen af at få overblik over og styr på stofområdet.Alles in allem 2 indeholder det, der skal til, for at eleverne kan opfylde de faglige mål, der gælder for fortsættersprogets A-niveau. Bogen kan anvendes i undervisningen i umiddelbar forlængelse af Alles in allem, dvs. typisk fra midten af 2.g.

  • - Latinsk grammatik for begyndere
     
    398,95 kr.

    Begynderundervisningen i Latin på C-niveau fordrer en kort, overskuelig grammatik, dog ikke kortere, end at den både giver en introduktion til det grammatiske begrebsapparat og ordentlig besked om sproglige fænomener i et bredt udvalg af latinske tekster.Ars minor indeholder fonetik, morfologi, grammatiske grundbegreber, syntaks og en fortegnelse over grammatiske begreber.Vade mecum følger op og kan bruges til selvevaluering af stoffet i Ars minor. Ars Minor er velegnet til brug efter Babelstårnet, der på den måde fungerer som en slags optakt til latinundervisningen.

  • af Gilles Deleuze & Felix Guattari
    193,95 kr.

    "Hvor mange mennesker lever i dag i et sprog, der ikke er deres eget? Hvor mange kender ikke engang deres sprog længere, eller kender det endnu ikke, og kender kun dårligt det større sprog, som de er tvunget til at benytte sig af. Det er indvandrernes og specielt deres børns problem, et minoritetsproblem. En mindre litteraturs problem, men også et problem for os alle: Hvordan kan man fravriste sit eget sprog en mindre litteratur, en litteratur der er i stand til at grave i sproget og få det til at fare ud ad en nøgtern revolutionær linje? Hvordan kan man blive sit eget sprogs nomade og indvandrer og sigøjner? Kafka skriver: ved at stjæle barnet fra vuggen, ved at placere sig i en prekær situation." – Gilles Deleuze & Félix Guattari"I Deleuze og Guattaris egen skrift er der tale om en litterær maskine, der tænker hurtigt og virtuost og sjovt, også Deleuze og Guattari skriver afsindigt godt. Ud over at bogen er fuld af begreber som rhizom, kollektiv sammenpasning, territorialisering, deterritorialisering og deterritorialieringskoefficient, bliven-dyr – alene kapiteltitlerne: Indhold og udtryk; En alt for stor Ødipus; Hvad er en mindre litteratur; Udtrykkets komponenter; Immanens og begær; Seriens prolifereringer; Konnektorerne; Blokke, serier, intensiteter; Hvad er en sammenpasning – så bliver man i det hele taget i bogen fra første sætning bevidst om, hvor vigtig stilen er. Guattaris stil er blevet beskrevet som fuld af konceptuel overraskelse og selvtillid, Deleuzes som en kiks uden smør, tør men god. Vigtigt er det vel, at det er deres stil, vi her læser. At også den er en kollektiv sammenpasning." – Anders AbildgaardKafka for en mindre litteratur er et af de tidlige værker i den franske filosof Gilles Deleuze og psykiateren Félix Guattaris kollektive forfatterskab. Bogen udkom i 1975 og har tidligere været udgivet i dansk oversættelse ved Boj Bro & Antonio Mendes Lopes (Sjakalen, 1982). Bogen er gennemrevideret, sprogligt såvel som bibliografisk, af redaktør Mathias Ruthner og suppleret med et efterord af digteren Anders ABildgaard.

  • - Grammar and Word List for Beginners
    af Lise Bostrup & Kim Andersen
    348,95 kr.

    For English click "Læs mere"Dette er en engelsksproget grammatik og ordliste til grundbogen Aktivt dansk.Aktivt dansk er et lærebogsmateriale i dansk for udenlandske studerende, der gerne vil lære et mundret og grammatisk korrekt dansk på kort tid.Aktivt dansk - Grammar and Word List for Beginners is an essential part of the Danish language textbook Aktivt dansk. This textbook provides a functional knowledge of the modern Danish language, teaching the student to handle everyday situations in Danish, as well as to converse on topics such as e.g. films and literature.The grammar and word list contains the accompanying grammatical explanations to each of the 25 lessons of the textbook, and all words and the key phrases are translated to each chapter.Furthermore the grammar and word list has a complete Danish-English, English-Danish dictionary of all the words used in the textbook system.

  • af Ira B. Nadel
    102,95 kr.

    I over halvtreds år har Leonard Cohen været en markant skikkelse inden for musikken og litteraturen. Men trods de mange år i mediernes søgelys, har den blufærdige canadier altid værnet om sit privatliv og ladet digte, romaner og sange tale for sig selv.Med denne biografi, som Leonard Cohen selv har autoriseret, åbnes der endelig for mysteriet om manden bag rockens dybeste stemme. Bogen kommer omkring det hele: kvinderne, stofferne, depressionerne, Zenbuddhismen. Og hele tiden sammenflettes liv og værk, så vi ser hvordan det ene indvirker på det andet.“Fremragende biografi ... kan anbefales både for sin dybde og sit forbavsende letlæste sprog.”Gaffa“Er du (også) stor fan af crooneren, der har foræret os klassikere som ’Suzanne’ og ’I’m your man’, er bogen et must til boghylden.”Eurowoman

  • - A User-Friendly English Grammar
    af Ib Poulsen
    102,95 kr.

    'Engelsk grammatikhjælper' er beregnet til engelskundervisningen i grundskolens ældste klasser og på tilsvarende trin. 'Grammatikhjælperen' er en kort, kompakt engelsk grammatik, der på relevante steder har en vis fylde og dybde, men som overordnet er så lettilgængelig og overskuelig, at eleverne vil kunne bruge den på egen hånd, også som hjælpemiddel ved den afsluttende prøve.

  • af Lise Lotte Hjulmand
    288,95 kr.

    Like the first edition, this second revised edition of the workbook is intended to be used together with A Concise Contrastive Grammar of English for Danish Students, which is a systematic and pedagogical introduction to English grammar for Danish students of English at bachelor level. The purpose of the workbook is to supply students and teachers with material which can be used in connection with the study of grammar. The workbook is organised so that each chapter in the grammar book matches a chapter in the workbook. There are exercises of many different kinds in the workbook. Some aim at explanation and exemplification, others at awareness-raising and recognition of particular structures. Some aim at production in the form of either insertion of particular forms or translation, others at recognising differences between English and Danish. Finally, there are a number of exercises where students get the opportunity to identify and correct mistakes which are typical for Danes who speak or write English. There is plenty of material in the workbook, so the users are free to choose the material which they find most suitable. Teachers can furthermore use some material when covering a particular grammatical topic and return to some of the other material available if students later still have problems with this particular area.

  • af Dennis Grynnerup & Naja Fuglsang-Damgård
    478,95 kr.

    Bliv klar til Prøve i Dansk 3 er en gennemrevideret ny udgave, med helt nye tekster, opgaver og opgavetyper samt videoer, der passer til ændringerne i prøven.Bogen er til kursister, der skal til prøve i dansk 3, og som går på et prøveforberedende hold, eller skal til prøven som selvstuderende.Bogen består af tre kapitler med emnerne: Arbejde, ligestilling og uddannelse.I alle tre kapitler arbejder kursisten med prøvens forskellige tekst- og opgavetyper og lærer at bruge gode strategier inden for læseforståelse, skrivning og mundtlig kommunikation.Bliv klar til Prøve i Dansk 3 består af:Grundbog – revideret udgave og Teksthæfte med informationer om prøven samt strategier – revideret udgaveØvebog (fås kun som engangsmateriale)Videoer med prøvesituationer på praxisOnlineOrdliste til læseforståelse 3 print/download på praxisOnlineLytte/skelneopgaver online på praxisOnlineLærervejledning til print/download med ordforrådsaktiviter på praxisOnlineRettenøgle til print/download på praxisOnline

  • Spar 24%
    af Clarice Lispector
    73,95 - 152,95 kr.

    En støvet, sort, næsten forhistorisk kakerlak – det er hvad skulptøren G.H. møder, da hun åbner sin stuepiges garderobeskab. Hun smækker straks skabsdøren i – men en uimodståelig fascination er vakt. Mødet med kakerlakken åbner døren til hidtil lukkede rum, til en spirituel krise, og stiller spørgsmålstegn ved selve G.H.s identitet og placering i universet."Passionen ifølge G.H." er en filosofisk betragtning over livet. Det er en desorienteret og forvirret kvindes fascinerende tilbageblik på sit liv og sin placering i verden. En udforskning af selverkendelsen, men også af ordenes og sprogets betydning og udfordringen i at møde andre mennesker.Nyoversat af Tine Lykke Prado og med forord af Eva Tind.

  • - tekstbog
    af Liv Kristiane Bugge¤Svein Halvorsen¤Silvia Rovira¤Peter Rohde Jensen¤Paul Klitnæs
    379,95 kr.

  • af Elisabeth Åsbrink
    153,95 - 238,95 kr.

    "Forladtheden" er en slægtsroman som bygger på Elisabeth Åsbrinks egen familiehistorie. Den følger tre kvinder fra tre generationer, Rita, Sally og Katherine, i tre forskellige byer, London, Stockholm og Thessaloniki. Historien udspiller sig over det meste af det 20. århundrede, med spor tilbage til de jødiske forfædres skæbne. Jeg-fortælleren vil én gang for alle sætte navn på den mørke skygge, der har fulgt hende gennem livet, og som hun fejlagtigt regner for en normaltilstand. Ved at dykke ned i Rita, Sally og Katherines skæbner erkender hun, hvordan had og hemmeligheder har påvirket hendes familie over tid, og hvordan en følelse af forladthed destilleres gennem generationer."Forladtheden" er en fængslende beretning om kærlighed og emigration, og om menneskeliv i hadets skygge. Den er også en udforskning af, hvordan de vilkår, vi lever under, former dem vi er, og hvorfor vi har behov for både at huske og at glemme – og for at fortælle historier for at kunne leve. Om forfatteren: Elisabeth Åsbrink (f. 1965), er forfatter og journalist, bl.a. på SVT, og bosat i både Stockholm og København med sin danske mand. I 2016 udgav hun "1947 – Her begynder nu" om hvordan verden begyndte at tage form efter anden verdenskrig. Denne bog blev hendes store internationale gennembrud og blev oversat til en lang række sprog. Med "Forladtheden" debuterer Elisabeth Åsbrink som romanforfatter.

  • af Hermann Ungar
    59,95 kr.

    … en frygtelig bog, et seksualhelvede, fuld af smuds, forbrydelser og den dybeste melankoli – en monoman vildfarelse, om man vil, men ikke desto mindre en vildfarelse med et inderligt rent kunstnerisk særpræg, som man må håbe vil modnes til et mindre ensidigt tvangsbetonet syn på og billede af livet og menneskeheden. –Thomas MannDenne Hermann Ungar har en frygtelig forkærlighed for – ja, hvad skal man sige – for dårlig luft, for sjælens miasmer, for det hengemte, svedige og urene, og hans hensynsløshed mod svage eller sentimentale nerver grænser til det perverse. –Stefan ZweigUngars roman er en psykoseksuel og socialpolitisk Worstward ho!, hvor kun én ting er sikkert fra begyndelsen: at det hele går lige lukt i lokummet. Som om spørgsmålet, den stiller, er: Kan man synke lavere? For derefter at gå i gang med at vise, at det kan man! –Stig Sæterbakken Franz Polzer lever i evig angst for det uventede, men det uventede er ikke til at holde væk – tværtimod lader det til at trænge ind på livet af ham med en uhyggelig stædighed. Dette er den sadistiske mekanisme, der styrer begivenhederne i Hermann Ungars roman De lemlæstede (1922), et overset hovedværk i sidste århundredes europæiske litteratur, som nu foreligger på dansk for første gang.Polzer arbejder som bankfunktionær og lejer et værelse hos enken Klara Porges. Efter adskillige stillestående år, som Polzer ikke har tilbragt med stort andet end at opbygge en sygelig ordenssans, ønsker enken sig pludselig en mere fremtrædende rolle i hans liv. Endnu værre bliver det, da Polzers barndomsven, den rige Franz Fanta, beslutter sig for at flytte ind hos ham i Porges' lejlighed. Fanta lider af en mystisk sygdom, der æder ham op indefra. Ud over enkens tilnærmelser og Fantas paranoia skal Polzer nu også trækkes med vennens plejer, Sonntag, en religiøs fanatiker og tidligere slagter, hvis sparsomme ejendele tæller en gammel slagtekniv og et forklæde med indtørret kalveblod.De lemlæstede er en klaustrofobisk roman, hvor tragik og komik behandles med samme distancerede stil. Til trods for det nøgterne sprog står romanen som et udtryk for en særegen overskridelsesæstetik, et katalog over paranoia, perversitet, fornedrelse, religiøst vanvid og fysiske og mentale lemlæstelser. Det er ingen tilfældighed, at romanen har gjort så stort et indtryk på forfattere som Thomas Mann, Stefan Zweig og senere den norske forfatter Stig Sæterbakken. Hermann Ungar (1893-1929) var tysksproget forfatter og dramatiker af mæhrisk-jødisk afstamning. Hans egenartede, både komiske og groteske forfatterskab kredser om velordnede tilværelser, der afspores på grusomste vis og ender i angst, perversion og fornedrelse. I sin levetid blev han kaldt 1920’ernes vigtigste forfatter og nævnt i samme åndedrag som Franz Kafka; efter sin død forsvandt han i glemslen. Hans bøger er i de seneste tredive år blevet genopdaget og oversat til adskillige sprog.

  • Spar 10%
    - Small
    af Ulla Winding & María Díaz-Varela
    88,95 kr.

    Small ordbog med cd-rom Indeholder ca. 40.000 opslagsord. Ordudvalget er spansk og dansk nutidssprog, som man møder det i dagligdagen, på rejser og i undervisningen. Mange eksempler på ordenes brug, sætninger og faste vendinger samt præpositionsforbindelser. Liste over hjælpeverbernes og nogle uregelmæssige verbers bøjning. I den dansk-spanske del endvidere angivelse af betydningsområde og hvordan de spanske oversættelser forbindes med andre ord.

  • Spar 24%
    af Pia Tafdrup
    44,50 - 190,95 kr.

    Smagen af stål er Pia Tafdrups 16. digtsamling. Samlingen tematiserer livets barske sider og handler om en række forskellige former for tab. Der er tale om en klassisk Pia Tafdrup-bog med stemningsmættede sansninger, iagttagelser og ræsonnementer om liv og død, samt litteraturens mening og betydning i en konfliktmættet verden. Smagen af stål efterfølger de fire bøger i Salamanderkvartetten, Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs Heste (2006), Trækfuglens Kompas (2010) og Salamandersol (2012), som spænder over de fire elementer, vand, jord, luft og ild, og som er båret af hver sit dyr. I Smagen af stål arbejder Pia Tafdrup blandt andet med en hårdhed i sproget med hyppig brug af den trykstærke mandlige udgang.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.